Læsetid: 3 min.

Forsker: De mange funktionelle analfabeter eksisterer ikke

Hver fjerde af de dårligst præsterende afgangselever i PISA-testene havde fået en gymnasial uddannelse fire år senere, viser ny forskning. Det burde få politikerne til at genoverveje adgangskravene til ungdomsuddannelserne, mener uddannelsesforskere
Unge automekaniker-elever på Teknisk Erhvervsskole Center i Hvidovre. Det skal understreges, at de ingen forbindelse har til de omtalte unge med ind-læringsvanskeligheder i dansk og matematik. 
 Model

Søren Bidstrup

16. oktober 2013

15-17 procent af de danske unge har ifølge PISA-undersøgelserne så ringe læse- og matematikkundskaber i 9. klasse, at de er blevet kaldt funktionelle analfabeter.

Ny forskning viser imidlertid, at 60 procent af disse unge er i gang med eller har færdiggjort en ungdomsuddannelse godt fire år senere.

25 procent af de fagligt svageste unge har endda fået en gymnasial uddannelse, forklarer professor i uddannelsesstatistik Peter Allerup fra Aarhus Universitet, der har fulgt 2.300 elever siden 2007. Da undersøgelsen gik i gang i Københavns Kommune, var tesen, at læsevanskeligheder var problemet i forhold til de unge, der ikke fik en ungdomsuddannelse. Hverken læse- eller matematikresultaterne viste sig dog at have den store betydning efter tre år.

»Det stod helt klart, at det ikke var problemet,« forklarer Peter Allerup, der i 2012 har skrevet om resultaterne i tidsskriftet Økonomi og Politik og siden er blevet ved med at følge gruppen. De seneste resultater bliver om kort tid offentliggjort i samarbejde med Rockwool Fonden. Efter i godt fire år at have fulgt gruppen, mener Peter Allerup ikke, at al snakken om de mange funktionelle analfabeter holder.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Vibeke Rasmussen
  • Inger Sundsvald
  • Søren Jessen
  • Dorte Sørensen
  • Niels-Holger Nielsen
Vibeke Rasmussen, Inger Sundsvald, Søren Jessen, Dorte Sørensen og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Inger Sundsvald

Når man ved at Niels Bohr var stærkt ordblind, så forstår man hvor forfejlet div. PISA-undersøgelser og politikeres skrivebordsarbejde er.

Heinrich R. Jørgensen, Peter Taitto, Tue Romanow, Claus Jørgensen, Jens Kofoed, Karsten Aaen, Lykke Johansen, C Munk, Janus Agerbo og Lise Mikkelsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Dårlige læsefærdigheder stopper ikke unge fra at tage en ungdomsuddannelse, viser ny undersøgelse. Mindst 59 procent af de københavnske unge, som i 2007 forlod 9. klasse som ”funktionelle analfabeter”, var tre et halvt år senere enten i gang med eller havde allerede fuldført en ungdomsuddannelse.

Sådan stod i Folkeskolen december 2012. Altså en gammel nyhed, som altså i virkeligheden er fra slutningen af 2010. Man kan jo undre sig over at det tager så lang at få resultatet frem. Gud ved hvem om det er på aviserne de virkelige funktionelle analfabeter er ansat, eller var det bare ond vilje, for når nu hetzen mod lærerne og folkeskolen var så godt i gang ville det være dumt at ødelægge den gode stemning med et par beklagelige facts.

Heinrich R. Jørgensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Hans Erik Andresen

Det er jo komplet ligegyldigt om det er en gammel eller en ny nyhed. Fakta er at de politikere vi har, ikke er i stand til bruge ny viden til nogetsomhelst....Gud bevare Danmark...og de UNGE

Heinrich R. Jørgensen, Claus Jørgensen, Lykke Johansen og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Gu er det ej ligegyldigt at den oplysning der bliver fyret af nu ikke blev banket stort op i for næsten et år siden. Den er da netop blevet gemt, fordi hele den ny arbejdstidsaftale for lærerne skulle på plads og fordi den ny folkeskolelov ikke skulle forstyrres.
Kun elendighedsoplysninger var brugbare og journalisterne på Information snorksov jo også eller endnu værre syntes heller ikke at Antorini og KL skulle forstyrres.

Heinrich R. Jørgensen, Karsten Aaen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Inger Sundsvald

Jamen det er da også mediernes skyld at politikerne ikke hører efter hvad de skriver og har skrevet flere år tilbage i tiden.

@Inger Sundsvald

PISA-undersøgelserne er der ikke noget galt med.
PISA undersøger skoleelevernes boglige evner.

Problemet i denne debat er at boglige kvalifikationer tænkes anvendt som adgangskriterie til håndværksmæssige uddannelsesforløb.

Man skal vist være cand. polit for at foreslå noget så idiotisk.

Peter Taitto, Christian Svenstrup Harder, Claus Jørgensen, Jens Kofoed og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Et indlæg om folkeskolen og udddannelse uden at Niels Egelund bliver så meget som nævnt. Hvor befriende.

Poul Nyrup Rasmussen gik jo ud af 7. klasse. Så det må være enhver moderne politikers værste mareridt, at han bl.a. nåede, at bestride statsministerposten og sidde i europaparlamentet. :)

Niels Engelsted

Hvis man vil indføre beståelseskarakter ved 9. klasse i dansk burde man også overveje om pensum er det rette, det er jo ikke alle der skal studieforberedes til cand. mag. i dansk og litteraturvidenskab.

Niels Christoffersen

PISA undersøgelserne handler ikke om elever, de handler om at sammenligne skolesystemer i forhold til en standard udviklet af PISA/OECD.
Link: http://folkeskolen.dk/520148/helt-ny-pisa-undersoegelse-fra-2015

Professor Svend Kreiner har undersøgt PISA modellen med PISA's egne data. Kreiner når frem til, at han ved at vælge opgaverne rigtigt kan placere Danmark som nummer 3 eller nr. 42 på ranglisten.
http://folkeskolen.dk/533746/pisa-kritiker-haedres-med-stinusprisen

Kommentar:
Det er vel almindeligt anerkendt, at en test ikke kan sige noget om skolekundskaber, medmindre testen handler om de kundskaber man ønsker målt.
Det gør PISA testen ikke, testen handler om skolekundskaber PISA/OECD mener er nødvendige for at kunne klare sig i fremtiden. Derfor siger testen intet om hvad danske elever kan, men den siger noget om hvad finske elever kan fordi den finske skole lærer eleverne det PISA måler. Der er altså overensstemmelse mellem de Finske skolepensum og PISA testen, derfor ligger Finland i top.
Hvis PISA havde valgt at lave testen så der var overensstemmelse mellem det danske skolepensum og testen, så ville Danmark ligge i top. Det må være det Svend Kreiner har påvist ved sin undersøgelse.

Der er ikke noget galt med PISA. Man kan bare ikke bruge PISA som det er sket i Danmark.

Heinrich R. Jørgensen og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar