Læsetid: 3 min.

Det grønne skattetryk falder

Mens regeringen har bebudet, at den vil bruge skattesystemet til at sikre grøn udvikling, så fylder de grønne afgifter en stadig mindre del af samfundsøkonomien. Vi forsøger at finde en mere balanceret løsning, end den vi stillede i udsigt, forklarer Radikales skatteordfører
Det grønne afgiftsprovenu bliver mindre, fordi regeringen og partierne bag aftalen om vækstplanen nåede til enighed om at reducere virksomhedernes afgifter på energi for 1,8 mia. kr. årligt, lette spildevandsbetalingen for store vandforbrugende virksomheder, og så droppede partierne også  en kørselsafgift for lastbiler.

Jakob Dall

14. oktober 2013

De grønne skatter og afgifter fylder en mindre del af samfundsøkonomien end de gjorde, da regeringen trådte til. Det viser en opgørelse fra Skatteministeriet.

Det står i modsætning til, at regeringen i sit regeringsgrundlag skriver, at »vi skal bruge vores skattesystem effektivt til at fremme en grøn og sund udvikling.«

Ifølge opgørelsen fra Skatteministeriet, udgjorde det grønne skattetryk 4,0 pct. af BNP i 2011, da SRSF-regeringen trådte til, mens det næste år forventes at være faldet til 3,7 pct.

Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en mail til Information, at regeringen har fokus på at sikre grøn udvikling, men »så skal man jo også huske på, at Danmark rent faktisk er et af de lande i verden, der har det højeste grønne skattetryk.«

Radikale Venstres skatteordfører, Nadeem Farooq, forklarer, at regeringen har lagt kursen om i forhold til regeringsgrundlaget, fordi det har vist sig vigtigere at prioritere jobskabelse højt.

Arbejdspladser er vigtigere

»Det, vi har kunnet se, er, at der er dukket en anden problemstilling op, som har fået højere prioritet, og det er bestræbelsen på at stoppe styrtblødningen af danske arbejdspladser. Vi er ude i den balancegang, som hedder, at vi både skal sætte skub i den grønne omstilling, men også tage skyldig hensyn til danske arbejdspladser,« siger Nadeem Farooq.

»Selvfølgelig fortsætter vi med at være visionære på det grønne. Det har vi for eksempel gjort med energiforliget, hvor vi også har hævet skatter og afgifter. Men på den anden side forsøger vi også at tænke på, at når vi drejer på skattehåndtaget, koster det så arbejdspladser, betyder det så tab af konkurrenceevne? Der forsøger vi at finde en mere balanceret løsning, end det vi principielt har stillet i udsigt,« siger han.

Faldet i det grønne skattetryk har været mere eller mindre konstant siden 1999, hvor det grønne skattetryk udgjorde 5,0 pct. Regeringens ambition om at bruge skattestoppet til grøn udvikling har altså ikke knækket den faldende tendens.

Skatteministeriet skriver på sin hjemmeside, at »hvorvidt en afgift er grøn afhænger af, om afgiften virker miljøforbedrende.«

Faldet i de »miljøforbedrende« afgifters andel af samfundsøkonomien kan hovedsageligt tilskrives lavere indtægter fra registreringsafgiften, samt at skattestoppet har medført, at den automatiske regulering af en række afgifter er ophævet, forklarer Skatteministeriet videre. Statens indtægter fra registreringsafgiften er blandt andet faldet som følge af, at danskerne i højere grad køber mindre biler, hvor registreringsafgiften er mindre.Som et led i forårets vækstplan nåede regeringen og partierne bag aftalen til enighed om at reducere virksomhedernes afgifter på energi for 1,8 mia. kr. årligt, lette spildevandsbetalingen for store vandforbrugende virksomheder, og så droppede partierne en kørselsafgift for lastbiler.

»For at de grønne afgifter kan bruges som et miljøforbedrende redskab, skal afgifterne for det første have en vis størrelse, for at de påvirker virksomhedernes og forbrugernes beslutninger, så der tages mere hensyn til miljøet. Men afgifterne skal imidlertid heller ikke være så høje, at de hæmmer væksten. Regeringen har med Vækstplan DK lempet et række miljøafgifter med henblik på at reducere erhvervenes omkostninger,« forklarer Skatteministeriet i en mail.

– Er det ikke et meget klart eksempel på, at I prioriterer jobskabelse over grønne afgifter?

»Jo, hvis du ser isoleret på det. Hvis du ser isoleret på vækstplanen, kan du godt argumentere på den måde. Jeg vælger at have en mere helhedsorienteret tilgang,« siger Nadeem Farooq og henviser igen til, at en række skatter og afgifter blev sat op med energiaftalen fra foråret 2012.

»På nogle områder er vi så praktiske og lidt dogmatiske, at vi vælger at sige, at hvis vi vælger at sætte denne energiafgift ned, så betyder det ikke så meget for det grønne, men det gør en stor forskel for konkurrenceevnen.«

»Jeg synes, vi gået over i et mere realistisk skatteregime, hvor vi på en mere moden måde tager skyldig hensyn til både konkurrencekraft og klimadagsordenen,« siger Nadeem Farooq.

Mere realistisk end hvem?

»Mere realistisk end mange af dem, der gerne så, at vi var mere ambitiøse på den grønne dagsorden. Jeg forstår godt, at der er utålmodighed, for i den bedste af alle verdener burde vi sætte endnu mere turbo på, men jeg mener ikke, at det er det værd, hvis vi samtidig mister en masse arbejdspladser.«

»Det, vi skal huske på, er, at det som oftest er de lande, der ’performer ’mest i forhold til vækst, som også gør mest for den grønne omstilling.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Rahbech Jensen

ved ikke, om jeg vil le el. græde. Indtægterne fra grønne afgifter falder jo også, hvis forbruget af det, der er belagt med afgifter, falder. Denne artikel antyder, at ændring af adfærd er ligegyldig, fordi afgifterne blot forøges, så befolkningen skal betale det mindst det samme under alle omstændigheder. Hvis afgifterne ikke øges, øges forsyningsselskaber bare sine faste afgifter som kompensation for faldende variable afgifter, hvorved forbrugerne er lige vidt.

Det var bedre at kalde afgifterne punktafgifter i stedet for grønne afgifter.

Den gode radikaler vælger 'en helhedsorienteret tilgang'. Han er både praktisk og udogmatisk. Han skatteregime er realistisk og mere modent.
Hvis man altså anlægger en bæredygtighedssynsvinkel på Verdens tilstand er man altså ikke helhedsorienteret. Man er desuden upraktisk og dogmatisk, urealistiske og umoden.
Således kan realiteterne forvanskes og ordene fordrejes og modstanderne kaldes for snæversynede, upraktiske, urealistiske og umodne i denne lille demagogiske manøvre.

Dennis Berg, Esben Nielsen, Torben Selch og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne kommentar

Farooq siger:
»Det, vi skal huske på, er, at det som oftest er de lande, der ’performer ’mest i forhold til vækst, som også gør mest for den grønne omstilling.«

Det er direkte løgn.
USA har som nation (EU er ikke en nation) verdens største BNP, og det er nok det land, som gør mindst for den grønne omstilling.

Ser man på det vækstmæssigt, så er Kina helt fremme, og gør da også noget for den grønne omstilling, men det er intet i forhold til væksten i udledning af CO2, hvor især kul udbygges kraftigt.

Selv hvis man ser på såkaldte dukse som Tyskland, så har du stadig en nation, som er blandt de største CO2-udledere i verden pr. indbygger.