Nyhed
Læsetid: 4 min.

’Som at sætte højttalere til 100.000 kr. til en kassettebåndoptager’

Regeringen vil gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse. Men problemet med få praktikpladser går ikke væk. Praktikanter ’bruges som produktionsenhed. Og så kan de jo lave lige så mange reformer, de vil,’ lyder det fra mekanikerne på TEC Hvidovre
Kun 14 procent af de elever, som begyndte uddannelsen som personvognsmekaniker i 2012, forventes at fuldføre. De, som ikke kommer i virksomhedspraktik, kan komme i praktik på skolen.

Tor Birk Trads

Indland
3. oktober 2013

Bilværkstedet i underetagen er tømt for mennesker. Små Chevroleter og Toyotaer hænger suspenderet under loftet med opslået køler og venter på, at nogen kommer og roder i dem. Men de må vente lidt endnu. Svendeprøven er først om tre uger.

Hænderne, der skal udføre arbejdet, sidder på etagen ovenover i et klasseværelse i bygning 215 på erhvervsskolen TEC i Hvidovre. Her tager eleverne imod de sidste dessiner fra underviseren Kurt Skovsø, inden de for alvor skal bevise, at de har lært, hvad der er op og ned på et sæt bremseklodser eller en dieselpumpe. Efter fire års studier og en afsluttende svendeprøve vil eleverne forhåbentlig kunne kalde sig personvognsmekanikere.

Uddannelsen til personvognsmekaniker er én af de i alt 109 erhvervsuddannelser, som vil blive berørt af den reform, som regeringen fremlagde sit udspil til i går. Udspillet indeholder blandt andet forslag om at indføre karakterkrav i optagelsesforløbet, flere undervisningstimer på grundforløbet og færre ’indgange’ til erhvervsuddannelserne.

Tilsammen skal reformen øge fagligheden, mindske frafaldet og gøre det mere attraktivt for elever, der forlader 9. eller 10. klasse at søge direkte ind på en erhvervsuddannelse. En af målsætningerne i regeringens udspil er, at 30 procent af alle unge i 2025 skal tage en erhvervsuddannelse.

Man lærer mere i sin fritid

På TEC i Hvidovre har eleverne svært ved at tænke på andet end den svendeprøve, der rykker nærmere og nærmere. Kurt Skovsø vender sig mod klassen og spørger:

»Hvordan har den her rejse været for jer? Er I sikre på, at I har nok med i bagagen? Eller kunne det gøres meget hurtigere og hårdere?,« siger han og klasker hænderne sammen, så det giver et smæld.

Efter lidt mumlen i krogene svarer Stefan Jensen fra den anden ende af klasselokalet. Han mener ikke, at eleverne lærer det, de skal, mens de er i praktik. I stedet for at give praktisk erfaring med alle aspekter af faget som mekaniker, bruger mange virksomheder deres praktikanter som en del af den daglige produktion.

»Til tider lærer man mere i sin fritid af det, man laver på sin egen bil eller venners biler, end det man laver på arbejdspladsen. Men det svinger lidt,« siger Stefan Jensen.

Kurt Skovsø nikker. Det enkelte praktiksted skal udfylde et skema med oplysninger om, hvad eleven har lavet i sin læretid. Virksomheden betaler uddannelsesstedet for den teoretiske del af uddannelsen og har selv ansvaret for den praktiske del.

»Men af erfaring ved vi, at det sgu ikke er det, de laver. De laver service eller skifter dæk. De bliver brugt som produktionsenhed. Og så kan de jo lave lige så mange reformer, de vil,« mener Kurt Skovsø.

Ligesom på mange andre erhvervsuddannelser er det svært at finde en praktikplads som personvognsmekaniker. En af de andre elever i klassen, Klavs Nielsen, har selv haft svært ved at finde en plads. Ifølge ham ved mestrene for lidt om, hvad det vil sige at oprette en praktikstilling.

»De tror, det er en udgift, på trods af at de får stort set det hele betalt. Så det er en gratis mand, de får ind. Og jo mere man gør ud af ham, jo bedre en mand får man gratis. Så jeg tror, de har for lidt viden,« siger Klavs Nielsen.

Som udgangspunkt er han og de andre elever positivt indstillet over for flere af punkterne i udspillet til en reform af erhvervsuddannelserne. Men det nytter ikke noget at forsøge at få flere ind på uddannelserne, hvis der ikke også kommer flere praktikpladser, mener Klavs Nielsen.

»Det er det samme som at have nogle højttalere til 100.000 kroner og så sætte dem til en lille bitte kassettebåndoptager.«

Flere af eleverne mener, at et grundforløb på et helt år ville betyde, at de mistede motivationen. De fleste virker heller ikke begejstrede for ideen om endnu flere undervisningstimer på grundforløbet.

»Jeg er allerede ved at være lidt skoletræt. Jeg har altid hadet skolen,« forklarer Christian Rasmussen. Han fik en læreplads hos sin far efter at have ledt forgæves i 20 uger.

Mest gamle biler

Mens Toyotaerne og Chevroleterne i bygning 215 får lov at stå og gabe lidt endnu, ser det anderledes ud på værkstedet i 195. Her går de elever, som ikke har haft en praktikplads i en virksomhed, og arbejder. En af dem er Mahmoud Senounou. Han skal også til svendeprøve i slutningen af oktober, og han tror på, det kommer til at gå godt.

»Men der er lige nogle ting, jeg skal have på plads. Vi laver ikke så meget på nye biler i skolepraktikken. Vi laver mere gamle biler, så vi lærer ikke så meget om elektronikken. Det er det eneste, der lige står i vejen,« siger han.

Mahmoud Senounou fik afbrudt sit praktikforløb, da hans fagforening rejste en sag mod arbejdsgiveren, som lod ham arbejde over uden at betale for det. Men skolepraktikken har trods få opgaver været fin nok som alternativ, mener han.

»Nogle gange går man og keder sig. Hvis man havde været på en virksomhed, ville der være noget at lave hver dag. Ellers bliver man bare sendt hjem. Sådan er det ikke i skolepraktik. Der skal man bare stå og vente, til der kommer noget at lave,« siger han.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Virksomheden betaler uddannelsesstedet for den teoretiske del af uddannelsen og har selv ansvaret for den praktiske del.
»Men af erfaring ved vi, at det sgu ikke er det, de laver. De laver service eller skifter dæk. De bliver brugt som produktionsenhed. Og så kan de jo lave lige så mange reformer, de vil."

Kapitalismen, altid hensigtsmæssig og målrettet.

Tue Romanow, Flemming Scheel Andersen, Peter Jensen, Carsten Mortensen, lars abildgaard, Alan Strandbygaard, Rasmus Kongshøj, Torben Nielsen, Rune Petersen og Jesper Wendt anbefalede denne kommentar

Lad os endelig værne om disse højtbesungne søjler i samfundet, de er helt uundværlige. Ingen skat, intet ansvar og pengene bliver sendt ud af landet. Det lyder nærmest som en joke, og det er præcis hvad det er.

Det ville være rimeligt de smider en afgift der kan supplere de virksomheder, der rent faktisk vil Danmark.

Jeg har et buskort der kan hjælpe jer til grænsen.

Flemming Scheel Andersen, Carsten Mortensen, Claus Jensen, Alan Strandbygaard, Dan Johannesson og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Under moderne teknisk udvikling er 3 årig lærlingeudddannelse et år for langt. De unge føler, at de bliver brugt som slaver uden at lære noget. Der må sættes krav til virksomhederne og de må under kvalitetskontrol.

Carsten Mortensen, Alan Strandbygaard, Dan Johannesson og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Ivan Ziz

Kvalitetskontrol koster så en hulens masse i kroner, bureaukrati og papirnusserarbejde.
Bortset fra det, vil jeg gennemgnaske mine brugte underrør på, at et stort flertal af lærlinge bredt set udover alle de teknikske uddannelser faktisk lærer en hulens masse. De bemærker det bare ikke selv. Og 4 år efter kommer de faktisk ud fra en endt uddannelse og de ved en hel del.

Er ikke ekspert i det her men..

.. det siger næsten sig selv, at en virksomhed der laver en lærling kontrakt med en grundforløbs elev fra en erhvervsskole, skal vise hensyn til lærlingens læringsstil i uddannelsen, inden en virksomhed kan sætte en færdig uddannet svend med en højere løn, til i at arbejde indenfor et bestemt arbejd område.

Og det der er humlen i den gensidige 'problematik', for lærlingen der skal færdig uddannes såvel som virksomheden, der har en produktion der skal tages hensyn til og derfor tøver med at tage for mange lærlinge ind.

Men andre ord skal konceptet muligvis strikkes lidt anderledes sammen, så lærlingen sikres en bred læringsstil og også godt 'i perioder' må arbejde i en virksomheds produktion, så det kan svare sig at tage mange lærlinge ind.

Jesper Frandsen

Problemet er jo bare, kære ven, at INGEN producerer kassettebåndoptagere længere !

Problemet hører íkke kun til i det private erhvervsliv - også i det offentlige er produktivitetsmanien i forgrunden ... naturligvis i samspil med de svindende ressourcer på især social- og sundhedsområdet. Overalt anvendes elever og praktikanter, som retteligen bør have tid og plads til fordybelse, refleksion og faglig undren, faglig nivellering og forankring af teoretisk indlæring, som simpel arbejdskraft, hvor produktivitet og effektivitet er i forgrunden. Ganske enkelt perverst.

Information kunne supplere ovenstående dækning af erhvervsskolernes praktikforhold med en bred dækning af forholdene for praktikanter i den offentlige sektor.

Jesper Frandsen

Peter Jensen : "Problemet hører íkke kun til i det private erhvervsliv - også i det offentlige er produktivitetsmanien i forgrunden".
Ja, naturligvis er produktiviteten "i forgrunden", det er den vi lever af og kun den. Hvis ikke viden omsættes i produktivitet er den pågældende viden INTET værd i økonomisk forstand.
Hvis ikke vi har produktiviteten "i forgrunden" har heller ikke den "uproduktive" viden noget formål længere.
Hvor stammer denne foragt for produktionen fra ? Karl Marx roterer i sin Londonske grav !

Flemming Scheel Andersen

Effektivitet og billighed i alle samfundets sammenhænge, har vist at udhule netop ...samfundets sammenhænge.

En elev skal selvfølgelig også sættes ind i at være effektiv men ikke KUN det, nøjagtigt som en svends effektivitet også afhænger af han opsamlede viden og erfaring.
Den tid til at blive bedre burde ikke være i modstrid med firmaernes ønske om effektivitet, men en forudsætning.

Men service og dækskift foregår altså også i autobranchen og i et firma bidrager alle også til driften med de evner og resursen vedkommende har. Også eleven.

Det er jo de selvsamme politikere, som har opfordret til, at vi skal have så høje uddannelser som muligt. Selv sygeplejeske uddannelsen er gjort akademisk til ingen verdens nytte.

I offentlige er f.eks. HK´ene i større og større grad udskiftet med akademiker til den dobbelte løn for det samme arbejde. Igen til ingen verdens nytte.

Men det er altså ikke akademikerne, der får arbejdet gjort. Det er håndværkerne.

- Gad vist hvornår vi for uddannet den første akademi-tømre, som kan slå søm i på en akademisk måde ;o)

- Mon sømmet så sidder bedre fast?