
Kystbanesocialisterne er flyttet ind i byerne. Stik modsat situationen i de andre nordiske hovedstæder står de røde partier til at udbygge magtbasen i de største byer ved kommunalvalget 19. november. Målingerne viser, at Københavns overborgmester Frank Jensen (S) og borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S) ikke alene er sikre på genvalg, men også fremover kan regne med at regere på baggrund af et endnu rødere flertal.
Umiddelbart kan mønstret virke åbenlyst: Socialdemokraterne har med en enkelt opsigtsvækkende undtagelse i 2002 i Aarhus regeret i Danmarks to største byer, så længe borgmesteren har været demokratisk valgt. Befolkningssammensætningen har dog ændret sig fundamentalt i de senere år. Arbejderne er i stort tal forsvundet, mens middelklassen er rykket ind med altaner, samtalekøkkener og biodynamik.
Da de store byfornyelsesprojekter blev sat i gang op gennem 1990’erne, forventede mange eksperter, at det politiske bykort ville ændre sig. At København og Aarhus ville blive omformet til parcelhuskvarterer på højkant, og at de røde kernevælgere ville stemme med fødderne, væk fra landets to eneste vækstcentre.
Danmark er undtagelsen
Men selv om københavnerne i gennemsnit er blevet rigere end folk i Schweiz, og både arbejdsløse og lavtlønnede i vid udstrækning er presset ud af kommunen, har partierne til venstre for midten formået at skifte de tabte arbejdervælgere ud med nye støtter i den højere middelklasse.
Den yderste venstrefløj tegner til i år at få et bedre kommunalvalg end ved selv højdepunkterne i 1970’erne. Ifølge en Gallup-måling kan Enhedslisten få helt op til 27 procent af stemmerne i hovedstaden. Fremgangen for Enhedslisten, der generelt står til at blive fordoblet i universitetsbyerne, er er alt andet end mainstream sammenlignet med landene omkring os.
I Oslo sidder det borgerlige parti Høyre tungt på bystyret med borgmester Fabian Stang i spidsen.
Stockholm er for længst blevet forvandlet til en borgerlig bastion og Moderaternas Sten Nordin viderefører blot den nye tradition for en blå ’ordförande’ i Skandinaviens største by. Også i Helsinki råder det borgerlige Nationalt Koalitionspartis Jussi Pajunen.
De blå borgmestres fremmarch er mest spektakulær i London, hvor den konservative Boris de Pfeffel Johnson – med det karakteristiske iltre boheme-hår – er blevet selve symbolet på storbyernes højreskred.
Det gamle havnekvarter East End er f.eks. blevet transformeret til en fancy enklave. Som afløser for ’Red Ken’ Livingston, der tilhørte Labours venstrefløj, udstiller Boris Johnson, at de røde partier ikke længere har monopol på metropolerne i Europa.
London er også netop det skræmmebillede, som Frank Jensen bruger i sin valgkamp med sloganet ’Her bor vi’. Han virker pinligt bevidst om tendensen i nabolandene og har udtalt utallige gange: »Vi skal aldrig blive som New York og London, hvor kun de allerrigeste kan bo.«
Flere kvikke kvinder
Venstre synes helt at have opgivet håbet om at ride med på den blå storbybølge. Ved sidste kommunalvalg kom næstformand Kristian Jensen (V) for skade at udtale, at »det bliver op ad bakke« og afskrev på forhånd – til stor frustration for de lokale partisoldater – muligheden for at vriste borgmesterkæderne fra Socialdemokraterne i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
I år erkendes nederlaget ikke før valget, men Venstre fokuserer på at vinde frem i de døde zoner af hensygnende stilstand i Udkantsdanmark.
Vækstzonerne er og bliver røde. Spørgsmålet er dog: Hvorfor skiller København og Aarhus sig ud fra nabolandene? Hovedforklaringen er, at yngre belæste kvinder i Danmark i altovervejende grad stemmer på de fire partier, der støtter den siddende regering. Og dét er netop dem, der flytter mod storbyerne – og senere i stigende grad vælger at blive boende, når de får børn.
To underliggende tendenser har betinget, at studinerne har kunnet kompensere for tabet af arbejdsmændene. For det første er uddannelsessystemet i Danmark blevet stadig mere centraliseret omkring de største byer, også langt mere sammenklumpet end i vores nabolande. For det andet har København og Aarhus haft en målrettet fokus på at skabe såkaldte blandede boformer med plads til mere og andet end liebhaverbyggeri, kombineret med investeringer i folkeskoler og cykelstier.
Den sociale ingeniørkunst har givet bonus i valglokalerne. Fremtiden tegner derfor lyserødt for København og Aarhus.
Centrum-venstre-partiernes overherredømme skyldes i dag og afhænger videre frem af evnen til at tiltrække kvikke kvinder.
Hvem har magten?
Seneste artikler
’Vi er ikke bare en flok magnettog-entusiaster’
13. november 2013Flere gange forudså Tom Gillesberg på sine valgplakater finanskrisen. Nu stiller han op til kommunalvalget med budskabet om, at bankunionen er ’EU-facisme’, der vil tage vores penge og liv. Men hvad har det med kommunalpolitik at gøre, og hvad er egentlig den røde tråd i budskaberne fra valgplakaten?I kommunen er alle kandidater grå
12. november 2013Røde kommuner udliciterer, og blå sætter skatten op. På områder, hvor man vil forvente, at partifarve spiller en rolle, er forskellene de seneste år blevet udvisket. Det skyldes stram statsstyring, siger borgmester, mens eksperter vurderer, at lokalpolitikkens stærke konsensusnorm er den væsentligste årsagI politik som i kærlighed: Vi vælger dem, der ligner os selv
7. november 2013Nydanskere sætter ofte kryds ved kandidater med samme etniske baggrund som dem selv. Det kan gøre det lettere for indvandrerkandidater at kommer ind i byrådene, vurderer professor
Det lyder jo lovende :-)
Det er for tiden op ad bakke for Venstre. Jeg kan trøste dem med, at det plejer at skifte på et tidspunkt. Snart vil det gå ned ad bakke - til en afveksling.
Det er jo også politisk korrekt at stemme på Socialdemokraterne, SF og Det Kulturradikale Højre (eller RV...). Og Østkøbenhavn (København øst for Ring 2) er jo de politisk korrektes højborg.
Der er så bare langt fra ord til handling, blandt de politisk korrekte, som Information dokumenterede for nyligt med en artikelserie, der omhandlede den latente racisme i Enhedslistens højborg, Nørrebro.
Det kunne også betyde : - at københavnerne ikke har det så godt - er mere utilfredse - er mindre personligt ansvarlige - at de forlanger mere af det offentlige - at lavindkomstgruppen er større - at uligheden er større - at kun 50 % er medlem af folkekirken , hm ! !
Eller, som antydet i artiklen, at feminismen har sejret og manden går på bodegaen - at der er flere under uddannelse, og de er socialister - at provinsbyen København er for københavnere, og de kan li` deres by.
Hvorfor ikke bare konstatere, at sådan er det bare.
Kunne et eller andet intelligensvæsen bistå mig og skabe et link mellem overskriftens "Socialisme" og Socialdemokratiet?
Leo Nygaard 30. oktober, 2013 - 13:43 siger:
" ...
Eller, som antydet i artiklen, at feminismen har sejret og manden går på bodegaen -
... "
det læser jeg ikke at artiklen antyder,
og feminismen har ikke sejret, det blir ikke i min heller ikke i din levetid.
@Ingrid Uma:
Hvis feminisme er lig med "envejsligestilling", hvor nutidens kvinder skal overkompenseres for den undertrykkelse, fortidens kvinder blev udsat for, så jo, så har feminismen sejret. Hvis der er tale om reel ligestilling; som f.eks. en reel fordeling af husets pligter og gøremål, så kvinder f.eks. også er med til at sætte hylder op; og at der skal flere kvinder ind i traditionelle mandejob (murer, tømrer, bilmekanikere), så ja, så bliver det hverken i min eller din levetid, at der kommer et gennembrud.
Feminisme er det samme som mandschauvinisme.
Det er da rart at erfare at landet har en smule gavn af de to største byer og de ikke kun trækker fordele og bevillinger fra vi andre.*SS*
Fx. London og New York har flere indbyggere end Danmark, så København er ikke en storby på niveau med dem.
På denne liste over britiske byer svarer Storkøbenhavn til en placering som nr. 5 mellem Leeds og Liverpool.
På denne liste over byer i USA svarer Storkøbenhavn til en placering som nr. 5 mellem Houston og Philadelphia.
Aarhus svarer til omkring nr. 15 på den britiske liste og nr. 63 på den amerikanske liste.
Kvikke kvinder ... ? Skulle gerne slå følge med kvikke karle, ellers blir det sq for kedligt
I den britiske by Manchester har Labour vist flertal:
http://www.manchester.gov.uk/councillors/name .
Kommunen har lidt over 500.000 indbyggere:
http://www.manchester.gov.uk/download/downloads/id/19015/a01_manchester_... .
Stormanchester har ca. 2,7 mio. indbyggere: http://www.manchesterconfidential.co.uk/News/The-2011-Census-Greater-Man... .
Dennis Baggers Laursen 30. oktober, 2013 - 14:20 siger:
" ...
Feminisme er det samme som mandschauvinisme."
er uenig i dit udsagn,
og hvilken tankerække kan lede til din konklusion?
Hur tænker du då?
som Mikael Wiehe ville spørge, her:
http://www.mikaelwiehe.se/text_hur_tnker_du_d.htm
@Ingrid Uma:
Medierne snakker hele tiden om at få flere kvinder på bestyrelsesposter, kvoter (som er lig med forskelsbehandling), og om at få flere mænd i traditionelle kvindefag som pædagoger, SOSU-medhjælpere m.m. Men hvor er debatten om at få flere kvinder til at blive smede, IT-ingeniører og bilmekanikere?
Der er heftig debat om at mænd skal tage sig mere af opvasken, rengøringen og madlavningen. Men hvor er debatten om at kvinden skal tage sig mere af bilen og opsætning af hylderne?
Og hvorfor er der ikke mere debat om hvor åbenlyst kvindeundertrykkende det er at rende rundt i højhælede sko? Højhælede sko er jo er det samme som et korset: ødelæggende for kroppen, blot for udseendets skyld. Og hvorfor er der ingen der nævner hvor diskriminerende det er i det hele taget, at kvinder skal bruge timer på make-up, mens mændene ikke skal?
Så længe disse emner ikke tages op, så er den aktuelle "ligestillingsdebat" ikke andet end kombineret kapitalistisk og feministisk/kvindechauvinistisk propaganda.
Dennis Baggers Laursen 30. oktober, 2013 - 16:00 siger:
"Medierne snakker hele tiden om ... "
medierne .... er ikke andet end ...
ikke andet end kombineret kapitalistisk og feministisk/kvindechauvinistisk propaganda.
Ja, en diskussion om mediernes rolle her er meget velkommen ...
Jeg mener at feminisme IKKE er " en kombineret kapitalistisk og feministisk/kvindechauvinistisk propaganda."
Mænd der tager sig af deres børn bliver mødt med rosende ord, og i kvindefag er de velkomne. Debatten er også om kvinder i mandefag, men de har ikke så stor velvilje som mænd i kvindefag. Læs her hvordan forskellen er:
http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/18764107
I forbindelse med præsidentvalget i USA 2008 sagde man, at Demokraterne ville vinde valget, om de så havde opstillet "a ham sandwich". Det samme kan man sige om overborgmesterposten i København. Frank Jensen fik i sin tid af sin besejrer til formandsposten, Helle Thorning-Schmidt, 'lov til' at kandidere, men det var nu vist mere partiet, end det var ham, der vandt.
Hvad angår Frank Jensens valgplakat, er det da noget af det mest besynderlige, jeg længe har set: En Frank Jensen iført en mørkeblå trøje står med korslagte arme foran en orange baggrund, mens der henover brystet på ham med kæmpeskrift og i versaler – inklusive udråbstegn! – står: "HER BOR VI!"
Nedenunder med en totalt kikset, krøllet 'håndskrift', står noget, som det er umuligt at aflæse på afstand.
Bortset fra at plakaten giver indtryk af en blanding af 1917 – dazumal – og røgfyldt bodega, signalerer den for mig snarere: Hold dig væk, du er ikke velkommen her.
Men ok, det er altså "London som skræmmebillede', der ligger bag udformningen? Det havde jeg godt nok aldrig selv kunnet aflæse. Og hvis Frank Jensen med plakaten vil sige, "Vi skal aldrig blive som New York og London, hvor kun de allerrigeste kan bo", har han efter min mening totalt ramt ved siden af, da den snarere signalerer: "Gated community. Keep out!"
Men han kommer jo alligevel til at vinde valget, uanset hvad. Skinkesandwich eller ej.
Set fra mit synspunkt var han at foretrække, frem for f.eks. Pind, da de begge stillede op.
Bare en smule facts - det er ikke rigtigt at kun de allerrigeste kan bo i London. Saadan er det i Paris hvor de fattige bor ude i forstaederne - men hidtil har det vaeret saadan at selvom du saa boede i Kensington hvor en ydmyg 2 vaerelses koster 20.000 kr. om maaneden i husleje - saa kunne du blive boende i dit kvarter hvis du roeg paa socialhjaelp. Kommunen betalte huslejen. Der kommer nu et loft - og det vil utvivlsomt begynde at tvinge mange fattige ud af London.
Ingrid Uma, 14.14 . Det var denne : "Hovedforklaringen er, at yngre belæste kvinder i Danmark i altovervejende grad stemmer på de fire partier, der støtter den siddende regering."
og er feminister. Selv om jeg er blevet klar over, at jeg ikke er klar over, hvad en feminist er, ud over det der står i ordbogen :-)
Mit indlægs detaljer skulle i øvrigt ikke tages så alvorligt. Mere en kommentar til at, her er så endnu en analyse med snæver interesse.
Leo Nygaard 30. oktober, 2013 - 17:21 siger:
" ....
og er feminister. Selv om jeg er blevet klar over, at jeg ikke er klar over, hvad en feminist er, ud over det der står i ordbogen :-)
... "
og alligevel mener du at alle de kvinder der stemmer på de fire partier er feminister?
Jeg undrer hvad "de" selv mener ... har ingen aning udover de få jeg har hørt udtale sig ...
For at forstå artiklen, må vi føret definere "socialisme". Helle Thorning siger selv hun ikke er socialist - men socialdemokrat.. Der burde da ikke være nogen forskel, men for en levebrødspolitikker er der åbenbart.
Før i tiden stod man sammen også i socialdemokratiet, der den gang var en del af arbejderbevægelsen. Modsat nu, hvor forskellige personer bruger de vælgere det stemmer på det parti, til at skabe en karriere for sig selv.
Som jeg ser det, var Anker Jørgensen Danmarks sidste socialistiske socialdemokrat.
De røde partier? Hvem er det?
Hvem er der tilbage?
Flere partier som jeg ikke har hørt om?
Til et spørgsmål om nogle nedskæringer - jeg nu har godt hvad var - kunne kaldes socialistisk politik, svarede Mette Frederiksen prompte: "Det må du spørge socialisterne om."
...så skulle det link vist være brudt.
Glemt - skal der stå
LTM har vel ikke noget belæg for hypotesen om de unge kvinder og de røde storbyer som han vil dele med os andre?
S og SF er ikke røde partier mere - i hvert fald ikke i folketinget.
Og folketinget har med deres detailstyring i høj grad sat lokalstyret ud af kraft.
Så man kan virkelig diskutere hvor rødt styret i de store byer i virkeligheden er.
Det er opløftende, at folkets vilje er rødt, det er nedslående, at folkets vilje ignoreres.
Det er måske også den konstatering folket har sandet, og hvilket forklarer, at Enhedslisten får næsten hver tredje stemme (!!).
Ingrid Uma - Du skal ikke undre dig. Det her er ikke videnskab og jeg generaliserer helt uden dokumentation : Mange feminister er socialistisk indstillet. "...yngre belæste kvinder........ stemmer på de fire partier". Altså er feminister i storbyen København med til at tegne billedet.
Der er nok længere mellem feminister i Herning.
I hvilken verden lever Lars Trier Mogensen egentligt? Prøver han for alvor at overbevise os at Socialdemokraterne er et rødt parti?
Storbyerne stemmer rødt, fordi mer' nu engang vil ha' mer'.
Det er godt, at der stadig er debat om, hvorvidt den enkelt skal have lov til at pkeje sin egen egoisme hensynslöst eller skal, (helst bör) väre led i fagbevägelse og parti. Mang-ler der imidlertid ikke et tredie alternativ af mere omspändende karakter: Mere end 200 år efter den franske borgerlige revokution har der nok väret en art nedrivning af kirker-ne til at blive alt andet. men den omvendte, mere bevidstgörende bevägelse: Gör dom-stolene til kirker og opläsningssteder for uendelige böger og manifester har endnu ikke vist sig.
Natuirligvis må den have gränser; noget må skulle bedömmes af saglige dommere og ju-rister, om det ikke også bör väre almindelige menneskers moral der skal repräsenteres.
På et eller andet tidspunkt må den dominerende nyttefunktion og alt hvad den medförer miste denne dominans, hvorefter kunstnere sikkert gerne vil udsmykke b yg-ningerne og skabe et smukt og frit miljö for opläsere, musikere, retsfilosoffer og tyve-knägte af ideologisk eller pålydende karakter. Er det så en del af det gudssamfund, som ligger og rumler i hovedet på politiske filosoffer og fremtidsforskere, eller har vi det allerede, som opfyldelse af blot en fammel materiel eskatologi - altså fremtidshå-bet, oprindeligt efter döden. I det perspektiv kan den der stjäler ses som en libeealist. som bryder uskrevne love i den nye form for retssamfuns, for at tilpasse sig den foräl-dede alderstegne liberalist Adam Smiths ideologi. Tilbage bliver naturligvis, om tilhän-gere af disse kedsommeligt materialistiske alderstegne og brutalt materialistiske ideo-logier, eller rettere dem der er bundet af dem i praksis, for at der kan skabes nok mad til föden, vil kunne acceptere denne helt nye ideologi i retssamfund, altså hvor ensret-tende kedsommelighedens ideologier er. Teknologien skaber dog mulighed for stor fornyelse, også i retsstat og retssamfund.
"I år erkendes nederlaget ikke før valget, men Venstre fokuserer på at vinde frem i de døde zoner af hensygnende stilstand i Udkantsdanmark."
En dødfødt økonomisk politik har sin rette plads i døde zoner.
Dennis Baggers Laursen
30. oktober, 2013 - 16:00 #:
"Og hvorfor er der ikke mere debat om hvor åbenlyst kvindeundertrykkende det er at rende rundt i højhælede sko? Højhælede sko er jo er det samme som et korset: ødelæggende for kroppen, blot for udseendets skyld. Og hvorfor er der ingen der nævner hvor diskriminerende det er i det hele taget, at kvinder skal bruge timer på make-up, mens mændene ikke skal?".
Skal og skal; de ka´ vel li´ sig selv, og at være dejlige - sådan rigtig feminine.
Tja i Paris er der 21 borgmestre. En for hvert arrondissement og så hele Paris. De 11 er fra socialistpartiet og en fra de grønne. Paris samlende borgmester fra 2001 Bertrand Delanoë er også fra socialistpartiet.
Artiklen skriver om storbyer og nævner Oslo og Helsingfors, ja så er det klart at Køwenhavn også kommer til at ligne en storby. Sammenlignet med Paris er den nu nærmere Nørre Snede.
Hold op,
hvor er jeg træt af at høre og læse om farver, når det gælder kommunal-politik!
Alle partier har forhåbentligt hele farvepaletten, da der er regionale hensyn, særheder og egenarter!
Ved kommunal-valg har jeg hele mit liv stemt 'personligt' fra Konservativt til SF - ikke p.g.a. partipolitik, men fordi jeg ønsker, at de personer, der skal lede en kommune KAN og VIL samarbejde med alle - altså ingen opposition, kun samarbejdspartnere!
øh, I Berlin hedder overborgmesteren altså dette:
http://da.wikipedia.org/wiki/Klaus_Wowereit
Og han er altså fra SPD!
Lars Trier Mogensen overser totalt dette:
Den svenske, norske og engelske erhvervsstruktur er meget anderledes end den danske. I Danmark f.eks. lå (ligger) industrierne i byerne; derfor blev de røde, eller i hvert fald socialdemokratiske. I Norge og i Sverige ligger (lå) industrierne udenfor byerne, f.eks. de store savværker i Nordnorge og i Nordsverige. Derfor blev disse områder i disse lande røde; eller socialdemokratiske. Og det samme er for så vidt tilfældet i England/UK. City i London har altid stort set været borgerlig; Londons opland har altid været konservativt område: det har vel kun været områderne omkring The Docks (Havnen) som har været domineret af havnearbejdere. Og nu bor der rige folk der hvor der tidligere boede havnearbejdere.
Mht. Helle Thorning, ja så er hun altså en ægte socialdemokrat; de - og partiet Socialdemokraterne - har nemlig altid været kapitalens forvaltere. Og socialdemokraterne vil gøre meget for at der ikke kommer ægte socialisme. Altså hvor folket (hvad det så end er? bestemmer over ---- produktionsmidlerne....
Også indgå alliancer med finanskapitalen om at sætte de unødvendige udgifter ned eller helt afskaffe dem; og de er altså, ifølge finanskapitalen: udgifter til dagpenge, kontanthjælp, syge, gamle og handicappede. Ingen profit giver dette jo til virksomhederne...
Og : jo færre penge, jo rødere - bortset fra visse dele af intelligentsiaen som har fattet sagens rette sammenhæng, men de er jo mest kystbanesocialister.
Permakultultur NU - i nærmeste fremtid er os ok
Artiklens forfatter overser en vigtigt mellemliggende variabel: veluddannede kvinder stemmer ikke på det man lidt misvisende kalder de røde partier, fordi de er veluddannede kvinder, men fordi de er offentligt ansatte.
Mange undersøgelser har bekræftet, at kvinder ikke stemmer mere "rødt" end mænd i kraft af deres køn, men i kraft af, at kvinder oftere finder ansættelse i den offentlige sektor. En pointe, man måske burde have haft med i analysen...