Læsetid: 3 min.

Ghetto-dannelsen spreder sig på gymnasierne

Siden 2006 har stærke og svage elever i stigende grad klumpet sig sammen på hvert sit gymnasium, viser en ny analyse fra Cevea. Det skaber A- og B-skoler og fører samlet set til større frafald, lyder konklusionen
Siden 2007 har gymnasierne fået størstedelen af deres indtægter fra taxametersystemet, der fordeler pengene efter antallet af elever. Ifølge Cevea har systemet været med til at forstærke polariseringen af elever, da det reelt straffer de gymnasier på økonomien, der har de største udfordringer med at få eleverne igennem.

Siden 2007 har gymnasierne fået størstedelen af deres indtægter fra taxametersystemet, der fordeler pengene efter antallet af elever. Ifølge Cevea har systemet været med til at forstærke polariseringen af elever, da det reelt straffer de gymnasier på økonomien, der har de største udfordringer med at få eleverne igennem.

Jakob Dall

23. oktober 2013

Tendensen til polariserede gymnasier er øget kraftigt de seneste år. Elever, hvis forældre har lange uddannelser, går i stigende grad på andre gymnasier end elever, hvis forældre har korte uddannelser. Det konkluderer en ny analyse fra tænketanken Cevea.

Ghettoiseringen har konsekvenser for, hvilken undervisning gymnasierne kan tilbyde eleverne, og den øger frafaldet på de svageste gymnasier, siger analysechef Jens Jonatan Steen på baggrund af analysen.

»Opdelingen i A- og B-skoler er en skræmmende udvikling, som vi er nødt til at finde en politisk løsning på,« siger Jens Jonatan Steen.

På den stærkeste femtedel af gymnasierne har 43 procent af eleverne akademisk baggrund, mens det samme kun gør sig gældende for 5 procent af eleverne på den svageste femtedel af gymnasierne. Den tendens er særligt blevet forstærket siden 2006, viser tallene.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Stærke og svage??!
Priviligerede og almindelige unge. Når man ikke er forsumpet i nysprog hedder det klassekamp.

Christina Balslev, Henrik Darlie, Kristen Carsten Munk, Finn Bendixen, Dennis Laursen, Tue Romanow, Carsten Mortensen, Carsten Søndergaard, Daniel Mikkelsen, Brian Pietersen, Janus Agerbo, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Peter Nielsen, Holger Madsen, Grethe Preisler, Jens Falkesgaard, Flemming Scheel Andersen, Lars B. Jensen, Lars Dahl, Rune Petersen og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Emil Rottbøll

Du laller glad alle gymnasieformerne sammen i én pærevælling.

Det almene gymnasium, STX, modtager større taxameterskud end erhvervsgymnasiet, HHX. Og det på trods af, at det er påvist gentagne gange, at HHX-elever har den svageste akademiske og sociale baggrund. Under social baggrund hører i høj grad også etnicitet.

Lise Richter evner, som en af de ganske få danske journalister, at skelne mellem de ligestillede, men ulige finansierede gymnasieretninger. Tag en snak med hende inden du laller videre med pærevællingen.

Steffen Gliese

Problemet ligger i udviklingen i folkeskolen, hvor man i stigende grad er blevet ude af stand til at neutralisere social baggrund pga. faldende faglighed, for store klassekvotienter, for store skoler og for mange politiske krav.

Kristen Carsten Munk, Dennis Laursen, Carsten Mortensen, Brian Pietersen, Lise Lotte Rahbek, ellen nielsen, Anders Reinholdt, Niels-Holger Nielsen, jasper bertrand, Jens Falkesgaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Helt enkelt skal taxameteret afskaffes, og så skal der investeres i uddannelse, undervisning. Der skal pumpes resurser ind i det. Og der skal stilles krav om kvalitet - ikke om gennemførelse. Det er jo komplet idiotisk at sende unge ud af gymnasiet med for dårlige kundskaber, så da hellere give dem et år til. Hvem skal stå for forbedringen af de gymnasieelever, der kommer ud med for dårlige resultater?
Vi farer rundt som fluer i en glasflaske, der ikke er der. Vi er kun lukket inde af vores selvcensur.

Christina Balslev, Dennis Laursen, Brian Pietersen, Karsten Aaen, Sabine Behrmann, Anders Reinholdt, Niels-Holger Nielsen, Jens Falkesgaard, Per Torbensen, Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Ligeså, Lars Dahl, har der været en dum tendens til at mene, at et ikke-afsluttet universitetsstudium (eller en anden uddannelse, måske) var en fortabt sjæl; men man kan jo ikke tage fra folk, hvad de faktisk har lært, og det er jo ikke sådan, at sandheden først åbenbares sidst i et undervisningsforløb, som man tit kan få opfattelsen af, at folk tror. Desuden er det vigtigste ved uddannelse det personlighedsopbyggende, de mange elementer, der tilsammen udgør den enkelte, og gør denne i stand til at fungere i verden.

Carsten Mortensen, Carsten Søndergaard, Brian Pietersen, Karsten Aaen, Anders Reinholdt, Niels-Holger Nielsen, Lars Dahl og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Emil Rottbøll

Artiklen handler udelukkende om det almene gymnasium, Torben Lindegaard. Taxameterforskellen mellem de forskellige ungdomsuddannelser er en beslægtet diskussion, men det er slet ikke det, det handler om her. Du må gerne påpege konkret, hvori mit lal består?

Philip B. Johnsen

"Men det ændrer ikke ved, at der er en øget skævhed, som man bliver nødt til at gøre noget ved, mener han. Også selv om han ikke regner sit eget gymnasium til dem, der skal have flere penge."

Hvorfor ikke blande eleverne og betale lidt mere i transport støtte, for at sikre et samlet højere resultat.

Og Cevea skal passe alvorligt på sprogbrug, man kunne spørge om Cevea mener, der er tale om "svage" gymnasielærer på de "svage" elevers skoler, eller om "svage" ledere på de "svage" gymnasier spiller en rolle for det "svage" output?

I virkeligheden handler det om, prioterere resurserne for optimalt resultat, ikke om svage og stærke, det ene eller andet.

Kristian Løwenstein

Hørt hørt lad altid pengene følge de fattigste.
Tænk hvis man vendte det hele om og sagde vi skal altid have de bedste skoler i de fattigste kommuner i forhold til undervisningstilbud/udvalg, materialer, bygninger, undervisere osv...
Man kunne evt. ringe til Mærsk fonden og sige at vi har brug for endnu en donation, da vi bakser med planer om at åbne nye afdelinger af Herlufsholm i Brøndby Kommune, Tønder Kommune osv.
No irony intended just good old hopes for a different and better future.

mvh
en privilegerede og helt almindelig middelklasse, tidligere gymnasieelev

“The rich are different from us,” F. Scott Fitzgerald is said to have remarked to Ernest Hemingway, to which Hemingway allegedly replied, “Yes, they have more money.”

Finn Bendixen, Dennis Laursen, Carsten Mortensen, Carsten Søndergaard, Peter Nielsen, Niels-Holger Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Konkurrence nivellerer altid, der er ikke et eksempel på, at konkurrence har gjort noget godt for kvaliteten af noget som helst.

Kristen Carsten Munk, Dennis Laursen, Carsten Søndergaard og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Carsten Søndergaard

I historisk perspektiv må man egentlig glæde sig over, at der findes både A- og B-gymnasier. For ikke så mange år siden fandtes der kun A-gymnasier, hvortil kun i forvejen privilegerede unge mennesker havde adgang. Med andre ord var det eneste "på markedet" regulære ghetto-gymnasier. Selv et såkaldt "B-gymnasium" må trods alt være langt, langt, langt at foretrække frem for intet gymnasium.

Al den målen og vejen og inddeling af uddannelsesinstitutioner i gode og onde og stærke og svage og store og små og overhunde og underhunde må være indført af politikere, der ikke har nogen holdning til, hvad uddannelse og dannelse handler om, og for hvem lige adgang til uddannelse blot er en floskel uden reel mening. Disse politikeres væsentligste lærebog forekommer at være Guinness Rekordbog,

Lars Dahl, Carsten Mortensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Carsten Søndergaard, i udgangspunktet var der jo kun gymnasier, hvorfra en bestået studentereksamen gav adgang til en videregående uddannelse, med ganske få forbehold, så den lægestuderende trods alt på forhånd havde naturfagligheden i orden.

Det er vel underordnet hvis de alligevel kun besidder B-jobs efterfølgende. Så kan man vel diskutere om revolutionen, ikke var én gypter - status quo.

Dennis Laursen

Om 10 år er vi banket tilbage til start-1800-tallet, hvor de riges afkom gik på fine latinskoler, og os arbejderbørn på nedslidte statsskoler, med uengagerede lærere og spanskrør.

Torben Lindegaard

@Emil Rottbøll
Lallet består som allerede anført i, at du skriver gymnasier og derved åbenbart alene tænker på det almene gymnasium. Det fremgår på ingen måde af artiklen, og i øvrigt er denne skelnen meningsløs.
Tag for eksempel "Copenhagen West" som tilbyder STX, HHX & HTX, altså alle de 3-årige gymnasiale uddannelser. Ikke desto mindre er de 3 taxametre forskellige.

jens peter hansen

På de såkaldte svage gymnasier ligger tallet mellem godt 8% og 6% , uha tænker man, så må akademikerne til at flytte til Ishøj. Da jeg gik i gymnasiet blev der uddelt 150 eksamensbeviser og der var ikke over 6% der havde forældre med en akademisk uddannelse. Vi fik udløste sgu ingen ingen ekstra puljer.