Nyhed
Læsetid: 4 min.

Kriminelle splitter regeringen

Regeringen har svært ved at enes om, hvad man skal gøre for at forhindre, at tidligere indsatte vender tilbage til kriminalitet. SF opfordrer til at lade sig inspirere af norske og svenske modeller
Det kan være svært at begynde et liv uden for fængslet, når der bl.a. venter den løsladte en regning for sagsomkostninger, som mange har svært ved at betale. Men ’man kan ikke bare forvente en check’, mener Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, der afviser, at der skulle være planer om at ændre den nuværende betalingsmodel.

Sofie Amalie Klougart

Indland
15. oktober 2013

Regeringspartiernes retsordførere er uenige om, hvordan man bedst kan sluse tidligere indsatte ud i samfundet igen. Radikale Venstre og SF mener, at de løsladte har brug for mere økonomisk støtte, mens Socialdemokraterne advarer om, at lovlydige borgeres retssikkerhed risikerer at blive krænket.

Information beskrev i går, hvordan gældende lovgivning på flere områder er med til at fastholde indsatte i en kriminel løbebane. Blandt andet har de typisk en stor gæld til samfundet for sagsomkostninger. Det betyder, at det i nogle tilfælde lige så godt kan betale sig for dem at være på kontanthjælp som at få et arbejde, fordi Skat kan tilbageholde en del af deres løn.

Som det eneste land i Skandinavien skal straffedømte i Danmark nemlig selv betale alle omkostninger i forbindelse med sagsforløbet uden skelen til deres reelle mulighed for at betale regningen.

Det er ifølge SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, ikke hensigtsmæssigt.

»Jeg synes, det er meget usædvanligt, at man ikke tager hensyn til, hvor stor en indtægt man rent faktisk forventes at have. Det betyder jo, at nogen af de her mennesker havner på kontanthjælp i stedet for, fordi det er her, de kan opretholde livet, og så kommer det jo til at virke kontraproduktivt,« siger hun.

Derfor bør vi ifølge Karina Lorentzen se mod lande som Norge og Sverige, hvor der i højere grad bliver taget hensyn til, hvor stor en regning den straffede realistisk set kan betale for sagsomkostningerne.

Også retsordfører Jeppe Mikkelsen fra Radikale Venstre er positivt indstillet over for at ændre betalingsmodellen for sagsomkostninger. Samtidig med at gælden kan fastholde den løsladte i kriminalitet, lykkes det kun for Skat at inddrive en meget lille del af gælden.

»Så den måde, vi har valgt at opbygge systemet på, giver ikke ret meget mening, og jeg ser det som en af de allerstørste udfordringer for at få folk ud af deres kriminelle løbebane og tilbage til en normal tilværelse,« siger Jeppe Mikkelsen.

Økonomisk benspænd

Socialdemokraternes retsord-fører, Trine Bramsen, fortæller imidlertid, at der »ikke er planer om« at ændre den nuværende model for betaling af sagsomkostninger.

Hun anerkender, at en lille gruppe af tidligere indsatte ikke kan betale deres gæld. Og dem skal man hjælpe, mener hun.

»Men udgangspunktet må være, at når man har rodet sig ud i gæld på grund af kriminalitet, så er det også rimeligt, at man afdrager den, og ikke overlader det til andre skatteydere, der godt kan finde ud af at overholde loven,« siger Trine Bramsen.

Gælden til samfundet er ifølge sociolog og ph.d. ved Syddansk Universitet Annette Olesen ellers en af de væsentligste årsager til, at tidligere indsatte vender tilbage til kriminalitet.

»Det er en dårlig forretning for samfundet at stille de her mennesker, som er enormt sårbare, over for nogle så svære udfordringer, som sådan en gældsspiral er. Hvis vi har en lovgivning, som gør, at en stor del af dem ikke har noget incitament til at indgå i hverken uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet, så er vi i gang med at spænde ben for os selv samfundsøkonomisk,« mener Annette Olesen.

Men ifølge Socialdemokraternes Trine Bramsen bør man hellere fokusere på exitstrategier og forberedende arbejde med de indsatte, før de bliver løsladt end eftergivelse af gæld.

»Hvis man hele tiden skal eftergive gæld og lave økonomisk fordelagtige løsninger for folk, der har været i fængsel, så kan jeg godt forstå, hvis det krænker de lovlydige danskeres retsfølelse,« siger Bramsen.

Ingen check på bordet

Mange indsatte har ikke udsigt til et job, når de bliver løsladt. Derfor søger de om kontanthjælp med det samme, de kommer ud af fængslet. Men fordi de ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, kan de maksimalt opnå det, der svarer til en halv kontanthjælp i den første måned.

Både Karina Lorentzen og Jeppe Mikkelsen er villige til at se på, hvordan man kan sikre bedre økonomiske vilkår til de løsladte.

»Jeg synes, at det er ganske fair, når man skal genetablere sig i samfundet, at man så får en eller anden form for økonomisk hjælp. Om det så skal være nogle særregler for kontanthjælp til tidligere kriminelle eller en anden form for tilskud, er underordnet,« mener Jeppe Mikkelsen.

Men kontanthjælp er noget, man optjener retten til, lyder argumentet fra Trine Bramsen.

»Man kan ikke bare forvente, at der ligger en check på bordet, den dag man bliver løsladt, og det mener jeg heller ikke er løsningen på de udfordringer,« siger hun.

Karina Lorentzen vil tage kritikken med videre til justitsminister Morten Bødskov (S) i forsøg på at finde en løsning.

»Det kan jo ikke nytte noget, at vi poster rigtig mange penge i vores fængsler for at behandle, uddanne og gøre alt, hvad vi kan, for at få dem til at opgive kriminalitet, hvis vi i virkeligheden har lagt barrierer ind, når de så bliver løsladt,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hele betragtningen er af teknisk administrativ karakter.
Kriminalitet er på flere niveauer en nødvendig del af samfundet.
For mange resulterer bestræbelsen på leve og overleve i samfundet i kriminalitet.
Det er diskussionen om hvordan kriminalitet afskaffes, der bør være på dagsordenen.
Alt andet er spil for galleriet.

"Men kontanthjælp er noget, man optjener retten til, lyder argumentet fra Trine Bramsen."

Den Danske Grundlov § 75
Stk. 1.
Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk. 2.
Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder.

Der står vist ikke noget om, at man skal optjene nogen ret til kontanthjælp.
Det ville i det hele taget være ønskeligt om danske politikere, der, når de vælges til folketinget, skriver under på at ville overholde Grundloven, rent faktisk også læste det der skrives under på.
Måske man rent faktisk skulle indføre nogle straffeforanstaltninger for folketingsmedlemmer, der lukker sludder og vrøvl ud i denne sammenhæng.
Det kunne måske befordre en vis eftertænksomhed, hvis de fik 30 dage i spjældet i den anledning. Med efterfølgende betaling af sagsomkostninger, forstås.

Brian Pietersen, Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen, John Victor Lorck, Poul Eriksen, Jens Kofoed, Grethe Preisler, Claus G. Jørgensen, Jens Overgaard Bjerre, Henriette Bøhne, Flemming Scheel Andersen, Tina Skivild, Jack Jönsson, Kim Houmøller, Carsten Mortensen, Lars Peter Simonsen, Ole Hansen, Janus Agerbo og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

Det er sgu pinligt de ikke kender reglerne, eller ja, lyver.

Brian Pietersen, Rasmus Kongshøj, John Victor Lorck, Poul Eriksen, Jens Kofoed, Niels Mosbak, Jack Jönsson, Kim Houmøller, Lars Peter Simonsen og Ole Hansen anbefalede denne kommentar

Trine Bramsen - Der er ingen grund til at lefle for borgernes "retsfølelse". (Hævngerrighed) Du ved udemærket godt hvad der er det rigtige at gøre, både menneskeligt, samfundsmæssigt, og minsandten også økonomisk som Annette Olesen hævder i artiklen. Det er det samme tomme argument om danskernes "retsfølelse" vi hører hver gang de her debatter kører, og det viser sig sørme også gang på gang at danskernes hævngerrighed ændrer sig drastisk så snart der kommer at ansigt på mennesket bag den kriminelle handling. Det ved du!
Den bedste løsning er veldokumenteret både i teori og praksis, men du vælger at gøre det forkerte af frygt for at miste stemmer.
Hvis det ikke forholder sig sådan må der altså komme nogle ikke-populistiske argumenter på bordet. Jeg har endnu ikke hørt et.

Brian Pietersen, Rasmus Kongshøj, Niels Duus Nielsen, John Victor Lorck, Niels P Sønderskov, Niels Mosbak, Jack Jönsson, Lars Peter Simonsen, Dorte Sørensen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Frida Henningsen

@Jens
"Den bedste løsning er veldokumenteret både i teori og praksis, men du vælger at gøre det forkerte af frygt for at miste stemmer" --- hvis det bare var så nemt !
Der er som skrevet et andet sted ingen nemme løsninger. Der SKAL pinedød balanceres mellem en rimelig genstart for de indsatte og så det, at ofrene for kriminaliteten ikke føler sig pisset på, hvis de kriminelle bliver båret på hænder og fødder med en offentlig guldske i munden (skarpvinkllingen skulle være til at se :o), den dag de forlader fængslet.

At tænke sig: De har politiske uddannelser, hvad lærer de mon der - at manipulere?

Lars Peter Simonsen

Det er jo faktisk dobbelt straf til lovovertræderne. Måske skulle man overveje at undlade at gi' en regning første gang, der straffes, og således gi' folk en chance for at komme på fode igen. Det vil ikke krænke m i n retsfølelse. Og nej, jeg har ikke selv været turen igennem...

Dorte Sørensen

et lille PS til Ole Hansen - Lasse Jensen i Mennesker og medier på P1 havde en fin fortælling om denne del af politikeruddannelsen.

Men ellers forstår jeg ikke hvorfor de straffede nu selv skal betale deres omkostninger ved deres retssag. Hvorfor bliver færdselssyndere så ikke også afkrævet en regning for at blive lappet sammen mv. Kan det ikke også virke for en større færdselssikkerhed. - Bare et eksempel på glidebane mod en hel anden samfundsstruktur og er det en sådan at flertallet i Danmark ønsker?

Ligeledes kan jeg ikke lade være med at undre mig over dette skred hos Socialdemokraterne - mon ikke gamle retsordførere som fx. Dorte Bennesen (eller hvordan det staves) vil undre sig

Brian Pietersen, Niels Duus Nielsen, Jack Jönsson og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Trine Bramsen fisker i DFs vande :-) .....desuden:
Kriminelle splitter ikke regeringen.....det klarer de rigtig godt selv!

lovlydige borgeres retssikkerhed risikerer at blive krænket siger Socialdemokraterne.

Hvis ikke socialdemokraterne erkender at der i deres naturlige vælgersegment findes en kerne af tea-party- agtige vælgere, der bevidstløst tror at klassesamfundet pine død skal opretholdes med middelalderlige metoder, så kommer socialdemokratiet aldrig videre end til en frugtesløs kamp med Dansk Folkeparti om disse værdiløse vælgeres stemmer.

De reaktionære skal ikke pleases - de skal overbevises om at de har nogle inhumane forældede forsimplede synspunkter.

Brian Pietersen, Rasmus Kongshøj, Niels P Sønderskov, Jens Kofoed, Jens us og Jack Jönsson anbefalede denne kommentar

...iøvrigt bliver min retssikkerhed krænket når en mand eller en kvinde ikke kan siges at have udstået sin afmålte straf ved sin løsladelse.

Brian Pietersen, Niels Duus Nielsen, John Victor Lorck, Poul Eriksen, Hans Larsen, Jens Kofoed, Lars Wolgast, Dorte Sørensen, Jack Jönsson og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvad Tine Bramsen laver i Socialdemokratiet, er en tilbagevendende gåde. - Det er i det hele taget mærkeligt, at det offentlige retsvæsen har brugerbetaling.

Brian Pietersen, Rasmus Kongshøj, Lars Hansen, Anders Feder, Hans Larsen, Jens Kofoed og Jack Jönsson anbefalede denne kommentar

Sørgeligt at Tine Bramsen overhovedet ikke ser på hvad der er mest kriminalitets bekæmpende, men udelukkende fokusere på hævn.

Brian Pietersen, Jens Kofoed og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Frida Henningsen
Selvfølgelig er det ikke så sort/hvidt, der skal tages hensyn til ofrene såvel som den kriminelle, og det er måske mere rigtig at hævde at den forkerte løsning er veldokumenteret i teori og praksis - hvis man ser bort fra ofrenes hævngerrighed - som jeg igen må hævde, er et meget slidt, og hult argument brugt for igen og igen at kunne stramme løkken om de kriminelles hals, til den retskafne befolknings begejstring. Det dur simpelthen ikke at de tidligere straffede kommer ud til gæld, dårligt socialt netværk og bolig- og jobmangel. For ikke at snakke om det kriminelle netværk de kan have opbygget bag murene. Der er så meget overskud i det her land, så lad os da hjælpe de mennesker der er i underskud.
Straffen er taget, når de træder ud af fængslet - derefter skal der gøres hvad der kan for at hjælpe.

Rasmus Kongshøj, Jack Jönsson, Lars Wolgast, Steffen Gliese og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Angående dét med at optjene retten til kontanthjælp, så bliver jeg nødt til at indskyde her, at der rent faktisk er arbejdspligt i de danske fængsler med en 37 timers arbejdsuge, så hvori ligger forskellen på at optjene retten til kontanthjælp i fængslet eller ude i samfundet, da det jo er den samme arbejdstid man har? I fængslerne har man oveni købet heller ikke ferier, feriefridage osv, så der er der faktisk tale om flere arbejdstimer pro anno.. Så optjeningen af retten til kontanthjælp er da noget af et pseudo-argument at komme med...

Niels Duus Nielsen, John Victor Lorck, Niels Mosbak og Jack Jönsson anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man optjener ikke ret til kontanthjælp i det danske samfund, hvor har hun det fra?

Grethe Preisler

MF Trine Bramsen (S) svæver i den vildfarelse, at "kontanthjælp er noget man optjener retten til". And so what? Man kan jo ikke vide alt.

Bramsens partifælle, Helle Thorning-Schmidt svævede jo f.eks også i den vildfarelse, at PET's 'manglende sikkerhedsgodkendelse af Henrik Sass Larsen' blokerede for, at han på lovlig vis kunne kunne placeres på posten som finansminister i den regering, hun i sin tid forberedte sig på at stå i spidsen for.

Simon Olmo Larsen

Og ser man på Morten Bødskov og Anette Wilhelmsens nye initiativ, giver det tanker jeg helst ville være foruden, de har simpelthen tænkt sig at kriminalisere asocial adfærd og det i et socialdemokratisk ledet land, de mener åbenbart at der er en gruppe unge, som er uden for pædagogisk rækkevidde i de danske skoler.

Jeg forstår ikke ideen med at bruge politiet, til at opdrage på "adfærdsvanskelige" børn og unge, det er en kæmpe falliterklæring i mine øjne.

At de så vælger at tage pengene fra satspuljen, det kan dog ikke overraske mig.

http://www.justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2013/ti...

https://www.facebook.com/Politiskengagement/posts/373385296128011

"»Hvis man hele tiden skal eftergive gæld og lave økonomisk fordelagtige løsninger for folk, der har været i fængsel, så kan jeg godt forstå, hvis det krænker de lovlydige danskeres retsfølelse,« siger Bramsen."

Du kan tage det helt roligt. Det vil på ingen måde påvirke min retsfølelse som lovlydig borger, når straffen nu engang er overstået. Tværtimod provokerer det min retsfølelse at vide at du som (u)ansvarlig politikker/medborger ikke vil medvirke til og tale for dét, der nu engang er eksisterende viden og som vi ved, er en mere hensigtsmæssig for fællesskabet.

...hensigtsmæssig løsning for fællesskabet.

Frida Henningsen

Tak @Jens
Det blev en kende mere nuanceret :o) Jeg er enig i, at straffen er et overstået kapitel, når Keld og Benny henter dig i deres 1959 Plymoyth "Belvedere", men spørgsmålet er, hvordan man giver en rimelig fair chance uden, at det opleves som gavebod af den almindelige befolkning. Det ville derfor være snedigt med klare regler, så alle vidste, hvor man var.
Hvis der kan søges inspiration hos vores nabolande, så sæt i gang hellere i dag end i morgen !

Flemming Scheel Andersen

To drenge skal i fængsel for brutalt overfald i Vollsmose.

"Retten idømte en 16-årige dreng to års fængsel, mens den 15-årige blev idømt et år og tre måneders fængsel."

"I dag er han stadig svært skadet. Ifølge fyens.dk har han fået epilepsi, er lammet i den ene side af kroppen og kan kun sige to-fire ord, før han har svært ved at få vejret.

Han kan kun stå oprejst ved at støtte sig til to personer, og han kan højst gå nogle få meter. Desuden skal han have hjælp til at gå i bad og på toilettet, ligesom han skal have hjælp til at spise, fordi han glemmer at synke, hvis han ikke bliver mindet om det.

Drengenes udbytte fra det grove røveri var en drikkedunk, en hundesnor, et par briller og en mobiltelefon.

Foruden overfaldet på den 59-årige blev den 16-årige dømt for et gaderøveri i Eventyrhaven 1. april.

Drengen på 15 år blev også dømt for et indbrud og for at have truet med at sprætte to pædagoger på den institution, som han var anbragt på under varetægtsfængslingen, med at sprætte dem op med en kniv."

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/10/15/1015173616.htm

A pro pos Den Danske Grundlov § 75
Stk. 1.
Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Det vist offentlig ansatte, som tilstræber selv at sikre sig overarbejde ??

Stk. 2.
Den, der ikke kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtigelser, som loven herom byder.

Loven kan jo betinge hvad som helst for at udbetale ydelse skal udbetales, så længe det ikke strider mod EU og FN (ha ha ?), som f.eks. at rende og hoppe på tungen til Somalia for at få ’berettiget hjælp’ ??

Eller underskrive en accept af eksproprieret afståelse af indfødsret medborgerskab og efterfølgende udvisning til araberland ? (Dvs. et ultimativt 'tilbud')

Trine Bramsen er godt nok ikke den skarpeste kniv i skuffen. Tilsyneladende ved hun slet ikke, at den "gæld", der tales om, at såkaldt brugerbetaling for fængselsopholdet, der typisk løber op i mange 100 tusinde kroner.

Frida Henningsen

@Lars
Jeg har heldigvis aldrig været der, men er det virkeligt rigtigt, at man typisk skal betale mange hundrede tusinder for at sidde i fængsel, eller røg der en finke af panden..... ?

@Frida
Man skal ikke betale for at sidde i fængsel (sidder her selv).
Det man skal betale for under de nuværende regler er advokat, DNA prøver og lign. Min gæld til det beløber sig til 380.000 kr. Dette beløb står Skat for at opdrive, og de er som bekendt ret aggressive i deres opkrævning. Dette betyder at uanset hvor meget jeg arbejder resten af livet, så er jeg dømt til evig fattigdom, da Skat bare hæver beløbet de inddriver hvis min indtægt stiger. Motivationen for at arbejde er dermed væk.

Steffen Gliese

Afhængigt af hvad man laver, kan man altså godt slippe ud af en gæld på 380.000 på ret få år. Sæt tæring efter næring i et almindeligt job (hvis du kan få det, vel at mærke), så kan du være gældfri på 4-5 år.

Frida Henningsen

@Jack
Det lyder vildt - er de 380.000 kun gæld for de fængselsrelaterede omkostninger og uden renter ?? Det lyder grotesk
Al mulig andet gæld end den, som er direkte betinget af fængelsophold er i denne debat underordnet (selvom det selvklart er umanerlig belastende for dig), så vi skal have de kolde facts: x antal år i fængsel koster så meget !

@Hansen
Man skal vist alligevel stramme balderne, hvis man skal afdrage 380K på 4-5 år med mindre man bosætter sig på Lolland eller andre dele af udkants Danmark og spiser sagovælling 3 gange om ugen ;o)

@Frida
De 380.000 stammer udelukkende fra advokatregning og dna prøve, og det er uden renter. Man får ikke en regning for at sidde i fængsel, men for at have en advokat i forbindelse med sagen. Det er ikke valgfrit om man vil have advokat, og desuden får du ikke at vide hvad beløbet dækker over, man får bare et girokort efter domsafsigelsen.

@ Peter Hansen
Ved ikke om du er ekstrem dårlig til regning eller ikke ved hvad almindelige mennesker tjener? Du mener at jeg kan afdrage 80-100 tusind om året. Det beløb får jeg ikke engang udbetalt når jeg kommer ud.

...og dette er Danmark - velfærdsstaten! Og jeg som gik rundt i al min naivitet og regnede med, at fængselsstraffen var lig med straffen for kriminalitet. Den er da rivende gal... For rigtig mange vil gælden da være en langt værre straf en selve fængselsopholdet, rigtig mange vil selvsagt ikke have mange chancer for efterfølgende at klare sig. At få arbejde med en plettet straffeattest hvor det i forvejen er næsten umuligt for ikke straffede personer at finde arbejde er vel nærmest en umulighed. Jeg mener klart, det kun vil være rimeligt at vi, skatteyderne, betaler sagsomkostningerne. Straffen en opholdet i fængslet med tab af venner, netværk mm. Mere hævntørstig er der ingen grund til at være!

@Mette
Du har helt ret. De fleste her inde, ville hellere vælge at sidde et år eller to længere, end at blive løsladt til en livslang gæld. Muligheden for at starte på en frisk er desværre ikke til stede med de nuværende regler.

Rasmus Kongshøj

Retspolitikken bør naturligvis have som hovedopgave at forhindre folk i at begå kriminalitet. Min retsfølelse bliver krænket på det groveste, når man fra systemets side skubber folk ud i kriminalitet, og dermed skaber nye ofre.

Man bør for det første afskaffe de små fængselsstraffe. Der er ingen idé i at have folk siddende i et par måneder eller mindre. Det gør kun at den dømte mister sit arbejde eller dropper ud af sin uddannelse, får nogle rigtigt uheldige bekendtskaber i fængslet og måske tilmed en narkogæld. Samtidig hører fængselsceller til landets dyreste boliger, så der er også penge at spare ved at begrænse sig. I stedet bør man bruge afsoning med fodlænke og samfundstjeneste, så den dømte ikke mister kontakten til det almindelige liv.

De fængselsstraffe der bliver tilbage skal have behandling og uddannelse som hovedformål. Der er intet perspektiv i at sætte de dømte til at samle tøjklemmer. I stedet skal de i intensiv behandling for de skavanker, der forhindrer dem i at leve et almindeligt kriminalitetsfrit liv, hvad enten disse måtte være misbrug, manglende impulskontrol eller patologisk grådighed. Samtidig bør alle indsatte, der ikke har en uddannelse, begynde på en sådan. Fængslet skal naturligvis i denne sammenhæng tilpasse sig således at de dømte får mulighed for at deltage i undervisning, gå til eksaminer osv.

Når de dømte løslades, skal der ses med meget milde øjne på en ansøgning om gældssanering for sagsomkostningerne. Den store gæld forhindrer i dag de løsladte i at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Man kunne for eksempel stryge hele gælden efter en periode, svarende til halvdelen af straffen, hvis den løsladte ikke har begået kriminalitet, og i øvrigt ikke har umiddelbar mulighed for at betale. Det vil give de løsladte et incitament til at afholde sig fra kriminalitet, og tidsbegrænsningen på gælden vil gøre at de vil kunne se en fremtid på den rigtige side af loven.

Rasmus Kongshøj

Og så er der hele problemet med straffeattester. Som det er i dag, fungerer de so en ekstra straf og som en ekstra barriere for at tjene penge på lovlig vis, efter en fængselsstraf.

De bør afskaffes i deres nuværende form. I stedet skal arbejdsgivere kun have adgang til oplysninger, der er relevante for det konkrete job. Det er på sin plads at en kassebedrøver ikke ansættes i en bank, eller at en pædofil ikke ansættes på en skole, men omvendt bør der intet være til hinder for at for eksempel kassebedrøveren kan blive gartner eller gymnasielærer.

Igen handler det om at tilsidesætte den primitive og egoistiske hævntørst, og i stedet se på hvordan man skaber de bedste muligheder for en tilbagevenden til en lovlydig tilværelse, uden nye ofre.

Noget af det allermest tåbelige ved udsagnet om, at man max kan få det, som svarer til en halv måneds kontanthjælp, bakket op af argumentet "fordi man ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet" er, at når man er indsat i et dansk fængsel, så har man "beskæftigelsespligt" (som skal virke disciplinerende, opdragende osv..) og man får løn får en 37 timers arbejdsuge, MEN for at omgå regler om skat og deslige, så kaldes det ikke løn men dusør, og er dermed skattefrit! Men pga. denne teknikalitet, så bedømmes man til ikke at have været til rådighed for arbejdsmarkedet, men personligt synes jeg jo det er noget af et pseudo-argument, da man jo netop er til rådighed for det arbejdsmarked, som er "opstillet" inde i det lille samfund i samfundet, som et fængsel jo i realiteten er? Og så kan det godt være der ikke er meget at lave ude på arbejdspladserne i fængslerne, og at det meste arbejde langt fra er motiverende på nogen som helst måde, men de indsatte er altså derude 37 timer om ugen, så hvorfor sidestilles dette ikke med arbejdsmarkedet ude i den "virkelige" verden, så skulle man jo tro, at overgangen til netop det ventende arbejdsmarked ville gå en anelse mere smidigt....?