Læsetid: 4 min.

Flere skraldespande under køkkenvasken

Ifølge regeringens målsætninger skal halvdelen af danskernes husholdningsaffald genanvendes i 2022, og det kommer ifølge miljøministeren til at kræve bedre affaldssortering i den enkelte husstand. Men så skal danskerne også overbevises om, at de selv får noget ud af det, påpeger sociolog
8. oktober 2013

Der findes ikke affald, kun dårlig udnyttelse af ressourcerne, slog miljøminister Ida Auken (SF) flere gange fast, da hun i går præsenterede regeringen strategi for affaldshåndtering, »Ressourcestrategien«. Og da godt en fjerdedel af den samlede danske affaldsproduktion kommer hjemme fra husholdningerne, skal udnyttelsen i fremtiden allerede starte hjemme hos den enkelte forbruger: I dag bliver 36 procent af affaldet fra de danske husstande genanvendt, mens 55 procent ender i forbrændingsanlæggenes ovne.

Men ifølge ressourcestrategien skal det tal vendes om gennem grundigere affaldssortering, så mindst halvdelen af affaldet genanvendes i 2022:

»Det kommer til at betyde flere skraldespande under de danske køkkenvaske og flere containere i indkørslerne,« lød det fra miljøministeren.

Der er dog ikke lagt op til konkrete initiativer fra regeringens side. I stedet bliver det op til de enkelte kommuner at finde en model, der fungerer for deres borgere – dog med en evaluering i 2016, som skal »afdække udviklingen« i genanvendelsesgraden:

»På den baggrund kan det overvejes, om der skal iværksættes yderligere initiativer,« skriver regeringen i den trykte udgave af ressourcestrategien, der har fået navnet »Danmark uden affald«.

Besværligt

Men hvis borgerne skal til at sortere det hjemlige affald langt mere grundigt end i dag, er det afgørende, at de selv kan se en gevinst ved umagen, vurderer professor i sociologi Suzanne C. Beckmann fra Institut for Afsætningsøkonomi ved Copenhagen Business School (CBS).

»Den største barriere i dag er, at langt de fleste simpelthen ikke er interesserede i at bruge tid på at sortere deres affald. Det bliver simpelthen opfattet som for besværligt,« siger hun.

Udover selve tidsforbruget er det ifølge Suzanne C. Beckmann også et spørgsmål om oplysning, hvis vi skal bringes til at sortere vores affald bedre. Dels kræver det en bedre viden om, hvilke produkter der hører til i de forskellige affaldskategorier, så den tomme toiletrulle ryger i papcontaineren og alufolien ryger til metalgenbrug. Og dels skal der ryddes op i nogle af myterne om affaldssortering: For eksempel at kommunerne blander det sorterede affald sammen igen, og at der findes robotter, som kan sorterer affaldet bedre end mennesker.

Sorterer i Sverige og Herlev

Mens vi først skal vænne os til at sortere affaldet herhjemme, viser erfaringerne fra Sverige, at det kan lade sig gøre at få et velfungerende system op at stå. Det fortæller svenske Maria Odheim, der er handicapmedhjælper og bor på landet uden for Ørebro i Svealand efter at have boet mange år i Danmark:

»Danskerne virker mere ligeglade. Det er, som om man ikke har en dybere forståelse for, at den enkeltes lille indsats også er vigtig. Men det skal jo også være let at gå til for folk. Det skal være rent og pænt – ellers gider folk ikke. Det synes jeg, at man er lykkedes med her,« siger hun.

Mens Danmark samlet set genanvender 42 procent af det indsamlede affald, ligger Sverige på 49 procent. I sit hjem har Maria Odheim da også plastickasser til metal, plastic, pap og karton – herunder mælkekartoner – samt aviser og farvet og klart glas. Når kasserne er fulde, eller når hun skal til supermarkedet, hvor de mange containere til de forskellige affaldsprodukter står, tager hun affaldet med. Batterier, gamle elkedler og andet småt elektronik kan afleveres i butikker, fortæller hun:

»Og folk gør det faktisk. Også i lejlighedsbyggeri i de store byer sorterer man i flere fraktioner – her har man f.eks. papirposer under køkkenvasken, som man lægger komposten (det våde husholdningsaffald) i, og som man afleverer i kompostcontainere. Det fungerer også i byerne,« siger Maria Odheim.

Herhjemme har en ny undersøgelse fra analysevirksomheden DARE 2 netop vist, at 85 procent af de adspurgte er klar til at sortere deres affald.Og en række kommuner er da også i gang med sorteringsordninger. Det gælder blandt andet i Herlev, hvor enfamiliehusene siden 2012 har fået en affaldscontainer med fire rum, så de kan sortere papir, glas, plast og metal fra:

»Det går godt, synes vi. Der bliver sorteret på livet løs,« siger Susanne Bruun Jakobsen, der er miljømedarbejder i Herlev Kommune.

Her har over 90 procent af enfamiliehusene valgt at tage imod containeren, der samtidig betyder, at familien sorterede affald et hos sig selv. Derimod skal de familier, der har valgt ikke at være med i ordningen, selv på genbrugspladsen med deres plast, papir, glas og metal. De er dog stadig med til at betale for sorteringsløsningen:»Så der er ikke noget økonomisk vundet ved at sige nej tak til beholderen,« siger Susanne Bruun Jakobsen.

Ordningen har betydet, at hver familie i gennemsnit har sorteret 200 kg affald fra i løbet af det første år. Derfor er Herlev Kommune nu ved at rulle ordningen ud til kommunens etagebyggerier. Og det er miljøministerens forhåbning, at landets øvrige kommuner vil lade sig inspirere af de eksisterende ordninger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu