For megen snak i den grønne væksts snakkeklub

Vejen frem er at skabe ’villige koalitioner’ af de virksomheder, lande og organisationer, der faktisk vil handle, siger manden, der har indledt omstillingen af giganten Unilever fra miljøsynder til grøn foregangsvirksomhed
’Min observation gennem syv år som generalsekretær er, at endskønt politiske ledere i høj grad har forpligtet sig på visioner for fremtiden, bliver de let hæmmede af folkestemninger eller af at opnå kortsigtede gevinster, fordi de har en vis begrænset mandatperiode,’ siger Ban Ki-moon (nr. tre fra højre).

’Min observation gennem syv år som generalsekretær er, at endskønt politiske ledere i høj grad har forpligtet sig på visioner for fremtiden, bliver de let hæmmede af folkestemninger eller af at opnå kortsigtede gevinster, fordi de har en vis begrænset mandatperiode,’ siger Ban Ki-moon (nr. tre fra højre).

Nikolai Linares
24. oktober 2013

En slipseklædt veteran fra de tidligere konferencer i Global Green Growth Forum, GGGF, og fra talløse andre højprofilerede bæredygtigheds-seancer gennem mange år kommer hen og næsten hvæser:

»Så mødes vi igen. Her er de samme politikere, erhvervsledere, organisationsfolk som alle de andre gange, og de vil sige det samme en gang til. Men hvad sker der? Ingenting.«

Bemærkningen falder ved indgangen til Eigtveds Pakhus på Christianshavn, hvor den danske regering i denne uge har været vært for tredje år i træk for det, der blandt venner blot hedder 3GF. Et betydeligt opbud af politibetjente, sikkerhedsfolk, tv-kameraer og smilende assistenter fra udenrigstjenesten tager imod de tilrejsende premierministre, CEO’er, FN-udsendinge, internationale organisationsrepræsentanter og andre deltagere i to dages plenumdebatter, workshops og morgenmadssessioner.

Og der er vitterlig noget deja-vu over det.

»Vi har taget vigtige skridt. Men meget skal stadig gøres. Udfordringens enorme omfang fordrer, at vi ændrer vores måde at tænke på,« siger forummets vært, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i sin velkomst til de op mod 500 deltagere.

»En del af svaret er en gradvis omstilling til en grøn økonomi. Med effektiv anvendelse af ressourcer og med mindre negativ virkning på bæredygtigheden.«

Samme budskab som på 3GF-konferencen i 2012, om end tonen da forekom mere alvorstynget:

»Verden bevæger sig for langsomt mod en grøn økonomi,« lød meldingen dengang fra statsministeren, der beklagede, at det internationale samfund kun talte i overskrifter, men ikke vedtog præcise mål og køreplaner.

»På et tidspunkt hvor den grønne dagsorden har tabt fart, vil vi, at processen kommer tilbage på sporet, og at gode hensigter omsættes til handling,« sagde hun.

Mest alarmeret var Thorning-Schmidt nok på det allerførste 3GF-møde for to år siden:

»Vi har hørt de grønne ord før. Udfordringen nu er at omsætte grønne ord til grøn handling.«

»Lad mig være ekstremt tydelig: Vi må være rede til at træffe hårde beslutninger. Dette er ikke et simpelt win-win-forslag. Nogle dele af vort samfund vil blive negativt påvirket af de skridt, vi er nødt til at tage for at nå disse mål. Det er vi nødt til at gøre helt klart,« understregede statsministeren tilbage i 2011.

Denne gang er det lykkedes de danske arrangører at sikre regeringschefen selskab på podiet af Sydkoreas, Frankrigs og Etiopiens premierministre foruden ministre og viceministre fra Kenya, Qatar, Kina og Mexico. Men det rykker ikke rigtig. Bortset fra opsigtsvækkende tal fra Kina, hvor alt er stort – 100.000 megawatt vindkraft i 2015 og 35.000 megawatt sol, fortæller viceminister Liu Qi – er talerne rutineprægede.

»Vi har brug for konsensus. Vi har brug for, at befolkningen bakker op. Det afgørende er at mønstre en positiv tilgang. Folk vil ikke føle sig skyldige,« siger Frankrigs Jean-Marc Ayrault.

»Qatar vil fortsat arbejde utrætteligt sammen med jer for at klare disse udfordringer,« læser oliestatens miljøminister Al-Hemaidi fra sit manuskript.

I konferencesalen begynder folk at tjekke deres iPhones for mere ophidsende budskaber.

De nye koalitioner

Men så sker det, som ofte sker, når disse store internationale events om bæredygtigheden finder sted. En eller flere CEO’er fra denne verdens multinationale giganter får mikrofonen og begynder at sige radikale ting. Her i Eigtveds Pakhus er det bl.a. Mærsk, IKEA og Nikes direktører, der forlanger, at politikerne tager sig sammen og sikrer regulering og rammer, som giver erhvervslivet mål at styre og investere grønt efter.

Men det er Paul Polman, der stjæler billedet. Den 57-årige hollænder, der ville være præst eller læge, men blev økonom og siden 2009 har siddet som CEO for Unilever, det multinationale selskab, som med 150.000 medarbejdere i 100 lande producerer 400 varemærker inden for fødevarer, vaskemidler og hygiejne. Et selskab, hvis produkter bruges af to milliarder mennesker hver dag, og hvis omsætning er vokset med 30 pct. til over 380 mia. kr. i Polmans tid. Og et selskab, som nu er i gang med en stor omstilling fra at være skydeskive for Greenpeace og andre ngo’er for bl.a. at ødelægge regnskoven via sit køb af palmeolie til at blive, hvad chefen kalder et bæredygtigt selskab, som over 10 år skal halvere sit økologiske fodspor. Ifølge Polman annoncerede han omstillingen på sin første dag som CEO – det var dagen, hvor han ikke kunne fyres.

Det globale selskab har sat sig 50 konkrete mål. Såsom at sikre, at alle Unilever-producerede fødevarer er baseret på bæredygtig landbrugspraksis, at skabe 500.000 nye job for småbønder, at halvere CO2-udledningen ved produktion og brug af Unilevers produkter, halvere vandforbruget og affaldsmængden til lossepladser m.m.

»Der er for mange paneldiskussioner som denne, alt for mange teoretiske diskussioner,« siger Paul Polman fra podiet.

I stedet for flere ord, store konferencer og abstrakt tale om globalt lederskab vil han have ’koalitioner af villige’, som sætter sig sammen, finder konkrete løsninger og fører dem ud i livet.

»De kræfter, der er imod forandring, får en uforholdsmæssig stor andel af dækningen i mange medier. De bruger en uforholdsmæssig stor del af pengene. Og de siger én ting her, mens deres lobbyister siger det modsatte der. Det er vi meget bevidste om, vi er ikke naive,« siger han.

Samtidig er de store internationale institutioner og fora størknede i deres form, og de nationale politikere alt for kortsigtede i deres tidshorisont. Derfor arbejder Polman med at opbygge koalitioner af dem, der faktisk vil forandring. F.eks. så nogle af de store aktører, når det handler om CO2-udledning – selskaber som Walmart, Nike, IKEA og Unilever – sætter sig sammen med bl.a. FN’s miljøkontor UNEP og progressive regeringer og frem mod 2015 laver planer for, hvad der konkret skal gøres i transportsektoren, energisektoren, fødevaresektoren etc.

»Man behøver ikke mere end 30-40 af de største virksomheder for at sætte gang i omstillingen,« siger han.

»Jeg har en opfordring til regeringerne og virksomhederne, der er til stede her: Slut jer til sådanne koalitioner. Hold op med at agere løsrevet. Vi ved, hvad der skal gøres.«

Den ny forbrugermagt

Drivkraften for Unilever-chefen er ikke bare omtanken for miljøet. Det er også omtanken for virksomhedernes overlevelse. På flere niveauer.

»Prisen for ikke at handle er større end prisen for at handle. De selskaber, vi samarbejdede med sidste år, havde antagelig klimarelaterede ekstraomkostninger på 300 mio. i form af oversvømmelser, tørke, ustabile fødevarepriser osv.«

Samtidig koster det virksomhederne dyrt, hvis de mister forbrugernes tillid.

»De store selskaber ser deres markedsværdi svinge 10 gange så meget op og ned som nogensinde før. Det skyldes, at folk har fået nok af uansvarlig adfærd, hvad enten det handler om sikkerhed og arbejdsforhold eller forbrug af knappe ressourcer, der faktisk tilhører de kommende generationer – folk accepterer det ikke mere.«

De stemmer med tegnebogen og fjerner det forretningsmæssige grundlag for virksomheder, der agerer uansvarligt, siger Polman. Eller organiserer kampagner via netværk og sociale medier.

»Efter Kina og Indien er Facebook den største nation i verden. Forbrugerne – især de unge – har opdaget denne mulighed for at kræve ordentlig besked eller for at samle sig.«

Det er en trussel for de virksomheder, der ikke handler ansvarligt. Men også et redskab for omstillingen.

»Hvis vi mobiliserer dem, kan vi virkelig skabe forandring. Og det sker. De mennesker, der samledes på gaden i Brasilien, Tyrkiet, Egypten og andre steder i verden, er de unge. På to minutter kan de få en million på gaden i Brasilien.«

Barrierer

For Unilevers CEO er målet at »kunne se alle i øjnene og sige: Vi bidrager til samfundet, vi tager ikke noget fra samfundet«.

Men der er barrierer.

»Der mangler lederskab. Den gennemsnitlige embedsperiode for en CEO er tre år og for politikere endnu kortere, og derfor er mange optaget af deres omdømme eller genvalg.«

Samtidig er mange virksomhedsledere presset af aktionærerne til kortsigtet gevinst. Paul Polman kalder det »absurd«, at man i multinationale selskaber, der skal investere i fremtiden, må bruge enormt mange kræfter på hver 90. dag at fremlægge et kvartalsregnskab for aktionærerne. Derfor har han straks ved sin ansættelse i Unilever afskaffet kvartalsregnskaberne.

Polman, som synes, der er for mange paneldebatter i verden og for megen snak, deltager i flere af dem på 3GF-mødet og siger flere opsigtsvækkende ord. Man kan mærke på mødedeltagerne, at oplevelsen af et sådant personligt, brændende engagement nærer det håb, som ellers har lidt trange kår mellem de mange bæredygtighedsveteraner i mørke jakkesæt og spadseredragter.

En af veteranerne, også i rollen som optimist, er Nikes vicepræsident for bæredygtighed, Hannah Jones. Hun er overbevist om, at erhvervslivet i dag står ved et tipping point, hvor tilstrækkelig mange af de store selskaber sadler om og trækker andre med sig.

»Nogle gange har det kunnet føles ensomt og ubehageligt at gå foran, men det ændrer sig. Jeg siger med William Gibson: Fremtiden er ankommet, den er bare ikke ligeligt fordelt endnu.«

Uden for Eigtveds Pakhus minder sommertemperaturerne sidst i oktober om, hvad fremtiden også rummer.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

DR P4 og Information skød den 19. august gang i kampagnen ”Hvad gør vi nu? - vores omstilling til et bæredygtigt samfund”. Her går vi på jagt efter historier, der i stort og småt anviser en konkret vej til en stor omstilling.

Vis os vejen til den bæredygtige omstilling

DR P4 og Information skød den 19. august gang i kampagnen ”Hvad gør vi nu? - vores omstilling til et bæredygtigt samfund”. Her går vi på jagt efter historier, der i stort og småt anviser en konkret vej til en stor omstilling.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Kurt Loftkjær

Skal vi være imponeret over at Etiopien taler om grøn vækst? Hvem gør ikke det? Jeg hørte forleden SF's Anne Grethe Holmsgård tale varmt for grøn vækst? Hun er siden januar 2012 direktør i interesseorganisationen BioRefining Alliance, der arbejder for at fremme bæredygtige biobrændstoffer og andre avancerede biobaserede produkter og mente, at det vigtigste var at der blev talt om grøn vækst. Klimaministeren og Lars Løkke taler om grøn vækst. Også uden for det politiske establishment gør man det. Erhvervslivet og miljøorganisationer gør det. Præcis som man gør det om klima og CO2.

Men forbliver det ikke ved snak krydret med nysprog og herunder orwellske plusord? Og pengene strømmer til for at holde gryden kog og tilsyneladende uden kontrol.
Alt dette kan formentlig ske fordi, at folket er bekymret og imødekommende over løsninger, som kan sikre vores levestandard.

Snart bevæger det danske samfund sig ind i en ny æra den nye offentlighedslov, som S-R-F har gennemført sammen med Lars Løkke og andre borgerlige. En lov som vil skabe større lukkethed for at sikre et større frirum for politikerne. Tænk hvad der kan lempes ind under dette demokratiske tilbageskridt.

Er det lige det danskerne har brug for?

Brugerbillede for John Fredsted

Men det er vel ikke sådan, at Paul Polman ønsker, eller skulle have mulighed for at gennemtrumfe overfor aktionærerne, at Unilever ikke vedvarende skal vokse, vel? Og derfor vil Unilever, før eller siden, støde imod sin egen målsætning om at halvere sit økologiske fodaftryk. Vi skal meget dybere end den 'grønne vækst' teknologi-fetichisme: vi skal have et samfund, hvor tingene bare skal løbe økonomisk rundt, ikke et samfund, hvor økonomien konstant skal vokse. Men det kommer selvfølgelig aldrig til at ske, for noget sådant evner ikke hverken at tænde vore underliv eller dulme angsten i vore hoveder.

Brugerbillede for Dorte Sørensen

Hvorfor tales der ikke mere om genanvendelse og reparation i stedet for enøjet at satse på vækst og vækst (iklædt en grøn farve)?
Hvis der blev stillet et internationalt krav om dette så ville mange arbejdspladser blive i lokalområdet osv-------------

PS: Hørte i P1-morgen at en undersøgelse viste, at de fleste erhvervledere ikke fandt at de kunne bruge grønvækst, da den ikke ville give NOK på bundlinien.

Brugerbillede for Filo Butcher

Helt enig, Fredsted. Og så vil jeg tilføje at vi har brug for begrænsninger i opadgående retning. Vi er så gennemsyret af væks-er-god-mere-vækst-er-bedre mentaliteten, at der stort set ikke findes nogle barrierer i toppen. Masser af barrierer i bunden, men ikke i toppen.

Ingen grænse for hvor stor en virksomhed må vokse sig, ingen grænser for hvor stor en personlig formue højst må være, etc. etc. Det er det rene vanvid når man lever i et lukket system med en holdning der, i princippet, opmuntrer hvert eneste af de 8 milliarder mennesker til at stræbe efter alene-ejerskab af hele jordkloden.

Vi har brug for begrænsninger for top enden af skalaen. "Too big too fail" burde slet ikke kunne ske. Derfor bør vi ændre det til "too big to be allowed"

Brugerbillede for John Fredsted

Jeg er enig, Filo Butcher. I en materiel endelig verden bør den private ejendomsret være (opadtil) begrænset.

Men det er selvsagt en Gordisk knude: Dem, der har overmåde stor, og sikkert stadig voksende, privat ejendom, er vel typisk netop dem, der ikke mentalt/åndeligt har evnerne eller modet til at lade være med at have den. Det er vel den sut, de er nødt til at dige på for at kunne holde ud at være til; for uden den, så vil de være nødt til at blive konfronteret med deres eget indre, hvori der, forestiller jeg mig, er forarmet tomt (rent åndeligt, i hvert fald, hvormed jeg ikke mener religiøst). Netop derfor vil de fortsætte med at kæmpe for retten til at fylde, og fylde stadig mere, hvilket de uheldigvis har magten til at lykkes med netop via deres besiddelser.

Brugerbillede for randi christiansen

John Fredsted - Disse mentale kykloper er en uddøende race - men de får godt nok lavet en helvedes masse ballade, inden de går under, og vi andre rejser os - rimelig fladmaste men dog i live. Det er fællesskabets udfordring : at tage ejerskabet til den fælles ejendom tilbage. Enighed gør stærk - men er også svær - vi er så færdige med tyrannisk ledelse, vi må øve os i flad struktur - Christiania har fx et spændende erfaringsrum her.

Jeg synes, der er gode takter fra Paul Polman - som om han ligefrem fatter, at grøn vækst er en selvmodsigelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Når løbet nu er kørt, hvilket alt tyder på det er for, at undgå naturkatastrofer af omfang der vil ændre vilkårene dramatisk, for overlevelse for flere milliarder mennesker på jorden, er det nu tid til verdens ledere, aktivt forbereder håndtering, af den virkelighed vi rent faktisk må forholde os til, den må indregnes i de forbyggende tiltag verdens ledere nu, for sent er ved, at finde erkendelse for og på sigt vil handle på.

Det er ikke godt nok, at Verdens ledere, altid er for sent ude, de skal lede vejen for fremtidens befolkning, ikke spilde tid på gårsdagens problemer, og finde livsnødvendig løsninger for fremtiden i bakspejlet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Aksel Gasbjerg

Unilevers påståede afskaffelse af kvartalsregnskaber er en sandhed med kraftige modifikationer.

På Unilevers hjemmeside er der offentliggjort "quarterly results":
http://www.unilever.com/investorrelations/results/

Man kan f.eks. for 2. kvartal 2013 læse, at udbyttet pr. aktie blev på 0,269 euro. Afskaffelse af kvartalsregnskabet er kun en formalitet, idet alle nøgletal som f.eks. omsætning, omkostninger, overskud og udbytte til aktionærerne stadig opgøres og rapporteres kvartalsvist.

På den baggrund er det hykleri fra Unilevers direktør, Polmans side, når han i ovenstående artikel udtaler:

"Samtidig er mange virksomhedsledere presset af aktionærerne til kortsigtet gevinst. Paul Polman kalder det »absurd«, at man i multinationale selskaber, der skal investere i fremtiden, må bruge enormt mange kræfter på hver 90. dag at fremlægge et kvartalsregnskab for aktionærerne. Derfor har han straks ved sin ansættelse i Unilever afskaffet kvartalsregnskaberne."

Brugerbillede for randi christiansen

Aksel G - lyder som endnu en gang giftig luft fra aktør - men det kunne måske tænkes, at der ikke bliver brugt samme energi på disse kvartalregnskaber som vanligt - måske mere noget i retning af et ´halvautomatisk´ genereret overblik - men hvad ved jeg - jeg er ikke ceo i international mastodont

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Selvfølgelig vil forbrugerne reager, de ændre deres forbrugsmønster, de ser konsekvenserne af den manglende ansvarstagen fra verdens ledere, deres verden ophøre med at fungere, derfor vil selskaberne automatisk ændre kurs når det er rentabelt.

»Jeg har en opfordring til regeringerne og virksomhederne, der er til stede her: Slut jer til sådanne koalitioner. Hold op med at agere løsrevet. Vi ved, hvad der skal gøres.«

Siger Paul Polman fra podiet.

Det lyder bekendt, er det kopieret fra et COP møde?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kalle Nielsen

"De stemmer med tegnebogen og fjerner det forretningsmæssige grundlag for virksomheder, der agerer uansvarligt, siger Polman. Eller organiserer kampagner via netværk og sociale medier."

Det er sådan set korrekt og den bevidsthed er der god grund til at udbrede og aktivere yderligere, så de til enhver tid bedste alternativer konstant understøttes og de ringeste går konkurs.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

Det er et faktum at "grøn politik" kun tjener som indtægt til en lille udvalgte skare. Det er ikke meningen at bestræbelserne, på de mange årlige gentagne julefrokoster og skåltaler, skal følges op på. Så længe at politikerne står i vejen for de store og nødvendige fremskridt, så kommer der ikke til at ske noget som helst, andet end at miljø aktivister ender i fængsel dømt under terrorlovgivningen, alt i mens den politiske klasse bliver overbemidlet, og endnu mere verdens fjern.

Der bliver ikke taget hensyn og lovgivet omkring miljøet, og der bliver ikke etableret et natur retsvæsen så der er ingen midler at håndhæve og der kommer ikke restriktioner, handelsblokader eller andre virkemidler i stand, ligsom der helelr aldrig placeres et ansvar for skade virkningerne af den uhæmmede rovdrift på havene, i skovene og i dyrebestanden. Forbryderne stiger til tops i en gennem kriminel forretnings verden og bliver vildt belønnede for deres ugerninger.

Brugerbillede for John Fredsted

@randi christiansen: "Disse mentale kykloper er en uddøende race - men de får godt nok lavet en helvedes masse ballade, inden de går under, og vi andre rejser os - rimelig fladmaste men dog i live. Det er fællesskabets udfordring : at tage ejerskabet til den fælles ejendom tilbage."

Jeg tvivler på, at adfærden er uddøende, for den udleves ikke kun af en lille minoritet. Modstanden mod begrænsning af ens såkaldte ret til at forbruge og rage til sig er jo langt mere udbredt - den rager langt ned i middelklassen (og så har jeg ikke sagt for meget). Når man for eksempel ikke kan gennemføre noget så banalt som en betalingsring (i København) pga. folkelig modstand, så er det udtryk for netop det. Jeg kan ganske enkelt ikke se, hvad det er for et fællesskab, der skulle evne at tage den fælles ejendom tilbage i besiddelse (selvom jeg selvsagt deler ønsket herom med dig), for dette fællesskab er et (demokratisk) mindretal, hvis ikke ligefrem en regulær minoritet.

Brugerbillede for Andreas Trägårdh

Jeg er ikke jurist men jeg tænker at hvis vi skal komme nogen vegne må vi sammen fjerne forhindringerne, og disse er først og fremmest politikerne. Kan man sigte politikerne og få dem dømt ved domstolene under henvisning terrorlovgivningen?
Det er værd at prøve!
Mens Connie Co. sidder deres tid af (gerne i isolation, et fjernt sted i Nordøstgrønland), kan vi endelig tage sagen alvorligt. Nytter det at stemme nye gøglere ind i folkeforsamlingen, hvis de ikke holder hvad de lover. Nu ved vi at vælgerbedrag er en holdsport både til højre og venstre i salen, hvordan får vi de ægte grønne politikere i spil, gerne over alt og på tværs i det politiske landskab.

Kravene disse må ankomme med til valget, må minimum være at retsstaten også fremover omfatter miljøet, dvs. at miljø ødelæggelser og rovdrift skal sigtes, blive retsforfulgt og lede til store domfældelser, fængsel og erstatningskrav.

Kan vi evt. få samlet Norden om dette og derpå stormer vi resten af EU, som et cimbrer togt :)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Trägårdh

Hvorfor sender vi ikke flåden ud og sænker de store trawlere der lige nu tømmer havene for liv!?

Hvorfor sender vi ikke special enheder ud og kidnapper CEO'er i stedet for at jage fiktive fjender? Hvor er Guantanamo for industriens miljøforbrydere?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Andreas Trägårdh:

"Kan man sigte politikerne og få dem dømt ved domstolene under henvisning terrorlovgivningen?"

Vi kunne jo starte med at sigte dig i henhold til terrorlovgivningen, eller endnu bedre lukke din internetforbindelse og din adgang til andre moderne bekvemmeligheder. Det er åbenbart den eneste måde, du kan leve op til dine egne principper.

Connie Hedegaard gør, hvad hun kan, mens de, der har en masse ambitioner på andres vegne, sjældent lever op til egne visioner, men bruger tiden på snak om fortiden og om, hvordan andre forandringer end tilbagevenden til 60erne kan forhindres. Hvad gør du selv andet end snak om, hvad andre burde gøre, som du ikke selv kan finde ud af? Den store udfordring er, at (for) mange af de, der var unge omkring 1970, helt har misforstået, hvad liberalisme og personlig frihed går ud på, og (for) mange undervisere er opdraget med bl.a. Tvinds totalitære ideologi. Især har de ikke forstået, at liberalismens personlige frihed netop tilbyder en udstrakt frihed til at leve efter egne visioner, herunder afholde sig fra køb af luksus. I stedet lever de op til nogle formelle normer, de ikke føler sig ansvarlige for, og Karl Marx' definition af kapitalisme, hvor idealet er overskudsmaksimering. Så længe det er vigtigere at føle sig beundret end leve op til egne principper, kommer vi ingen vegne. Det gør vi heller ikke, så længe de, der har høje ambitioner på andres vegne, også er stopklodser for forandringer, de ikke forstår, fordi de ikke passer med det, de lærte for 40-50 år siden. De går jo ikke forrest men tværtimod bagerst, og stræber mod fortiden uden at ville give afkald på moderne bekvemmeligheder, før alle andre gør det samme.

"Kan vi evt. få samlet Norden om dette og derpå stormer vi resten af EU, som et cimbrer togt :)"

Danmark har været medlem af EU i 40 år, så det er tåbeligt ikke at bruge EU, som har en klimapolitik. Modviljen mod EU er også 40 år gammel, og beviser, at (for) mange fortsat lever i fortiden uden at stå ved det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

her er der et initiativ der batter! I Schweiz kører der en kampagne for at indføre en lov der siger at den højeste løn et firma udbetaler ikke må være højere end 12 gange den laveste løn.

Initiativet bliver naturligvis bekæmpet med næb og kløer af de store multinationale med den gamle svingom: "så vil alle jo forlade landet"...

Der bliver afstemning i november. Det har jo sådan set ikke direkte noget med grøn vækst at gøre, men jeg mener at grøn vækst ikke kan være grøn så længe vi så voldsomt et løngab som nu.

http://www.swissinfo.ch/eng/business/Glencore_head_considers_taking_comp...

Brugerbillede for Aksel Gasbjerg

Randi kl. 11.27.

Med afskaffelse af kvartalsregnskaber forsøger Polman at vise, at Unilever bidrager til at mindske aktionærernes kortsigtede gevinstinteresser, som Polman kalder "absurd".

Men Unilever udbetaler fortsat aktieudbytte til aktionærerne hvert kvartal, ligesom selskabet hvert kvartal offentliggør en lang række hovednøgletal - omend de ikke indpakkes i et et formelt kvartalsregnskab, jf. link i mit indlæg.

På den baggrund må man sige, at Unilever (heller) ikke på det område lever op til de ideale intentioner, som Polman retorisk forgæves forsøger at sælge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Alan S.
jeg tror at der ikke findes et enkelt svar. Sagen er vist meget kompleks. Hvis man vil gennemføre en politisk styret omstilling til bæredygtig udvikling, skal man først have kontrol over statsøkonomien, men denne kontrol har vores politikere ikke længere.

Jeg tvivler fx ikke på de gode hensigter hos mange politikere, især så længe de er i opposition, men så snart de skal tage regeringsansvar, får piben en anden lyd.
Så bliver de konfronteret med kolde fakta om at det jo slet ikke er dem der har nøglen til statskassen, men det vi kalder "finansverden" i hvilken form det måtte være. Nationalbanken, finansielle konglomerater, Danmarks kreditorer, etc. etc.
Man demonstrerer for disse politikere hvad der vil ske hvis de finder på noget som ikke er aftalt med finansmagten, man udpensler de repressalier ikke kun de selv og deres familier og karrierer vil blive udsat for, men også hele landets befolkning. Det er jo ingen hemmelighed at der i dag findes enkeltpersoner, grupper, kaptialfonde, you name it, der har så megen kapital at de sagtens ville kunne fuldstændig knuse en lille nationaløkonomi som den danske. Man demonstrerer for dem i kolde tal, hvad der ville ske med den danske velfærdsmodel hvis finansmarkederne ville miste tillid til Danmark og begyndte at spekulere imod Danmark.

Og nu har man, med Grækenland, endda et praktisk eksempel på som gør denne trussel meget håndfast. Med Grækenland har disse mennesker bevist hvad de er i stand til at slippe løs, ligesom en bortfører der sender den bortførtes barns afskårede øre til familien.

Og så må de kære folkevalgte nok erkende begrænsningerne for deres magt og ender med at gøre lige netop de de har lovet at bekæmpe.

Det ville kræve en økonomisk militærkup at lave om på status quo. Vores politikere skulle nærmest re-nationalisere de privatiserede ressourcer tilbage med militærmagt, og selv da vil de blive udsat for enormt pres, med internationale sagsanlæg etc. så det ville kræve en koordineret aktion over store dele af Europa.

Sådan noget vil først ske når vi står på randen til en revolution, som det fx har været i 1968. Men med Sydeuropa i den alvorlige knibe som det er, med de truende naturkatastrofer, råstofflaskehalse mm. vil jeg tro, hvis der nu skete en ny finanskrise som den vi stadig ikke er kommet ud af, så ville det gå temmelig hurtigt og stærkt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen

Filo Butcher 24. oktober, 2013 - 18:05

Hvis man kommer til, at sige ordne, finansverdenen, hvid vask af penge, skattesvindel og kursmanipulation, i samme sætning, kommer frygten til syne fra finansfolk, der hurtigt kommer til at taler om, The city of london ville tabe konkurenceevne til wall street og vise verse, kommer der for meget fokus på problemerne, for ikke at nævne, snak om lovgivning der retter op på vanviddet.

Der er meget rigtigt i din udlægning, men demokrati er den foretrukken form, til løsning af problemet, til det kan man tilføje, at erkendelse af finasiel magt, og misbrug af denne, kan følges i eksempelvis, skatteunddragelse serien på tv, men anden organiseret kriminalitet i sektoren skal også frem i lyset.

Der er bestemt sammenhæng til grøn omstilling.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Nielsen

@Børge Rahbech Jensen: Nej, "den store udfordring" for folk som du er, at mange danskere har erfaret på krop og sjæl, hvad liberalismen indebærer. Man må selvsagt forkaste en ideologi, der ophøjer den grænseløse egoisme til statsreligion.

Og hvad er det da for noget hjernedødt sludder om at sigte folk efter terrorlovgivningen på grundlag af en læserkommentar?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ditlev Nissen

VIS MOD, politikere!
I stedet for flere ord, store konferencer og abstrakt tale om globalt lederskab vil Paul Polman, CEO i Unilever, have ’koalitioner af villige’, som sætter sig sammen, finder konkret løsninger og føre dem ud i livet.
”Jeg har en opfordring til regeringerne og virksomhederne, der er til stede her: Slut jer til sådanne koalitioner. Hold om med agere løsrevet. Vi ved, hvad der skal gøres”.

Omstillingsagent er villig til at være bund i danske deltagelse i en sådan koalition. Omstillingsagent vil gerne bidrage til at de nuværende beskæftigelsesmidler bruges til en tværgående grøn beskæftigelsesindsats der aktivt bidrager til omstilling i virksomheder, lokalsamfund og kommuner. Løsningen kræver blot 1) at ledighed ses som en ressource og 2) at de eksisterende beskæftigelsesmidler bruges på en intelligent måde. Har I modet til det, politikere?

Link: http://omstillingsagent.dk

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Filo Butcher

Philip B.J.,
mener du at en re-nationalisering af de ressourcer som, med falske løfter, er blevet fravristet demokratisk kontrol, gennemført af folkevalgte politikere, (som i så fald muligvis ville få brug af militær opbakning) ville være udemokratisk?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Fredsted

@Filo Butcher: "her er der et initiativ der batter! I Schweiz kører der en kampagne for at indføre en lov der siger at den højeste løn et firma udbetaler ikke må være højere end 12 gange den laveste løn."

Ja, Schweiz er et meget interessant land, fordi de har direkte demokrati. Mon et sådant lovforslag ville være muligt af fremsætte, endsige blive sendt til folkeafstemning, i et repræsentativt demokrati (som for eksempel det danske)? Jeg tvivler.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kalle Nielsen

Det er jo absurd at man i dag betragter et lovforslag der skulle indskrænke løngabet til forholdet 1:12 som noget anbefalelsesværdigt !!??

Lad os i stedet fokusere og udbrede at der er virksomheder, som har reel ligeløn - lad os fokusere på de bedste alternativer i stedet for ekstremt ulige alternativer. Kig fx på firmaer som fx Unicorn, Dailybread, Suma og Calvert, som har reel ligeløn og en "normal humanistisk" opfattelse af hvad lighed og udvikling er.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for randi christiansen

Et løngab 1-12 er da trods alt et fremskridt i retning af visionen om, at intet nødvendigt > samfundsgavnligt arbejde bør prissættes højere end andet. Med andre ord - er man ansat i offentlig tjeneste, arbejder man ikke for pengenes skyld, men med evner og for ære. De, for hvem guld er vigtigere, er den offentlige forvaltning alligevel bedre tjent uden. Se fx EL som arbejder for en normalløn.

anbefalede denne kommentar