Nyhed
Læsetid: 3 min.

Freelancere afskæres fra efteruddannelse

Statens Voksen Uddannelsesstøtte skal sikre voksne efteruddannelse. Men selv om en voksende andel på arbejdsmarkedet er freelancere, kan de modsat selvstændige og fastansatte ikke få støtte til at opkvalificere sig. Ordningen er forældet og diskriminerende, lyder meldingen fra fagforbund og ekspert
Hos PROSA, hvor it-folkene holder til, og Magistrenes A-kasse, hvor mange freelance akademikere er medlemmer, har man svært ved at se meningen med, at netop disse grupper ikke kan få økonomisk hjælp til videreuddannelse.

Pavel Golovkin

Indland
14. oktober 2013

Knap hver tiende på arbejdsmarkedet er i dag løstansat. Alligevel har de kun ringe muligheder for at efteruddanne sig. Og det er et problem for samfundet, at en stor del af arbejdsstyrken ikke kan opkvalificere sig, vurderer erhvervsliv, eksperter og fagforeninger, der opfordrer politikerne til at ændre loven om Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU). I dag kan freelancere og andre løst ansatte nemlig ikke få økonomisk støtte til efteruddannelse på lige fod med resten af arbejdsstyrken.

»Som systemet er indrettet og loven formuleret, må freelancere selv betale for deres efteruddannelse,« siger lederen af A-kassernes Samvirke, Verner Sand Kirk.

For at være berettiget til Statens Voksen Uddannelsesstøtte, skal man kunne dokumentere et fremadrettet fravær, men da mange projekt- og midlertidigt ansatte hverken har fast job eller en egen virksomhed, som de kan tage orlov fra, er de derfor ikke berettiget til efteruddannelsesstøtte. Det bekræfter SU-Styrelsen, som administrerer loven.

»Lovgivningen er forældet og tager udgangspunkt i, hvordan arbejdsmarkedet var indrettet 70’erne, og derfor falder freelancerne ved siden af,« lyder det fra Verner Sand Kirk.

Indirekte virksomhedsstøtte

SVU-loven i sin nuværende form har karakter af en indirekte virksomhedsstøtte, mener Verner Sand Kirk. Han forklarer sin påstand med, at staten via SVU-loven kan gå ind og hjælpe virksomhederne med at få opkvalificeret medarbejderne. Freelancerne, som jo ikke er fast tilknyttet nogen virksomhed, men også har et kompetenceudviklingsbehov, bliver således afskåret for efteruddannelsesstøtte via SVU-loven.

»Og dermed går arbejdsmarkedet glip af at få opgraderet nogle mennesker, som vi gerne vil have opgraderet,« siger Verner Sand Kirk.

At arbejdsmarkedet har ændret sig, bekræftes af Jakob Tietge, chefkonsulent i Dansk Erhverv. Virksomhederne køber gennem freelancere viden og indsigt i markedsforhold, som man ikke kan få andre steder. Derfor er kravene til løst ansatte på det danske arbejdsmarked ofte, at de har en specialiseret viden og et indgående branchekendskab, så de formår at levere nogle løsninger, som giver virksomhederne værdi.

»Tendensen går imod flere freelancere. Det gør virksomhederne omstillingsparate og konkurrencedygtige. Og derfor vil vi i fremtiden se flere projektansatte freelancere,« siger Jakob Tietge.

Professor Steen Scheuer fra Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi forklarer brugen af freelancere således:

»Når virksomheder benytter sig af freelancere i tidsbegrænsede stillinger, er det, fordi det giver dem flere fordele; dels øget fleksibilitet i forhold til antallet af ansatte, dels en specifik fagstærk viden, og samtidig kan man undgå at fyre medarbejderen, når ansættelsesforholdet slutter.«

Ifølge Scheuer har ni procent af den danske arbejdsstyrke en atypisk eller tidsbegrænset ansættelse.

Diskrimination af løst ansatte

Både politikere og arbejdsmarkedets parter er enige i, at Danmark skal konkurrere på viden. Hvis freelancere ikke kan videreuddanne sig på lige fod med fastansatte, er det ifølge Steen Scheuer en klar svaghed for samfundet og en diskrimination i forhold til de fastansatte.

»Problemet med de løst ansatte er, at de på flere punkter ikke har de samme rettigheder som de fastansatte. Freelancernes tilknytning til virksomhederne er på grund af de midlertidige kontrakter ikke så stærk som de fastansattes. Derfor betragter arbejdsgiveren dem ikke som nogen, virksomheden skal investere i,« siger professor Steen Scheuer.

Hos PROSA, hvor it-folkene holder til, og Magistrenes A-kasse, hvor mange freelance akademikere er medlemmer, har man svært ved at se meningen med, at netop disse grupper ikke kan få økonomisk hjælp til videreuddannelse.

»Politikerne har jo agiteret for livslang uddannelse, det gælder vel også for løst ansatte akademikere. Hos vores fastansatte medlemmer er det typisk arbejdsgiveren, som går ud og betaler certificeringen, når de skal efteruddannes. Det er faktisk dér, uligheden ligger, for der er jo ikke andre end freelanceren selv til at betale for hans efteruddannelse,« siger Holger Andersen fra Magistrenes A-kasse.

For gruppen af freelancemedlemmer hos PROSA, Forbundet for It-professionelle, er den ikkeeksisterende økonomiske støtte til efteruddannelse et særlig stort problem, fordi it-folk skal være på forkant med den teknologiske udvikling. Derfor er det helt afgørende at være opdateret på de nyeste programmer for at kunne løse opgaverne.

»Man kan opleve at få tømt sin viden, hvis man ikke sørger for at få efteruddannet sig,« mener Hanne Lykke Jespersen, der er næstformand i PROSA.

Hos PROSA kan man ikke se noget helst argument for, hvorfor freelancere ikke skulle kunne få SVU på lige fod med fastansatte og foreslår, at regeringen gør loven om Statens Voksen Uddannelsesstøtte så bred, at den lever op til sit navn og dækker støtte til uddannelse af voksne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

"Freelancer" er noget man - SELV - helt og holdent vælger at være - og derfor er der ingen grund til at klynke over deres begrænsede muligheder. Freelancere har selv valgt deres situation.

De må bare vælge om de vil være selvstændige eller må søge mere varig helårsbeskæftigelse!

Det er klart svært at være freelancer i en tid hvor opgaverne er færre, end i de gode tider hvor de kunne/kan vælge og vrage mellem opgaver, og derved opretholde en høj indtjening.

Løs ansættelse (ansat men uden at være lovet noget)- er derimod efter min mening EN SVØBE for et stadigt stigende antal lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.

Karakteriseret ved ansættelser uden lovning på hverken arbejde eller løn, men ofte bundet op på loyalitets/kundeklausuler pligt til tavshed og opsigelsesvarsel. Altså uden at du nødvendigvis får noget til gengæld.

Mange med et liberalt syn på (arbejds)livet, vil dyrke denne leflen for "freelancere". Jeg vil derfor gerne advare imod den.

Du kan som løst ansat - uden videre - opnå tilknytning til flere virksomheder (alle dem du orker), men du ved stadig ikke om du kan betale dine udgifter når måneden er omme.
Var der bud efter dig eller ej?

Virksomhederne kan på den måde ansætte en stor overkapacitet af velkvalificerede folk, som de kan give opgaver og løn helt efter for godt befindende. Det er starten på Working-poor for akademikere. Højtuddannede daglejere.

Velbekomme eder alle.

At freelancere skulle være udsat for diskrimination køber jeg af principielle grunde, således ikke.

Husk også lige på, at vi har Lov imod tidsbegrænsede ansættelser.

Se det burde de faglige organisationer og Dansk Erhverv have fokus på.

Så må freelancere og andre løsarbejdere være lidt bedre i forhold til at planlægge deres efteruddannelse, så den kan foregå som led i en af deres ansættelser, så SVU reglerne er opfyldt.

Sværere er det faktisk ikke.
Kan du ikke få opfyldt dit uddannelsesønske, så entrer med en anden virksomhed!

"Freelancere" står med et selvskabt problem - fordi de insistere på at være fri for de forhold som ellers er karakteristiske for vores danske arbejdsmarked.

Bemærk at min indvending ikke er i forhold til om løstansatte skal have muligheder for efteruddannelse - det skal de.
Men aftal det dog - som led i din tidsbegrænsede ansættelse!
Derved tjekker du din arbejdsgivers indstilling til din menneskelige og faglige udvikling.

Husk dog - at i opgangtider har vi ikke tid til uddannelse, og i nedgangstider har vi ikke råd.

Jeg ønsker i grunden bare at advare imod "Freelancebegrebet", som undergraver det arbejdsmarked som vi kender idag.

Et arbejdsmarked der bygger på arbejdstidsaftaler, der sikrer at man kan opretholde et ordentligt liv ved ansættelse på almindelig fuld tid, efter en overenskomst.
Det er værd at kæmpe for, og det modsatte - må man så kæmpe imod.

Desuden mener jeg, at er det i strid med Lov om tidsbegrænset ansættelse, at tidsbegrænsede ansættelser - åbenbart er i så kraftig stigning som tilfældet er?

Typisk for politikere - ikke at at se selve problemet: Som er det stigende antal mennesker i vores samfund, som ikke kan finde beskæftigelse - som de kan leve af!

Flyt dog kikkerten fra det blinde øje, tak.