Læsetid: 2 min.

Thorning sætter Lykketoft i dilemma

Folketingets formand er af sin partiformand havnet i et politisk delikat dilemma: Ønsker Lykketoft at føje toppen af regeringen eller imødekomme et flertal af Folketinget
29. oktober 2013

Vi kender det alle sammen: Det ubehagelige brev, man bare ikke ønsker at åbne. Oftest plejer det at være en rudekuvert med en regning, men for Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), kommer de ubehagelige breve nu også uden ruder.

I sidste uge modtog Mogens Lykketoft et brev på fire sider – underskrevet af formændene for de tre regeringspartier – Helle Thorning-Schmidt (S), Margrethe Vestager (R) og Annette Vilhelmsen (SF) – samt finansminister Bjarne Corydon (S).

Heri fremgik det, at de fire topministre ønskede, at han tog stilling til, hvorvidt Rigsrevisionen i sin kommende undersøgelse af den såkaldte ’solcellesag’ skal have mulighed for at undersøge det lovforberedende arbejde i Klima- og Energiministeriet.

Inden brevet blev sendt, havde finansministeren angiveligt forsøgt at få oppositionens leder, Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, som medunderskriver, men det takkede han pænt nej tak til. Og dårligt havde Mogens Lykketoft nået at finde brevåbneren frem, før den borgerlige del af oppositionen mente, at det var »uhørt«, at regeringstoppen ikke ønskede at lade Rigsrevisionen kigge udarbejdelsen af loven efter i sømmene. Først mente et folketingsflertal, at de fire ministre skulle tildeles en »næse« for at ville forhindre Rigsrevisionens undersøgelse, og senest ønsker selvsamme flertal nu, at ministrene skal hasteindkaldes til et samråd i Klima- og Energiudvalget, hvor de ønsker svar på, hvorfor ministrene ikke ønsker at lade embedsmændene fra den uafhængige kontrolmyndighed få adgang til ministeriets materiale.

Føjer formanden flertallet?

Men hvad der nu er blevet en diskussion af den konkrete sag, begyndte i regeringen som en principiel diskussion om de forskellige institutioners rolle i demokratiet: Skal Rigsrevisionen rode rundt i ministeriernes første, interne drøftelser og lovudkast, eller skal Rigsrevisionen først kontrollere, om de vedtagne love og regler rent faktisk bliver forvaltet korrekt af ministre, embedsmænd og myndigheder?

Topministrene håbede på, at Lars Løkke Rasmussen kunne overtales til at bakke op om afvisningen af Rigsrevisionens gennemgang af det lovforberedende arbejde, når Venstres formand gør sig forhåbninger om at overtage nøglerne til Statsministeriet og embedsapparatet på Slotsholmen efter et folketingsvalg. Der kunne være sammenfaldende interesser med oppositionens leder, lød den åbenlyse analyse i regerings-toppen. Men i stedet har Venstre brugt minister-brevet til at fjerne fokus fra partiformandens repræsentation i klimaorganisationen Global Green Growth Institut.

Samtidig bliver regeringen nu mistænkt for at ville skjule sandheden om, hvordan embedsmændene i Klima- og Energiministeriet ikke opdagede, at de var i gang med at lave et hul i loven om tilskud til opsætningen af solceller. Et hul, der potentielt kommer til at koste staten millioner af kroner.Foreløbig har Mogens Lykketoft skaffet sig selv lidt betænkningstid, før han svarer: Han har bedt om at få undersøgt, hvilke fortilfælde der har været for, at Rigsrevisionen har undersøgt det lovforberedende arbejde.

Men det er noget af et delikat, demokratisk dilemma, statsministeren har sat sit partis nestor i: Ønsker han at imødekomme ønsket om at minimere Rigsrevisionens undersøgelse, eller bliver han nødt til at følge flertallets ønske om at give fuld adgang til alle dokumenter? Det forventes dog, at Mogens Lykketoft snarest muligt vil sætte sin underskrift på et svar til ministrene for at få afsluttet den debat, som regeringen aldrig fik gjort principiel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Feder
Anders Feder anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Loftkjær

Her har vi eksempel på, hvorfor en siddende regering ønsker et frirum i forhold Offentlighedsloven, som træder i kraft d. 1. januar. Man prøver endog at gøre arkitekten Lars Løkke Rasmussen bag den øgede lukkethed i
Offentlighedsloven til medsammensvoren.

På ny er det lykkedes regeringen at ændre fokus fra en moralsk tvivlsom oppositionsleder til en presset regering, som ikke formår at føre en troværdig politik.

Hvilken ret kan regeringen skjule sine fejltagelser for folket? I dette tilfælde en fejltagelse, som begunstiger få skatteborgerne på bekostning af de øvrige?

Rumlen i Folketinget synes at være, at flere fejltagelser kræver mere lukkethed.

Hensynet til almenvældet kræver det modsatte!

Anders Feder, Per Jongberg, Lene Christensen, Hugo Barlach, Tue Romanow, Dan Johannesson, Lars Jorgensen, Jette M. Abildgaard, Kalle Nielsen, Torben Selch, Lykke Johansen, Karsten Aaen, Claus Jørgensen, Janus Agerbo, Erik Jensen , Mandatar Torben Wilken, Morten Lind, Jens Falkesgaard, Brian Pietersen, Flemming Scheel Andersen, Britta Hansen, erik mørk thomsen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brian Pietersen

jo mere uddannet de er inde på borgen.... jo værre bliver vores land....

max 4 år i tinget---- ..og så ud og bliv ude...... tak.

Lykke Johansen, Rune Petersen, Rasmus Kongshøj, Lene Christensen, Peter Nielsen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Frederik Kortbæk

For mig at se bliver Mogens Lykketoft nødt til det, at følge flertallet i Folketinget (hvad ellers ?). Han repræsenterer Folketinget og ikke regeringen. Lykketoft har eller burde have pondus til at slå i bordet overfor regeringen. Det juridiske feinscmekkeri er uden betydning og virker søgt af regeringen at fremføre i den sammenhæng. Denne sag kan igen opfattes som et udslag af, at vi snarere har et teknokrastyre og ikke demokrati i Danmark.

Lene Christensen, Tue Romanow, Lykke Johansen, Helene Nørgaard Knudsen, Claus Jørgensen, Marianne Rasmussen, Janus Agerbo, Tom Paamand, Flemming Scheel Andersen, Britta Hansen, Morten Lind og Lars Dahl anbefalede denne kommentar
Peter Andersen

If the misery of the poor be caused not by the laws of nature,
but by our institutions, great is our sin.
- Charles Darwin

Claus Høeg, Rasmus Kongshøj, Sven Elming, Lars Jorgensen, Janus Agerbo og Morten Lind anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

I brevet "fremgik det, at de fire topministre ønskede …", men hvem har rent faktisk forfattet brevet?

Mit gæt er Departementschef&Co i Finansministeriet.

Anders Feder, Rune Petersen, Claus Jørgensen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Vi bør nok alle skrive til Lykketoft, at vi er hans bagland, Folket, og at vi ønsker, at han sørger for at relevante uundersøgte sager bliver undersøgt - også denne. Lykketoft, er i den henseende demokratiets vogter, og skal agere på vores alles vegne.

Anders Feder, Lene Christensen, Jette M. Abildgaard, Kalle Nielsen, Arne Lund, Britta Hansen, Morten Lind og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar

At der overhovedet kan være tvivl, tyder på et uklart regelsæt for folketingets virke.
Dette erkendt, må Formanden selvfølgelig følge flertallet.

Lykke Johansen, Flemming Scheel Andersen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar

Leo

At der overhovedet kan være tvivl, tyder på et uklart regelsæt for folketingets virke.
Dette erkendt, må Formanden selvfølgelig følge flertallet.

Det tricky er at det er sådan set ikke Folketinget der har mandatet her - eftersom Rigsrevisionen formelt netop er uafhængig af Regering og Folketing(-sflertal). Det er - ihht. loven - Folketingets Formand der (sammen med næstformændene) skal træffe afgørelser ift. aktindsigtspørgsmål. At det så vil være usmart politisk at ignorere et folketingsflertal, ja absolut.

"Samtidig bliver regeringen nu mistænkt for at ville skjule sandheden om, hvordan embedsmændene i Klima- og Energiministeriet ikke opdagede, at de var i gang med at lave et hul i loven om tilskud til opsætningen af solceller" siges det i artiklen ovenfor.

Men hvis "skylden" ligger hos embedsmændene, så er der vel politisk set INGEN GRUND til at skjule sagens rette sammenhæng ??

Kan det mon være, at en undersøgelse vil vise, at det er ministeren , der har sat sig ud over advarsler , råd og vejledning fra embedsmændene ??? ( Så giver det mening for regeringen at ville skjule sammenhængen ?)

Jette M. Abildgaard

Lars Dahl,

Du har hermed faaet jobbet, som den der starter foelgende brev.....i aften d. 29.10.2013:

Kaere Mogens Lykketoft,

Da vi alle er dit bagland - Det Danske Folk, beder vi dig omgaaende goere som vi oensker, nemlig at sørge for at relevante uundersøgte sager bliver undersøgt - inklusive denne sag!

Dette boer ske omgaaende.

I demokratiets navn,

med venlig hilsen

Det Danske Folk

Underskrift nr. 1 Jette M. Abildgaard

Du vedhaefter en kopi af sagen og, sender den som kaedebrev paa Linkedin, Facebook, Twitter og, hvad du ellers kan finde af netvaerk og, hver gang et menneske skriver under som nr. 10.000 paa listen, saa har vedkommende pligt til at printe hele molevitten ud og sende det anbefalet til Hr. Lykketogt og, starte naeste kaedebrev....

Saadan bliver I blot ved, indtil ALLE har skrevet under og, demokratiet er oppe at koere igen.....

Jeg kan ikke da jeg ikke har hverken stemmeret eller vist retten til at leve i mit faedreland, saa du faar hermed jobbet med at starte....jeg sidder bare her og undlader at forsoege at holde min mund....

Kom saa Danskere.....faa det demokrati retur og, det kan ikke gaa hurtigt nok!!!

Helle og Lars er 2 alen ud af et dårligt stykke, de voldtager begge den Danske befolkning for selv at få fordele, i form at fede jobs i internationale organisationer, hvor lønnen jo er skattefri.

Brian Pietersen, Lene Christensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Mogens Højgaard Larsen

Slående tavshed i de øvrige medier...

P1 havde dog en kort gennemgang af sagen i dag.

Brian Pietersen, Lene Christensen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar

"Ønsker Lykketoft at føje toppen af regeringen eller imødekomme et flertal af Folketinget" - eller sagt på en anden måde - ønsker han at stå som en
nikkedukke og tro partisoldat, eller ønsker han at bevare et eftermæle som en respekteret politiker.

Vibeke Rasmussen

'I stand corrected', som man siger på udenlandsk. Her gættede jeg på, at det måtte være Finansministeriets departementschef, der havde forfattet brevet, men ifølge Sigge Winther Nielsen er det Statsministeriets, der står bag:

'Thornings højre hånd får regeringen på glatis':

"Den store joker er den rapport, Folketingets formand arbejder på i øjeblikket.

Vil den give ministrene ret i, at Rigsrevisionen har overskredet en grænse? Måske, men i sidste ende er det blevet et politisk spil – her hjælper juristernes ord ikke regeringen meget.

Eller Kettel Thomsens foretagsomhed."

Vibeke Rasmussen

Fra Sigge Winther Nielsens indlæg:

"På de interne linjer har [Christian Kettel Thomsen] længe argumenteret for, at der skal være rum til at udvikle politik i det lovforberedende arbejde – uden at interne dokumenter kan læses i pressen dagen efter.

Og hvis Rigsrevisionens undersøgelse af solcellesagen blev normen, ville dette fortrolige rum komme i fare.

Den nye rigsrevisor Lone Strøm blev derfor af flere departementschefer gjort opmærksom på, hvordan de så situationen.

Og det blev her angiveligt gjort klart af Kettel Thomsen, at det ville få konsekvenser, hvis en omfangsrig granskning af forarbejderne til lovgivningen om solceller blev iværksat.

Hun kunne regne med et »principielt brev« underskrevet af departementscheferne fra Statsministeriet, Skatteministeriet og Klima- og Energiministeriet. Det ville vel ikke være rart at tage en sådan debat, måtte hun forstå.

Flere topembedsmænd beretter, at Statsministeriets departementschef har været overordentlig interesseret i denne sag.

Så interesseret, at Kettel Thomsen valgte at optrappe konflikten med et brev i stedet for at holde diskussionen inden døre, hvad flere mener, han skulle gøre.

Der er dog mere på spil end blot solceller for topcheferne i centraladministrationen. Dels har kredsen af departementschefer villet sende et utvetydigt signal til en ny rigsrevisor om, at hun ikke skal udvide sit territorium til at omfatte deres arbejde med at udvikle politik.

Dels at flere departementschefer har været sure over, at Lone Strøm i deres øjne har været lidt for medieglad.

De hæfter sig ved, at Rigsrevisionen for første gang i historien har afholdt to pressemøder med hård kritik af centraladministrationen. Senest om de omdiskuterede ejendomsvurderinger med Strøm i spidsen."

@ Jette M. Abildgaard. Jeg er ikke tilhænger af kædebreve. Men jeg véd, at man selv, og hver for sig kan skrive til Folketingets politikere. Mails er ikke meget bevendt. De lægges i Folketingets postmappe, hvor medlemmerne så kan bladre rundt, hvis de har lyst. Så der skal post til.
Når jeg skriver plejer det at være snailmail til f.eks. Lykketoft og gruppeformændene/-kvinderne eller udvalgsformænd/-kvinder.
Sehr teuer, aber ..

Jette M. Abildgaard

Lars Dahl,

Heller ikke jeg bryder mig om kaedebreve Lars.....men, er fakta her ikke, at 10.000/100.000 eller 1.000.000 enslydende breve...som netop er sendt med snail mail, har en meget stoerre effekt, end hvis kun du og jeg sender hver vort individualle brev til Loekketoft?

Og, noget helt andet er......jeg ved ikke med din tillid til menneskene i den Danske regering, men min ''tillid'' har det paa nuvaerende tidspunkt saadan, at jeg tror det er allerbedst at sende kun et brev....meget kortfattet, men i mange, mange eksemplarer...mest fordi jeg efterhaanden har mine tvivl om, at menneskene bag borgens mure vist ikke har saa mange brikker at flytte rundt med.....men naar de faar nogle millioner enslydende breve, da er haabet om at brevet rent faktisk overlever, bliver laest og forstaaet en anelse stoerre....