Læsetid: 3 min.

Justitsministeriet spænder ben for koldkrigssag

En af medforfatterne til PET-Kommissionens beretning kunne ikke afgive vidneforklaring i injuriesagen mellem professor Bent Jensen og journalist Jørgen Dragsdahl, da Justitsministeriet havde afvist at ophæve hans tavshedspligt
3. oktober 2013

Jeg kan ikke svare dig på dine spørgsmål. Jeg har ikke fået ophævet min tavshedspligt,« sagde historikeren Morten Heiberg flere gange, da han i går var indkaldt som vidne i injuriesagen i Østre Landsret.

Morten Heiberg står som forfatter af bind 13 i PET-Kommissionens rapport fra 2009, som bl.a. handler om den tidligere Information-journalist Jørgen Dragsdahl og anklagerne mod ham for at være i ledtog med KGB.

Heiberg var indkaldt som vidne af professor Bent Jensens advokat Karoly Németh, der åbenbart ønskede at påvise, at PET-Kommissionens beretning er fyldt med fejl, når den så at sige frikender Dragsdahl.

»Jeg ved godt, det er ubehageligt for Dem at møde op her i retten og få påpeget en lang række faktuelle fejl, men det er De nødt til at finde Dem i,« som Németh sagde.

Men efter han et par gange havde forsøgt at snige sig uden om Heibergs tavshed, brokkede Németh sig til sidst over vidnets »uvilje« mod at svare på spørgsmål.

Heiberg fremviste et brev fra Justitsministeriets Sikkerheds- og Forebyggelseskontor dateret dagen i forvejen, hvor ministeriet afviste at ophæve den tavshedspligt, som Morten Heiberg er pålagt i kraft af at have været en del af PET-Kommissionen.

Derefter bad retsformanden H.C. Thomsen om en kort pause, hvor ministeriets brev blev nærstuderet, og fem minutter senere kom de tre landsdommere tilbage i retssalen og meddelte, at en videre afhøring af Heiberg ikke gav nogen mening, men at der ikke var tale om modvilje fra vidnets side.

Det centrale spørgsmål

Forinden havde den tidligere vicepolitimester i PET Michael Lyngbo hele formiddagen afgivet forklaring for lukkede døre. Lyngbo var den person i PET, der hen over sommeren 1985 og igen i marts 1986 holdt møder med Dragsdahl, og han blev ikke afhørt, da injuriesagen blev behandlet i byretten i Svendborg i 2010. Det er ellers uddrag af referaterne fra disse møder, som Jensen navnlig har brugt som grundlag for den artikel i Jyllands-Posten i januar 2007, hvor han beskrev Dragsdahl som KGB-agent.

Da dørene blev åbnet efter frokost, spurgte Németh den tidligere vicepolitimester, om referatet fra det sidste møde den 25. marts 1986 nu også afspejlede mødets forløb.

Det er et centralt spørgsmål for hele sagen. For det er præcis i dette referat, at referenten skriver, at Dragsdahl, som i KGBs hovedkvarter blev benævnt som »nr. 1 i Danmark«, har været »ualmindelig nyttig« – »set med KGB-briller«.

Det spørgsmål turde Lyngbo med henvisning til, at det var 28 år siden, ikke svare generelt på. Men han »ville gå ud fra«, at hvis referatet havde indeholdt »forkerte faktuelle oplysninger« om Dragsdahl, så havde han grebet ind.

»Noget andet er personlige vurderinger. Dem ville jeg nok lade passere,« fortsatte Lyngbo.

Dermed lagde hans forklaring sig i forlængelse af forklaringen fra den tidligere PET-chef Henning Fode, der har understreget, at konklusionen i referatet er referentens egen personlige vurdering – og altså ikke et udtryk for PET’s »institutionelle« syn på den tidligere Information-journalist.

»Var du enig i konklusionen?« spurgte Németh den tidligere vicepolitimester.

»Konklusionen er entydig truffet af den politimand, der skrev referatet,« svarede Lyngbo og gentog, at han »formentlig« ville lade »referatskriverens personlige konklusion« passere uden at rette i teksten.

Lyngbo tilføjede, at i modsætning til det almindelige politis rapporter, som skal kunne fremlægges for domstolene, så er PET’s dokumenter af en helt anderledes intern karakter:

»Der var meget brede muligheder for spekulationer og overvejelser, for det var aldrig tænkt, at en udenforstående skulle læse disse referater,« forklarede han.

Da Lyngbo blev udspurgt af Dragsdahls advokat Henrik Holm-Nielsen, forklarede han, at efter hans »bestemte opfattelse« var det allerede i forbindelsen med møderne med Dragsdahl i sommeren 1985, at PET’s ledelse havde besluttet, at der ikke skulle foretages noget strafferetsligt over for ham. Efter at have telefonaflyttet og overvåget Dragsdahl i næsten tre år, fandt PET-ledelsen altså ifølge Lyngbos erindring ikke noget grundlag for at rejse en sag mod journalisten for at have overtrådt straffelovens paragraf 108 om spionage.

Efter mødet mellem Dragsdahl og Lyngbo den 25. marts 1986 indstillede PET sin telefonaflytning. Det skete i april 1986.

»Har der efter april 1986 været efterforskning mod Dragsdahl?« ville Holm-Nielsen gerne vide.

»Det kan jeg ikke huske, men det kan jeg ikke forestille mig,« lød svaret fra den tidligere vicepolitimester.

Retssagen fortsætter på onsdag med advokaternes procedure, og efter planen afsiges der dom den 25. oktober kl. 11.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen Sohn
  • Dorte Sørensen
  • Erik Jensen
  • Heinrich R. Jørgensen
Steen Sohn, Dorte Sørensen, Erik Jensen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu