Læsetid: 4 min.

Mangelfuld registrering af vold mod socialarbejdere

Selv om mange grupper af offentligt ansatte oplever vold som en del af arbejdet, er det umuligt at få et overblik fra Arbejdstilsynet over, hvor mange skadesanmeldelser fra arbejdspladserne der skyldes vold. Det har store konsekvenser, når sager om erhvervssygdomme skal rejses
9. oktober 2013

Det kan få store følger for de ansatte, der arbejder med udadreagerende mennesker som psykisk syge, misbrugere eller demente, at Arbejdstilsynet ikke gør det muligt at anmelde, når en arbejdsulykke skyldes vold. Det betyder, at det efterfølgende er umuligt at se, om et hold i ryggen skyldes et fald på et glat gulv i et slagteri eller et skub fra en psykisk syg. Og det har store konsekvenser for de ansatte, der arbejder med sårbare mennesker. Her er volden en del af arbejdsdagen, og hvis de ansatte senere hen får mén, kan det blive yderst vanskeligt for dem at få anerkendt en erhvervssygdom. Sådan lyder kritikken nu fra Socialpædagogernes Landsforbund.

»Der er et kæmpestort mørketal i den registreringspraksis, vi har. Det er ikke til at se, hvad der er hvad,« siger formand Benny Andersen.

Indrapporteringerne er vigtige i de tilfælde, hvor længere tids oplevelser gør medarbejderne syge – f.eks. ved nedslidning eller ved udvikling af posttraumatisk stress på grund af voldsomme episoder. Her bruges indberetningerne til at dokumentere, at sygdommen rent faktisk skyldes arbejdet, og derfor opfordrer Benny Andersen myndighederne til at ændre på praksissen.

»Hvis det viser sig senere, at vedkommende får en skade af en slags, har vi ganske svært ved at påvise årsagen til det og dermed ved at rejse en sag,« siger han.

Især socialpædagogerne har et belastet arbejdsmiljø, hvor de ansatte er nødt til altid at være i beredskab over for udadreagerende borgere. Ifølge en nylig undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har 38 procent af de adspurgte socialpædagoger været udsat for vold inden for de seneste 12 måneder – og 47 procent har i samme periode været udsat for trusler.

»Vi ved, at vi er inden for et arbejdsområde, hvor der er den type risiko, og så er det også vigtigt, at vi får det rigtige overblik over volden,« siger Benny Andersen. Netop på grund af den store risiko for vold, som mange offentligt ansatte udsættes for, lancerede beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i sidste uge en voldspakke, der skal gøre det nemmere at forebygge og håndtere vold og trusler om vold på landets arbejdspladser.

»En god idé,« lød det fra flere organisationer, men Benny Andersen mener dog ikke, at en forebyggelsespakke kan tilvejebringe en målrettet indsats mod vold, så længe der ikke eksisterer en samlet registrering af voldsepisoderne.

Mangler indberetningskultur

Der er ingen krav om, at voldsepisoder på arbejdspladserne skal registreres hos Arbejdstilsynet. Og der er heller ingen regler for, hvordan arbejdspladserne internt skal registrere episoder, hvor de ansatte har været udsat for vold og trusler. Af den grund er der opstået forskellige procedurer for indberetning, men ingen faste retningslinjer.

Socialpædagogernes formand mener, at »der er alt for få af voldsepisoderne, der bliver indberettet og registreret«.

Nogle arbejdspladser har bide/kradseskemaer, som udfyldes og lægges i en mappe, der ikke behøver at arkiveres. Andre skriver episoderne i borgernes journaler eller dagbøger, og det er efterfølgende vanskeligt at få adgang til dem, fordi de indeholder fortrolige oplysninger. Men fælles for de forskellige fremgangsmåder er, at de ofte forbliver interne på arbejdspladsen og ikke ryger videre til Arbejdstilsynet.

»Det er et generelt problem, at der ikke er nogen fast registreringspraksis. Og det kan ikke hjælpe noget, at hver enkelt arbejdsplads opfinder sit eget lille system – der skal være nogle bestemte procedurer. Myndighederne er nødt til at sørge for, at registreringerne ikke forsvinder ud i det blå, når der skal tilkendes erstatning,« siger Benny Andersen.

Billedet er det samme i ældre- og hjemmeplejen, hvor der ifølge arbejdsmiljøkonsulent i FOA, Charlotte Bredal, »er en meget stor underrapportering«. Hun peger på, at mange ansatte ikke anmelder voldsepisoder, selv om de burde, fordi ’borgeren ikke kunne gøre for det’.

»Det hænger sammen med fagligheden. Mange synes, at det er svært at indrapportere om vold, hvis den er begået af nogle borgere, man følger tæt i sit arbejde og har et godt forhold til. Der kan man let komme til at synes, at det er én selv, der har gjort noget forkert i situationen, og så kan man ikke lide at indberette det,« siger Charlotte Bredal. Hun kan godt forstå, hvorfor de ansatte undlader at indrapportere, »men det er bare rigtig vigtigt, at ledelsen sender et klart signal om, at episoder skal anmeldes, så det bliver muligt at få et overblik over voldens omfang i forhold til en eventuel erstatningssag, hvis man siden får en erhvervsbetinget sygdom«.

Særligt slemt står det til for de mennesker, der udsættes for vold eller trusler, mens de arbejder alene. Socialpædagogernes Landsforbund vurderer, at 10-20 procent af alle erhvervssygdomssager falder på jorden på grund af alenearbejde, fordi sagerne ikke kan bevises uden vidner.

Efterlyser centralt register

En yderlige årsag til den manglende indrapportering skyldes, at den voldelige adfærd bliver mere og mere accepteret, fortæller Pia Winsløw, arbejdsskadekonsulent i Socialpædagogernes Landsforbund.

»Det bliver en normaltilstand, at man bliver slået på. Og når det er en normaltilstand, får man det ikke rigtig registreret ude på arbejdspladserne.«

Derfor efterlyser socialpædagogerne et register, hvor voldsepisoderne kan kategoriseres og lagres.

»Der mangler et centralt register, og der kunne man sige, at Arbejdstilsynet ville være ideelt, men i og med at de mangler en registreringsrubrik, hjælper det ikke at indberette det til dem, fordi det ikke vil blive registreret som vold,« siger Pia Winsløw.

Hos Arbejdstilsynet anerkender kontorchef Jens Skovgaard Lauritsen problematikken.

»Vi vil overveje, om der er mulighed og behov for at registrere helt eksplicit, når det handler om vold, så mulige voldstilfælde ikke gemmer sig under andre kategorier, og så vi får så præcist et billede af omfanget som muligt,« skriver han i en mail.

Arbejdstilsynet mener dog, at indberetningerne ikke samlet set må blive så omfattende, at det går ud over datakvaliteten.

»I den sammenhæng er det vigtigt at have fokus på, at procedurer for at anmelde ikke bliver for lange, komplicerede eller giver unødig risiko for fejl og misforståelser,« skriver kontorchef Jens Skovgaard Lauritsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu