Læsetid: 4 min.

Traumatiserede flygtninge kommer i klemme

Kommunernes indsats for flygtninge med traumer er præget af manglende retningslinjer, evalueringer af indsatsen og samtænkning mellem centrale aktører og sundhedsvæsenet, viser undersøgelse blandt kommunerne selv. Kommunernes Landsforening og Dansk Flygtningehjælp håber på forbedring efter lovændringer
Nogle kommuner er dygtige og har klædt sig godt på til opgaven, men der er også mange, som mangler viden, redskaber og specialiserede tilbud i mødet med traumatiserede flygtninge, mener Dansk Flygtningehjælp.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

19. oktober 2013

Når flygtninge kommer til Danmark med traumer i bagagen fra krig, tortur og flugt, bliver de langtfra mødt af den sammenhængende, tværfaglige indsats på tværs af kommunernes sociale myndigheder, beskæftigelsessystemet og sundhedsvæsnet, som er forudsætningen for at hjælpe dem. Det er konklusionen på en undersøgelse, der afdækker indsatsen for traumatiserede flygtninge i 96 af landets 98 kommuner.

»Undersøgelsen dokumenterer, at det er meget vilkårligt, hvad der foregår ude i kommunerne. Nogle er rigtig dygtige og har klædt sig godt på til opgaven, men der er også mange, som mangler viden, systematik og redskaber, samt specialiserede tilbud, når de så har fået afdækket de traumatiserede flygtninge,« lyder vurderingen fra Mette Blauenfeldt, leder af Dansk Flygtningehjælps Center for Udsatte Flygtninge.

Problemerne dækker bredt, men især den indledende screening af flygtningene er for mangelfuld, viser den del af undersøgelsen, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunale aktører på beskæftigelsesområdet og det sociale område. Tre ud af fire af de adspurgte mener direkte, at screeningen er utilstrækkelig, og kun hver femte kommune har retningslinjer for, hvordan de skal foregå. Og på det overordnede plan er holdningen ikke meget bedre: 72 procent af svarene er uenige i, at »kommunens indsats for flygtninge med traumer er helhedsorienteret og koordineret«, står der i rapporten, som er bestilt af Social-, Børne- og Integrationsministeriet.

Samtidig afdækker undersøgelsen, at samarbejdet mellem kommunerne og »de sundhedsfaglige aktører«, der dækker de praktiserende læger, psykiatere, sygehuse og særlige behandlingstilbud for traumatiserede flygtninge, heller ikke fungerer: »Koordineringsudfordringerne er store mellem det kommunale system og de sundhedsfaglige aktører,« lyder konklusionen, der er nået efter en række interview med aktører fra begge sider.

Ifølge Lars Larsen fra analysevirksomheden LG-Insight, der har lavet undersøgelsen, bunder problemerne i, at kommunerne og sundhedssystemet kommer til at trække i hver sin retning: »Sundhedssystemet vil gerne have ro. Samtidig er kommunerne underlagt nogle lovkrav, og derfor skal de hurtigt have en afklaring og en afslutning på nogle behandlinger. Derfor presser de hinanden i de to systemer, og det går så ud over borgeren,« siger han.

Kommuner ’shopper’ rundt

I dagens kronik skriver læge Ellen Ryg om den 46-årige iranske kvinde Mina, som hun mødte på behandlingscentret Dignity – det tidligere Rehabiliteringscenter for Torturofre og et af de mest specialiserede behandlingssteder for traumatiserede flygtninge.

»Hun er stolt og velbegavet, og nægter at fremtræde som et ynkeligt, underdanigt individ over for de hundredvis af forskellige sagsbehandlere, som hun har haft kontakt med«, skriver Ellen Ryg om kvinden, der kom til Danmark efter at være blevet stukket ned med en bajonet under en demonstration mod det iranske præstestyre og efterfølgende torteret i fængslet.

Mina har siden sin ankomst forsøgt at komme til at studere i det omfang, hendes psykiske og fysiske men tillader det. Desværre har forløbet været præget af uenighed mellem forskellige aktører om, hvor slemt hun egentlig er ramt af PTSD.

I første omgang kunne hun ikke få revalidering, da hendes arbejdsevne blev vurderet til at være for nedsat til at gennemføre en uddannelse.

Men da hun sidenhen skulle have bevilliget førtidspension, så hun kunne få et skånejob, blev hun vurderet igen i de kommunale sociale nævn. Her var konklusionen, at hun kun havde PTSD i mild grad, skriver læge Ellen Ryg i kronikken om Mina, der siden har været igennem flere arbejdsprøvninger og i dag søger fleksjob.

Ifølge Lars Larsen fra LG-Insight er det en udbredt opfattelse blandt de interviewede behandlingssteder i undersøgelsen, at nogle kommuner ’shopper’ rundt i behandlingssystemet, indtil man finder en aktør, »der vil stille den diagnose, kommunen mener er korrekt«: »Men kommunerne kritiserer omvendt også det sundhedsfaglige system for at være for diffust og for at have for stor variation i forhold til, hvor mange diagnoser de stiller. Og begge er med til at trække nogle af de her sager i langdrag. Der må man få etableret en tillid mellem systemerne,« siger han.

I Kommunernes Landsforening (KL) kan chefkonsulent Birger Mogensen fra KL’s kontor for arbejdsmarked og erhverv, der også varetager integrationsopgaver, godt genkende undersøgelsens problemstillinger. Af samme grund arrangerede han et kommunalt integrationstræf med 400 deltagere i september for at give kommunerne mulighed for at dele deres erfaringer med hinanden. Samtidig henviser han til en ændring af integrationsloven i sommer:

»Siden 1. juli har det været en forpligtelse af kommunerne at skulle tilbyde en helbredsundersøgelse inden for de første tre måneder efter, at kommunen har overtaget integrationsansvaret. Og baggrunden har netop været at komme på sporet af traumatiske symptomer,« siger han.

Loven betyder også, at kommunerne fremover skal udarbejde helhedsorienterede planer for den enkelte flygtning. Af samme grund håber også Mette Blauenfeldt fra Dansk Flygtningehjælp, at de nye tiltag vil skabe bedre sammenhæng i indsatsen: »Der ligger nogle redskaber. Dem skal vi bare i gang med at få brugt ordentligt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
Pia Qu anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man kan undre sig over, at dette er en kommunal opgave.

Når kommunerne tydeligvis ikke magter at administrere skoler, ældreforsorg, arbejdsmarkedskontorer, socialforvaltning, kloaknet, teknisk forvaltning og mange andre opgaver, hvordan kan man så forvente, at de kan klare noget så specielt som flygtninge med traumer.

Måske skal man lægge dem sammen til en eneste stor kommune, og give dem administration af vejnettet - men kun på prøve. Magter de heller ikke dette, kan de formentlig stå for salg af frimærker og stempelmærker.