Læsetid: 3 min.

Ny rapport: Vuggestue er bedre end dagpleje

Børn, der har gået i vuggestue, klarer sig bedre i folkeskolen end børn, der har gået i dagpleje, fastslår ny forskning. Særligt drenge og børn med lavtuddannede mødre har godt af at gå i vuggestue, viser resultaterne
Børn, der har gået i vuggestue, klarer sig i gennemsnit 0,5 karakterpoint bedre i dansk og 0,3 point bedre i matematik til folkeskolens afgangsprøve end børn, der har gået i dagpleje.

Christian Lindgren

7. oktober 2013

Børn, der har gået i vuggestue, får højere karakterer i dansk og matematik ved folke-skolens afgangsprøve og har en større sandsynlighed for at begynde på en ungdomsuddannelse efter 9. klasse end børn, der har gået i dagpleje. Det viser den nye rapport ’Effekter af Daginstitutionstilbud’, som er udarbejdet af professorerne Nabanita Datta Gupta og Marianne Simonsen fra Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet og finansieret af pædagogernes fagforening, BUPL.

»Resultaterne passer meget godt, med det, vi har fundet tidligere. Vi kan se, at der er en klar forskel imellem at være passet i dagpleje og i vuggestue,« siger Nabanita Datta Gupta.

Til folkeskolens afgangsprøve klarer børn, der har gået i vuggestue, sig i gennemsnit 0,5 karakterpoint bedre i dansk og 0,3 point bedre i matematik end børn, der har gået i dagpleje.

Og vuggestuebørnenes sandsynlighed for at påbegynde en ungdomsuddannelse er 10 procentpoint højere end dagplejebørnenes.

Resultaterne bygger på data fra 59.000 børn og er korrigeret for variabler som køn, forældrenes alder, indkomst, uddannelse og beskæftigelsesstatus samt barnets sundhedstilstand ved fødslen.

Konkurrence og nærhed

Tidligere formand for Børneråddet professor emeritus ved DPU Per Schultz Jørgensen ser undersøgelsen som et udtryk for, at den pædagogiske struktur er stærkere og mere målrettet i daginstitutionerne end i dagplejen. Han tror, at konkurrenceelementet imellem børn i vuggestuerne er med til at skabe de højere karaktergennemsnit.

»I vuggestuen har børnene hele tiden et konkurrenceelement. Børn er ekstremt sociale, og det at skulle præstere i forhold til de andre er en vigtig drivkraft,« forklarer Per Schultz Jørgensen.

– Det lyder lidt stressende …

»Det er det også, hvis børnene ikke også får en anden kontakt end den præstationsorienterede.«

– Hvorfor er konkurrence så godt?

»Fordi det giver børnene nogle kompetencer. Det giver mange børn en selvhjulpethed. Det kan ses i skolen, hvor de kommer ind i klasser, hvor de skal præstere noget,« siger Per Schultz Jørgensen.

De positive effekter ved vuggestuer, som rapporten beskriver, er særligt stærke for to grupper: drenge og børn af mødre med en lav uddannelse. Generelt er drenges sandsynlighed for at begynde på en ungdomsuddannelse 17 procentpoint højere hvis de har gået i vuggestue frem for i dagpleje. Og børn af lavt uddannede mødre får i gennemsnit 0,7 karakterpoint mere i dansk og 0,4 mere i matematik ved folkeskolens afgangsprøve, hvis de har gået i vuggestue.

»Det viser, at vuggestuerne har stor betydning for børns udvikling. Særligt for de udsatte børn,« mener formanden for BUPL, Henning Pedersen.

»I vuggestuen kommer udsatte børn med i et børnefællesskab og er sammen med uddannede pædagoger. De har mulighed for at få den støtte, der skal til, for at få den bedst mulige udvikling,« siger Henning Pedersen.

Dagplejen giver nærhed

Per Schultz Jørgensen understreger, at gode dagplejer, hvor der er mere tid og færre børn end i daginstitutionerne, kan give børn nogle væsentlige sociale kompetencer, som vuggestuerne »på grund af for dårlige normeringer« kan have problemer med at give.

Det er videnskabelig assistent ved DPU Ole Henrik Hansen enig i. Han mener at den nye undersøgelse skal tages med »et gran salt«. Det er ikke alt, der kan måles, fortæller han.

»Dagplejen kan nogle ting i forhold til nærhed og trivsel, der er rigtig gode, men som kan være svære at måle på. Særligt for de mindste børn er miljøet overskueligt, og der er ikke ret meget støj. De meget store institutioner er udfordret af mange børn og få voksne, og det kan i nogen grad stresse børnene. Og så må man sige, at skoleresultater ikke er alting. Børn og familier skal også have et godt liv,« siger Ole Henrik Hansen.

Dorthe Boe Danbjørg, der er næstformand i Forældrenes Landsforening, FOLA, fortæller, at det netop det hjemlige miljø og det lille antal børn, der kan få forældre til at vælge en dagpleje. Hun vil ikke anbefale forældre at fravælge dagplejen – de skal selv have mulighed for at vælge, mener hun: »Der er mange kommuner, hvor der er overvægt af dagplejer i forhold til vuggestuer. Der er det en politisk opgave at finde ud af, om man har den rigtige fordeling, så forældrene selv kan vælge.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Roepstorff

Rettelse til overskriften:

"Ny rapport: Vuggestue er bedre end dagpleje, når det gælder forberedelse til videre uddannelse."

Også Information er lullet ind i konkurrencesamfundets newspeak.

Kristine Skøtt-Jensen, Sally Lakolk, Rune Petersen, Janus Leth, Tina Skivild, Rasmus Kongshøj, Hans Larsen, Flemming Scheel Andersen, Vibeke Rasmussen, Niels Mosbak, Kristian Lund og Anders Jensen anbefalede denne kommentar
Ida Egmose Pedersen

Ikke nok med at det kun er målt på forberedelse til videregående uddannelse. I virkeligheden skal overskriften vel være "Ny rapport: Vuggestue var i 1995 bedre end dagpleje, når det gælder forberedelse til videre uddannelse"

Man er selvfølgelig nødt til at vente mange år for at se de langsigtede konsekvenser af en indsats, men man må jo også tage højde for at indsatsen ændrer sig i mellemtiden, således at hverken vuggestuen eller dagplejen i dag er som den var i 1995.

Det ville have været langt mere interessant at høre om, hvilke faktorer i vuggestuen der gjorde at børnene i 1995 blev bedre forberedt til en videregående uddannelse, de resultater ville vi også kunne bruge til noget i dag.

Kristine Skøtt-Jensen, Viggo Okholm, Christian Harder, Alex Pedersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Måle, måle............ Hvor mange kloge offentlig ansatte er beskæftiget med ubrugelige aktiviteter og resultater. Skulle forældre bruge dette som en del af grundlaget for deres valg. De forældre der vælge at passe deres små børn selv, må altså regne med at deres børn får endnu ringere karakterer og udsigt til uddannelse.
Frels os fra målefolket.

Rasmus Kongshøj, Flemming Scheel Andersen, Søren Roepstorff, Vibeke Rasmussen og Lars Dahl anbefalede denne kommentar

Ja, Roepstorff. Vi han have det spinkle håb, at Inf'eren skriver til Lars Løkke og de andre liberalister så de går foran i den nationale samtale om at føre væsentlige opgaver tilbage til det offentlige. Og nu ikke blot fordi det er billigere, også fordi det er lige så godt.

Problemet med dagplejemødre ordningen er, at de ansatte ofte slet ikke egner sig til at omgås små børn. Jeg har selv oplevet lige fra frustration til at blive chokeret over plejen gennem min egen datter - Det har ikke været morsomt, at skulle stå model til.

Et par eksempler:

- Vores datter trives ikke hos dagplejemor (dagplejen har egne småbørn hjemme). Hun er meget stille. Kontakter naturligvis kommunen for at få en anden dagpleje, men det afviser kommunen blankt... Senere sker der så til vores held, at dagplejemoren stopper. Vores datter liver op. Sundhedsplejersken som kommer på (aftalt) kontrol besøg sagde hun næsten ikke kunne genkende hende sådan som hun trives nu. Det var en megen stor lettelse for os forældre.

- Men også den nye dagplejemor (har også sine egne små børn hjemme) udviser ligegyldighed overfor plejebørnene. Ofte når vi kommer for at hente vores datter kl. 15.30 ligger børnene bæltefikseret i deres barnevogn udenfor. Tit ligger børnene bare og stære ud i luften. En dag dag kom konen og jeg sammen for at hente vores datter og fandt hende udenfor i hendes barnevogn indsmurt i iskold opkast - Sådan må hun have ligget i længere tid uden opsyn. Vi fandt ud af, at børnene blev lagt barnevognen kl. 13.00 og frem til forældrene hentede dem omkring kl. 15.00 til 16.00 - Det mente dagplejemoren var helt normal.

- Det sidste eksempel er fra vores nabo som kort arbejde som dagplejemor. En eftermiddag havde hun parkeret en lille dreng i en barnevogn uden for hendes syn og hørelse. Efter en rum tid begyndte barnet at græde. Gråden var meget voldsom og efter 30 minutter besluttede min kone sig for at gå over til vores unge nabo kone for at gøre opmærksom på den grædende dreng. Men i følge vores nabo skulle drengen bare vende sig til lige meget hvor meget han græder!!!

- AFSKAF DAGPLEJEN NU. Det kan ikke siges kraftig nok.

Man burde udvide barselsordningen til at omfatte muligheden for at mor eller far selv aflønnes for at passe barnet indtil barnet er omkring 3 år og klar til at børnehaveelev. Og ligesom i dag bør der være legehuse, hvor man kan tage sine småbørn med han, hvor de kan have kontakt med andre småbørn f.eks. et par gange ugentligt.

Motivationen til at blive dagplejemor er ikke ønsket om at passe andres børn, men at passe sine egne. Hvem for mon første prioritet i den ordning?

Når alt det er sagt, så skal det også retfærdigvis siges, at der naturligvis også findes gode dagplejemødre. De er desværre bare i undertal.

Lars - Lige modsat ! Jeg har det håb at "liberalisterne" fører mange statslige aktiviteter tilbage til folket. Og jeg har den idè at socialister og liberale, som jeg, kunne enes om modstanden mod statstyranniet. F.eks overfor samfundets svageste.

Anders Hede, Christian Harder, Rasmus Kongshøj og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Når medicinalindustrien betaler for en videnskabelig undersøgelse , der siger noget godt om produkterne , så blinker alle advarselslamper

- når BUPL betaler for en videnskabelig undersøgelse, der siger noget godt om BUPL-folkene, så er der ingen advarselslamper der blinker ????

Det er spøjst ...

Men en undersøgelse , der falder ud til betalerens fordel, kan da udmærket være sandfærdig - men ofte vil man være skeptisk.

Sally Lakolk, Rune Petersen, Tina Skivild, Rasmus Kongshøj og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

"Det er ikke alt, der kan måles", siger Ole Henrik Hansen. Netop. Ligesom det heller ikke er alt, der skal måles.

Ole Henrik Hansen fortsætter:

"Dagplejen kan nogle ting i forhold til nærhed og trivsel, der er rigtig gode, men som kan være svære at måle på. Særligt for de mindste børn er miljøet overskueligt, og der er ikke ret meget støj. De meget store institutioner er udfordret af mange børn og få voksne, og det kan i nogen grad stresse børnene. Og så må man sige, at skoleresultater ikke er alting. Børn og familier skal også have et godt liv."

Kunne ikke være mere enig.

Christian Harder og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Rent bestillingsarbejde. Men godt iscenesat og kommet ud til mange medier. BUPL vil bare have monopol på børnepasning i Danmark. Alle kneb gælder.

Anders Hansen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Kristoffer Larsen

drenge og børn af mødre med en lav uddannelse. Generelt er drenges sandsynlighed for at begynde på en ungdomsuddannelse 17 procentpoint højere hvis de har gået i vuggestue frem for i dagpleje. Og børn af lavt uddannede mødre får i gennemsnit 0,7 karakterpoint mere i dansk og 0,4 mere i matematik ved folkeskolens afgangsprøve, hvis de har gået i vuggestue.

Klart - så skal alle børn institutionaliseres i de overfyldte og larmende vuggestuer.

Nu får vi ganske vist at vide, at tallene er "korrigeret for variabler som køn, forældrenes alder, indkomst, uddannelse og beskæftigelsesstatus samt barnets sundhedstilstand ved fødslen," men hvor store er de respektive populationer, og er tallene også korrigeret for geografi?

Måske kan forskellen på, hvordan børnene klarer sig, tilskrives, hvor man overhovedet kan vælge mellem vuggestue og dagpleje? Når børn i vuggestuer klarer sig bedre end dagplejebørn, kan det skyldes, at børn af forældre med lav indkomst eller uden uddannelse "trækkes med op" af de børn fra andre baggrunde, som de omgås i byernes vuggestuer.

Hvor jeg bor på Lolland, er der ingen vuggestuer, så valget eksisterer ikke. Det anser jeg dog ikke for et problem, da vi har dygtige dagplejemødre. Mine børn klarer sig glimrende i skolen, men de har selvfølgelig også veluddannede forældre. (Andre) børn af veluddannede og velstillede forældre møder de og deres kammerater i ringe grad i skolen. De kommer nemlig på privatskole.

Et alternativt syn på vuggestuer kan f.eks. findes på http://politiken.dk/indland/ECE1133512/eksperter-advarer-mod-vuggestuer/

Kristine Skøtt-Jensen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Rasmus Kongshøj

Der findes både gode og dårlige dagplejer og vuggestuer. Set fra min synsvinkel er det kun godt at der er flere forskellige tilbud, for børn er forskellige. Hvad der er godt for det ene barn er det ikke nødvendigvis for det andet.
Hvad der er den bedste løsning for det enkelte barn, kan en kommunal målermand ikke afgøre. Det kan kun forældrene, der jo kender barnet bedst.

Kristine Skøtt-Jensen, Marie Jensen, Christian Harder, Leo Nygaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Der er jo også uansvarlige eller svagt funderede forældre, der ikke følger op, både overfor institutionen og dag plejeren. Kritiske forældre går til lederen eller kommunens tilsyn.

Jørn Petersen

Afskaf vuggestuer og dagplejer og opret en mængde legestuer til de forældre som i et ordentligt samfund bør være hjemme ved deres nye små minimum 2 år.

Forsyn legestuerne med fagligt personale som er konsulenter for forældrene.

Tino Rozzo, Rune Stilling, Sally Lakolk og Peter Andersen anbefalede denne kommentar

Enhver anstændig analyse vil vurdere, om resultaterne er "statistisk signifikante". Kunne vi ikke godt få den detalje med i fremtidige "rapportanalyser" ?

Jeg er ikke meget til tvang ellers, men lige netop indvandrere med svage danskkundskaber burde tvinges til at få deres børn i vuggestue. Der er et kæmpe efterslæb i skolealderen fordi man har været isoleret fra andre danskere, hvis ikke man har været i denne tidlige socialisering

jeg er /var pædagog.så min opdragelse gavnede mere end dagplejerens ,undskyld,men jeg tror ikke på den slags undersøgelser, det er vanvid,men det har da forsørget nogle phdere måske:)
Mærkeligt at en gammel socialist som Per Schultz Jørgensen nu går ind for konkurrence.
i 95 var færre børn vist i vuggestue end i dagpleje og måske var det børn af såkaldte veluddannede som havde råd til vuggestuer,så benovelsen fra lærerne til den højere middelklasses børn i sig selv gav bedre karakterer.
Jeg er lidt grov,men pointen står jeg fast på

Kristine Skøtt-Jensen

@Kjeld Hansen, det lyder som om din kommune har/havde en meget tvivlsom dagplejepolitik.
I vores 'udkantskommune' (og flere andre, jeg har hørt om), har der indtil for ganske nylig ikke været vuggestuer, og det har været et anerkendt og værdigt arbejde at være dagplejer. (Nu fyres der dagplejere i stor stil, og børnene sendes/tvinges i nybyggede vuggestuer).
Har aldrig 'hos os' stødt på unge mødre, der valgte at være dagplejere for at kunne være hjemme ved deres egne små. Det ved jeg er/har været ret almindeligt bl.a. i Københavnsområdet - og er vist sjældent noget, der går særlig godt. Af indlysende årsager, og disse dagplejere må være valgt af nød og problemer med pasningsgaranti.
Jeg forstår din frustration over dårlige oplevelser, men det kan ikke bruges til at generalisere ud fra, i hvert fald ikke i områder med anden praksis. Fra vores egne unger (nu 12 og 5) har vi kun gode erfaringer med kompetente, kærlige og stimulerende dagplejere i trygge små enheder - både de faste dagplejere og de gæstedagplejere, der selvfølgelig har været brug for ved sygdom o.l.