Danmark er blandt verdens rigeste lande, og en ny undersøgelse fra Verdensbanken placerer Danmark som det mest konkurrencedygtige land i Europa. På trods af at Danmark har et af verdens højeste skattetryk.
»Det burde ikke kunne lade sig gøre ifølge de økonomiske lærebøger,« mener chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Martin Madsen. Han står bag en analyse af såkaldte dynamiske effekter af de offentlige udgifter, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for fagforbundet FOA, og som bliver offentliggjort i dag.
»Dynamiske effekter definerer vi som varige eller strukturelle effekter af en ændring i for eksempel skattelettelser eller offentlige udgifter,« forklarer Martin Madsen. Det kan være effekter i forhold til arbejdsudbuddet, produktiviteten eller væksten.
De effekter medregner økonomerne, når de laver beregninger af skattelettelser, men de undlader dem, når de laver beregninger af offentlige udgifter.
Det gør, at udgifterne til offentlige udgifter kan se større ud, end udgifter til skattelettelser, når man indregner de afledte positive effekter på for eksempel arbejdsudbuddet, forklarer Martin Madsen.
»Det er den asymmetri, der gør, at hvis man beder Finansministeriet om en beregning på væksteffekten af en lavere øl- og sodavandsafgift finansieret af mindre børnepasning eller færre infrastrukturprojekter, så vil man komme frem til, at det øger velstanden at sænke afgiften.«
Martin Madsen mener, at regeringen bør udvikle metoder til også at tage højde for de dynamiske effekter af de offentlige udgifter.
Finansministeriet har i november 2012 udgivet et notat om sine regneprincipper, hvor det skriver, at »udover uddannelsesmålsætningerne har der i praksis sjældent været indregnet adfærdsvirkninger af offentligt forbrug og investeringer«.
Dermed anerkender de altså, som Martin Madsen påpeger, at de ikke medregner de dynamiske effekter på samme måde, som de gør, når de regner på skattelettelser.
I regeringsgrundlaget skriver regeringen, at den vil nedsætte et embedsmandsudvalg, der skal udvikle metoder, der skal anvendes til at vurdere, »hvordan forskellige offentlige udgifter og deres finansiering påvirker den økonomiske udvikling og vækst på længere sigt.«
Et arbejde som ifølge Finansministeriet stadig pågår.
CEPOS: Overser virkning
John Smidt, der er sekretariatschef for vismændene i Det Økonomiske Råd, forklarer, at han både forstår AE-rådet og Finansministeriets syn på de dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer.
Man bør tage højde for dem, for ellers risikerer man at favorisere skattelettelser. Men det er meget svært at indarbejde som noget generelt i de økonomiske modeller. For at fange de dynamiske effekter kræver det, at man detaljeret kigger på, hvad det offentlige forbrug går til.
»Man kan sagtens se offentligt forbrug, som har dynamiske effekter. Men man kan også sagtens se masser af offentligt forbrug, som ikke har nogen dynamiske effekter,« siger John Smidt.
Hvis der tilføres penge til at afkorte ventetiden til operationer, så vil det bringe folk hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet. Bruges pengene alternativt på forebyggelse, så er det sværere at måle, og noget af gevinsten kommer måske først, når personerne er trådt ud af arbejdsmarkedet. Og dermed har det ikke nogen direkte målbar dynamisk effekt på væksten eller produktiviteten.
I tænketanken CEPOS, der traditionelt er fortaler for lavere skat, er man enig i, at man overser noget i modellerne, når man ikke har de langsigtede virkninger af det offentlige forbrug med.
»Jeg anerkender, at der kan være nogle positive effekter af udvalgte dele af de offentlige udgifter, selvom jeg vil påpege, at det gælder en mindre del af de offentlige udgifter,« siger Mads Lundby Hansen.
»Teoretisk anerkender jeg, at nogle offentlige udgifter kan have visse effekter på arbejdsudbuddet. Det kan være daginstitutioner, hvor, når man fjerner lukkedage, så kan mor og far i højere grad passe deres arbejde. Og hvis der kommer forlænget åbningstid, så kan det også have en positiv effekt på arbejdsudbuddet,« siger han.
Der er dog også den mulighed, at forældrene bruger en forlænget åbningstid i daginstitutionerne på sig selv, og så vil der ikke i samme grad være en dynamisk effekt af det. Uddannelse er et andet eksempel, hvor der er positive dynamiske effekter af offentligt forbrug.
»Det øger ens produktivitet, mulighed for at finde et arbejde og få et godt betalt arbejde. Det giver højere skatteindtægter. Så uddannelse kan også have positive effekter på arbejdsudbuddet.«
Det ændrer dog ikke fundamentalt ved, at økonomiske modeller ifølge Mads Lundby Hansen skal favorisere skattelettelser: »Helle Thorning-Schmidts øvelse med at skære i det offentlige forbrug og bruge pengene på lavere selskabsskat vil også være en gevinst, selv hvis man indregner dynamiske effekter af dele af det offentlige forbrug.«
Hvem fanden har smidt kaffegrumset ud??
Vi skal have beregnet den nye finanslov snart??
Danmark er som humlebien. Vi burde faktisk slet ikke kunne flyve :o)
- Men vi gør det, og det langt bedre end nogen anden nation verden sammen med resten af de nordiske lande.
- Har vi og vores politikere da helt glemt det?
Årsagen til succesen ligger ene og alene i velfærdssystemet med dertil hørende høje skatter og afgifter og en fornuftig og solidarisk omfordeling og dermed balance i samfundets sociale og økonomiske værdier.
Og en værdifuld offentlig sektor, som servicere alle landets borgere med sundhed, uddannelse, samt et fornuftigt livs grundlag ved ledighed.
I det mindste indtil nu. For de senere år er følelsen af solidaritet blevet skubbet mere og mere tilside af egoismen. Vi er efterhånden ved at tage velfærden for givet og for noget som ingenting koster. Så væk med skatter og afgifter og væk med solidariteten - Velfærden er der jo bare lige så sikkert som armen i kirken.
Vil vi virkelig sætte alt det som har gjort Danmark til et af de rigeste og bedste nationer i verden nogen sinde overstyr?
- Jeg tilgiver Jer, fordi I ved ikke hvad I gør...
»Det burde ikke kunne lade sig gøre ifølge de økonomiske lærebøger,« Det er nok fordi lærebøgerne er skrevet af mennesker uden hjerte og sjæl.
- Eller også er de ganske enkelt og simpelt bare for dumme til at kunne forstå...
Danmark og norden er beviset på, at humlebien faktisk kan flyve og at de økonomiske lærebøger og de lærte tager fejl.
- Nå ja, lige bortset fra humlebien. Den ved nok aller bedst at den kan flyve ;o)
Det er meget mere simpelt end som så: det offentlige udfører alt det, vi ikke ønsker at sætte priser på, fordi indsatsen er uvurderlig og uomgængelig i samfundet.
Økonomi handler om allokering af ressourcer, og hvad der skal til i det offentlige system, det skal til.
Hvad borgerlige kræfter imidlertid konstant og dobbeltmoralsk anfører, er de mange penge, der bruges på kontrol; men det er jo de borgerlige, der kræver denne kontrol udført, fordi de er bange for, at de penge, der skulle have finansieret villaen i Hellerup, i stedet går til 15 dovne sosuers årsløn.
"Regeringen har nedsat et udvalg, der skal analysere problemet"
Her om efteråret skal man altid have et stort forråd af syltekrukker.
Dynamiske effekter er i stort omfang et svindelnummer, idet der i virkeliheden er tale om, at man ud fra holdningsmæssige vurderinger fastsætter en eller flere effekter.
F.eks. påstår man, at nedsættelsen af skatten for de højest lønnede giver øgede aktiviteter i det danske samfund, hvilket yderst sjældent er tilfældet og slet ikke kan måles, idet de fleste frigjorte skattepenge bruges udenfor Danmarks grænser også hvad angår betalingen af flyrejsen.
Nedsættelse af selskabsskatten vil ikke give nogen som helst effekt for det danske samfund, men alligevel regnes med dynamiske effekter.
Hvis man i stedet for at bruge fidusudtrykket "dynamiske effekter" reelt i klart sprog skrev hvad man forventede og hvorfor, så kunne alle tage stilling hertil og samtidig kunne man være så heldig at der dukkede information op, der enten bekræftede eller undsage vurderingen.
Mon skat har brugt dynamiske effekter ved fastsættelse af ejendomsvurderingerne?