Læsetid: 3 min.

Stramt dansk CO2-budget frem mod 2050

Danmark har udledt så meget CO2, at de rer meget lidt plads på CO2-budgettet fra 2021 til 2050. Det viser en ny rapport fra den grønne tænketank Concito, der kalder på en politisk klimaplan for perioden efter 2020
Hvis man i 1990 havde sagt, at 50 procent af al el skulle komme fra vindmøller, havde man rystet på hovedet. Dengang kostede det over tre kroner i statslig støtte per kilowattime produceret på en vindmølle, og i dag er det stort set konkurrencedygtigt med kul, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Jakob Dall

2. oktober 2013

Hvis Danmark skal nå det international mål om at reducere CO2-udledningen med 80-95 procent i 2050 i forhold til niveauet i 2000, skal vi holde os inden for et meget stramt CO2-budget, viser beregninger fra den grønne tænketank Concito. CO2-budgettet er den samlede mængde CO2, som Danmark må udlede, hvis vi skal nå reduktionsmålet. Vi har allerede brugt knap halvdelen af budgettet, så fra 2021 til 2050 må Danmark kun udlede 760 mio. ton CO2, vurderer tænketanken. Til sammenligning har vi på kun 12 år (2000-2012) udledt hele 933 mio. ton.

»Det er meget voldsomt, og det kan kun lade sig gøre, hvis vi allerede nu går i gang med at lægge en plan. Vi skal have delmål for 2030 og 2040, og man er virkelig nødt til allerede nu at gå i det politiske værksted og tænke over, hvad man vil gøre,« siger direktør i Concito Thomas Færgeman. Han er glad for regeringens plan om at reducere udslippet af CO2 med 40 procent i 2020, men hvis Danmark skal nå 2050-målet, måklimaindsatsen ikke falde i tempo i årene efter 2020, forklarer han.

»Det er et meget stort skridt, vi tager, hvis regeringen kommer i mål med sin 2020-målsætning, men det skal være det første store skridt af en række store skridt, der skal tages med samme tempo,« siger Thomas Færgeman. Concito skriver, at Danmark er nødt til at reducere CO2-udslippet med 3,5 procent om året, hvert år fra 2021 til 2050, hvis vi skal nå i mål.

Skylder ikke nogen noget

Klimaordfører for Socialdemokraterne Pernille Rosenkrantz-Theil er ikke overrasket over de nye beregninger. Hun oplyser, at regeringen »så småt er gået i gang« med at lægge en plan for tiden efter 2020.

»Når vi har sat en målsætning op om at være fossilfri i 2050, som regeringens har, kræver det nogle relativt drastiske forandringer. Men jeg vil erindre om, at med den energiaftale, vi lavede sidste år, lykkedes det os med én aftale at reducere med 34 procent,« siger Rosenkrantz-Theil. Hun tror på, at målet kan nås.

»Hvis man i 1990 havde sagt, at 50 procent af al el skulle komme fra vindmøller, havde man rystet på hovedet. Dengang kostede det over tre kroner i statslig støtte per kilowattime produceret på en vindmølle, og i dag er det stort set konkurrencedygtigt med kul,« siger hun.

Hos Dansk Folkeparti er tonen anderledes nonchalant.

»Det her er ikke et problem, Dansk Folkeparti skal finde en løsning på. Det er regeringens ambition, at vi skal reducere så meget, « siger klimaordfører Mikkel Dencker.

»Selv hvis Danmark holdt om med at eksistere i morgen, forandrer det jo ikke noget for klimaet. Hvis man mener, at klimaforandringerne er menneskeskabte – det mener mange, men der jo stadig forskere, dertvivler – så er det alle lande, der skal bære byrden. Vi skylder ikke nogen noget,« siger Mikkel Dencker, der foreslår, at FN danner rammen om internationale klimaaftaler.

Alle sektorer i spil

Klima- ogenergiminister Martin Lidegaard (R) kan ikke løfte sløret for regeringens klimaplaner, men siger, at der i øjeblikket er forhandlinger internt i regeringen om en fremtidig klimalov.

»Vi regner med at fremsætte en klimalov i februar, der selvfølgelig har et perspektiv, der rækker ud over 2020. Det er klart, at klimaindsatsen ikke stopper i 2020,« siger Martin Lidegaard.

Concito peger især på transport- og landbrugssektoren som områder, hvor der skal findes reduktioner.

»Den officielle danske vurdering fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi, red.) er, at den danske udledningen stiger efter 2020. Udledningen stiger i transportsektoren og den er status quo i landbruget, og der er ikke nogen plan for, havde man skal gøre. Det er helt åbenlyst, at når transporten står for en fjerdedel af vores udledning, og vi skal reducere med 90 procent, er vi nødt til at gøre noget ved den,« siger Thomas Færgeman.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Holger Nielsen

Klip en tå og skær en hæl

Komplet korrumperede beregninger. Det er derudover så rodet, at man ikke engang kan følge rationalet bag beregningerne.