Læsetid: 1 min.

Måling: Danskerne er for tolerante over for herboende muslimer

Hver tredje dansker mener ifølge ny Gallup-måling, at vi danskere er for tolerante over for herboende muslimer, skriver Berlingske
16. oktober 2013

Det er ikke kun på den yderste højrefløj, at danskerne svarer, at vi i Danmark tolererer for meget, når det handler om muslimers gøren og laden.

Ifølge den nye undersøgelse, som TNS Gallup har foretaget for Berlingske, er det adspurgte danskere bredt over hele det politiske spektrum, der mener, at danskerne er for tolerante.

Mehmet Necef, der er lektor på Institut for Mellemøststudier på Syddansk Universitet og en af forfatterne bag bogen Er danskerne racister?, mener ikke, at det betyder, at en tredjedel af danskerne dermed er racister.

»20 procent af dem, der stemmer Enhedslisten mener, at vi er for tolerante over for muslimer, og de øvrige partier er også repræsenteret. Så selv blandt multikulturalister, altså folk der har en positiv holdning til muslimer og indvandrere, er der en vis irritation. De har også værdier, som de vil værne om,« siger han til Berlingske.

Til gengæld er det kun to procent af dem, der stemmer SF, der mener, at danskerne for tolerante. Men ifølge Mehmet Necef betyder det ikke nødvendigvis, at de er mere tolerante. Det handler om, at de endnu ikke har indset, at integrationen er problematisk.

»Sagen er jo ikke den, at det er vores værdier, men at det er bedre værdier,« siger han til Berlingske.

Ifølge Gallup undersøgelsen har kun 27 procent muslimer i deres netværk. Men selv om flere danskere havde det, ville de ikke være mere tolerante, mener Mehmet Necef, og afviser den såkaldte »kontakthypotese«, der lyder, at årsagen til intolerance over for en anden gruppe er, at de ikke har kontakt med dem, og at hvis de havde kontakt, ville de være mere tolerante.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

»Sagen er jo ikke den, at det er vores værdier, men at det er bedre værdier,«

Hvem bestemmer hvilke værdier der er de rigtige?

Dårlige oplevelser kan i den grad fordre segregation, så kontakt behøver ikke være positiv. Det er så også det eneste der lyder plausibelt.

John Christensen

Europæerne er blevet mere fordomsfulde over for muslimer

’At angribe islam og muslimer er blevet helt normalt’

Måling: Danskerne er for tolerante over for herboende muslimer

3 i rap - i dagens avis!

Her er en mulig vej som kan indebære - at vi ikke behøver at udrydde hinanden, men i stedet for kan leve i fredelig sameksistens:

http://www.information.dk/453451:
"Humanismen giver mulighed for global etik
En global etik for selvstændigt tænkende og selvbestemmende individer er kun mulig som humanisme" (skrevet af A. C. Grayling som er engelsk filosof. Den 14. marts udsender han bogen ’The God Argument’).

Vi må vel kunne sige KLART, at vi ikke ønsker sharialov i Danmark, uden derved at genere nogens følelser (ellers HAR vi så sandelig et problem?).

Vi ønsker heller ikke sharialdomstole som parallel retsinstans - som løsning i interne blodskamssager og andre æresbetonede sager i deres egne interne miljøer, som det var fremme i nyhederne gårs dato.

Vi tolerere det ikke, eller skal i det mindste ikke tolerere det.
Vi har kun ét retssystem som så har forskellige grene - men sharia er ikke, og skal ikke være en af dem! (mener jeg!)

Her (http://www.information.dk/453451) er et forslag til en vej til, hvordan vi nu og fremtiden kan have en fredelig sameksistens, uden at slå hinanden oven i hovedet med religiøse dogmer, i én og samme verden.

Vi behøver altså ikke udrydde hinanden.

Dagens glade budskab :-)

Er venstrefløjen virkelig ved at finde tilbage til sine ateistiske, antireligiøse rødder efter 2-3-4 årtiers Islam-forelskelse? Man tør næsten ikke tro det.