Læsetid: 2 min.

Er det social ulighed, når arbejderbørn bliver arbejdere?

Når arbejderbørn fylder relativt mindre på universitetet end akademikerbørn, ser vi det normalt som et udtryk for ulige uddannelsesmuligheder. Men hvad hvis arbejderbørn bare hellere vil have en erhvervsuddannelse?
28. oktober 2013

Inden for mobilitetsforskningen er det helt centralt at beskæftige sig med om unge har lige muligheder for uddannelsesvalg, og – hvis mulighederne viser sig at være ulige – hvad årsagerne til disse uligheder så er. Der er samtidig en meget stærk tradition for at betragte forskelle i uddannelsesvalg som et udtryk for sociale uligheder.

Spørgsmålet er imidlertid, om det altid er korrekt at forstå det, at personer vælger forskellige uddannelser, som udtryk for socialt betingede uligheder i uddannelsesmuligheder. At arbejderbørn for eksempel har mindre sandsynlighed for at læse en videregående uddannelse end akademikerbørn, forstår vi normalt som et udslag af sociale uligheder, der giver akademikerbørn en række fordele, når der skal vælges uddannelse. Men det kan også forstås som forskelle i præferencer. Arbejderbørn har simpelthen andre præferencer og vælger for eksempel hellere en erhvervsuddannelse end akademikerbørn.

Er det socialt betinget?

Tilsvarende kan vi på universitetsniveau se, at arbejderbørn oftere læser praktisk orienterede akademiske uddannelser, end de læser mere traditionelle akademiske fag, selv når de har de samme gymnasiekarakterer som deres kammerater fra akademikerhjem. Er det så et problem, kan man spørge?

Det er vel lige så godt at arbejderbørn læser en lukrativ uddannelse på handelshøjskolen, end at de læser et traditionelt akademisk fag.

På den ene side er det et stort skridt fremad for disse unge, der får en uddannelse og en højere indkomst end deres arbejderforældre. På den anden side er forskellene i præferencer ikke helt uproblematiske i en samfundsvidenskabelig optik. De dækker nemlig over det relevante spørgsmål om, hvornår forskelle i præferencer for uddannelsesvalg er udtryk for et frit valg, og hvornår de er udtryk for, at unge har forskellige muligheder og forventninger, som i høj grad betinges af deres sociale baggrund.

Vi så gerne ligheden

Når vi i Danmark gerne vil have, at alle har lige muligheder for at vælge den uddannelse, som de har lyst og evner til, er det nemlig også ud fra et ideal om, at social baggrund ikke skal afgøre de unges præferencer.

Vi vil så gerne have, at de forskellige erhvervspositioner i Danmark besættes af et bredt udsnit af den danske befolkning. Det fremmer udsyn og social sammenhæng, når embedsstanden og kulturlivet består af personer fra andet end akademiker- og kunsterhjem, og når håndværkere kommer fra andet end arbejderhjem, for den sags skyld.

Ikke desto mindre fordeler unges præferencer sig ikke bredt, uafhængigt af deres sociale baggrund, men derimod ret forudsigeligt og socialt skævt.

Derfor er det samfundsmæssigt relevant at beskæftige sig med, hvorfor unge har forskellige præferencer, og med hvornår disse præferencer simpelthen er udtryk for forskellige interesser, og hvornår de er udtryk for socialt betingede uligheder i muligheder for uddannelsesvalg.

Jens Peter Thomsen er uddannelsessociolog på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det store problem er forskellen i livstidsindkomst. Om balancen så er forskudt i retning af håndværkeren eller den universitetsstuderende.

Hvorfor er det en dårlig ting hvis man gerne vil være håndværker f.eks.? Det er absurd.

Dog vil det da nok være bedst hvis unge kunne vælge frit - i begge retninger. På den anden side har eens opvækst jo uomtvisteligt betydning.

Så lad os uddanne ungdommen lige lidt længere i folkeskolen så vi sikrer os at alle har den ekstra balast. 15-16 år synes ret ungt at stoppe med skole.

Jørn Petersen

det er ligegyldigt hvad man vælger at lave i sit liv, problemet er når dem med en længere uddannelse mener de er mere værd for samfundet end håndværkerens.

Christian Svenstrup Harder, Claus Høeg, Morten Pedersen, Charlotte Korsgaard, Kristen Carsten Munk, Vivi Rindom, Majbritt Nielsen, Viggo Okholm, Jesper Wendt, Brian Pietersen og Malan Helge anbefalede denne kommentar

Jeg synes, det er en noget elitær diskussion. Hvad med i første omgang at få de unge til at vælge en uddannelse overhovedet.

Kristen Carsten Munk, Majbritt Nielsen og Svend Erik Povelsen anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

Forstår ikke hvordan det kan være så overraskende at børn spejler sig i de omgivelser de vokser op i. Er en masse mennesker man holder af håndværkere, er det ikke underligt at individet følger den prægning han eller hun har haft i sin opvækst.

Endelig er det vel fløjtende ligegyldigt om man vælger den ene eller anden vej, vi har jo behov for begge dele, og i sidste ende er det forhåbentlig kun et spørgsmål om hvor den enkelte finder det største mål af livskvalitet. Den implicitte fortælling, vi hører alle vegne for tiden, om at akademiske uddannelser "lissom" er lig med "det bedste valg", er tåbelig og ikke andet end en kulturel refleksion af den akademiske verdens selvbetagelse.

Vælg med hjertet, alle andre valg har det med at fucke op, eller kræver korrektion, senere i livet. Hjertet ved bedst.

Christian Svenstrup Harder, Morten Pedersen, Kristen Carsten Munk, Brian Pietersen, June Beltoft, Peter Andersen, Tue Romanow og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar

Vores folkevalgte politikere lægger for så vidt i deres politik op til et "uddannelses snobberi" , hvor det er finest at få en uddannelse, der kræver intellektuelle præstationer.

Er man vokset op i et miljø med videregående uddannelser , så bliver man vel blidt "hjernevasket " til, at man selv må følge trop og ligne ens forældre m v.

Er man fra et "arbejdermiljø" , så er der formentlig ikke en "hjernevask" der går ud på, at man absolut ikke må blive det samme som mor og far ??

Der bliver først "tålelige forhold" , når man får "snobberiet" fjernet og lader den enkelte følge sit eget hoved ( - efter grundig orientering om mulighederne for uddannelse).

I øvrigt , så følger børn ofte i forældrenes fodspor - se f eks de relativt mange "politiske familier", hvor politikeres børn nærmest er forudbestemt til at blive politikere ligesom mor og far.

Og i kunstnerkredse ( skuespillere, musikere o s v) , journalistkredse m fl er der ligeledes mange, som følger forældrenes fodspor.

Religion og politisk holdning følger også oftest forældrenes tilhørsforhold og filosofi.

Det er ikke så enkelt endda ????

Problemet er ikke det at arbejderbørn muligvis vælger at være arbejdere. Jeg har selv børn der har valgt en mindre akademisk uddannelse end vi, deres forældre har. Vi har stort set tvunget dem til at tage studentereksamen, men derefter valgte de en håndværkeruddannelse.

Det kan jeg ikke se noget forkert i.

Bortset fra de ekstreme yderste tilfælde, er der absolut intet galt med den sociale arv. Det der er galt er hvordan samfundets bedre stillede ser ned på "de nedre klasser", et fænomen som har, en tradition som formentlig er næsten så gammel som arten homo sapiens.

Et liv med økonomisk tryghed er næsten ikke mulig for andre end dem der tilhører den såkaldte "elite". Hvis ikke man er født med en sølvske i munden, er adgangen til et liv med høj løn og økonomisk tryghed - en højere uddannelse. Det er også hvad politikerne hele tiden prædiker om.

I virkeligheden er denne model naturligvis ikke bæredygtig, fordi som alt andet i vores univers, så er også denne mulighed begrænset. Er der nogen som for alvor mener at vi allesammen, hele vores næste generation, skal være DJØF'ere?

Hvad vores politkere anbefaler for at knække den såkaldte sociale arv er direkte nonsens og i allerhøjeste grad hyklerisk. Det er i virkeligheden intet andet end bare endnu et sideskud af "del og hersk" doktrinen. Ved at sætte, især arbejderklassens unge, op imod hinanden, lade dem konkurrere i kapløbet om den gode uddannelse, skyder man ansvaret over på dem og binder deres energi i en kamp om en plads i solen.

Alle de sidste reformer i undervisning sektoren har fulgt den samme linje: at gøre kapløbet endnu sværere, sætte gærderne højere, og tempoet op.

Det som nogle kalder for "uddannelses snobberi" er ikke andet end et afledningsmanøvre fra det virkelige problem vores samfund lider af: fordelingen af de kontante værdier og ressourcer. Den går fortsat den forkerte vej og det er hvad i sidste konsekvens vil bringe hele vores civilisation til fald.

Simon Jepsen, n n, Kristen Carsten Munk, Lars A. Bruun, Lise Lotte Rahbek, Flemming Scheel Andersen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Mig forekommer det, at det, som de folkevalgte kræver af ungdommen, først og fremmest er at stile efter mål, der kan kan tilfredsstille karrierepolitikernes egne honnette ambitioner.

Mads Kjærgård

I hvert fald en dårlig samfundsforretning, hvis en atomfysiker in spe, bliver håndværker blot fordi at hans far var det! Det handler vel om at udnytte det potentiale der er! Tankegangen er jo absurd og hører til i Danmark for 200 år siden, da den sociale mobilitet var næsten lig 0, for sådan skulle det helst være. Privilegierne skulle helst blive på de herskendes hænder. Var det ikke et udtryk for ulighed? Og er det ikke et udtryk for ulighed, hvis alle høje poster besættes af børn af de i forvejen privilegerede? Hvordan skal arbejderklassen så blive repræsenteret? Og hvorfor nu denne håndværker panik? For nogle år tilbage skulle alle helst have den højest mulige uddannelse således at vi kunne styrke konkurrencen og blive et videnssamfund. Er det fordi DA og DI imødeser en mulig lavere arbejdsløshed, som vil presse lønningerne?

Jørn Petersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Problemet er ret simpelt. Markedsgørelsen af almene kompetencer i samfundet! Det, som er akademikerens privilegium at beskæftige sig med, burde for en stor dels vedkommende på et simpelt niveau være almenheden bekendt, så den kan handle på indsigt frem for følelser - hvilket er den reelle sociale forskel i samfundet. Det handler ikke om, hvad man laver, men om man er oplyst nok til at kunne manøvrere til sit eget bedste i samfundet. Her har folkeskolen svigtet i årtier, fordi man på en eller anden måde er kommet til at betragte det at skulle lære som et overgreb på personligheden; men en selvberoende, for mindreværdskomplekser befriet borger, opstår kun, hvis man ved med sig selv, at man forstår, hvad der foregår i samfundet.

Flemming Scheel Andersen og Lennart Kampmann anbefalede denne kommentar

Meget vigtig diskussion,men for at den skal have effekt skal holdninger,normer og fordomme slå en gevaldig kolbøtte.
Men intelligens snobberiet et ret så kraftig og i dette snobberi glemmer man fuldstændigt de mange intelligenser og at den iøvrigt ikke er en statisk størrelse..

Hvad i alverden vil de fine stille op hvis arbejderne og de ufaglærte ikke fandtes?

Majbritt Nielsen

Hvad med at dem der forlader skolen, kan læse og regne?

Det ville da være en hurdel der er værd at gøre noget ved.

Kim Houmøller

At blive håndværker i dag er vejen til armod. Længere arbejdsløshedsperioder samt større nedslidning og ingen mulighed for tidligere pension. Nej - håndværker skal mine børn ikke være.

Håndværkere bliver uddannet i Polen og andre fjerne steder. Så hvorfor konkurrere på lave lønninger.

Lykkes det ikke at få en uddannelse, er karrieren som politiker en oplagt mulighed. Er snakketøjet i orden, kan det blive endog meget givtigt. Godt nok ingen betaling for overarbejde, men mange tillæg.

Ironi samt sarkasme kan forekomme!

Dorte Sørensen

En lille side bemærkning til - "Viggo Okholm
29. oktober, 2013 - 16:02 #
Meget vigtig diskussion,men for at den skal have effekt skal holdninger,normer og fordomme slå en gevaldig kolbøtte.
Men intelligens snobberiet et ret så kraftig og i dette snobberi glemmer man fuldstændigt de mange intelligenser og at den iøvrigt ikke er en statisk størrelse..
Hvad i alverden vil de fine stille op hvis arbejderne og de ufaglærte ikke fandtes?"

Det kunne også være en mulighed, hvis alle dem i middelklassen mv. der mener, at det burde være lettere og billigere at få nogen til at passe børn og gøre rent mv. - hvad med at anbefale deres egen børn til at tage/uddanne sig til disse job, som de mener er så vigtige.

Goddag - mit navn er Jacob F. Pontoppidan. Jeg søger studenterjob i ministeriet.

Goddag - mit navn er Jakob Jensen. Jeg søger studenterjob i ministeriet.

Hvem får jobbet?

Han får også karrieren.

Jakob Saaby og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Mogens Fosgerau

Pudsigt, at læse artikel og debattråd, hvor alle, inklusiv sociologen i artiklen, helt undgår at tale om evner. Den politiske korrekthed er stærk!

Hvis nu man forsøger sig med den, vel ikke helt sindssyge tanke, at visse uddannelser kræver flere boglige evner end andre, og at disse evner til dels er arvelige. Så skal der jo være forskel.

Mogens Fosgerau

Med al respekt for dit synspunkt, så er denne del undersøgt gennem en stor undersøgelse.

Det man fandt var; at trods gode eksaminer - altså ækvivalerende resultater, så var det et fåtal at børn fra lavtlønnede familier der fik job i fx centraladministrationen.

Et andet fænomen der gør sig gældende er den sociale selvopfattelse, som givetvis må differentiere.

Derfor er det vanskeligere for en fiskersøn fra Thyborøn at begå sig, end en departementschefs søn fra Herlufsholm.

Lad mig så lige for at imødegå de enkelte succeshistorier om arbejderbørn der dukker op, nævne at begrebet i USA defineres som superkids.

Noget helt andet som jeg finder beklageligt er, at respekten for håndværkeren, fiskeren, rengøringsassistenten ikke løftes. Og godskrives økonomisk.

Så den forskel du taler om kan vel, uden at der går skår af den vellønnede, godt finde et mere fornuftigt niveau.

Viggo Okholm og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Robert Kroll

Jeg er meget enig med og vil blot tilføje, at det er vel meget naturligt at man forsøger at sikre sit afkom dets overlevelse.

Hønemor "pikker" uafladeligt i jorden for at lære kyllingen at finde mad.
Kattemor læger jagt og dræb.

Vi mennesker er mere dynamiske og aflæser hvad vi tror der kan sikre vores afkom overlevelse.

Men vi burde også have løftet os en smule fra de primitive adfærdsmønstre og i fællesskab skabe rammer for vores afkom.

Rammer der sikrede et godt liv.

Indtil nu er det så vidt jeg kan se ikke lykkedes.

jens peter hansen

Peter Hansen. Da langt de fleste bare gik ud af folkeskolen for ikke så mange år siden var deltagelsen til kommunevalg rigtig høj. NU hvor 75% af en årgang går på gymnasiet er valgdeltagelsen rigtig lav. I København, hvor langt de fleste studerende bor er valgdeltagelsen på 54% mens den i udkantsområder som Struer ligger på 75% og i proletarkommunen Ishøj på 64%. Noget kunne tyde på, at de der ikke har fået de højere uddannelser trods alt er mere selvberoende end de akademiske fjumrestudenter.

Mogens Fosgerau

Erik Lang: Jeg er enig i, at social arv betyder en masse og på mange forskellige måder. I min tidligere kommentar siger jeg heller ikke andet.

Det jeg påpeger er blot, at der findes mere end social arv. Der findes evner, evner er arvelige og de betyder, også, noget for, hvor man ender mht uddannelse og job. Det burde være ukontroversielt.

Derfor må man forvente, at finde flere akademikere blandt akademikeres børn, selv i et samfund, hvor den sociale arv var sat ud af kraft. Derfor kan man heller ikke konkludere, at den sociale arv har stor betydning, blot ved at observere, at der er flere akademikere blandt akademikernes børn. Hvis man vil påvise den sociale arvs rolle, så må man have noget mere direkte evidens.

Mogens Fosgerau

Jeg er principielt enig med dig.

Men vi har et meget stor problem der hedder definitioner.

Du taler om intelligens - Jeg taler om flair - som et produkt at forældrenes faglighed.

Du taler om arv - Jeg taler facilitering -altså at et barn opvokser med ex pythagoras som noget selvfølgeligt.

Du taler sikkert også om motivation - Jeg taler om vedligeholdelsesfaktoren - som er de små successer der vedligholder den grundlæggende motivation.

Det betyder ikke at vi er uenige, men ser ind i problemet udfra forskellige vinkler.

Hvis det var ligeså fint at være tømrer som Cand. Phil., så var der ikke nogen problemer.

Det er de sociale rammer der skaber divergensen.