Nyhed
Læsetid: 2 min.

’Vi kan ikke bare give folk en skovlfuld penge’

De manglende muligheder for efteruddannelse for løst ansatte er et problem, der skal tages hånd om, mener Enhedslisten, SF og DF, mens S ikke ser nogen grund til at ændre reglerne
Indland
14. oktober 2013

Hver femte dansker mener, de har brug for mere efteruddannelse for at kunne klare deres arbejdsopgaver godt, viser ny undersøgelse fra OECD. Og både Enhedslisten, Dansk Folkeparti og SF mener også, at det er nødvendigt at se på forholdene for efteruddannelse af det stigende antal løst ansatte på arbejdsmarkedet, som i modsætning til fastansatte står uden de store muligheder for at få økonomisk støtte.

»Det her har store konsekvenser for vores arbejdsmarked, at vi har en stor gruppe, der i værste fald ender med at gå rundt med forældede uddannelser, fordi mange faggrupper i dag skal opdateres jævnligt for at følge med den teknologiske udvikling,« siger Rosa Lund, der er uddannelsesordfører for Enhedslisten.

Også SF’s ordfører Jonas Dahl erkender, der er et problem for den voksende gruppe af løst ansatte. Han mener dog, at erhvervslivet må tage del i ansvaret for at få uddannet den gruppe af løst ansatte, som de i stigende grad benytter sig af.

»Det er ikke godt nok, derfor vil vi gerne tage det op politisk med de respektive ministre. Men jeg håber også, at erhvervslivet vil gå i dialog, så det ikke bare bliver det offentlige, der ordner det hele. Virksomhederne har også et ansvar for det øgede antal løst ansatte, så vi sikrer, at de også fremover kan begå sig på arbejdsmarkedet,« siger Jonas Dahl.

Ender uden for arbejdsmarkedet

Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl mener, det risikerer at blive et problem, hvis så stor en gruppe på arbejdsmarkedet ikke har mulighed for at efteruddanne sig.

»I forhold til det politiske ønske om, at folk kan få en relevant efteruddannelse, sakker den her gruppe efterud. Og hvis det udvikler sig sådan, at det bliver mere almindeligt med tidsbegrænsede ansættelser, får vi en gruppe, der har stor risiko for at ende uden for arbejdsmarkedet,« siger DF-ordføreren, der dog generelt mener, at efteruddannelse er noget, der skal foregå via ens ansættelsessted.

Socialdemokraternes Mette Reissmann mener ikke, der er nogen grund til at lave loven om.

»Når du er løst ansat, kan det være vanskeligt at sige noget om, hvad indtægtstabet er, mens man er i uddannelse,« siger hun og understreger, at den enkelte løst ansatte bare vil kunne oprette deres egen virksomhed, så vil de være omfattet af SVU-ordningen. »Det er et spørgsmål om ret og pligt. Vi kan ikke bare give folk en skovlfuld penge til efteruddannelse, uden at man kan dokumentere, hvad der er tabet i den periode, man uddanner sig.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her