Læsetid: 2 min.

‘Vi har fulgt alle retningslinjer’

Udviklingsminister Christian Friis Bach måtte i går svare på en byge af kritiske spørgsmål, da der var samråd om den danske støtte til klimaorganisationen GGGI
’Der var bestemt problemer, da vi gik ind, men det var alligevel det rigtige at gøre,’ sagde Christian Friis Bach i går.

Thomas Lekfeldt

24. oktober 2013

Der var spørgsmål nok at tage fat på, da udviklingsminister Christian Friis Bach (R) i går på et samråd i Udenrigsudvalget skulle redegøre for det omfattende rod i den danskstøttede klimaorganisation GGGI.

Hvorfor var Folketinget ikke blevet informeret om en sydkoreansk rigsrevisionsrapport, der påpeger lemfældig omgang med bistandsmidler i GGGI, når nu ministeren havde kendt til den i et år?

Hvorfor manglede en central fodnote, der påpeger, at danske midler har været indblandet i uregelmæssighederne, i den oversættelse af revisionsrapporten, Udenrigsministeriet i sidste uge publicerede på sin hjemmeside?

Og hvorfor skal 90 millioner danske bistandskroner overhovedet gå til en organisation, der har ladet formanden flyve på 1. klasse for hundredtusindvis af kroner, har tårnhøje administrationsomkostninger og uigennemsigtige forretningsgange?

De mange fremmødte tv-journalister afkrævede udviklingsministeren svar. Og de var ikke sådan lige at stille tilfredse. »Du svarer jo ikke på spørgsmålet,« konstaterede TV 2’s udsendte adskillige gange, da pressen konfronterede Christian Friis Bach foran mødelokalet.

»Vi har overholdt alle retningslinjer,« forklarede ministeren.

»Ligesom Lars Løkke Rasmussen?«, replicerede en journalist.

Måske var de ubehagelige spørgsmål grunden til, at Venstres udenrigsordfører Søren Pind grinede højlydt, da udviklingsministeren indledte mødet med at takke for indkaldelsen, som han erklærede sig glad for.

Udviklingsministeren lod sig dog ikke mærke af situationen.

Den sydkoreanske rigsrevisionsrapport handler ikke om korruption, men blot om uregelmæssigheder og manglende gennemsigtighed, forklarede han. Derfor var det ikke påkrævet at orientere hverken Folketinget eller den danske rigsrevision om problemerne.

Og Informations afsløring af, at en fodnote, der påpegede, at problemerne også gjaldt danske bistandsmidler og ikke blot sydkoreanske, var forsvundet i GGGI’s engelske oversættelse, ændrer ikke en tøddel på det, understregede Friis Bach.

»Lige så snart, vi i GGGI blev bekendt med rigsrevisionens kritik, gik vi i gang med at rette op. Man skal huske, at den slags tager tid, men ledelsen er i fuld gang,« sagde han.

Fortsat opbakning

Venstres Søren Pind, der selv beskyldes for at have tiet om sine embedsmænds bekymring omkring GGGI i sin tid som udviklingsminister, erklærede sig tilfreds med ministerens »åbenhjertige« redegørelse. »Ministeren har åbenlyst en god sag,« sagde han. Den opfattelse deler man dog hverken i Dansk Folkeparti, Enhedslisten eller Liberal Alliance.

»Det kan jo være meget behageligt at dække sig ind under formalia. Men det meget ubehagelige perspektiv er, hvis det er den generelle linje, at vi aldrig hører om forhold vedrørende andre projekter, som måske ikke falder ind under den formelle definition af korruption, men som er dybt kritisable,« sagde Mette Bock (LA).

GGGI har da også fortsat regeringens opbakning, sagde ministeren.

»Vi forventer og ønsker at fortsætte samarbejdet, men forud for en ny bevilling gennemfører vi selvfølgelig en analyse af, om GGGI lever op til internationale standarder,« sagde Friis Bach, der fremhævede, at organisationen efter hans vurdering har gjort store fremskridt det seneste år.

»Der var bestemt problemer, da vi gik ind, men det var alligevel det rigtige at gøre. GGGI er en vigtig og innovativ organisation. Regeringen i Etiopien, hvor GGGI har et projekt, er f.eks. begyndt at tale varmt om grøn vækst. Det var helt uhørt for bare et par år siden, at et udviklingsland kunne have grønne ambitioner.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Folketinget er som en stor familie på luksusklasse.

Niels Jespersen, morten Hansen, Morten Lind, Filo Butcher, Lykke Johansen, Per Torbensen, erik mørk thomsen, Flemming Scheel Andersen og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Niels Engelsted

Jeg lærte så meget, at alle mulige former for selvberigelse og vennetjenester er tilladt bare man ikke bruger ordet korruption.

Sup Aya Laya, Per Pendikel, morten Hansen, Morten Lind, Lykke Johansen, Erik Jensen , Per Torbensen, erik mørk thomsen, Flemming Scheel Andersen, Holger Madsen, Britta Hansen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

At overholde retningslinjer, man selv profiterer af - og til en vis grad selv har skrevet - er ikke nogen god undskyldning. Selvkontrol og mådehold er det, vi forventer af vore politikere og ledere.

Niels Jespersen, Sup Aya Laya, morten Hansen, Morten Lind, Lykke Johansen, Flemming Scheel Andersen, Holger Madsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Kurt Loftkjær

Hvis alle retningslinier er fulgt, så må det være retningslinierne, der er noget galt med!

Skal vi være imponeret over at Etiopien taler om grøn vækst? Hvem gør ikke det? Jeg hørte forleden SF's Anne Grethe Holmsgård tale varmt for grøn vækst? Hun er siden januar 2012 direktør i interesseorganisationen BioRefining Alliance, der arbejder for at fremme bæredygtige biobrændstoffer og andre avancerede biobaserede produkter og mente, at det vigtigste var at der blev talt om grøn vækst. Klimaministeren og Lars Løkke taler om grøn vækst. Også uden for det politiske establishment gør man det. Præcis som man gør det om klima og CO2.

Men forbliver det ikke ved snak krydret med nysprog og herunder orwellske plusord? Og pengene strømmer til for at holde gryden kog og tilsyneladende uden kontrol.

Alt dette kan formentlig ske fordi, at folket er bekymret og imødekommende over løsninger, som kan sikre vores levestandard.

Snart bevæger samfundet sig ind i en ny æra den nye offentlighedslov, som S-R-F har gennemført sammen med Lars Løkke og andre borgerlige. En lov som vil skabe større lukkethed for at sikre et større frirum for politikerne. Tænk hvad der kan lempes ind under dette demokratiske tilbageskridt.

Er det lige det danskerne har brug for?

Fraus Dolus, Niels Jespersen, Philip B. Johnsen, morten Hansen, Morten Lind, erik mørk thomsen, Per Pendikel og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

'Den sydkoreanske rigsrevisionsrapport handler ikke om korruption, men blot om uregelmæssigheder og manglende gennemsigtighed, forklarede han. Derfor var det ikke påkrævet at orientere hverken Folketinget eller den danske rigsrevision om problemerne.' ?!?

...blot om uregelmæssigheder og manglende gennemsigtighed... Rystende, at det ikke kræves af en minister, at han fremlægger disse forhold i forbindelse med en 90- mio-kr-tilskuds-aftale for denne uigennemsigtige virksomhed. Det er altså ikke en lille kiosk med lidt rod i regningerne.

Ja, og så kan det jo tage rigtig lang tid med at få redet tingene ud. Man arbejder på det.... Alt imens skydes pengene fortsat ind.

Jeg mener, der i hvert fald er overtrådt én regel: forpligtelsen til at orientere folketinget i så vigtig en sag!

Niels Jespersen, morten Hansen, Morten Lind, Carsten Munk, Lykke Johansen, Erik Jensen , Niels Engelsted og Per Pendikel anbefalede denne kommentar

Hvem er det der vil have fat i de midler, er nok mere spørgsmålet - man skal stille. Det er jo ikke sådan, at de bliver kastet i grams i Folkets Park.

Philip B. Johnsen

" »Du svarer jo ikke på spørgsmålet,« konstaterede TV 2’s udsendte adskillige gange, da pressen konfronterede Christian Friis Bach foran mødelokalet.

»Vi har overholdt alle retningslinjer,« forklarede ministeren."

Hvilket er læren af hele sagen om GGGI og Folketingets omgang med udviklingsbistanden.
Hvem bekymrer sig om 90 millioner til prestige projekt over for Sydkorea?

Catherine Ashton the High Representative of the Union for Foreign Affairs and Security Policy for the European Union.

She voiced concern that malnutrition and disease are spreading in Syrian refugee camps.

"We're hearing stories of some people who are very hungry … We are also conscious that winter is coming," she said.

Link: http://euobserver.com/foreign/121845

De internationales organisations afmagt,er hermed afsløret i al sin magt og vælde,hvor lang tid skal denne operette fortsætte?.

Denne her regering er lige så pinlig som den forrige. føj for fanden !!!!!

morten Hansen, Janus Agerbo, Britta Hansen og Filo Butcher anbefalede denne kommentar

De har jo hele tiden blokeret for nødhjælp i Syrien, det kan man jo ikke smide alle andre problemer for.

Man valgte at støtte oprøret dernede, med egen regering, og støtte dem økonomisk, og siden med våben. Nu kan man så ikke komme ind med nødhjælp, og det er måske ikke så underligt. I stedet for at skabe den våbenhvile der skal til, de bliver jo ved med at tale om systemskifte, men en våbenhvile kunne gøre det til at starte med.

Det er et clusterfuck af storpolitik.

Poul Brunhøj,

Absolut og aldeles uenig! Denne regering er mindst dobbelt så pinlig som den forrige- føj for fanden!!!!!

Den forrige regeringen har jo mere eller mindre gjort hvad man kunne forvente af den, faktisk har den gjort en hel del mindre en man måtte frygte.

Den nuværende til gengæld........

Når det nu er ligegyldigt, hvilken regering vi har. Er det så ikke på tide, at vi kigger på administrationen? Er det i realiteten en flok neoliberale hard cores, der sidder i finansministeriet og kører landet i sænk? Thorning, Corydon og Vestager ser på deres cv'er ud til at være ud af de generationer, der blev doktrineret i den neoliberale økonomi. Og selvom de alle var noget længe om deres studier (HTS 7 år, BC 8 år, MV 7 år) og således nok har haft svært ved at mestre stoffet, så var det i de år, at NMP og ekstrem neoliberal økonomi havde heydays på institutterne. Så de er selvsagt lette ofre for finansdrengenes drømmemodeller.
Hvorfor fan... tager ingen journalister fat på disse forhold. Der var da engang nogle finansdrenge af de lidt ældre, der sagde, at det ikke havde været meningen at New Public Management skulle køres sådan ud i ekstremerne, som kommunernes unge DJØFfere - og de endnu lettere marodører de diplomuddannede kommunaldirektører, for hvem politikere blot er forbigående irritationer i højtbetalte karrierecykelture rundt i landets kommuner.
Nå. Det har ingen journalister gjort noget ved. Og er det fordi de ikke har resurser, er for dumme, elller kloge nok til at vide, at man ikke skal kritisere de politikere, der senere kan blive ens spindoktorarbejdsgivere.

Lars Peter Simonsen, Sup Aya Laya og Per Pendikel anbefalede denne kommentar

@Niels Engelsted
"Jeg lærte så meget, at alle mulige former for selvberigelse og vennetjenester er tilladt bare man ikke bruger ordet korruption."
Det rejser så spørgsmålet om, hvordan registreres korruption og hvad registreres som korruption i Danmark vs. andre lande.?.

CFB : "Vi forventer og ønsker at fortsætte samarbejdet".
Den mand har ingen skam i livet. Skide fræk.

Philip B. Johnsen

Jesper Wendt 24. oktober, 2013 - 16:33

"Det er et clusterfuck af storpolitik."

Jeg er tilbøjelig til, at give dig ret, de liberale betragter ikke udviklingsbistand, som noget man støtter med, det er noget man skal tjene penge på, men vi er nogle der mener, man ikke behøver tjene penge på mennesker i nød, det er helt i orden, at hjælpe uden, at forlange noget til gengæld, specielt civile er der ingen grund til, at udnytte politisk.

Lars Dahl, Lars Peter Simonsen og morten Hansen anbefalede denne kommentar