Løkkes kamp for at genoprette tilliden

»Det er en fejl ikke at lære af sine fejl.«
Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, kæmpede på et historisk langt pressemøde for sit politiske liv – og for at genvinde den tillid, som har sendt ham på sikker kurs mod Statsministeriet hos vælgerne.
Efter 10 dages medietavshed, hvor partiformanden kun havde kommunikeret med omverdenen gennem et åbnet brev til Venstres medlemmer og et par facebook-opdateringer, var det en Lars Løkke Rasmussen, der gav kritikerne det, de havde efterlyst: Beklagelse på beklagelse, en bunke konkrete bilag samt svar på alverdens spørgsmål om flyrejser på første klasse, rod i betalinger og en organisation, der tidligere er blevet anklaget for korruption.
Med sine mange svar og omfattende dokumentation fik Lars Løkke Rasmussen effektivt stoppet og afmystificeret spekulationerne om hans tilsyneladende ekstravagante repræsentationsudgifter. I løbet af de seneste 14 dage, siden Ekstra Bladet første gang afslørede rejseomkostningerne, har myter og rygter floreret. Det har vælgerne hurtigt straffet og sendt Lars Løkke Rasmussen og Venstre ud på en rutsjetur i meningsmålingerne. Selv om det nu formentlig lykkes for Løkke Rasmussen at lukke sagen, vil konsekvenserne først begynde at vise sig i de kommende måneder.
Partiet har mistet sit store forspring, når meningsmålingsinstitutterne spørger, hvem danskerne vil stemme på, hvis der var valg i morgen, og partiet er for første gang tilbage på resultatet fra seneste folketingsvalg. Men værst af alt: Vælgernes tillid til Lars Løkke Rasmussen er røget helt ned på Helle Thorning-Schmidts (S) niveau.
Siden den voldsomme debat om regeringens mange løftebrud, der plagede regeringen i de første måneder af dens levetid, har Helle Thorning-Schmidt rodet rundt på et absolut bundniveau, når danskerne er blevet bedt om at bedømme politikernes troværdighed. Ligemeget hvad statsministeren taler om, tror danskerne åbenbart ikke på hende.
Ingen kommunikation i V-top
Samme vurdering får Lars Løkke Rasmussen nu også. Venstreformandens eget benspænd og vælgernes prompte reaktion har givet regeringstoppen ny gejst og gjort den endnu sikrere i troen på, at vælgerne, når valgdagen oprinder, vil belønne en stram, økonomisk politik og politiske resultater frem for at vælge en oppositionsleder med en tilsyneladende svag dømmekraft, når det gælder offentlige midler. Men fordi Lars Løkke Rasmussen lod regeringsordførerne og medierne vente i to uger på at få reelle svar, er det ikke kun partiformandens troværdighed, der har lidt et knæk. Undervejs i forløbet er nogle af partiets topfolk – med politisk ordfører Ellen Trane Nørby, gruppeformand Kristian Jensen og udenrigsordfører Søren Pind i front – blevet underløbet af deres egen formand. Mens Løkke Rasmussen havde bedt direktøren i Global Green Growth Institute – GGGI – om en »minutiøs redegørelse«, var Venstrespidserne i medierne for at afvise, at det overhovedet var muligt for Lars Løkke Rasmussen at fremlægge de enkelte bilag for repræsentationsudgifterne.
Det har efterladt et indtryk i befolkningen af, at der ikke er styr på sagerne i toppen af Venstre, hvor formanden tilsyneladende ikke indvier den øvrige del af partiets ledelse i, hvad han gør. Samtidig har Lars Løkke Rasmussens tillid i befolkningen lidt et knæk, når det handler om at agere i overensstemmelse med ens egen politik. Samtidig med Venstre ønsker nulvækst i den offentlige sektor og gør en dyd ud af, at »hver en krone skal vendes«, vil partiet også spare 2,5 mia. kr. på u-landsbistanden. De midler, der er med til at finansiere det treårige bidrag til Global Green Growth Institute. Det harmonerer i mange vælgeres øjne dårligt med en partiformand, der rejser på 1. klasse.
Med Løkkes maratonfremlæggelse er det en partiformand, som fortsat kan mærke presset, der er klar til at køre ud på landevejene for at besøge V-borgmestre og -borgmesterkandidater i forbindelse med kommunalvalget om under en måned. Det bliver første gang, vælgerne får mulighed for at vise, om Løkke og Venstre har fået genoprettet den tillid mellem partiet, formanden og vælgerne, som er altafgørende for, om Løkke Rasmussen kan få nøglerne til Statsministeriettilbage. De nøgler, han forsikrede Thorning-Schmidt om kun var til låns, da de to partiformænd lavede overdragelsesforretning efter valget i 2011. Løkkes reparationsarbejde i forhold til vælgerne er først lige gået i gang.
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
det her er uden tvivl den bedste julegave før tid jeg har fået.
endelige kom den sande skygge til reflekterende.
"Det er en fejl ikke at lære af sine fejl"
Ja men, det er også en fejl at handle før man tænker.
Han lagde sig fladt ned og tryglede - og det mangler da også bare, men det historisk lange marathonpressemøde gavner ham næppe ret meget.
Jeg sag med en meget grim smag i munden. Har Danmark og folketinget virkelig ikke bedre ledermateriale at byde på?
Cujusvis hominis est errare, nullius nisi insipientis in errore perseverare
- 'ethvert menneske kan tage fejl, men kun en tåbe bliver ved med det'.-
- Cicero
- Hvor mange fejl skal der til før man lære af sine fejl ?
Det er kun danske vælger der holder hånden over ham.
Havde det været et medlem af Bandidos ville folkedommen højst sandsynlig være; du har fået en chance - nu spiller klaveret ikke længere så du må på skafottet.
- Næste !!
Kan nogle af dagens politikere blive kirurger?
Sikkert, hvis operationen går ud på at fjerne indvolde med en motorsav og sælge dem til højeste pris
De fleste mennesker er født med et nauturligt gen i hjernen der hedder socialadfærd - andre er desværre ikke. De mosler rundt som en elefant i et glashus - læreprocessen er klask over fingrene (av det er ikke så godt). Desværre kan disse ikke beregne ligheden med fladbamser på kommunes regning og luksus på statens regning. Det er en læreproces forfra. Man begynder at forstå det fundamentale nødvendige i at ministre og folk på borgen har en spindoktor ( med tryk på ordet doktor)
'Borgernes penge ligger bedst i mine lommer'.
Det er smukt, når Lars Løkke fortryder og beklager. Men det løser ikke, at hans personlighed igen og igen har bragt ham i den ydmygende rolle - for en statsministerkandidat.
Vi mangler fortsat, at han tager konsekvensen og træder til side for en anden kandidat, som alle Danmarks vælgere kan være tjent med uanset partifarve. Man behøver ikke at være enig med statsministeren, man skal kunne stole på på ham.
Sidst er det værd at huske, at han som forhenværende statsminister er den hovedansvarlige bag den nye offentlighedslov, som S-R-F har gennemført. En lov som vil skabe større lukkethed for at sikre et større frirum for politikerne.
Er det lige det den danske vælger har brug for?
Forstår I ikke, at historien slet ikke er om hans fjollede bilag eller asiatisk fluitterstadstrang og -tradition eller almindelig regnskabsfusk, men en miljøpolitik i ruiner som billeder tydeligt viser for verden, og som han skal druknes i ved enhver opstilling til byråd i udkantsdanmark, eller hvad der nu kan blive til ham fremover.
Han er formand for et slæng af sindssyge vandal-sjakaler. Og så vil han ligefrem signalere seriøsitet ved at 'forblive på posten tiden ud' ---
Han er da en langsommelig hjerne. Og hans kritikere godt med derudaf, lidt for nemme at appease Bilag ... tsk.
(parafrase af indlæg i anden tråd).
Lasse Damgaard
Jeg ved nu snart ikke... Er du rocker, kan du godt regne med chancen for positiv særbehandling af formiddagssprøjterne. Er man slem, bliver man ikke nødvendigvis hængt ud som en dårlig person. Man er faktisk hammerinteressant! Spørg blot Klaus Riskær, Jønke og nu også Lars Løkke. Næste 'bad boy' kendis i rækken bliver formodentlig Stein Bagger, der nok skal se frem til invitationer til Go'morgen Danmark på TV2 når han har udstået sin straf.
Verden er sgu blevet for underlig til mig.
Det generelle problem er selvfølgelig at vi efterhånden har fået en 'politisk klasse' , der føler sig højt hævet over befolkningen, som har en helt anden levestandard end denne , en helt anden virkelighedsopfattelse , en helt anden moralopfattelse, og et helt andet livsforløb. Disse professionelle politikere lever i deres egen verden af professionel politik, spin, løgne og bedrag. Det er ikke 'ulovligt' siger man, nej, men det er dybt udemokratisk. Vi har her et yderligere tegn på demokratiets degeneration til 'postdemokrati' .
Tak for bilagne. Husk de er kun til hån!
Sad et par timer og fulgte seancen med Løkke idag. Jeg synes Løkke havde en interessant pointe som han forsøgte at få på dagsordenen en del gange, dog uden at forsamlingen af journalister greb chancen, nemlig at han - udover at blive knaldet for luksusforbrug - faktisk har gjort et strålende arbejde som formand for GGGI. Jeg fornemmer, mellem os, at hans (over?)forbrug, omend i strid med danskernes småtskårne normer, på den baggrund egentlig har været ganske fortjent.
En god mand for menneskene - lad os være lidt generøse, han har fortjent det. Spørg bare Pind.
Pressemødet i dag kom også ind på Løkkes tur til Rio, hvor hans datter sad og kedede sig på et hotelværelse, mens farmand var til møder i byen, med bl.a. Mærsk i Brasilien.
På Rio+20 mødet var der også en politiker, en amerikansk præsident endda, der også kæmper med planetens klimaproblemer, men som er Lars Løkkes diamentrale modstykke på alle planer. En præsident, der beholder 10% af sin præsidentløn, og giver 90% af den til organisationer, der hjælper iværksættere og de fattige.
Prøv at lytte til Jose Mujicas tale til bl.a. Lars Løkke på Rio+20 (10 minutter), og glæd dig over, at sådanne politikere findes der også i dag, - udenfor den vestlige verden.
http://www.youtube.com/watch?v=cCEgcd7G9Bg
Hvornår var det lige, at det blev prisværdigt at beklage og undskylde sig for umoralsk adfærd?
Hvornår blev det ændret fra at være almindelig ordentlig opførsel?
Lars Løkke Rasmussen har så iøvrigt ikke angret nogetsomhelst, men har blot udsat det ganske land for henved 4 lange timers spin ved igen og igen helt angerløst og uden objekt at sige beklager og undskyld et utal af gange. Han har lige præcis ikke selv anfægtet sin egen mangel på moral og cirkusset kan fortsætte som det plejer.
Lasse Damgaard: - "Hvor mange fejl skal der til før man lære af sine fejl ?"
Hvad skal han lære? Ikke at blive opdaget? Løkke er klassisk venstremand og gør kun hvad enhver venstremand med respekt for sig selv også ville gøre når lejligheden byder sig.
Det kan være at Venstre mister stemmer på det her - men de rigtige venstrefolk hænger på. Løkke er deres mand og det har sagen kun bekræftet.
De der bilag er ret ligeyldige, mere interessant er det, at FN åbenbart har udspillet sin rolle i forbindelse med klimaet, som nu er overtaget af en organisation, ingen nogensinde havde hørt om, GGGI, og som lader til gennem McKinsey at have headhuntet Rasmussen III, efter at have oplevet ham på Copenhagen 09 ("I don't know your rules", "I'm tired").
borgerlige kan aldrig få min tillid, jeg ville ik ha dem til at passe på hverken børn, gamle, syge eller penge.
Læs artiklen om, hvilken klimakatastrofe Hans Helligheds miljøorganisation GGGI har påført Sydkorea http://www.information.dk/475639.
Hvis Venstre kun har respekt for sine egne, egner de sig vel ikke til at lede et land.
Hvis Søren Pind og Ellen Trane Nørby kan tilgive Lars Løkke, så kan vi andre vel også. Nu har han jo sagt bebe og lagt kortene på bordet og indrømmet, at han vistnok kom til at delikatere sig lidt for rigeligt med klejnerne i GGGI's kagekasse, før Ekstrabladet begyndte at drive heksejagt på ham, og låget blev klappet i.
Man er da kun et menneske, og det er menneskeligt at fejle, når man intet ondt anende vågner op som en ærkedansk lille Jeppe i baronens seng på den globale 1. klasse.
Det er menneskeligt at fejle, og man skal lære så længe man lever :( Og skal vi så ikke se at komme videre, vi har kommunevalg om lidt :)
Nu har de jo aldrig selv stået af vejen for smålighed Preisler, så det virker lidt hyklerisk, selvom jeg er tilbøjelig til at være enig i, at smålighed ikke er gavnligt. Men når man selv plæderer for at fanger skal skæres i tandplejen, så må de godt bore videre for min skyld.
Holger Madsen - Tak for linket til Jose Mujicas tale. Kontrasten til Lars Løkke som politikertype kunne ikke være større.
Løkkes pressemøde gav kun 4 (skriver fire) nyheder:
1. 3GI har betalt for datterens rejser, - 27.000 kr. mindst.
2. Fra Seoul kom e-mail (til EB) om at personale havde forsøgt at få Løkke til selv at betale datterens flybillet (og hotel?), men blev direkte pålagt af Løkke&Co. at få betalt af 3GI's regnskab.
3. Rabat for mindst 100.000 kr. fra flyrejser betalt af 3CI henstår på Løkkes private konti hos flyselskaberne, fortrinsvis Lufthansa. Den rejsende skal selv gøre en aktiv indsats for at opnå rabatten.
4. Uforvarende kom Løkke til at afsløre, at han har engageret et kommunikationsbureau på 3GI's regning til at føre ham gennem pressemødet med en uges varsel. - Han angav ganske vist at formålet var et andet, det det er bluf, - med løg.
- et rigtigt givtigt pressemøde og tilmed med ulæste bilag, som blev udleveret lige før mødet startede, så ingen kunne stille endnu pinligere ?.
Løkke kunne hele mafioso registeret: Tåre, ironi, sort tale, røde øre, medlidenhed, selvovervurdering, maskerede trusler, grin - læg serlv til.
Curt Sørensen
Ja, politikerne mister fuldstændig forbindelsen og følingen med de mennesker de burde tjene, og det i en sådan grad at de bilder sig ind, at den moral, der gælder for almindelige mennesker, ikke gælder for dem. Som min salig mormor sagde: "Når skidt kommer til ære, så ved det ikke hvordan det skal være".
Desværre er der ikke mange redelige politikere at vælge imellem.
Curt Sørensen - det er ikke rigtigt. Danske politikere lever ikke i et helt andet leje end store dele af den bedre stillede del af middelklassen. Det kan slet ikke sammenlignes med græske, franske, engelske eller for den sags skyld amerikanske politikere, der lever milevidt fra gængs standard.
Det eneste der kan hjælpe på denne misere er at leverpostej-fladskærmsdanskeren begynder at opøve noget så gammeldags som hukommelse.
I øjeblikket kan både han og hun af slagsen nemlig ikke huske fra næse til mund, så om fjorten dage er Venstre tilbage i førertrøjen. Partiet passer fint med den "lad mig få det billigt" og "mig, min bil og mit overforbrug først" -mentalitet der hersker overalt.
"Brugte han af vores penge ? ØH det kan vi ikke huske.....
Der er noget rigtig DANSK over hele denne affære med Lars Løkke Rasmussen. Den er noget Holbergs over den, for nu at sige det mildt. "Jeppe på bjerget" er her "Lars Løkke i baronens seng" den moderne udgave, om bord på et fly. "Drømmer jeg eller er jeg vågen"
Lars Løkke Rasmussen har selv udtalt, at han har arbejdet i politik hele sit liv lige siden han var 17 år. Han er "Levebrøds-politikker" og her tager man "hvad som bydes" som en selvfølge. Det følger lige som med jobbet. For disse mennesker har Holberg levet forgæves. De er udenfor pædagogisk rækkevidde.
Jeppe kom hjem på møddingen, Lars Løkke holder "Presse-møde". Hvad er forskellen?
Netop slet ingen. Skuespil for Folket. Intet ulovligt bedrevet - og dog "EJ BLOT TIL LYST"..
Jeg synes Løkke klarede sig ganske godt på pressemødet. Det var noget af et show.
Men det vigtige er heller ikke hvor godt han klarede den. Det vigtige er moralen hos Løkke.
Han har beklagede det skete, men kun fordi det fik offentlighedens søgelys. Han ville gøre det igen, hvis han kan se sit snit til det. Personligt angrer han intet. Ikke det mindste.
Men han har nu som tidligere vist at han elsker fråds i stor skala på skatteborgernes regning. Og Venstre ønsker så yderligere at de velbjærgede skal frådse på lønmodtagernes regning.
Sidste uge var 2000 kr ingenting for Løkke. I dag er 27.000 for datterens flybillet en misforståelse. Utroligt forhold til penge
At der en politisk slagside bland debattør korpset her er velkendt, hvorfor man står i kø for at erklære manden, som mand hedder som Fanden selv, politisk død.
Det eneste centrale er dog, hvordan dem, som normalt sympatiserer med Løkke reagerer ---over tid vel at mærket. Han får hug de kommende måneder i meningsmålingerne, det er utvivlsomt. De kommunale Venstre folk kunne ikke have ønsket sig en dårligere sag ift kommunalvalget, men hvad sker der, når dagene går, juleanden er spist, Thorning har kvajet sig igen, Frank Aaaens evidente Sovjet sympati dukker op igen, Cekic laver endnu en social hjerneblødning, Barfoeds anonymitet blusser op --- vil den lille mand fra Græsted så genvinde det tabte ?? Det er det store spørgsmål !
hedder = hader --- sorry
hedder = hader --- sorry
Siden sin afgang som statsminister har partikongen Løkke ledt efter en passende trone. Indtil han så en ordentlig dyr seng som tiltalte hans format både på den ene og den anden led og så er det jo formodentligt og for helvede, for nu at bruge tidens mediesprog, også den kommende statsminister vi taler om, er det ikke? Det er jo ikke alle der kan tale fire stive timer om sig selv og sit forbrug, uden at en eneste af tilhørerne falder i søvn.
Nu hørte jeg ikke hele pressemødet, men er da interesseret i, om Løkke direkte sagde undskyld for sine handlinger, eller om han bare beklagede dem.
Der er for mig en stor forskel på de to ord. Undskyld er en betingelsesløs overgivelse, mens beklage mere er en ærgrelse over, at tingene er sket.
Det er i hvert fald for mig den oplevelse, jeg har haft af Løkke, at det var ærgerligt.
Og hvori ligger det moralske i at betale penge tilbage, når forholdene bliver opdaget. Det kan højest regnes for dobbeltmoral.
Lars Løkke har defineret grundlaget fo den videre debat om hans evner og moral.
Hvordan kan vi være sikre på, at alle bilag og relevante dokumenter er fremlagt. I GGGI har man næppe brugt et vandtæt journaliseringssystem, som viser alle dokumenter.
Lars Løkke vil med sikkerhed foretrække det tvivlsomme frirum og andre finter, som er indskrevet i den ny offentlighedslov, som han som statsminister havde øverste ansvar lige har indskrevet i loven.
Frida Henningsen
I den borgerlige lejr hedder det sædvanen tro, at han ikke har overtrådt nogen regel, så det handler ”kun” om moral. Men etik/moral er netop forholdet til andre mennesker og her er sædvanen i den borgerlige lejr ofte, at ”de andre er objekter for ens egen ragen til sig”.
For mig er det også lidt interessant, at formanden for en organisation, der skal modarbejde klimaændringer, foretager nogle meget energiforbrugende og dermed klimabelastende flyrejser på 1. klasse.
Det hænger heller ikke rigtig sammen, for nu at sige det mildt. Og rejser et spørgsmål om, hvorvidt dette CCGI er andet og mere end en slags loge for højtstående politikere, så de kan rejse Verden rundt og mødes under luksuiøse omstændigheder.
Hvilket igen rejser spørgsmålet om, hvorfor danske bistandsmidler bliver brugt på en sådan organisation? Ganske vist er bistandsmidlerne altid blevet brugt på en måde, der også skulle tage hensyn til danske erhvervsinteresser. Men det har nu sjældent været så tydeligt som her, synes jeg.
Hvad angår den landspolitiske situation, så håber jeg ikke, at dette får regeringspartiernes politikere til at hvile på laurbærrene og tro, at de nu bare kan læne sig tilbage og lade oppositionen destruere sig selv.
Der er stadig en mængde tabt tillid mellem regeringspartierne og deres vælgere, som der er behov for at genoprette. Og den vender ikke tilbage af sig selv, bare fordi vælgerne nu også har tabt tilliden til Lars Løkke.
Der er også den meget klare risiko, at hovedparten af de frafaldne V-vælgere ikke havner i "rød stue", men at Lars Løkkes fald fra tinderne i stedet kommer til at give yderligere vind i sejlene for Dansk Folkeparti. Og så er man jo lige vidt i "rød stue".
At beklage er ikke det samme som at undskylde.
Der er en verden til forskel på at "beklage" og at "undskylde". Hvor "undskyld" er et udtryk for oprigtighed, har en "beklagelse" en helt anden og meget svagere og meget mere formel karakter. Alle mennesker, bortset fra en moralsk anløben personage som Lars Løkke, kender alt til forskellen. Desværre må jeg konstatere, at de to ord i medierne fejlagtigt bliver brugt i flæng, som havde de samme betydning.
Det er uendeligt meget lettere at beklage end at undskylde. At undskylde er udtryk for en ÆGTE erkendelse af, at man har begået en fejl. I løbet af fire timers pressemøde lykkedes det ham, gennem sine, til mindste komma nøje indstuderede svar, bevidst at undgå at bruge ordet undskyld for oprigtigt at erkende sine fejltagelser, men derimod at bruge ordet "at beklage" snesevis af gange. De flød ud af ham som skidt fra en spædekalv.
Gad vidst, om hans kone ville finde sig i en beklagelse, hvis han havde trådt i spinaten over for hende, eller var det ordet, han brugte over for datteren, da han, meget "nødtvungent", blev nødt til at slæbe hende med til Rio i stedet for at holde ferie med hende i USA. Ikke et øje var tørt. Det eneste lyspunkt med denne "beklagelige" løsning var, at han ikke blev nødt til at betale 27.000 kr. for hendes flybillet - før i dag. Det ville aldrig være sket, hvis det ikke havde været for Ekstrabladets afdækning af hans forargelige omgang med skatteydermidler. Jeg er også meget overbevist om, at hun var blevet sendt direkte hjem til lille Danmark, hvis han i USA skulle have trukket 27.000 kr. på sin egen konto for hendes flybillet - og uden mindste hensyn til løfter til datteren om ferie i USA sammen med farmand.
I et indlæg i 21 Søndag efter pressemødet brugte han fra ord til andet nøjagtigt de samme formuleringer som under pressemødet - ganske imponerende, men naturligvis ikke udtryk for ægte erkendelse.
Den mand er bare utroværdig. At sige undskyld er at sige: "Jeg har gjort noget forkert, som jeg er meget ked af". Så enkelt kan det siges. Det kunne han ikke drømme om at få over sine læber, selv om han havde 4 timer til sin rådighed. Han ville hellere brække en arm på langs. I en grundlovstale d.5.6.2013 sagde han ellers, at man skal have mod til indrømme, når man har dummet sig. Han havde i fuld alvor fremsat den "dybsindige" betragtning, at der var en enorm forskel på standpunkt og holdning. Venstre havde skiftet standpunkt, men ikke holdning. Det mest skinbarlige, fordrukne sludder og vrøvl, som han da også nødtvungent blev nødt til at trække tilbage. I hans egen udlægning var de kun udtryk for "finurlige, filosofiske og finere retoriske betragtninger".
Hans opdeling af pressemødet i to halvlege var uden tvivl tænkt som et genialt træk, udtænkt af hans til lejligheden hyrede kommunikationsbureau, til imødegåelse af for kritiske spørgsmål. Uden indsigelse kunne han henvise til anden halvleg, hvis spørgsmålene blev for nærgående - det var bare aldeles usmart og fuldstændigt gennemskueligt og i perfekt harmoni med den måde han brugte sine løjtnanter til at gå ud i skudlinjen for, som Saddam Husseins komiske Ali, at redde en sag for ham personligt, der ikke stod til at redde, og som han selv var for meget en skrædder til at stå på mål for. Sikke et pjok. Med to højtstående repræsentanter fra GGGI gentog han mønstret.
Det havde været befordrende for en lødig gennemgang af hans omgang med skatteydermidler, hvis journalisteren havde fået fornøden tid til at sætte sig ind i bilagene. Alt andet gjorde deres opgave umulig og betød, at de kun kunne stille spørgsmål ud fra den dokumentation, mangelfuld eller ej, der er kommet frem i de sidste 14 dages behandling af sagen. Det var der ingen, der blev klogere af.
Der er visse ting, der tyder på, at det stikker dybt i mandens natur at behandle andre menneskers penge som sine egne. Eksemplerne er legio. Kald det udtryk for en flosset moralopfattelse eller "beklagelige misforståelser", hvilket var hans egen udlægning, og gentaget i en uendelighed, men en reel undskyldning kom aldrig ud af munden på ham.
Problemet med hele denne iscenesatte konfrontation eller 'gabestok', vi var vidne til i weekenden, er at LLR reelt lever i en anden verden end den, i hvilken almindelig moral og anstændighed hersker.
Hele hans optræden afslører under overfladen, dekonstrueret ned til mindste mimik og vending, at manden udelukkende havde eet formål med det pressemøde: at redde sit eget politiske skind.
Anger er et begreb helt hinsides LLR's forestillingsverden. Ægte anger kommer fra ens samvittigheds stemme, ens højere jeg, som i en form for epifani, indser, at man har været villedt, forført af sine laster, grådighed, arrogance, etc. - og herefter kan man bede om tilgivelse, råde bod på sine ugerninger efter bedste evne - og ikke mindst gøre en ihærdig indsats for at undgå forseelsen nogensinde igen.
Det er vist ret åbenlyst, at en sådan selverkendelsesprocess ligger LLR endog meget fjernt. Han er, som en stor del af Venstres folketingsgruppe, ikke mindst de, der i denne sag er kommet ham til undsætning på mest ubehjælpsomme vis, en gemen, kynisk opportunist.
Det værste ved det hele denne sag er, at den, trods de meget dårlige aktuelle meningsmålinger for LLR og V, ikke nødvendigvis får den store betydning på lidt længere sigt. Denne sag har nok mere delt vandende yderligere; cementeret opfattelsen af LLR's og V's ryggesløshed, hos mange af os - men ikke gjort nævneværdigt indtryk på den store del af V's bagland, som i grunden deler formandens moralske habitus.
/O
Lars Løkke i baronens seng og den forsamlede danske verdenspresse:
Første gang så la'r vi ham gå, anden gang ligeså
men tredje gang så ta'r vi ham og putter ham i gryden.
Han kan være glad for, at han ikke er kineser, så havde han været hængt for længst :)
LLR er det bedste argument for, at vi ikke kan have mindre aktindsigt og åbenhed i den offentlige forvaltning - tværtimod.
Politikere må efterhånden, a priori, betragtes med største mistro, og alle deres dispositioner må kontrolleres og ses efter i sømmene. De ER bare ikke troværdige længere. Desværre er det et faktum, der angår mange andre end blot LLR.
/O
Addendum til min kommentar om konsekvenserne af denne sag for V og LLR:
I virkeligheden mener jeg ikke, at denne sag gør meget fra eller til. Den har ikke afsløret noget om LLR eller V, som vi ikke udmærket vidste i forvejen. Og defor er det også meget tvivlsomt, hvor mange V-vælgere den vil skræmme bort, når det kommer til stykket.
De har i hvertfald haft rigeligt med gode grunde til, for længst at droppe dette parti, for dets og dets formands depraverede moral. De, der ikke har gjort det endnu, står nok ikke til at redde alligevel.
/O
"Med sine mange svar og omfattende dokumentation fik Lars Løkke Rasmussen effektivt stoppet og afmystificeret spekulationerne om hans tilsyneladende ekstravagante repræsentationsudgifter."
......Jaså....!
De store borgerlige aviser skriver her til morgen i deres ledere, at Løkke Rasmussen er et rodehoved. Han er aldeles ikke et rodehoved. Han husker altid at få afleveret sine bilag, og få refunderet sine udlæg.
Frida Henningsen
Jeg har gjort mig den anstrengelse at læse dele af de gamle liberale tænkere Adam Smith, David Hume og Adam Ferguson (Adam Smith og Ferguson var begge professorer i moralfilosofi og Hume beskæftigede sig også med moralfilosofi). Alle er de fortalere for ”egen interesse eller egoisme”, ja nogle gange er de faktisk lidt bekymret over det. Jeg mener faktisk modsat dig, at det ikke er nogen tilfældighed, at vi har haft så mange skandaler blandt venstres folk, det ligger i selve ideologien.
Hvis det kan glæde dig, så har jeg også læst lidt af Marx, som var enig med de liberale, men social indigneret, og der er jeg enig med ham. Jeg har aldrig hyldet Sovjetunionen eller Maos Kina, så jeg forstår ikke din snak om Frank Aaen.
Så vidt jeg husker,
var der ikke ét eneste spørgsmål - på pressemødet - fra de monotone journalister,
som drejede sig om GGGI's formål og arbejde!
Dét kom dog heldigvis frem alligevel og under nyheds-udsendelser senere på dagen!
Dette er vel ret vigtigt at vide, hvis DK fortsat skal deltage med skattekroner og personale!
Sider