Læsetid: 2 min.

Gruppen uden chance

Gruppen, der er blevet kendt som ’funktionelle analfabeter’, får også en ungdomsuddannelse. Karakterer kan derfor ikke bruges til at sige, om man kan klare erhvervsskolen eller gymnasiet
23. oktober 2013

Politikere og administrative ledere med relation til folkeskolen søger bestandigt efter måder at demonstrere politisk handlekraft på, eller kigger ivrigt efter sager, som kalder på ledelsesstyrede ændringer.

Det passer fint med denne søgen, at de senere års diskussioner og medieomtale har identificeret en gruppe elever, som ’har meget få chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse’. Gruppen er ikke lille, ca. 15-17 procent af en årgang. Umiddelbart en trist melding til dem, som tror, at folkeskolen udstyrer alle unge med grundlæggende kompetencer, så de principielt set kan gennemføre de ungdomsuddannelser, som de selv vælger efter 9. klasse.

Gruppen kaldes i medierne for ’funktionelle analfabeter’, en ordentlig begmand til ejerne af titlen og et svirp med spanskrøret over et skolesystem, som åbenbart efterlader mange unge uden chancer for at komme videre.

Og hvad gør så vi ved det?

Vores undervisningsminister griber gruppen og bruger den som én af sine løftestænger bag en ny skolereform. Mere undervisningstid, lektiecafé, gerne med fokus på de svageste 15-17 procent –- som ofte også er uden hjemlig støtte. Kan hun udrydde gruppen – og samtidig bekæmpe den negative sociale arv – så er to fluer slået med et smæk.Lederne på landets folkeskoler lytter begejstret til skolereformens præcisering af linjefags-opgradering af undervisningen. Det skal finde sted i et ledelsesrum, hvor de har betydelig større indflydelse end tidligere. Pisa-undersøgelserne har løbende indkredset den chanceløse gruppe siden år 2000. I december 2013 offentliggøres endnu en Pisa-undersøgelse. Det er usandsynligt, at gruppen pludselig er væk, så vi belaver os på politikeres og ledernes negative udmeldinger.

Efterfølgende krydres situationen yderligere for den svage delgruppe af de 15-17 procent, der ikke består afgangsprøven i matematik og dansk, fordi de fremover vil være forment adgang til erhvervsuddannelserne, hvis regeringens ehvervsskolereform bliver gennemført.

De chanceløse findes ikke

Historien indhenter jo alle prognoser, også dem vedrørende de chanceløse. Som tiden går, er de chanceløse blevet ældre og har haft mulighed for at komme videre efter endt 9. klasse. I en undersøgelse, hvis detaljer offentliggøres om kort tid, er en fuld årgang 9. klasses-elever i Københavns Kommune blevet fulgt i knap fem år, efter de forlod folkeskolen. Det giver god tid til at se efter deres valg af ungdomsuddannelse, og om de gennemfører – men knap tid til at se, om eleverne afslutter alle hovedforløb ved erhvervsuddannelserne – mange af dem varer 5 år.

Det viser sig, at knap 60 pct. af de såkaldt chanceløse er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse. Faktisk har en fjerdedel af dem oven i købet gennemført den meget læsekrævende gymnasiale uddannelse.Har de vundet i lotteriet og trodset deres usle chancer? Nej, resultaterne viser, at man ikke bare kan bruge Pisa-resultater i matematik og dansk, eller tilsvarende afgangsprøveresultater fra 9. klasse for dens sags skyld, til at sige noget om de unges chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Læren af dette er, at reformer af folkeskolen og erhvervsskolen ikke må begrundes med henvisning til en gruppe chanceløse, som efter nærmere eftersyn slet ikke eksisterer.

Peter Allerup er professor i uddannelsesstatistik på Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Roepstorff
  • Sebastian Horst
  • Viggo Helth
  • Grethe Preisler
Søren Roepstorff, Sebastian Horst, Viggo Helth og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Schirmer Nielsen

- og det virkelig triste er, at Folkeskolereformen bygger på denne fejlslutning, at det er de fagfaglige kompetencer, der har afgørende betydning for elevernes gennemførelse af en ungdomsuddannelse.
Som tidens største nordiske skoleforsker Thomas Nordahl peger på i denne spritnye artikel, der bygger på interview med 40 unge der ikke har gennemført en ungdomssuddannelse, så er årsagssammenhængen anderledes.

.http://www.aftenposten.no/nyheter/iriks/Vekket-og-kjort-til-skolen-av-la...

Det er netop dannelsesaspektet, der er så afgørende vigtigt - udviklingen af livsduelige unge mennesker - og det er netop her, reformen af folkeskolen står svagest.