Læsetid: 4 min.

Humant humanitært ophold?

I disse dage strammes grebet om syge, afviste asylansøgere. En HIV-ramt mor, en paranoid psykotisk iraker og en psykisk syg teenager har alle oplevet det og er blevet sendt tilbage til deres hjemlande til en usikker behandlingsfremtid. Eksemplerne viser Justitsministeriets praksis i sagsbehandlingen af syge mennesker. Vi har fået interesseorganisationer, udlændingeretsadvokater og læger til at ridse 5 problemstillinger op
Illustration: Katrine Bælum

Illustration: Katrine Bælum

22. oktober 2013

Diagnoselisten

Ganske få diagnoser anerkendes som alvorlige nok til at retfærdiggøre humanitært ophold. Hvis man har skizofreni, paranoid psykose, alvorlige nyresygdomme, insulinkrævende diabetes, visse hjertesygdomme, tarmsygdomme, blodsygdomme, kræft i terminalstadiet og aids i udbrud, kan man få humanitært ophold. Andre diagnoser som depression, demens og epilepsi kan være lige så livstruende, men de er ikke omfattet af diagnoselisten, så ansøgere med disse diagnoser kan ikke få humanitært ophold. Information har set eksempler på afslag, hvor ansøgerne har haft selvmordsforsøg, hallucinationer og behov for antipsykotisk medicin. De vurderes ikke til at være syge nok til at opnå ophold, fordi diagnoserne hver for sig ikke er på ’diagnoselisten’. Flere lægelige eksperter har i tidens løb anbefalet, at man ser på ansøgerens samlede situation, som kan være lige så livstruende for ansøgeren. Hver enkelt ansøgning om humanitært ophold bliver vurderet ud fra skøn af Justitsministeriets embedsmænd, som ikke har ekspertviden om medicin og derfor bliver nødt til at holde sig til listen. Hvis man har en sygdom, som er på listen, kan man kun få humanitær opholdstilladelse, hvis medicin og behandling ikke er tilgængeligt i hjemlandet.

Ingen klagemulighed

Får en ansøger afslag på humanitært ophold, er der ikke meget at gøre. Justitsministeriet er den højeste myndighed på området, og det eneste man kan gøre, hvis man ikke er enig i deres vurdering, er at søge om genoptagelse. Der kan kun søges om genoptagelse, hvis der er kommet nye væsentlige oplysninger til sagen. På den måde har man ikke mulighed for at få andre øjne på sagen, men må lade den samme instans vurdere sagen igen. Det ser Dansk Flygtningehjælps asylchef Eva Singer blandt andre som et problem. Hun anbefaler, at man af retssikkerhedsmæssige grunde har ankemuligheder. Ligesom man har, når man f.eks. søger asyl, hvor man først søger asyl hos Udlændingestyrelsen og ved et eventuelt afslag får taget sin sag op hos Flygtningenævnet. Michala Bendixen fra Refugees Welcome anbefaler, at man nedsætter et lægefagligt råd til at kigge på vurderingerne. Hun tror, at en løsning som på asylområdet er for omkostningsfuldt.

Altid midlertidigt

Humanitært ophold er altid midlertidigt. Når man har med syge mennesker og især psykisk syge mennesker at gøre, er det problematisk, at de skal leve i konstant usikkerhed for deres opholdsgrundlag, vurderer professor i indvandrermedicin Morten Sodemann. Undersøgelser understreger, at det er svært at gøre patienter raske, når de fastholdes i angst og usikkerhed. Flere interesseorganisationer oplever, at sygdommene intensiveres op til afklaring på, om opholdstilladelserne bliver godkendt og forlænget. Der er noget selvmodsigende i systemet, når man giver humanitært ophold til mennesker, som er syge, og sender dem ud, så snart de er raske, mener Michala Bendixen fra Refugees Welcome. Hun tror, at menneskene mister motivationen til at blive raske på denne måde, og beklager, at de fleste ansøgere af humanitært ophold er blevet syge på grund af mange års angst og usikkerhed i det danske asylsystem og altså ikke var syge, før de kom til Danmark.

Ingen screening

Ét lovforslag har regeringen lavet på området, siden de bebudede det i regeringsgrundlaget for to år siden. Det hedder ’Ændring af reglerne om opsættende virkning i sager om humanitært ophold’. Det vil forsøge at skabe kortere behandlingstider ved at sortere de ansøgere fra, som man fra starten ved, ikke har ret til ophold, men blot søger humanitært ophold for at få lov til at være i landet, mens deres sag bliver behandlet. De mennesker, som søger humanitært ophold og ikke har grundlag for at få tilladelse, skaber en stor sagspukkel, som det er i alles interesse af nedsætte. Så ventetiden for de syge mennesker, som har mulighed for at få humanitært ophold, ikke skal være så lang som i dag, hvor der ofte ses sagsbehandlingstider på 12 måneder. Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU) er dog bange for, at man i den første frasortering vil komme til at sende mennesker ud af landet, som måske er berettiget til humanitært ophold, men endnu ikke har været igennem lægelig tjek, som kan godtgøre, at de har sygdomme, som står på diagnoselisten. I et høringssvar til lovforslaget skriver FAU: »Det forekommer uproportionalt at ramme alle, der søger om humanitær opholdstilladelse.« Her hentyder de til, at misbruget af systemet ifølge dem kun omfatter en snæver gruppe, nemlig romaer fra Serbien.

Barnets tarv ignoreres

Nogle af problematikkerne ved humanitært ophold stammer ikke fra lovgivningen, men skyldes praksissen fra myndighedernes side. I loven for humanitært ophold står, at der skal tages hensyn til, om der er børn i familierne, men dette hensyn bliver i mange tilfælde ikke taget. Information har senest beskrevet, hvordan en ugandisk kvinde fik afslag på humanitært ophold på trods af, at hendes to børn havde væsentlig tilknytning til Danmark. En tiårig pige havde tilbragt halvdelen af sit liv i Danmark, men det blev ikke nævnt i afslaget. Der er også eksempler på børn, der er født i Danmark og har boet her i 10 år, hvor der ikke tages hensyn til deres tilknytning til landet. I loven står, at der kan gives ophold til familier med mindre børn fra lande i krig, men den bestemmelse bliver aldrig anvendt i praksis.

Børn med sygdom bliver heller ikke tilgodeset. Mange af de psykiske diagnoser, som er på diagnoselisten, kan ikke konstateres, før man er voksen. Det vil sige, at børnene kan have voldsomme symptomer på alvorlig sygdom og være i risiko for at sygdommen udvikler sig og bliver kronisk, men fordi børn sjældent får de psykiske diagnoser, som står på diagnoselisten, kan de ikke opnå humanitært ophold. I Sverige og Norge har man lavet lempelser i kravene til børnene. Man har også skrevet ind, at der skal tages hensyn til børns sikkerhed og udvikling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
Pia Qu anbefalede denne artikel

Kommentarer

Depression, demens og epilepsi ?
Lad os endelig få flere diagnoser som ikke kan verificeres ved hjælp af fysiske tests.

Et 5-års barn kan forudse at det vil blive misbrugt, og at støtten til DF vil stige på den konto.

Hvis man vil underminere asylretten, så er det virkelig vejen frem.

'I loven står, at der kan gives ophold til familier med mindre børn fra lande i krig, men den bestemmelse bliver aldrig anvendt i praksis.'

Sender Danmark virkelig familier med børn tilbage til lande i krig? Det ville være en dyb beskæmmende praksis.

'I Sverige og Norge har man lavet lempelser i kravene til børnene. Man har også skrevet ind, at der skal tages hensyn til børns sikkerhed og udvikling.'

Og igen viser nabolandene en meget mere human holdning end DK (hvilket også aktuelt kan ses ved bl.a. det høje antal asylmodtagere fra Syrien i Sverige).

Er det virkelig dér, disse mennesker skal søge til - igen - da de ikke kan være trygge i Danmark?

"Hvis man har skizofreni, paranoid psykose, alvorlige nyresygdomme, insulinkrævende diabetes, visse hjertesygdomme, tarmsygdomme, blodsygdomme, kræft i terminalstadiet og aids i udbrud, kan man få humanitært ophold."

Ordet "kan" burde jo skiftes ud med "skal", - fakta er at selv folk med dybt alvorlige psykoser allerede er blevet tvangsudsendt til Afghanistan. Det er forbandet skamfuldt at vi behandler mennesker på den måde; ingen respekt her fra!
Håber der dukker rigtigt mange op og protesterer ved demoen d. 1. november på Nytorv mod disse modbydelige tvangsudvisninger.