Analyse
Læsetid: 3 min.

Fagbevægelsen gør klar til bunkebryllup

Et af de største forbund i LO, HK, vil efter weekendens kongres arbejde for en stor, fælles organisation i Danmark, så LO og FTF på sigt smelter sammen. I løbet af fire-seks år kan fagbevægelsen tale med en samlet stemme
De offentligt ansatte HK’ere mener, at LO-formand Harald Børsting har været for optaget af at forbedre forholdet til regeringen og derfor har talt alt for meget om at skaffe arbejdspladser i den private sektor og reform af erhvervsskolerne på bekostning af den offentlige sektor.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
28. oktober 2013

Der findes dem, som hovedkulds forelsker sig nærmest ved første blik, og så findes der dem, hvor kærligheden først skal have lov til at vokse mellem de to partnere gennem et godt stykke tid. I den danske fagbevægelse gør man intet uovervejet – dertil er situationens alvor for stor – så før det store bunkebryllup finder sted, og kærligheden for alvor blomstrer, skal man virkelig se hinanden an.

Men efter kongressen i et af de største LO-forbund, HK, i denne weekend står det klart, at arbejdstagerne inden for den nærmeste årrække vil samle sig i en stor fælles organisation i stedet for som i dag, hvor både LO og FTF repræsenterer lønmodtagerne over for arbejdsgiverne.

Forud for kongressen i HK udspillede der sig en intern kamp i fagforbundet. Fagforbundets største sektor – HK/Kommunal – ønskede i et forslag muligheden for at droppe tilknytningen til LO og i stedet melde sig ind i FTF. Det ville være altødelæggende for et af landets største forbund med godt 280.000 medlemmer, hvis HK/Kommunals godt 60.000 medlemmer valgte at droppe LO-samarbejdet, som HK/Kommunal mener har et alt for stort fokus på de privatsansatte håndværkere og industriarbejdere og mindre på de mange offentligt ansatte, der også er medlem af LO-familien.

I dagligdagen har medlemmerne af HK-sektoren Kommunal et langt større fagligt fællesskab med de kolleger, de arbejder sammen med på deres arbejdsplads. Det gælder folkeskolelærere, sygeplejersker eller pædagoger, men de er alle organiseret i FTF.

Forslaget fra HK/Kommunal kom dog aldrig til afstemning, da kongressen med forbundsformand Kim Simonsen i spidsen i stedet vedtog en udtalelse, som i tydelige vendinger opfordrer HK’s ledelse til aktivt at arbejde for »en ny organisation, som er for alle lønmodtagere, som deler et værdigrundlag med udgangspunkt i den danske model«.

Det er altså et pres nede fra medlemmerne på gulvet, som har fået fagforeningstoppen til at indse, at det er nødvendigt at arbejde for en fælles organisation, hvis fagforbundene skal stoppe den medlemsflugt, fagbevægelsen samlet set har oplevet gennem den seneste årrække.

LO parat til samarbejde

Gennem længere tid er irritationen blandt de LO-forbund, som organiserer offentligt ansatte medlemmer, vokset. Forbundene er trætte af LO-toppens fokusering på det private arbejdsmarked, hvor man mener, at LO-formand Harald Børsting har været for optaget af at forbedre forholdet til regeringen og derfor har talt alt for meget om at skaffe arbejdspladser i den private sektor og reform af erhvervsskolerne på bekostning af den offentlige sektor, som regeringen ønsker at modernisere – eller effektivisere – for 12 milliarder kroner.

I LO-toppen har man set skriften på væggen.

»Jeg drømmer om muligheden for, at vi inden for en overskuelig fremtid etablerer et nyt fællesskab, der samler de mange fællesskaber, der i dag er repræsenteret i LO og FTF. Udsigten til en ny hovedorganisation er ikke dårlig. Men den ligger heller ikke lige om hjørnet. Ting tager tid,« sagde Harald Børsting, da han var gæstetaler på HK’s kongres i weekenden.

I fagbevægelsens top ser man især tre fordele ved at slå LO og FTF sammen til en fælles organisation. For det første vil det vise, at offentligt og privatansatte er hinandens forudsætninger, hvis man vil have succes og skabe arbejdspladser. Dernæst vil en samlet organisation have en størrelse, som vil give den langt større gennemslagskraft både nationalt og internationalt, og det er bestemt ikke uvæsentligt, når en af fagbevægelsens største udfordringer i disse år er social dumping, som går på tværs af landegrænser. Slutteligt vil en fælles organisation give en mere effektiv administration, da en sammenlægning giver mulighed for at effektivisere og bruge medlemmernes kontigent mere effektivt.

I morgen, tirsdag, mødes toppen af både LO og FTF. Her skal LO-formand Harald Børsting og FTF-formand Bente Sorgenfrey sammen med deres daglige ledelse og forretningsudvalg blive enige om et notat, der fremhæver de fælles politiske og faglige udfordringer og viser, hvor det er muligt for de to hovedorganisationer at etablere et tættere samarbejde. De første skridt op ad kirkegulvet er altså taget.

Men det bliver først, når de to hovedorganisationer i efteråret 2015 begge holder kongresser, at tempoet i fusionsplanerne forventes at blive sat op, og kirkeklokkerne for alvor begynder at bimle. »Ting tager tid,« som Harald Børsting sagde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Hva skal det nytte?
Fagbevægelsen er død. Den ved det bare ikke selv endnu.
At transformere den om til en lønmodtagerorganistation og med endnu større afstand til topflæsket for de enkelte medlemmer, vil ikke gøre nogen forskel.

Interessant er det vel at man i fagbevægelsens top helt overser at medlemsflugten begyndte, da man centraliserede, lavede karteller og eroderede fagforbundenes nære og branchespecifikke organiseringsprincip. Nu vil man centralisere yderligere - og guddødemig om ikke de historieløse forestiller sig at man dén vej rundt kan vende skuden. Men i stedet får vi endnu mindre lokal forankring, endnu mere koncerntop og endnu mere makrotænkning. Endnu mere forbrødring med 'samarbejdspartnerne'. God fordøjelse.