Nyhed
Læsetid: 3 min.

Mørklægning af statslige investeringsfonde fortsætter

Den nye offentlighedslov vil ikke give mere indsigt i de to statslige investeringsfonde IFU og IØ’s forretningsvirksomhed, fremgår det af et aktuelt lovforslag fra udviklingsminister Christian Friis Bach. Tidligere medlem af Offentlighedskommissionen Oluf Jørgensen kritiserer hemmeligholdelsen
Adgang forbudt for offentligheden! Sådan så resultatet ud, da journalisterne Morten Hansen og Tom Heinemann i 2006 fik aktindsigt i dokumenter, som Udenrigsministeriet havde fået fra IØ-fonden. Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) vil med et nyt lovforslag fortsætte mørklægningen af to statslige investeringsfonde, der årligt investerer en halv millard kroner i udviklingslande.

Adgang forbudt for offentligheden! Sådan så resultatet ud, da journalisterne Morten Hansen og Tom Heinemann i 2006 fik aktindsigt i dokumenter, som Udenrigsministeriet havde fået fra IØ-fonden. Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) vil med et nyt lovforslag fortsætte mørklægningen af to statslige investeringsfonde, der årligt investerer en halv millard kroner i udviklingslande.

Indland
31. oktober 2013

To selvejende statslige fonde med en samlet egenkapital på mere end to milliarder kroner, som bistår dansk erhvervsliv med eksport, investering og markedsadgang i udlandet, har større behov for hemmelighedskræmmeri end andre statslige institutioner.

Det mener udviklingsminister Christian Friis Bach (R), der i dag i Folketinget fremsætter et lovforslag, der vil sikre, at Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og Investeringsfonden for Østlandene (IØ) fortsat undtages offentlighedsloven, når det gælder »forretningsfølsomme oplysninger«.

Christian Friis Bach, der selv betegner sig som »åbenhedsminister«, siger til Information, at lovforslaget dels fortsætter en hidtidig praksis med undtagelse af forretningsoplysninger, dels også er »et lille skridt fremad« i retning af større åbenhed:

»Vi skriver i lovbemærkningerne, at IFU skal tilstræbe størst mulig åbenhed. Dermed er der en markering af, at vi ønsker størst mulig åbenhed, selv om jeg også respekterer, at der i forhold til kommercielle dispositioner ikke skal være åbenhed,« siger han.

»Hvis fondene ikke er i stand til at garantere deres samarbejdspartnere fuld fortrolighed, vil en række af virksomhederne efter Udenrigsministeriets vurdering fremover afstå fra at samarbejde med IFU og IØ,« skriver ministeriet i lovbemærkningerne til lovforslaget.

Kan selv styre information

Det er kun oplysningerne om fondenes forretningsforhold, som undtages.

Derfor mener ministeriet ikke, at lovforslaget bryder med »væsentlige principper bag offentlighedsordningen«.

Men det er forskningschef i mediejura på Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen, der var medlem af Offentlighedskommissionen, langtfra enig i:

»Offentlighedsloven har i forvejen en undtagelse for oplysninger om forretningsforhold, når beskyttelse har væsentlig økonomisk betydning for en virksomhed. Denne undtagelse dækker saglige beskyttelsesbehov for særligt forretningsfølsomme oplysninger,« forklarer Oluf Jørgensen.

Han understreger, at hvis de to investeringsfonde generelt fortsat skal undtages offentlighedsloven, vil der ikke blive foretaget en vurdering af nødvendighed og proportionalitet, før der gives afslag på aktindsigt.

Ifølge Oluf Jørgensen betyder det, at »fondene i høj grad selv kan styre den offentlige information om de projekter, de er involveret i«.Det medgiver Christian Friis Bach: »Med den her lov kan IFU selv bestemme, ja. Men der står dog i lovbemærkningerne, at der skal arbejdes for størst mulig åbenhed,« siger han.

Lovforslagets bemærkninger understreger, at fondene i forvejen i årsrapporter offentliggør oplysninger om navn på projekt, projektlandet, navne på deltagende danske virksomheder og den totale investering for projektet samt den totale investering for fondene.

Men det er ikke tilstrækkeligt, mener Oluf Jørgensen.

»Sådanne informationer i årsrapporter sikrer ikke mulighed for offentlig kontrol og debat om fondenes aktiviteter. Det er vigtigt, at Folketinget nøje overvejer, om det vil være rigtigt at cementere lukketheden om dansk udviklingsbistand. Denne lukkethed er i strid med internationale bestræbelser for at sikre åbenhed og forebygge korruption,« siger han og understreger, at han ikke kender til »en tilsvarende lukkethed i andre lande«.

Gyllelagunerne i Polen

Ifølge lovforslaget vil bl.a. personalesager og fondenes interne administration fortsat være undergivet aktindsigt.

»Det bliver ikke forklaret i bemærkningerne hvilke oplysninger ved fondene, der er omfattet af aktindsigt, men det må f.eks. gælde oplysninger om personalets løn og rejseomkostninger. Bestyrelsens honorarer og rejseomkostninger er omfattet af aktindsigt, hvis bestyrelsens forhold betragtes som interne administrative forhold,« bemærker Oluf Jørgensen, der påpeger, at den nye offentlighedslov i forvejen rummer »brede undtagelser for netop personalesager og interne forhold«.

Ifølge lovforslagets bemærkninger vil Århus-konventionen og dermed lov om miljøoplysninger, der giver adgang til oplysninger om miljøforhold, fortsat gælde for de to fonde.

At det også gjaldt for IØ-fonden slog Ombudsmanden fast i 2006, efter at en journalist havde klaget over, at fonden ikke ville udlevere miljøoplysninger i forbindelse med en afsløring af, at fonden havde støttet investeringer i danske grisefarme i Polen, selv om gyllen flere steder blev samlet i vældige åbne laguner.

»Selv om Ombudsmanden gav os medhold, viste det sig dog, at IØ-fonden dengang slet ikke havde nogen miljøoplysninger,« fortæller journalist Morten Hansen, der skrev om gyllelagunerne i 3F’s Fagbladet.

»Vi bad også om aktindsigt i Udenrigsministeriet i, hvor vidt bestyrelsen for IØ-fonden havde kendt til miljøforholdene på de danske svinefarme. Men det eneste, vi fik, var en masse sider med overstregninger,« husker Morten Hansen.

I anledning af udviklingsministerens lovforslag oplyser IFU’s kommunikationsdirektør Rune Nørgaard i en mail til Information, at »de miljøoplysninger, IFU er i besiddelse af, afhænger af den konkrete vurdering og klassificering af den virksomhed, der investeres i. For eksempel er der forskel på omfanget af miljøoplysninger i et mindre it-projekt og et stort landbrugsprojekt. I nogle tilfælde vil IFU og IØ derfor være i besiddelse af en større mængde miljøoplysninger og i andre tilfælde vil det være begrænset.«

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her