Finansministeriets økonomiske modeller undervurderer effekten af offentlige udgifter. Når en økonomisk model skal beregne effekten af en skattelettelse, tager beregningen højde for adfærdsændringer, som for eksempel at folk vil arbejde mere, når skatten sænkes. Men når samme model skal bestemme, hvad det vil koste at udvide åbningstiden i daginstitutionerne tager beregningen ikke højde for, om forældre vil arbejde mere.
»Asymmetrien i, hvordan der bliver regnet med dynamiske (afledte, red.) effekter, er et problem,« siger Martin Madsen, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og forfatter til en ny analyse om positive afledte effekter af offentlige udgifter.
»Det (skævvridningen, red.) bevirker, at det altid vil være en god idé at skære i den offentlige sektor for at finansiere skattelettelser, da det entydigt vil øge beskæftigelsen og velstanden i samfundet,« skriver Martin Madsen i analysen.
Både John Smidt, der er sekretariatschef for vismændene i Det Økonomiske Råd, og cheføkonom i tænketanken CEPOS, Mads Lundby Hansen, bekræfter, at økonomerne ikke regner med dynamiske effekter af offentlige udgifter, mens de gør det på skatteområdet.
»Dele af de offentlige udgifter kan have positive effekter på arbejdsudbuddet og vækstpotentialet,« siger Mads Lundby Hansen, der »anerkender« at man godt kunne indregne disse effekter.
Han mener dog, at effekterne må forventes at være »beskedne«.
Dennis Kristensen, formand for fagforbundet FOA, der i dag udgiver AE-rådets analyse, siger, at det viser, at skattelettelser passer bedre ind i Finansministeriets regnemaskine.
»Vi får en skæv diskussion. Det ser ud, som om skattelettelser giver en hel masse, mens det ser ud, som om det ikke har nogen synderlig betydning at investere i nye bygninger eller renoveringer, have børnepasning og ældrepleje,« siger Dennis Kristensen.
»Vi får nogle beslutningstagere, der tager beslutninger på en forkert baggrund.«
Finansministeriet oplyser i en mail til Information, at regeringen har nedsat et embedsmandsudvalg, »der skal udvikle metoder«, der skal anvendes til at vurdere, »hvordan forskellige offentlige udgifter og deres finansiering påvirker den økonomiske udvikling og vækst på længere sigt«.
"... højde for adfærdsændringer,
som for eksempel at folk vil arbejde mere, når skatten sænkes. ..."
Hm, nogle ville arbejde mindre når skatten sænkes,
kender personligen mange ...
økonomiske modeller er politiske! det er noget af det første man opdager på økonomistudieet.
Er det for meget at forlange, at vores neoliberale regering lægger afstand til cepos og deres proselytter?
De nuværende økonomiske modelbeskrivelser, bygges alle på en fortid, som forlængst har overhalet dem.
I en Globaliseret verden, har vi brug for: Fremtids modelbeskrivelser, bygget på nutiden, med fortiden i baggrunden og med fremtiden som "målbeskrivelsen".
Så længe vi alle i fællesskab glemmer, at vores "nutid", danner grundlaget for vores børns fremtid, kan det kun gå galt.
Det er lige netop i dette, "nuet", fremtiden skabes, vær med, og "stem", på et eller andet, ligegyltigt hvad, hovedsagen er "vær med". Her glæmte jeg "skattelættelses" forordningen på "christiansborg" entydig og som sædvanlig, så længe (Socialkameraterne og Venstres) fjollerikker forsøger kampen mod hinanden, uden forståelse af: Hvem de overhovedet kæmper imod., kommer Danmark ikke videre.
Når "dette", så er tilkendegivet:Vil mit råd til kommunalvalget være: Stem på "ENHEDSLISTEN", og overraskelsen som "nytænknings modelbeskrivelsen", vil falde ned under også dit juletræ.
Finansministeriet oplyser i en mail til Information, at regeringen har nedsat et embedsmandsudvalg, »der skal udvikle metoder«, der skal anvendes til at vurdere, »hvordan forskellige offentlige udgifter og deres finansiering påvirker den økonomiske udvikling og vækst på længere sigt«
Nå, sådanne metoder er det endnu ikke faldet økonomerne ind at udvikle gennem de sidste par hundrede år, eller er det snarere fordi, metoder nu skal findes til vurdering af afledte gevinster ved offentlige udgifter, der stadig kan sikre en skævvridning?
Skattelettelser og privatiserings modeller?.
Hvad betyder disse begreber for "samfundsmodelbeskrivelses modellen`"?
Hvad har de danske "bonderøve" oplevet, i privatiserings vandvidet?
Hvad har arbejdsmanden i samme tid oplevet?
Helt ærligt: Hvis disse to modsætninger fik lov til frit at tilkendegive sig, ville svaret nok være: Det kan ikke betale sig at arbejde, så længe cassinospillerne´s "ludomaner" behersker spillet og vores banker og forsikrings selvskaber bare følger med i deres "vandvids tvangsforestillinger".
Nytænkning imødeses, og vil blive taget alvorligt.
Højere løn og lavere skat kan få folk i Afrika og Bangladesh til at arbejde mere.
Når man som vi i Danmark står helt oppe på toppen af Maslows behovs pyramide er den effekt indlysende nok væsentligt aftaget.
regn det med økonomer, hvis i kan
Når billige "papirlapper", ( uden virkelig "arbejdsydelse"), ( en underskrift , er nok ,hvis "enkelthedens privatismens") værdiansættelse, fastsættes på verdensbørsen, vil nok de fleste, efterfølgere : Efter virkelighedens eftersyn, få navnet "illusionens værdiløshed", her spillede pokerspillerne deres eget spil, på samfundenes bekostning.
At det enogtyvende århundrede er startet med "cassibospillernes"og "ludomanernes" værdiløshed, vil nok forhåbentlig historisk set, bare blive husket, som et "flop".
Mit håb er bare, at "pengenes trykkeri" fortsætter (en underskrift i ny og næ), som garant for værdiløsheden, indtil "virkeligheden" viser sit sande ansigt, og fortæller sandheden: Uden arbejde , midster både guldet og kunsten,sammen med "LIVET", sin værdi.
Tro det bare, eller lad være?,
Skattelettelser for de mange, som bla.LA foreslår, vil kunne sætte gang i udvidelses prosessen. Skattelettelser nedefra, Enkeltindividet´s skattefradrag sættes til: 100.000kr,under beløbsgrændsen betales der ingen skat,tilskudsmuligheden nedsættes samtidig.
De første indtjænte: 100.000 kroner, om de kommer fra offentlig ydelse , renter eller andre ydelser er ligegyltig, kravet om skattebetalingen vil fremover kun forekomme,hvis indkomsten for enkelt "individet" ligger over 100.000 kr,kravet gælder også overfor alle pensionister.
Så let, kan forståelsen for og accepten af "skattebetalingen" hos folket modtages, samt forståelsen for og modtagelsen af lidt sort, 10%,måske lidt mere, efter muligheden, udenfor.Hvis bare 20% grændsen ioverskrides, falder "hamren" nemlig, hårdt og kontant, her gælder uvidenheden ikke længere.
Når et skattefradrag på 100.000kr forlanges, er grundlaget bygget på "enkeltindividet´s" overlevelses mulighed i Danmark.
Husleje, El, varme, vand, ind og udlednings afgift, bør ikke indeholde mere som halvdelen af indkomst motagerens indkomst, oveni bør en form for moms så gerne virke.
Denne tankegang bør ikke kun være tilstede hos "enkelthedens" individ, men også have gyltighed overfor alle former for virksomheder, som ønsker at være med i det danske samfund.
Indkomstskat bygger på, at det er det letteste at opkræve - men i realiteten bør det være en strengere beskatning af virksomheder, man byggede på, fordi virksomhedernes formål i samfundet er at skabe den materielle baggrund for, at alt andet uomgængeligt kan finde sted. At yde efter evne og nyde efter behov er den logik, udviklede samfund uden behov for indbyrdes strid om alt for få ressourcer bør bygge på. Materiel distancering skal uddrives som den sygdom i sjælen den er - til fordel for anerkendelse af diversiteten imellem mennesker i samfundet.
Ønske: Mulighet for meg å kjøpe en spesialbygd stol. Billigere velferdstjenester (jeg trenger hushjelp - har ME). Bedre miljø.
Metode: Lavere skatt på arbeid, høyere skatt på ting og eiendom.
Må skje i hele Europa for å unngå for mye smugling, men da vil vi hvertfall få smugling av ting istedenfor smugling av mennesker.
Vi konkurrer ikke bare med lavere lønninger i Asia, vi konkurrerer med lavere inntektskatt også.
Sandheden om embedsværkets neutralitet og objektivitet omkring rådgivning og oplysning af ministre og folketing er, at det mere og mere ligner "Javel hr. Minister".
Tilsyneladende køres der frem med den samme dagsorden, der favoriserer neoliberal kassetænkning, hvorved vi alle sparer os ihjel, for at tilfredsstille nogle få rige og et forkælet erhvervsliv, der ikke aner hvad loyalitet og omtanke er for noget.
Claus,
Maslows behovspyramide fortæller jo i sig selv ikke noget om behovet for at bruge penge på de enkelte trin i pyramiden. Derfor kan det sagtens være, at "selvrealisationen" koster mere i kroner og ører end det at få mad i munden - som f.eks. sat på spidsen af Poul og Fritz i "Rytteriet" (f.eks. http://www.youtube.com/watch?v=qlEUfyqJkRA).
Tænk om en offentlig nedskæring fx. i daginstitutionerne medregnede alle de afledte negative effekter og dermed alle de følgeomkostninger til samfundet via. svigtede børn og måske senere dyre fængselsophold. Et eksempel for at sætte undladelserne på spidsen.
Hvorfor ikke indregne de negative effekter i lighed med positive effekter .
Dorte--hvorfor ikke indegne de negative effekter i lighed med positive effekter?
Det er fordi, at de negative effekter klassificeres som eksternaliteter. Det betyder, at de er eksterne i forhold til det økonomiske regnestykke og betales af andre og derfor er en gratis glæde.
Hvor kan man egentligt finde tal på hvor meget vores regering, inkl. frynsegodter og pensioner til aktuelle, tidligere og fremtidige ministre, MF'ere og deres stab koster?
Claus Madsen, jeg tvivler på om ret mange af de mennesker vi normalt forbinder med Bangladesh og Afrika kan arbejde mere end de allerede gør. Når langt de fleste i forvejen knokler sig ihjel i den dagluge kamp om at få mættet deres og deres familiers munde. Dette til trods lever myten om de dovne Afrikanere i bedste velgående hos os.
Det er nok fordi vores behov for underholdning er større end vores behov for at kende sandheden.
Tove Stenersen,
ja, du har muligvis ret i at hvis skatten på arbejdet sænkes og skatten på ejendom og forbrugsgodter sættes op, kunne lønningerne godt falde uden at livskvaliteten tog endnu et dyk for de lavtlønnede. Men hvis ikke man laver en differentieret moms, og sænker momsen på basale varer imod at hæve den på luksusvarer, så vil effekten blive endnu mere skæv end den allerede er.
Bundfradraget for indkomstskat skal op en hel del, så de lavtlønnede og dem på overførselsindkomster ikke bliver ramt yderligere. Men der er intet der tyder på at vores nuværende eller fremtidige regeringer er indstillet på at gøre livet lettere for den fattige del af befolkningen.
Dynamiske effekter indregnet som faktuelle parametre i statens regnskab - fup og bedrag i lange baner. At det så ovenikøbet er dynamiske effekter som kun tilgodeser en bestemt ideologi - den nyliberale - gør det hele endnu mere tragisk. At mennesker, der markedsfører sig selv som ansvarlige økonomer, Cepos o.a., så længe og så indflydelsesrigt er sluppet af sted med at markedsføre dette fupnummer, siger alt om en kombination af højt korruptions-og lavt intelligensniveau hos befolkningen. Vores statsminister aner ikke engang - hun er nemlig efter eget udsagn ikke socialist - at 'socialisme' betyder evnen til at være social - altså at samarbejde med sine omgivelser i stedet for at konkurrere med dem.
At konsekvensen af, at fupnummeret endelig er feset en smule ind på lystavlen hos de fatsvage meningsdannere og beslutningstagere, skulle være, at flere 'dynamiske effekter' - altså fantasifaktorer - skal indregnes i statens faktuelle regnskab, vil ikke bringe os nærmere en ædruelig
økonomisk planlægning - men, kunne man fromt håbe, måske tilvejebringe en mere balanceret fordelingsnøgle end nuværende demagogisk skævvredne og ideologisk enøjede økonomiske politik. Mor er stadig vred.
Og Vor Frue på lokum - vi er på Herrens mark
@Erik Carlsen Det kan du sagtens have ret i. Ikke desto mindre viser nyere forskning at mennesker ikke handler så logisk som de økonomiske modeller forudsætter. Min pointe er, at der synes at være en sammenhæng mellem Pyramiden og den måde mennesket afviger fra den økonomiske model på.
Filo Butcher ovenstående skulle forklare hvad jeg mener. Jeg er på ingen måde ude efter folk i Afrika og Bangladesh. Jeg er ude på at pointere at der er en forskydning i incitamenter afhængigt af hvor man står, som jeg endnu ikke har set indarbejdet i en økonomisk model.
'There is no such thing as a free lunch' - men så længe miljøregnskab ikke prissættes ifht egl værdi, og så længe kun de dynamiske effekter indregnes, som passer i den økonomiske elites kram, så kan praksis med at tørre regningen af på alt andet og alle andre end denne økonomiske elite fortsætte uhindret.
Økonomisk VIDENSKAB? Den disciplin bliver ikke praktiseret, man anerkender i realiteten slet ikke dens eksistens, fordi det ville medføre radikalt anderledes beslutninger - men insisterer fortsat på at nuværende parodi på økonomisk planlægning er det nærmeste, man kommer økonomisk videnskab. Og således kan fupnummeret fortsætte en tid -
indtil endnu en boble brister..
Det princip, Georg Christensen (og LA) beskriver, opfatter jeg som en del af forsøget på at reducere omfordelingscirkusset.
At begrænse den pengemængde, vi indbetaler til staten, når vi får dem tilbage gennem statens forsørgelses- og støtteordninger.
Administrationen af denne cirkulation koster administration, og den herskende klasse støtter systemet. De lever jo af det.
Det burde ligge lige til højrebenet for de politikere, der vil reducere staten, at holde en privatøkonomi under et vist niveau udenfor skattesystemet.
LA burde tage skridtet fuld ud og gå ind for BASISINDKOMST, som erstatter alle former for pengevandring fra det offentlige til borgerne og giver frihed til borgerne.
Basisindkomstbeløbet skal svare til det bundfradrag LA foreslår.
Erhvervs livet burde på samme måde holdes udenfor cirkusset ved 0-selskabsskat og samtidig ikke modtage støtte med statens anden hånd.
Virksomhederne kan og skal selv tage ansvaret for deres aktiviteter uden barnepige, og samtidig beholde deres fortjeneste i selskaberne til gavn for beskæftigelsen.
Der skal naturligvis gøres alt for at forhindre pengeflugt ud af landet.
I stedet for denne holdning kørebogholdersamfundet frem for fuld udblæsning.
Se bare på den højaktuelle solcellesag, den sidste af mange tegn på regnedrengenes indblanding i det frie marked.
Leo - det er jo fordi, man ikke vil tage konsekvensen af, at forudsætningen for et sådant system er, at naturgrundlagets faktuelle værdi og ejerskab indregnes i modellen. Nuværende system er kørt så langt ud og med så store illegitime værdier på få hænder > den økonomiske elite = magten, som de ikke vil slippe - og i det omfang de forstår, at det SKAL gøres, er udfordringen at finde en balanceret konverteringsmodel.
Men så længe man ikke engang er nået til at forstå nødvendigheden af den store permakulturelle omstilling, kan vi forudse lidelser for de mange, mens den økonomiske elite forskanser sig i en fantasi om egen urørlige tryghed - hvilket er en illusion, fordi alt er forbundet - ingen nok så velhavende mogul, kan ændre på en naturlov, som rammer de, der tror, den ikke gælder for dem, lige i nakken med et velrettet boomeranghug - mens vi andre lider, sukker, agerer og venter på, at der går et lys op for de fatsvage reptilhjerner.
Mads Lundby Hansen, mener at effekterne af den offentlige værdiskabelse i samfundet må forventes at være »beskedne«.
Jeg kan ligefrem se for mig hvordan MLH har ærgret sig over at de liberales magt over samfundsmodellerne er udfordret. Helt sikkert har hans udtryk været mindre veltilfredst, end da han på TV2 hyldede Goldman Sachs overtagelse af halvparten i DONG. Kollaboratør.
Jeg er helt med på, at den model jeg beskriver, skal sammenholdes med fællesskabets ejerskab til naturresurserne og at udnyttelsen belægges med afgift.
"Naturskat" kalder jeg den. Den omfatter også jordleje af den fælles jordoverflade, som statens hovedindtægtskilde.
Er igang med at læse Steve Keen: Debunking Economics, dethroning the naked emperor. Det er spændende læsning fra mander der forudså krisen allerede i 2003.
Jesper Jespersen har også skrevet en artikel der sammenligner de danske økonomer, der rådgiver i finansministeriet, med skrædderne fra eventyret: Kejserens nye klæder.
Det er fantastisk at vi har en økonomisk rådgivning der ikke kan imødegå kritik. Selvom man ikke kan kritisere den neoliberale teori, da der ikke er nogen. Den neoliberale tankegang har kun overlevet ved at ignorere al kritik.
Det er vel på tide at de økonomiske fakulteter verden over begynder at ny tænke, at finde løsninger på de problemer der ligger tættest på, glem alt om 2050 og 2060.
En vej at gå, kunne være at skabe større lighed i samfundet, og derved fjerne hovedårsagen til samfundets sygdom. Alt det andet har kun været og er kun symptom behandling.
Leo, Liberal Alliance m.fl.: At begrænse den pengemængde, vi indbetaler til staten, når vi får dem tilbage gennem statens forsørgelses- og støtteordninger.
Den omfordeling som I så indædt bekæmper, foregår altså fra "de velhavende" til "os" ...og ikke fra "vi" til "vi" som Leo skriver. Og "os", det er dels fremtidens skatteborgere: de unge, og tidligere skatteborgere: pensionisterne, samt syge og handikappede. Fordelingssamfundet har vist sig at være et af verdens mest stabile og attraktive samfund. Problemet er at "de velhavende af de liberale " bliver foregøglet at et større privatforbrug er bedre end en human forsørgelsespolitik.
"Finansministeriet oplyser i en mail til Information, at regeringen har nedsat et embedsmandsudvalg, »der skal udvikle metoder«, der skal anvendes til at vurdere, »hvordan forskellige offentlige udgifter og deres finansiering påvirker den økonomiske udvikling og vækst på længere sigt«."
Det er godt nok brugt mange ord -
"Syltekrukke" er mere passende.
Bill - Jeg taler ikke om den regulære omfordeling "fra dem til os", men om den "fra os til os". Altså fra mig til mig, efter fradrag af gebyret til papirnusserne.
Og fra a/s til samme a/s.
Jeg kunne tilføje, indkomst- og formueregulerede ydelser og brugerbetaling.
Det findes allerede for mig som folkepensionist.
@Leo Nygaard
Jeg er i det store og hele enig med dig. Komplekse regler og pseudo-omfordelinger gavner kun særinteresser og skaber en dårligere kapital-fordeling i samfundet. Det er bedre at have et system der er simpelt, samt omfordeler - Venstrefløjen bør fokusere på højere indkomstfradrag, fordi det øger ligheden i samfundet og automatisk omfordeler relativt mere til folk i lavtlønsjob, ift. skattelettelser, der er relativt mere fordelagtige, jo mere man tjener. Skattelettelser fører til øget ulighed, øget fradrag fører til mere lighed.
Hvad er det som venstrefløjen ikke forstår?
Leo Det burde ligge lige til højrebenet for de politikere, der vil reducere Staten...
At 'reducere Staten' og 'effektivisere Staten' er to politisk set helt forskellige tiltag.
Liberal Alliance vil spare 80 mia. kr. i Staten og så se hvad der sker!! ...det er at 'reducere staten'. At fjerne erhvervsskatten 50 mia. kr. for samtidig at fjerne Statens erhvervsstøtte 50 mia. kr. kan ses som en effektivisering af staten - dog tror jeg at politikerne vil mene at denne omfordeling indeholder en mulighed for at presse markedet i en retning samfundet synes er fordelagtig.
Og fællesskabets ejerskab til naturresurserne og at udnyttelsen belægges med afgift.
Nu er Danmark en ret naturresursefattig nation, med mindre du indregner befolkningen som en naturresurse (Landbruget kan ikke beskattes yderligere, idet de har påtaget sig i en enorm afgift: gældsforrentning.), og jeg kan virkelig ikke se hvordan opkrævningen af jordskat og den efterfølgende fordeling skulle være mindre bureaukratisk end en personskat.
Bill - "...politikerne vil mene at denne omfordeling indeholder en mulighed for at presse markedet i en retning samfundet synes er fordelagtig."
Klart nok. Og det er du som socialist tilhænger af. Statsstyring!
"At 'reducere Staten' og 'effektivisere Staten' er to politisk set helt forskellige tiltag".
Klart nok. Jeg ønsker begge dele.
"Nu er Danmark en ret naturresursefattig nation,..."
Ja, derfor er denne ambition grænseoverskridende. Naturskatten skal derfor pålignes ved grænsen af indførte varer (og momsen bortfalde) Kræver udmeldelse af EU eller giver slagsmål i EU-retten on handelshindringer. Uoverskueligt, desværre.
"...hvordan opkrævningen af jordskat og den efterfølgende fordeling skulle være mindre bureaukratisk end en personskat"
Den findes allerede. Og skatten på bygningerne skal bortfalde.(også i landbruget) Sammen med forenklingen ved basisindkomsten og skattereglerne, hvorved mange borgere (som undertegnede) går helt ud af systemet, sker der en samlet set en enorm reduktion af bureaukratiet.
Jeg ser ikke dette som en rød-blå meningsforskel, men som sund fornuft.
bemærlning til - Niels Engelsted
31. oktober, 2013 - 08:33 #
"Dorte--hvorfor ikke indegne de negative effekter i lighed med positive effekter?
Det er fordi, at de negative effekter klassificeres som eksternaliteter. Det betyder, at de er eksterne i forhold til det økonomiske regnestykke og betales af andre og derfor er en gratis glæde."-
Du har ret sådan bruges begrebet desværre selv om eksterneeffekter eller dynamiskeeffekter både i positiv og negativ retning bør medtages i beregningerne. Når de eksterneeffekter ved skattenedsættelse bruges som en positiv beregning og der her fx. ikke medtages de negative ved mindre til at skabe en bedre offentlig service mv. så bliver beregningerne ren politisk og ikke et neutralt grundlag.
Bill, muligvis ikke, men ihvertfald vil det betyde en ærlig kortlægning af de reelle værdier og deres ejerskab - altså et første skridt i den rigtige retning.
At regeringen først nu vil nedsætte et udvalg til afdækning af, hvordan 'forskellige offentlige udgifter og deres finansiering påvirker den økonomiske udvikling og vækst på længere sigt' er et skandaløst eksempel på manglende rettidig omhu - og i øvrigt påfaldende at man - meget fornuftigt og forståeligt - undgår udtrykket 'dynamiske effekter'. Dette udtryk som legitimering for nylib-ideologi må nu endegyldigt være defineret som et opportunistisk, demagogisk buzzword - og derfor i reel økonomisk planlægning helt ubrugeligt
Randi - staten er per definition konservativt indstillet. Du lever i en drøm af illusioner at staten kan vurdere værdier, den selv kan tage en beskatning heraf. Et strålende eksempel er jordbeskatningen, hvor værdien af jorden bestemmes, SAMT beskattes af samme instans (kommunerne).
Undersøgelser viser at denne beskatningsmodel har haft en negativ effekt på ligheden i samfundet, fordi staten har "vurderet" værdien af ejendomme der har en høj markedsværdi (feks ejendomme nord for København) til at have en meget lavere værdi end markedet har vurderet, samt at ejendomme der har en mindre markedsværdi er blevet vurderet til at være mere værd.
Med andre ord så har mindre bemidlede husejere betalt meget mere til fælleskassen end de burde. Dette skaber ØGET ULIGHED. Statens store indgriben i økonomien er altså her med til at øge uligheden i samfundet. Ikke smart, vel?
Christian - Måske din sidste bemærkning var til mig ?
Du kan ikke bedømme et system ud fra fejl i fortiden. Men faren er reel.
Der må naturligvis konstrueres en model, der nærmer sig markedsværdierne så tæt som muligt. I min optik skal vurderingen kun dreje sig om grundarealet, fordi bygningen er ude af billedet - skattefri.
Og da det er betydeligt nemmere, er det nemmere at formindske "uligheden i samfundet ". Smart, ikke !
NB - Du er da ikke ham med bilerne ?
Christian Frost, jeg tror du roder rundt i begreberne statsstyret og politikerstyret...
@Leo Nygaard
Det kan godt være kritikken også ramte dig. Mens jeg er helt enig i din refleksion over personbeskatningen, mener jeg det er farligt at lade politikerne/embedsmændene definere hvor meget værdi jorden har i sig selv. Det vil øge beskatningen relativt mere udenfor storbyerne, og gøre ejerskabet af jord uden for storbyerne relativt mindre værd, og samtidig øge værdien af jord i storbyerne/steder med høj befolkningstæthed. I hvert fald sådan som jeg har forstået dit forslag. Ret mig endelig, hvis jeg har simplificeret idéen for meget :-)
Og hvad mener du med bilerne? Uddyb gerne!
@Bill Atkins
Jeg tror, du troller lidt for meget, i stedet for at forholde dig til, hvad jeg egentlig siger. Mens du muligvis tror på embedsmændenes neutralitet, er jeg uenig med dig. Jo mere centraliseret den politiske magt bliver, desto sværre bliver det at forklare borgerne de mere og mere abstrakte udfordringer. Med andre ord nedsættes gennemsigtigheden og risikoen for at det kun er embedsmænd og jurister, der kan forstå og gå kritisk til værk når staten kommer med dårlige løsningsforslag, ja det vil jeg mene ikke er hensigtsmæssigt. Så for at skære det i pap for dig, så er statsstyret i høj grad lig politikerstyret, sådan som jeg ser det. Skriv endelig, hvis det stadig er uklart for dig.
Christian Frost - klart at forudsætningen er ændringer også i andre led af systemet. Grundlæggende må naturværdierne og deres afkast af overlevelsesressourcer tilhøre fællesskabet - jeg refererer til den store permakulturelle omstilling baseret på cirkulær, økologisk økonomi. Læs fx Jørgen Steen Nielsen, Preben Vilhjem om systemets fejl.
Christian - Du kan ikke vide noget om konsekvenserne før systemet er tilrettelagt.
Men måske er det uklart, hvad vi taler om.
Derfor mine begreber :
- Vurderingen bruges til at fastsætte jordlejen (grundskylden).
- Jorden handles ikke, fordi den skal tilhøre fællesskabet. Kun bygningen handles og man medkøber/overtager så at sige en løbende udgift - jordlejen.
- Jorden vurderes efter beliggenhed, herlighedsværdien/byggeretten/nuværende anvendelse, som er det samme, som nu giver sig udtryk i den samlede, markedsbestemte handelsværdi.
- Bygningen/boligen vurderes slet ikke, da den ikke skal beskattes. Og andet mindre betydende, som de nuværende vurderinger bruges til, skal ændres/fjernes/ beregnes på en anden måde.
Bag holdningen ligger en ideologi om retfærdighed, og ret til det, vi selv skaber, i modsætning til det der bør tilhøre fælleskabet og hvis værdistigning bør tilfalde fællesskabet.
Jeg har, efter politikernes og SKAT`s adfærd i de seneste år, heller ikke megen tillid til systemet lige nu, men det kan takles mere præcist, når lovgivningen sætter tingene i system. Det er svært at sidde i et kontor og vurderet et hus. Det er meget nemmere at vurdere et grundareal.
NB : Der er en motorjournalist der hedder CF.
Jeg tror du skrev forkert : udenfor - indenfor storbyer. ?? Ellers forstår jeg ikke.
Så for at skære det i pap for dig Bill, så er statsstyret i høj grad lig politikerstyret ...ja men dog Christian Frost, så mange ord og insinuationer for til sidst at konkludere at vi to er helt enige - og grundejernes klageadgang blev også fjernet af politikerne og ikke af embedsmændene.
Et uregerligt embedsmandsvælde er ministrenes ansvar.
@Randi Christiansen
Jeg er enig med dig i, at naturværdierne bør værdisættes. Spørgsmålet er, hvilke mekanismer der er mest fair for den enkelte borger, og der bliver vi nok aldrig enige :-)
Du antager et fællesskab. Jeg spørger: Hvilket fællesskab?
Hvad mener du med overlevelsesressourcer?
Jeg vil prøve at læse lidt om de bøger du refererer til. Personligt tror jeg på at den økologiske tanke kan lade sig gøre. Der kan vi i Danmark blive inspireret af, hvordan de i Italien på den ene side har billigere fødevarer end i Danmark, og på den anden side har både en højere kvalitet, samt mange flere forskellige produkter at vælge imellem. Men det er selvfølgelig også et spørgsmål om madkultur.
@Leo Nygaard
Hvordan forestiller du dig at denne institution ser ud, som skal vurdere grundskylden? Og hvordan vil du mene, man kan undgå at det bliver en skatteskrue? (Dvs. at politikerne sætter grundskylden op/sætter grundskylden op. Dog er den første model mere prævalent da det er mindre tydeligt, hvad der egentligt foregår..) Forestiller du dig, at jordbeskatningen fuldt ud skal finansieringsgabet der opstår, når skatten på ejendom fjernes? Eller skal momsen finansiere det? Indkomstskatten?
Mange spørgsmål.
@Bill Atkins
Jeg mener så, at det er at være naiv, at ministrene faktisk tager nok ansvar. Beskatningsmulighederne skal i højere grad decentraliseres til landsdelene, frem for at være offer for embedsmændenes kynisme og åbenlyse blindhed overfor deres egne modellers svagheder :-) (Du må undskylde, at jeg var lidt hård i tonen. Det kan jeg godt se nu.)
Der sneg sig lige en fejl ind. "Dvs. at politikerne sætter grundskylden op/ øger beskatningen af grundskylden" var det der skulle have været skrevet. :)
Christian - Det nærmer sig undervisning, det her. Jeg vil anbefale at du studerer begreberne lidt mere på rette steder. (Retsforbundet - Danmarks Bæredygtige Parti, Syntesetanken, Borgerlønsbevægelsen)
Grundskyld er skat. Jeg bruger ordet jordleje, fordi det er umiddelbart forståeligt.
AL skat er skatteskruer. Men en skrue kan som bekendt skrues begge veje og politik er at vælge de skattearter, man skønner gode ud fra ens overbevisning. Altså man skruer op for en art og skruer ned for en anden / eller fjerner den helt.
Skat står i forhold til udgifterne. Øges statens udgifter, må man skrue på indtægten.
Men det er ikke kun økonomi.
Det er ideologi. F.eks, når jeg siger, at Danmarks jord skal tilhører alle - fællesskabet. Og at dem der har rådighedsretten over den, skal betale til fælleskassen.
Det er miljø, resurseforbrug og klima, som resulterer i særlige økonomiske betragtninger. (Herman Daly - Nødvendighedens økonomi - Omstilling til en bæredygtig udvikling)
God læselyst, tilbage her og andre steder.
Det er da logisk, at de ikke tælles med - kan I slet ikke forstå den blå logik? Det ville jo have passet den tidligere VK-regering rigtigt skidt, hvis de skulle have forøget det offentlige forbrug yderligere, når de hellere ville give skattelettelser til whisky-bæltet, tobaksindustrien, etc.
Blå logik, når den gør mest ondt på de svageste i samfundet - men nødvendig, når velfærdssamfundet skal afvikles af V og LA (de konservative er efterhånden kun det tynde øl med deres få mandater...) samt DF (når de bare får ENDNU en luns fra bilags-Løkke).
Den form for økonomisk model er økonomisk - og demokratisk - bedrag på minister og ministeriumniveau.
Christian Frost - det fællesskab, du ikke kan melde dig ud af > menneskeheden, med adresse på Jorden.
Overlevelsesresssourcer = hvad der kræves for overlevelse i pågældende habitat.
Hvilket så siger noget afgørende om værdien af jord - som tilhører alle. At tillade privatkapitalisering på og indbyrdes konkurrence om fællesskabets ejendom > naturværdierne er vejen lige ned i det paranoide og misbrugende konkurrencehelvede, som verdenssamfundet pt befinder sig i.
Først når problemerne er ærligt beskrevet, er det muligt at enes om vejen ud af vildfarelserne.
Og det gælder selvf ikke kun jorden, men også ilt, vand etc