Forsker: De mange funktionelle analfabeter eksisterer ikke

Hver fjerde af de dårligst præsterende afgangselever i PISA-testene havde fået en gymnasial uddannelse fire år senere, viser ny forskning. Det burde få politikerne til at genoverveje adgangskravene til ungdomsuddannelserne, mener uddannelsesforskere
Unge automekaniker-elever på Teknisk Erhvervsskole Center i Hvidovre. Det skal understreges, at de ingen forbindelse har til de omtalte unge med ind-læringsvanskeligheder i dansk og matematik. 
 Model

Unge automekaniker-elever på Teknisk Erhvervsskole Center i Hvidovre. Det skal understreges, at de ingen forbindelse har til de omtalte unge med ind-læringsvanskeligheder i dansk og matematik.
Model

Søren Bidstrup
16. oktober 2013

15-17 procent af de danske unge har ifølge PISA-undersøgelserne så ringe læse- og matematikkundskaber i 9. klasse, at de er blevet kaldt funktionelle analfabeter.

Ny forskning viser imidlertid, at 60 procent af disse unge er i gang med eller har færdiggjort en ungdomsuddannelse godt fire år senere.

25 procent af de fagligt svageste unge har endda fået en gymnasial uddannelse, forklarer professor i uddannelsesstatistik Peter Allerup fra Aarhus Universitet, der har fulgt 2.300 elever siden 2007. Da undersøgelsen gik i gang i Københavns Kommune, var tesen, at læsevanskeligheder var problemet i forhold til de unge, der ikke fik en ungdomsuddannelse. Hverken læse- eller matematikresultaterne viste sig dog at have den store betydning efter tre år.

»Det stod helt klart, at det ikke var problemet,« forklarer Peter Allerup, der i 2012 har skrevet om resultaterne i tidsskriftet Økonomi og Politik og siden er blevet ved med at følge gruppen. De seneste resultater bliver om kort tid offentliggjort i samarbejde med Rockwool Fonden. Efter i godt fire år at have fulgt gruppen, mener Peter Allerup ikke, at al snakken om de mange funktionelle analfabeter holder.

Findes ikke

»Disse funktionelle analfabeter eksisterer ikke. Det er meget nemt at bruge gruppen til at øge timetallet i skolen og lave adgangskrav på ungdomsuddannelser, men politikerne må se at finde en anden fejekost,« siger Peter Allerup.

At stramme op på adgangskravene til ungdomsuddannelserne, som politikerne vil i forbindelse med erhvervsskolereformen, er ifølge undersøgelsens resultater meningsløst, hvis det sker på baggrund af karakterer, mener Peter Allerup: »Politikerne må finde andre løsninger end spanskrøret, hvor du fremover, hvis ikke du tager dig sammen, slet ikke kan komme ind på en ungdomsuddannelse.«

Peter Koudahl, der er forsker i erhvervsuddannelserne på Aalborg Universitet, er enig i den udlægning.

»Dem, der vedtager de her adgangskrav, aner ikke, hvad de laver,« siger han med henvisning til et andet nyt forskningsprojekt, der viser, at en tredjedel af dem, der får en erhvervsuddannelse, ligger på den laveste PISA-score i dansk, hvilket betyder, at en stor andel af dem ikke har bestået folkeskolens afgangsprøve.

Godt nok viser forskningen, at jo højere karakterer du får i folkeskolen, desto større sandsynlighed er der for at gennemføre en uddannelse, men man kan ikke slutte den anden vej rundt, påpeger Peter Koudahl:

»Du putter en ny social skævvridning ind i uddannelsessystemet, og det er torskedumt. De her elevers problem er, at de ikke lærer noget af den skolastiske måde, folkeskolen underviser dem på, mens de blomstrer op på erhvervsskolerne.«

Ungdomsuddannelser bakker op

Også på gymnasierne oplever de, at mange unge, der ellers ikke havde de bedste forudsætninger, vågner op til dåd. Formand for rektorforeningen, Jens Boe Nielsen, mener, at en god uddannelsesparathedsvurdering er langt mere værd end et bestået i dansk og matematik.

»Karaktererne fra folkeskolen er for firkantede og for inkonsistente til, at man kan vurdere, hvem der kan klarer sig. Selv om uddannelsesparathedsvurderingen godt kan blive bedre, så tager den i det mindste hensyn til andre ting, som modenhed, sociale kompetencer og engagement så foretrækker vi den frem for et adgangskrav på 02 i dansk og matematik,« siger Jens Boe Nielsen. Formanden for erhvervsskolernes ledere, Peter Amstrup, er enig i, at det er forsimplet kun at lukke unge, der har bestået dansk og matematik, ind på ungdomsuddannelserne.

Erhvervsskolerne så hellere en langt bredere screening af de unges kvalifikationer, end der er lagt op til i regeringens erhvervsskolereform.

»Totalkravet er for snævert, for det sorterer hverken de rigtige eller forkerte fra,« siger Peter Amstrup og påpeger, at et fåtal af elever vil kunne komme ind via en nationalt stillet prøve på nettet, der skal fange andre evner end de boglige.

Noemi Katznelson, der er leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, mener derimod, at de nye adgangskrav vil motivere mange unge.

»Når de unge kan se, at de skal bruge det til noget, så gør det noget ved deres motivation. Det samme vil ske for lærerne. Hvis ikke de får lært eleven noget, så kan vedkommende jo ikke komme videre på ungdomsuddannelserne,« siger Noemi Katznelson, der ikke tror, at særligt mange unge vil blive ramt af kravet. Hun undrer sig over, hvordan 15-17 procent af en årgang kan være funktionelle analfabeter, når størstedelen rent faktisk klarer en ungdomsuddannelse.

»Der er ingen tvivl om, at vi er gået i panik over nogle tal, som er blevet tillagt en helt utrolig stor betydning, men vi glemmer, at de unge faktisk rigtig gerne vil klare sig og kæmper for at få en uddannelse,« siger Noemi Katznelson.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for jens peter hansen

Dårlige læsefærdigheder stopper ikke unge fra at tage en ungdomsuddannelse, viser ny undersøgelse. Mindst 59 procent af de københavnske unge, som i 2007 forlod 9. klasse som ”funktionelle analfabeter”, var tre et halvt år senere enten i gang med eller havde allerede fuldført en ungdomsuddannelse.

Sådan stod i Folkeskolen december 2012. Altså en gammel nyhed, som altså i virkeligheden er fra slutningen af 2010. Man kan jo undre sig over at det tager så lang at få resultatet frem. Gud ved hvem om det er på aviserne de virkelige funktionelle analfabeter er ansat, eller var det bare ond vilje, for når nu hetzen mod lærerne og folkeskolen var så godt i gang ville det være dumt at ødelægge den gode stemning med et par beklagelige facts.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen

Gu er det ej ligegyldigt at den oplysning der bliver fyret af nu ikke blev banket stort op i for næsten et år siden. Den er da netop blevet gemt, fordi hele den ny arbejdstidsaftale for lærerne skulle på plads og fordi den ny folkeskolelov ikke skulle forstyrres.
Kun elendighedsoplysninger var brugbare og journalisterne på Information snorksov jo også eller endnu værre syntes heller ikke at Antorini og KL skulle forstyrres.

Brugerbillede for Peter Taitto

Poul Nyrup Rasmussen gik jo ud af 7. klasse. Så det må være enhver moderne politikers værste mareridt, at han bl.a. nåede, at bestride statsministerposten og sidde i europaparlamentet. :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Christoffersen

PISA undersøgelserne handler ikke om elever, de handler om at sammenligne skolesystemer i forhold til en standard udviklet af PISA/OECD.
Link: http://folkeskolen.dk/520148/helt-ny-pisa-undersoegelse-fra-2015

Professor Svend Kreiner har undersøgt PISA modellen med PISA's egne data. Kreiner når frem til, at han ved at vælge opgaverne rigtigt kan placere Danmark som nummer 3 eller nr. 42 på ranglisten.
http://folkeskolen.dk/533746/pisa-kritiker-haedres-med-stinusprisen

Kommentar:
Det er vel almindeligt anerkendt, at en test ikke kan sige noget om skolekundskaber, medmindre testen handler om de kundskaber man ønsker målt.
Det gør PISA testen ikke, testen handler om skolekundskaber PISA/OECD mener er nødvendige for at kunne klare sig i fremtiden. Derfor siger testen intet om hvad danske elever kan, men den siger noget om hvad finske elever kan fordi den finske skole lærer eleverne det PISA måler. Der er altså overensstemmelse mellem de Finske skolepensum og PISA testen, derfor ligger Finland i top.
Hvis PISA havde valgt at lave testen så der var overensstemmelse mellem det danske skolepensum og testen, så ville Danmark ligge i top. Det må være det Svend Kreiner har påvist ved sin undersøgelse.

Der er ikke noget galt med PISA. Man kan bare ikke bruge PISA som det er sket i Danmark.

anbefalede denne kommentar