Læsetid: 6 min.

Lovgivning fastholder straffede i kriminalitet

Efter fængslet venter friheden. Men også en række forhindringer, som gør det svært for tidligere straffede at finde fodfæste i samfundet. Motivationen for at vende ryggen til kriminalitet er for lille, mener forsker
14. oktober 2013

Når en fængselsdømt bliver løsladt, møder han nogle andre begrænsninger end dem, han er vant til bag murene. Faktorer som manglende bolig, svagt socialt netværk og en høj gæld til staten er medvirkende til at fastholde løsladte i en kriminel løbebane, som kan ende med at sende dem bag tremmer igen. Det forklarer sociolog og ph.d. Annette Olesen fra Syddansk Universitet. Hun har i en ny ph.d.-afhandling fulgt 41 straffefanger i en periode på to år.

»Vi har nogle helt klare kriminalpræventive faktorer i Danmark og på verdensplan, som vi ved virker. Hvis disse faktorer er opfyldt, er der meget større sandsynlighed for, at vedkommende ikke kommer tilbage i fængsel eller begår kriminalitet igen,« siger hun.

Faktorerne omfatter mulighederne for at finde arbejde, en fast bolig og sociale relationer, som trækker væk fra den kriminelle livsstil. Men Annette Olesen mener, at lovgivningen står i vejen for de løsladtes mulighed for at blive genetableret i samfundet.

Hun fremhæver de tidligere straffedes gæld til det offentlige som en af de største forhindringer for et liv uden kriminalitet.

»Gælden går ind og påvirker de her faktorer negativt, fordi der ikke er noget incitament til at tage en uddannelse, der er ikke noget incitament til at tage et arbejde, der er ikke noget grundlag for at have en bolig, fordi man ved, at med en folkeregisteradresse er risikoen for, at politiet og pantefogeden kommer og gør udlæg eller beslaglægger dine aktiver, forholdsvis stor.«

Når de løsladte vender hjem fra fængslet, venter der dem typisk en opkrævning fra politimesteren, som dækker de omkostninger, der har været i forbindelse med retssagen. Omkostningerne omfatter alt fra advokatbistand til blodprøver og tekniske test. Det kan let løbe op i flere hundrede tusinde kroner.

Ingen motivation

Som tidligere indsat kan det virke helt uoverkommeligt at betale den gæld, siger Annette Olesen. Hvis det lykkes den løsladte at få et job på trods af en plettet straffeattest, kan han regne med, at Skat tilbageholder en del af lønnen som tilbagebetaling på gælden. Skat efterlader et rådighedsbeløb på 4.600 kroner, som bliver forhøjet med 3.200 kroner, hvis man har en ægtefælle.

Det svarer cirka til en kontanthjælpsydelse, og dermed forsvinder incitamentet for den løsladte til at finde et arbejde og holde sig ude af kriminalitet. Det mener Sysette Vinding Kruse, som er formand for Advokatrådets Strafferetsudvalg.

»Nogle kommer ud af fængslet og får en regning på 50.000 kroner i nakken, som skal betales inden 14 dage. Og det er jo helt udsigtsløst for dem. Hvis de er så heldige at få et arbejde, kommer skattevæsenet og tager det meste af deres beskedne løn, og så giver de jo helt op,« forklarer hun og tilføjer:

»Og så vil folk hellere arbejde sort. De bliver fastholdt i kriminalitet og en eller anden subkultur. Der er ingen motivation til at komme videre.«

Hurtigt tilbagefald

Justitsministeriets resocialiseringsrapport fra 2012 fastslår, at der er en klar sammenhæng mellem kriminalitet og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det helt afgørende, at de løsladte får en meningsfuld beskæftigelse kort efter fængslet, forklarer Annette Olesen. Omkring halvdelen af de løsladte, som vender tilbage til fængslet, gør det inden for de første syv måneder efter løsladelsen. Hun foreslår derfor, at de danske politikere retter blikket mod resten af Skandinavien.

I Norge tager retten for eksempel udgangspunkt i den dømtes økonomiske situation og vurderer, hvor høje omkostninger man kan pålægge den dømte. En 18-årig kontanthjælpsmodtager vil sandsynligvis ikke blive pålagt at betale for sine egne sagsomkostninger i Norge. I Danmark skal den straffede betale alle omkostninger, som et af de eneste lande i Europa.

Sysette Vinding Kruse fra Advokatrådet er enig i, at det ikke er rimeligt at lade den dømte betale sine egne sagsomkostninger. Hun påpeger, at opkrævningen ofte kommer med flere måneders forsinkelse, og mange forstår ikke, hvad det er, de betaler for, fordi det ikke fremgår nærmere af brevet. Tal fra Advokatrådet viser desuden, at det i dag kun lykkes at inddrive omkring 20 procent af den samlede gæld fra de løsladte.

En arbejdsgruppe under Justitsministeriet har i de seneste to år undersøgt, om betalingen af sagsomkostninger skal ændres. Gruppen regner med at aflevere sin betænkning i løbet af efteråret.

En problematisk kædereaktion

Det er ikke kun den tidligere indsattes økonomiske situation, som påvirker risikoen for tilbagefald til kriminalitet. Også muligheden for en fast bolig helt afgørende, forklarer Annette Olesen fra Syddansk Universitet. Hun kalder boligsituationen for de løsladte »enormt kompleks«.

Mange kan ikke bo hos venner og familie, fordi det vil gå ud over deres sociale ydelser. Og gælden til staten betyder, at de ikke har mulighed for at spare op til et depositum. Ifølge Annette Olesen har flere af de løsladte et ubetalt engangslån fra kommunen, som betyder, at de heller ikke kan få lov at låne pengene til en bolig. Uden en registreret folkeregisteradresse kan man ikke få oprettet en NemKonto, og uden en NemKonto kan man ikke modtage sociale ydelser.

Det er en »problematisk kædereaktion i lovgivningen«, mener Annette Olesen. Og det har også indflydelse på, om tidligere indsatte har overskud til at udvide deres sociale netværk, fordi de skammer sig over den situation, de står i. Og så er det nemt at vende tilbage til et misbrug eller de kriminelle netværk og rammer, som man kender fra før, forklarer Annette Olesen.

Hårdere miljø i fængslerne

Det seneste årti har de danske fængsler set en øget tilgang af bandemedlemmer, og de huser nu knap 400 indsatte, der er registrerede som rocker- eller bandemedlemmer. De placeres så vidt muligt i særskilte afsnit, for at de ikke skal dominere de andre indsatte. Men det betyder, at deres tilhørsforhold til den kriminelle kultur fastholdes, siger formanden for Fængselsforbundet, Kim Østerbye:

»Der er ingen tvivl om, at det påvirker chancerne for at trække dem ud af miljøet, når vi placerer dem i deres bandemiljø inde i fængslerne. Men det er vi nødt til, for ellers kan vi ikke drive resten af fængslet. I min verden er muligheden for, at de forlader den kriminelle verden, stort set lig nul.«

Det er ikke nyt, at de hårde kriminelle optager en stadigt stigende del af pladserne i fængslerne, mens de mildeste lovbrud straffes med alternativer som betinget dom, samfundstjeneste og senest også fodlænke. Men den udvikling har taget fart i det seneste årti med skærpede straffe, forklarer Kim Østerbye:

»Det gør, at toppen af kransekagen bliver hårdere. En del af dem, som for 10 år siden sad i lukkede fængsler, vil nu blive sat direkte i åbent fængsel, og dem, der før sad i åbent fængsel, har vi nu puttet i fodlænke eller samfundstjeneste.«

Derfor oplever man, at miljøet forværres for både indsatte og ansatte. Kim Østerbye fortæller, at »særligt i de lukkede fængsler, men også i de åbne, er fangemiljøet generelt meget mere presset, end det nogensinde har været. Det er blevet mere farligt. Det handler både om slagsmål mellem de indsatte, overfald på personalet og de daglige konfrontationer, hvor de hele tiden skubber til os og forsøger at intimidere os. Det betyder, at resocialiseringen bliver sværere.

De er alle sammen til den hårde side, der er ikke nogen til at bløde miljøet på afdelingerne op.«

Socialt eksperiment

59 gange har Folketinget hævet strafferammerne i straffeloven siden 2002. Justitsministeriet har planer om en ny bandepakke i dette efterår, som angiveligt vil indeholde både nye efterforskningsredskaber og strengere straffe til de kriminelle. De lange straffe kan have utilsigtede bivirkninger, siger Linda Kjær Minke, kriminolog og sociolog ved Syddansk Universitet:

»Man kan jo have en antagelse om, at man bliver endnu mere bande- eller rockerorienteret, jo længere tid man er adskilt fra det omgivende samfund. Man bliver overladt til hinandens selskab, og dermed kan man få en yderligere forstærket rocker- eller bandeidentitet,« siger hun.

Samtidig er opdelingen af fanger efter deres grupperinger så relativt ny, at det på mange måder er et ukendt område, fortæller Linda Kjær Minke.

»Man ved meget lidt om, hvad konsekvenserne af den strategi bliver på sigt. Der er jo tale om noget af et socialt eksperiment, fordi de negativt stærke indsatte bliver placeret på en særskilt afdeling, hvor de ikke har andre kontakter end hinanden. De er i det her fællesskab døgnet rundt, 365 dage om året. Og det er jo en meget massiv påvirkning i forhold til at blive fastholdt i det fællesskab.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Mortensen
  • Merete Jung-Jensen
  • Niels Mosbak
  • Dorte Sørensen
  • Rasmus Kongshøj
  • Jack Jönsson
  • Niels P Sønderskov
Carsten Mortensen, Merete Jung-Jensen, Niels Mosbak, Dorte Sørensen, Rasmus Kongshøj, Jack Jönsson og Niels P Sønderskov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels P Sønderskov

Og al denne idioti blot for at tilfredsstille den uvidende del af befolkningens 'retsfølelse'.

Anders Hansen, Elisabeth Andersen, Carsten Mortensen, Merete Jung-Jensen, Niels Mosbak, Rasmus Kongshøj, Jack Jönsson og Anders Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Overgaard Bjerre

God artikel. Det virker middelalderagtigt eller endnu værre, den hadske måde man forfølger de straffede på. Ikke alene skal de sidde i fængsel og have en plettet straffeattest, men når de kommer ud igen kommer der en yderligere straf: Hævnen og nedværdigelsen. Som det eneste land i Europa kommer der efter flere måneders forsinkelse en regning for sagsomkostningerne, og man gider ikke engang at oplyse om hvad det er der skal betales for. Hygge, hygge, hævnen er sød. Og: ."..flere af de løsladte har et ubetalt éngangslån fra kommunen, som betyder, at de heller ikke kan få lov at låne pengene til en bolig. Uden en registreret folkeregisteradresse kan man ikke få oprettet en NemKonto, og uden en NemKonto kan man ikke modtage sociale ydelser."
Undskyld mig, men hvem har lavet den lov? Det er jo idiotisk og usædvanlig perverteret led. Man ønsker åbenbart ikke at give folk, som HAR udstået deres straf en chance. Kun de rige klarer sig.

Anders Hansen, Elisabeth Andersen, Brian Pietersen, Jack Jönsson og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Denne artikel er god. Den glemmer bare at nævne at de rige har råd til en rigtig advokat og har betalt regningen når de kommer ud.

Brian Pietersen, Rasmus Kongshøj og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Peter Ole Kvint

Jeg tror ikke der lovhjemmel for at sende en sådan regning til ubemidlede. Men dette er bare en fremgangsmåde som er skabt af systemet.

Frida Henningsen

@Sønderskov
"den uvidende del af befolkningens 'retsfølelse'." - er det dem, som eksempelvis er blevet slået halvt ihjel af en eller anden voldspsykopat, og som ydmygt beder om, at tåben bliver straffet, du her taler om ?

Der er ingen nemme løsninger her. Det er rigtigt nok problematisk, at den resocialisering, som skulle sættes i gang, når folk forlader fængslet, ikke virker, hvis man får en ordentlig bon. På den anden side, duer det heller ikke, at folk kan te sig som idioter, får en straf og så blot får afskrevet alt det lort, de har lavet, per automatik. Det ville være dybt krænkende for alle dem, som faktisk opfører sig ordentligt.

Vi er nød til at finde den rette balance her uden, at præmiere de kriminelle ved blot at gøre dem til ofre, men samtidig give dem en anstændig mulighed for at komme tilbage, hvis de gider kæmpe for det ---udradering af det personlige ansvar løser ingen problemer.

Taler vi om dommene, eller om resocialisering? Det er to sider af samme mønt ganske vist, men ikke at forveksle. Den rette indstilling er individuel, så det bliver svært at bruge som rettesnor.

Men det må være indlysende folk falder tilbage, hvis de sendes ud i ingenting. Jeg kan ikke se der er nogen retsfølelse vundet ved, at der kommer nye ofre, fordi deres forfængelighed skal plejes. Man er nød til at udelade følelserne fra de enkelte sager. Hvad gavner samfundet som helhed, folk er ikke rationelle i følelsernes vold, hvilket jo netop er det mange sidder indespærret for.

Brian Pietersen, Carsten Mortensen, Rasmus Kongshøj og Jack Jönsson anbefalede denne kommentar

Det er nærmest en hel debat for sig Ole, og muligvis den vigtigste. Økonomi bliver belejligt udeladt igen og igen af samfundsdebatten, velvidende, det er hele præmissen for deltagelse. Og da særligt eksklusion, som skal holde resten af kvæget i folden.

Der har siden 2003 været nedsat arbejdsgrupper og udvalg, for at finde en løsning på problemerne omkring sagsomkostninger for løsladte fanger. Der er således nu mere end 10 års jubilæum for den sagsbehandling. Hvor mange gange skal vi holde dette jubilæum før diverse udvalg og arbejdsgrupper er færdig med arbejdet?

Peter Ole Kvint, Anders Hansen, Carsten Mortensen, Niels Mosbak og Frida Henningsen anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Frida Henningsen,

Det som der her er tale om, er at sagsomkostningerne, altså systemets omkostninger ved at dømme dig, pålægges den nyligt løsladte og i høj grad er med til at vælte læsset og resocialiseringen. Omkostningerne til erstatning til offeret, som den straffede også kan være idømt, kommer oveni, formoder jeg stærkt.

Man kan spørge sig selv hvilken glæde, vi som samfund har af at lade den dømte betale hele dynen selv, når den øjensynligt blot vælter læsset endnu engang. Her ville vi vinde mere ved at lade den dømte betale efter evne, som man gør i Norge og iøvrigt også i Tyskland, hvor man begynder at afdrage allerede under afsoningen med de penge, man tjener i fængslet, hvor der er pligt til at arbejde.

Peter Ole Kvint, Anders Hansen, Elisabeth Andersen, Carsten Mortensen, Jack Jönsson og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
jens sørensen

Retsfølelsen i befolkningen er altafgørende for at et samfund kan fungere. Derfor - hjælper de foreløbige stramninger ikke, så stram dem yderligere.
Desuden er det værd at bemærke, at mange forbrydere jo ikke modtager maximumstraffen i loven, skønt de rigelig har gjort sig fortjent til den. Hvad skyldes denne blødsødenhed blandt dommere mon? Kan de tænkes, at de ønsker at få dømte ud tidligere, så de selv kan få noget mere at bestille i retten, når tidligere dømte alt for hurtigt har lavet ny kriminalitet? - Udnyt straframmerne, inden der forlanges øgede straframmer for pokker!

Lad os ikke glemme, hvorfor folk sidder i fængsel. De fleste har påført andre mennesker legemlig skade (psykiske voldsforbrydere bliver, på trods af at deres vold er 10 gange værre for offeret, stadig ikke straffet), måske endda myrdet. Jeg har ærlig talt ikke ondt af disse mennesker.
Kriminalitet har intet at gøre med ens sociale forhold. Jeg kommer selv fra en socialgruppe 5 familie, og har bestemt ikke haft en særlig let barndom. Men det mest kriminelle, jeg har gjort (cyklet i et (tomt) fodgængerfelt), er ikke anderledes end det, de fine mennesker på Frederiksberg gør hver dag. Jeg ved godt, hvad der er dit og mit; jeg kan godt opføre mig ordentligt. Jeg kender mange, rigtig mange, med samme opvækst som mig, der heller aldrig har gjort noget kriminelt, eller kunne finde på det. Det handler om én ting: det personlige ansvar, ens valg! Med mindre man er fatalist, så hænger argumentationen med, at kriminalitet udelukkende har at gøre med sociale og kulturelle faktorer, ikke sammen. Og tanken om at kriminalitet er biologisk betinget... Nej, det er sgu for ulækkert!
Sociale, biologiske og kulturelle faktorer kan fortælle mange ting. Eksempelvis: Har du dårlige gener, har du en række fysiologiske problemer, som lægevidenskaben heldigvis kan kompensere på mange måder. Har man gode kulturelle kår, vil man klare sig godt i uddannelsessystemet. Og har man en stærk, social kapital, er man et tillidsfuldt menneske, med et stort netværk.
Men kriminalitet, det er udelukkende ens eget ansvar! Jeg giver ikke fem flade ører for fortællingen om at de svage, arbejderne, og samfundets bund er mere kriminelle. Det er kapitalistisk propaganda! Kriminalitet er klart mest udbredt i samfundets top: Primært økonomisk kriminalitet, men også korruption, løgne og manipulation, menneske-, narko og våbenhandel, udbytning, undertrykkelse, lejemord...

jens sørensen, Kim Houmøller og Troels Ingvartsen anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Dennis Baggers Lauersen,

Så du forkaster altså det socialistiske menneskesyn, hvor man ser mennesket som et produkt af sociale forhold og antager det liberalistiske menneskesyn, som ser mennesket som værende underlagt sin egen frie vilje, når det handler om kriminalitet?

Men siger også samtidig, at det er kapitalistisk propaganda, at se på kriminalitet som et resultat af sociale faktorer?

Hmmm. Jeg er forvirret.

Dennis: Har du overhovedet læst artiklen? for det handler jo slet ikke om det du skriver om.
I øvrigt så gik jeg 10 kilometer til skole da jeg var barn, og hele året lå der mindst 3 meter sne.
At du kommer fra socialgruppe 5 har ikke gjort dig kriminel, men til gengæld har det vist gjort dig til et bittert menneske.

Niels P Sønderskov og Henriette Bøhne anbefalede denne kommentar

@Henriette Bøhne:
For mig er socialisme også at tage ansvar for hinanden, og egne handlinger. Det er ikke socialisme, at begå overgreb på andre mennesker - det er fascisme.

@Jack Jönsson:
Bittert menneske? Mig? Tjaa, det vil jeg ikke afvise. Det er så ikke min opvækst, men omverdenen, der har gjort mig bitter og misantropisk.

Carsten Mortensen

Retsfølelsen i befolkningen ....?

Hvilken del af befolkningen?

Problemet med en større hammer, når man f.eks. slår søm i, er at sømmet ofte bøjer......operationen mislykkedes.

Henriette Bøhne

Dennis Bagger Laursen,

Bestemt, bestemt...

Men jeg tænker, at det må være besværligt at være socialist med et liberalistisk menneskesyn. Liberalisterne ser mennesket som frit og rationelt tænkende. Man er bundet af sin sunde fornuft og selv ansvarlig for de valg man tager.

Det socialistiske menneskesyn ser mennesket som et socialt væsen og et produkt af sociale processer. Evnen til at tage ansvar er man altså ikke født med sådan fiks og færdig, det er en evne man udvikler i samspil med fællesskabet, gennem socialisering.

Der er altså mange faktorer, som er afgørende for om man har udviklet evnen til at tage ansvar og for hvordan, man lever sit liv - hvordan ens habitus er. Læs evt sociologen Pierre Bourdieus teori om kapitalformer.

Det du giver udtryk for, er et liberalistisk menneskesyn, hvor alle fra fødslen, uanset omstændigheder, er i stand til st vælge frit og tage ansvar for egne handlinger.

Niels P Sønderskov

Vi er jo på vej med at finde ud af hvad vi stiller op med forbryderne. For ikke så lang tid siden havde vi regler som under sharia med afhuggede ekstremiteter og hoveder, lemlæstelse og død. Fordi vi troede det virkede.

Ethvert samfund vil rumme individer, der ikke kan finde ud af det. De fleste fordi de er dårligt begavede og har haft problemer med at lære at leve i et kompliceret samfund, som det vi har skabt.

Jeg er kun interesseret i om de tiltag vi har til rådighed virker, og vi er vel enige om, at det ikke går så godt? Jeg betragter ikke forbryderne som ofre, men derfor kan man godt behandle dem, så de ikke med stor sandsynlighed skal belaste borgere, kriminalforsorg og retsvæsen resten af deres tid. De fleste debuterer som unge.

Man ved stort set hvad der skal til. Og så vidt jeg ved har man haft mest succes med en systematisk indsats i Canada, i øvrigt under ledelse af en dansker: Nogle er selvfølgelig farlige og skal lukkes inde, men det er ikke det primære, så man gør fra starten et solidt arbejde for at finde ud af hvad der er i vejen. Og sætter ind med den nødvendige behandling, uddannelse osv. for at minimere recidiv og få en samfundsborger ud af forbryderen. Som Canada har vist i praksis lader det sig gøre i langt større udstrækning end her.

USA har sjovt nok været den store modsætning, hvor man har opbygget en blomstrende (privat) fængselsindustri, men det ser i øjeblikket ud til at de har fået kig på hvad der sker hos den nordlige nabo.

@Henriette Bøhne:
Men kan begge dele ikke være tilfældet? At mennesket både er påvirket af sin opvækst, og er et frit individ, med ansvar for egne handlinger? At det er en kombination? Det vil jeg mene.
Jeg kan ikke rigtig abonnere på tanken om, at det er enten/eller.
Jeg forholder mig også lidt til naturvidenskab her. Alle hvirveldyr har en bevidsthed; i modsætning til insekter og planter, som nærmest er "programmeret" til al adfærd. Én gruppe af hvirveldyr, nemlig pattedyrene, som mennesket tilhører, er særligt sofistikeret i forhold til bevidsthed, og kan træffe valg, samt reflektere på et højt niveau.
Da mennesket nok er det mest udviklede og avancerede dyr her på jorden, er det nærliggende at påstå, at mennesket er frit nok til at kunne stilles til ansvar for en række handlinger, heriblandt kriminelle handlinger.
Så er der selvfølgelig nogle religiøse og filosofiske grupperinger, der vil påstå, at alt er en illusion, også bevidstheden...

Hvad med f.eks. Anders Fogh Rasmussen, der er medansvarlig for mordet på 300.000 irakere, og lige så mange afghanere? Er han også bare et produkt af sine omgivelser? Er det også synd for ham? Eller hvad med Stein Bagger, der svindlede for flere milliarder?

Henriette Bøhne

Dennis Bagger Laursen,

Det kan sagtens være, det er en kombination - men det var jo faktisk ikke det du sagde, du sagde at kriminalitet er individets eget frie valg og ansvar og påstanden om det modsatte er kapitalistisk propaganda.

Det forekommer mig, at det kunne være givende, at dykke lidt dybere ned i nogle af de teorier, som rent faktisk findes om, hvorfor nogle mennesker bliver kriminelle, hvis vi altså som samfund har en interesse i ar begrænse kriminalitet og følgerne af den. Det vil jeg hermed bruge lidt tid på, for jeg køber ganske enkelt ikke de synspunkter, som kommer til udtryk her:

1: at kriminalitet er udtryk for individets frie valg.
2: at kriminalitet stort set udelukkende er et udtryk for dårlig begavelse.

@Henriette Bøhne:
Jamen, det er det også. Det er et velgennemtænkt mediepropagandaværk, der skal fjerne fokus fra det faktum, at den mest omfattende og alvorlige kriminalitet, begås af samfundets top.
Jeg vil stadig mene, at kriminalitet i stor grad skyldes eget ansvar. Det er i livet som helhed, at jeg mener, at mennesket både er et produkt af omgivelser, og af frie valg.

Niels P Sønderskov

Vi andre holder os til den udmærkede regel for retstaten om, at ingen er skyldig (kriminel) før hun er dømt Dennis Bagger Laursen.