
»I forskningsafdelingen er vores fokus ikke rettet mod cannabis lige nu. Men hvis der kommer et godt projekt, så er jeg helt sikker på, at vi vil se på det, for vi har ingen fordomme, bare fordi det hedder cannabis,« siger Kræftens Bekæmpelses lægefaglige redaktør og overlæge, Jens Oluf Bruun Pedersen, der følger den internationale forskning på området.
Kræftens Bekæmpelse har dets eget ’Center for Kræftforskning’. Her arbejder over 120 forskere fra over 60 forskellige lande, og de forsker i alt fra kost og levevis til, hvordan kræftforskningen kan anvendes.
Da den 80-årige Eva Jensen fik konstateret kræft og ville prøve cannabisolie, henvendte hun sig som det første til Kræftens Bekæmpelse for at få rådgivning, men »der var slet ingen hjælp at hente på det område, fordi de ikke forsker i det,« siger hun.
Jens Oluf Bruun Pedersen bekræfter, at de ikke rådgiver i cannabis, når de ikke ved mere, og lige nu har de nok at lave i forskningsafdelingen, men hvis nogen bød ind med et interessant forskningsprojekt om cannabis, der levede op til Kræftens Bekæmpelses videnskabelige standarder, så ville de »nok overveje at støtte det.«
»Hvis der kom et godt projekt, hvor vi skulle undersøge cannabiniodernes effekt på kræft, ville vi ikke være lukkede for at gå ind og støtte det eller eventuelt sætte det i gang i vores egne laboratorier. Men vores kapacitet er brugt op lige nu, og vi har rigtig mange projekter, der ser betydeligt mere lovende ud, og vi har nogle kriterier for, hvad vi giver os i kast med rent forskningsmæssigt. Det skal være videnskab på et højt niveau på linje med anden forskning, vi laver,« siger han.
Intet gennembrud
Ifølge Jens Oluf Bruun Pedersen viser den forskning i cannabis, der er nu, at de ikke står over et gennembrud i kræftbehandlingen ved hjælp af cannabinoiderne.
»Den seneste større oversigt, der er kommet fra New Zealand, viser med al tydelighed, at forskningsresultaterne er modstridende, specielt hvad gælder cannabinoider, som er udtrukket fra hampplanten. Noget helt andet er, at visse syntetiske cannabinoider, der ikke har de virkninger på nervesystemet, som cannabis eller hash har, ser ud til at have en vis effekt på kræftceller og på svulster på mus. Vi trænger til meget mere forskning i, hvordan disse syntetiske cannabinoider virker, før vi kan vide, om der er en mulig kræftbehandling her,« siger han.
Kræftens Bekæmpelse vil gerne understrege, at det kræver forskning på et meget højt niveau, hvis de skal gå ind i det, og »der er i øjeblikket mange andre interessante stoffer, som fortjener at få opmærksomhed.«
»Vi arbejder med forskning og forskere i nobelprisklassen, så at lange noget hash ud til nogle kræftpatienter, det er slet ikke der, vi er. I Kræftens Bekæmpelse arbejder vi med grundforskning. Vi vil ned og finde ud af, hvordan cannabinoiderne virker på kræft, så vi kan se, om der er potentiel mulighed for, at det vil kunne hjælpe i kræftbehandlingen, « siger Jens Oluf Bruun Pedersen.
Ifølge Jens Oluf Bruun Pedersen mangler man stadig at finde ud af, hvordan cannabis til kræftbehandling påvirker kroppen i øvrigt, og hvordan det virker i sammenhæng med anden behandling.
»Vi vil vide, om det virker sammen med anden kræftmedicin eller eventuelt hæmmer anden kræftbehandling –f.eks. stråler. Der er lang vej til, at vi har et egentligt lægemiddel til kræftbehandling. Herefter skal det eventuelt afprøves - først på dyr og så senere på mennesker. Vi skal vide, om det virker, og hvordan det virker, før vi kan bruge det i kliniske forsøg,« siger Jens Oluf Bruun Pedersen.
– Hvordan foregår det normalt, når forskningsprojekter bliver meldt ind?
»De bliver forelagt vores videnskabelige råd og bliver vurderet, om det er noget, vi skal støtte. Og så får de økonomisk støtte og eventuelt faciliteter stillet til rådighed.«
– Men går I selv ind og opfordrer forskere til noget, de burde undersøge?
»Ja, altså vi er forskernes netværk. Det må man sige. Ja, sådan foregår det også nogle gange.«
– Det vil sige, at det kunne I også gøre med cannabis, hvis I synes?
»Ja, det ville vi.«
– Hvorfor har I så ikke gjort det?
»Det, der ligger på cannabisområdet lige nu, er simpelthen ikke slagkraftigt nok til, at vi vil gå ind i det.«
– Men I laver grundforskning, hvor I kunne skubbe den proces frem, så hvorfor gør I ikke det?
»Ja, det har du ret i – det kunne vi godt. Men igen, det der er af forskning på cannabisområdet lige nu, er ikke godt nok til, at vi prioriterer det, frem for noget andet forskning i kræftbehandling, som ser meget mere lovende ud.«
medicinsk cannabis
Seneste artikler
’Ingen evidens for, at medicinsk cannabis virker’
8. november 2013Før der er klarhed over bivirkninger og effekt, bliver medicinsk cannabis ikke godkendt, siger sundhedsministeren – hvis parti under VK-regeringen gik ind for en generel frigivelsePusherstreet er blevet et alternativt lægehus
22. oktober 2013Kræftpatienter og andre syge udgør en ny kundegruppe i Pusherstreet på Christiania. Her kommer de for at købe medicinsk cannabisolie. ’Det er en helt ny og helt anderledes gruppe af kunder, end vi plejer at se,’ siger pusherne fra tre boderDebatten om medicinsk cannabis kører i udlandet
21. oktober 2013I USA er medicinsk brug af cannabis lovligt i 21 stater. For nylig satte en af USA’s anerkendte mediepersonligheder på sundhedsområdet, dr. Sanjay Cupta, igen gang i debatten om plantens medicinske virkning, da han på tv undskyldte for sin tidligere modstand
Og kræftens bekæmpelse snakker og en hvis legemsdel går.
Hvis der kommer et interessant projekt?!
Hvis det lever op til KBs standarder, og hvad man nu ellers kan give af dårlige undskyldninger!?
Vi ved ikke nok om det, og først når vores egne forskere har fundet noget (for ingen andre forskere i verden du'r)
Artiklen er den ene undskyldning efter den anden.
Vrissekommentar :
Hash påkalder sig pt. megen interesse at være på forkant med at have hånd i hanke i.
Det er verdens mest udbredte medicinske vare.
Naturligvis er Kræftens Bekæmpelse 'interesseret hvis det er 'interessant' for dem.
Men de kan trække på forskning fra andre lande istedet for at at skrive egne kaospilotiske ansøgninger om ekstraorsinære pengeoverførsler fra staten. Selvom sådanne naturligvis er interessante.
Kræftens Bekæmpelse er sådan lidt småfornærmede, helt ligesom Astmaforeningen, da forskningen vendte 100% og anbefalede tæpper i vore stuer, som kunne opfange husstøvet.
Dette er ikke småfornærmelse, det er lægens almindelige arrogance og fjendskhed, når almindelige mennesker vover at bevæge sig ind på hans område. Alt efter humør får man en mere elle mindre høflig version af "bliv mig fra livet med din pseudovidenskab og ammestuesnak".
Ros til Michelle Mærch for at gøre et forsøg på at få en af slagsen i tale, men hvis man vil nå nogen vegne med lægeprofessionen er man nødt til at komme til kamp bevæbnet med mere end høflig journalistisk nysgerrighed.
Man kunne f. eks. foreholde Overlæge Pedersen, at de "rigtig mange projekter, der ser betydeligt mere lovende ud, og som han kendetegner som videnskab på et højt niveau", har fået milliarder og atter milliarder i støtte de sidste 50 år uden resultater, der er værd at skrive hjem om.
Den New Zealandske oversigtsundersøgelse, han refererer til som visende "med al ønskelig tydelighed, at forskningsresultaterne er modstridende, specielt hvad gælder cannabinoider, som er udtrukket fra hampplanten", er forskellige forsøg gennem årene ud fra forskellig forståelse med forskellige isolerede molekyler tilsat forskellige isolerede celletyper i et reagensglas. Ikke overraskende giver disse forskellige resultater.
Denne slags "videnskab på højt niveau" udmærker sig ved at være så dyr og specialiseret, at kun biotek-specialister og de tungeste kapitalinteresser kan være med i den bevidst eksklusive klub. Alle andre er forvist til føromtalte ammesstue.
I virkeligheden er der ingen grund til, at man ikke sideløbende kunne eksperimentere, forholdsvis billigt, med forsøg, hvor man gav patienter med forskellige former og stadier af kræft cannabisolie i forskelligt blandingsforhold baseret både på anekdotisk materiale fra selvmedicinerede patienter og resultaterne, man har fra den "højere videnskab".
Men bare tanken om denne spirende trusel mod det totale forskningsmonopol fremkalder naturligvis omgående hån og fjendskhed, lægeprofessiones stadardattitude over for patienterne:
Vi arbejder med forskning og forskere i nobelprisklassen, så at lange noget hash ud til nogle kræftpatienter, det er slet ikke der, vi er.
Nej, det er ikke der, vi er, og da 80-årige kræftsyge Eva Jensen, som sikkert ikke er i nobelprisklassen, men dog har en legitim interesse i emnet, kom til Kræftens bekæmpelse for at få hjælp og vejledning, var det heller ikke fordi hun ville have I bare skulle lange noget hash ud til hende.
Et hurtigt rids over den historiske årsag til lægeprofessionens arrogante og fjendlige holdning over for alle der ikke er i nobelprismodtagerklasse, er givet her:
http://www.information.dk/comment/768272#comment-768272 (03. oktober, 2013 - 00:43)
Michelle Færch var navnet...
Har overlægen aktier i medicinalindustrien ?
»Vi arbejder med forskning og forskere i nobelprisklassen, så at lange noget hash ud til nogle kræftpatienter, det er slet ikke der, vi er. I Kræftens Bekæmpelse arbejder vi med grundforskning. Vi vil ned og finde ud af, hvordan cannabinoiderne virker på kræft, så vi kan se, om der er potentiel mulighed for, at det vil kunne hjælpe i kræftbehandlingen, « siger Jens Oluf Bruun Pedersen.
Nu forlanger ingen, at læger skal lange hash ud, hvilket de forøvrigt har et langt og indkomstbefordrende historisk grundlag for.
Men at få fingeren ud og bruge forskernysgerrigheden, når nu empatien har svigtet.