Udviklingsministeren gav forkerte oplysninger i GGGI-sag

Christian Friis Bach har hidtil hævdet, at en kritisk revisions-rapport, der påpeger omgåelse af reglerne i forbindelse med GGGI’s projekter, ikke omhandlede den danske støtte til organisationen. Men det passer ikke, viser oplysninger, der er redigeret ud af den engelske version af rapporten
23. oktober 2013

Udviklingsminister Christian Friis Bach (R) har de seneste dage sagt, at han undlod at orientere Folketinget om uregelmæssigheder i klimaorganisationen GGGI med henvisning til, at den kritiske rapport fra den koreanske rigsrevision udelukkende handler om koreanske midler – ikke danske.

Men en gennemgang af den koreanske udgave af rapporten viser, at rapporten specifikt påpeger omgåelse af reglerne i forbindelse med projekter i Indonesien, Brasilien og Etiopien gennemført for danske bistandsmidler.

Ekstra Bladet beskrev lørdag på baggrund af interne GGGI-dokumenter og anonyme kilder, hvordan op mod 25 millioner danske bistandskroner i forbindelse med projekterne endte »i et sort hul« hos et britisk konsulentfirma. Nu viser det sig, at rigsrevisionen i Sydkorea gjorde opmærksom på problemerne allerede i november 2012.

»Ifølge de dokumenter, GGGI har indleveret (…), var det førnævnte projekt ikke finansieret af den koreanske regering, men fra bidrag fra danske og andre landes bidrag,« hedder det i en fodnote i den koreanske udgave af rapporten, som Information har fået oversat.

Den oplysning er ikke medtaget i den engelske oversættelse, der i sidste uge blev publiceret på Udenrigsministeriets hjemmeside. Oversættelsen, der ifølge Udenrigsministeriet er udarbejdet af GGGI selv, indeholder nemlig ingen fodnoter.

Og det er under al kritik, mener Dansk Folkepartis udviklingsordfører, Hans Kristian Skibby.

»Måske var ministeren og hans folk ikke opmærksomme på, hvad der rent faktisk stod, men det burde de have været. Christian Friis Bach har selv forklaret, at han har været til møde i Seoul og hørt om kritikken, og der kunne han eller hans folk jo bare have spurgt, om det var noget, der vedrørte Danmark. Det handler jo om betydelige beløb,« siger Hans Kristian Skibby.

Den koreanske rigsrevision, BAI, bekræfter i en mail til Information, at rapporten påviser »defekter i forhold til gennemsigtighed« i projekter finansieret af Danmark.

I sidste uge sagde Christian Friis Bach ellers til politiken.dk, at »der står ikke noget om korruption for danske midler i rapporten. Derfor har vi fulgt de retningslinjer, der er for, hvornår Folketinget skal orienteres«.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Christian Friis Bach, der ikke vil udtale sig før efter dagens samråd om GGGI.

Udenrigsministeriet har efter Informations henvendelse fremsendt en uofficiel oversættelse af de manglende dele af rapporten.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Journal

I maj 2011 gav den danske stat miljøorganisationen GGGI en bevilling på 90 mio. kr. over tre år for at promovere den grønne vækstdagsorden. Idag er organisationen kritiseret for ulovligt at have beriget byggevirksomheder, for at skabe mere vækst end grøn omstilling og for projekter, der har ødelagt fredede vådområder i Sydkorea. Bør danske bistandskroner overhovedet gå til grønne vækstinitiativer, der er mere vækst end grøn?

GGGI: Skal Danmark give klimamidler til vækstinitiativer?

I maj 2011 gav den danske stat miljøorganisationen GGGI en bevilling på 90 mio. kr. over tre år for at promovere den grønne vækstdagsorden. Idag er organisationen kritiseret for ulovligt at have beriget byggevirksomheder, for at skabe mere vækst end grøn omstilling og for projekter, der har ødelagt fredede vådområder i Sydkorea. Bør danske bistandskroner overhovedet gå til grønne vækstinitiativer, der er mere vækst end grøn?

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Gert Romme

Her er det altså ikke embedesværket, der har svigtet sin minister, for det er jo fastslået, at han blev advaret.

Nej her er det altså ministeren, der enten er inkompetent, løgnagtig eller fuldstændig indifferent overfor danske skattebetalte midler. Så længe ministeren lyver overfor skatteborgerne, lader han os selv afgøre, hvad vi syntes.

Og så er det, at man som dansk skatteborger uden stemmeret spørger: - Er der meget af den slags i dansk politik.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Damgaard

- Den virkelig skandale ligger i at et demokrati sindet folk ikke evner at vælge kvalificeret beslutningstagere

Når vi som borger tillader en kultur hvor tingsmedlemer bliver så lemfældige med sandheden og endda forsøge at manipulere sig væk fra sit ansvar.

- Men igen - politisk analfabetisme og foxnew syndrom er anerkende og ok lidelser i DK

Brugerbillede for Robert  Kroll

Egentlig har jeg en betydelig tillid til udviklingsminister Christian Friis Bach ( - jeg er ikke radikal).

Mit spørgsmål er hvem, der i GGGI har truffet beslutning om at fjerne den manglende tekst i den engelske version af rapporten.

Har koreanske embedsmænd i GGGI "spekuleret" i , at en række medlemmer af GGGI ikke forstår koreansk ? - og har motivet været at "snyde" de engelsktalende donorer ???

Når en international organisation ( FN, FAO, OECD, EU , Nordisk Råd o s v) udgiver materiale på flere sprog, så er det helt fast, at alle sprogversioner af et dokument m v har samme indhold og dermed er ligeværdige.

At danske embedsmænd ( og andre ikke koreansk talende embedsmænd) har haft tillid til den engelske version er ikke noget man kan bebrejde dem - det ligner bevidst snyd fra nogle koreanere.

Spændende hvad dagens samråd i Folketinget bringer for dagen.

Brugerbillede for Marianne Rasmussen

Robert Kroll:

Jeg er enig med dig, men vil blot tilføje, at når man ikke forstår en så vigtig tekst, så er det eneste rigtige, at man først sørger for at få indholdet kontrolleret af en kvalificeret og uvildig part.

Danske myndigheder er desværre ofte naive og uvidende om andre kulturer og over for eventuel korruption. Danske ministre og embedsmænd skal i langt højere grad lære at have antennerne ude, hvad det angår.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Knud Henrik Strømming

@Robert Kroll: "det ligner bevidst snyd fra nogle koreanere" - fuldstændig enig.

Faktisk ligner hele GGGI-organisationen et komplot fabrikeret af den sydkoreanske regering og/eller den tidligere sydkoreanske præsident, Lee Myung-bak.

Det har altid været et problem inden for bistandsverdenen. Bistandsmidlerne skulle jo gerne gå til at hjælpe dem, som midlerne er tiltænkt. Derfor skal administrationsomkostningerne holdes så lave, som overhovedet muligt (hvis ikke jeg husker forkert, så må andelen af de danske bistandsmidler, der anvendes til administration, ikke overstige 7 %). Det gør det notorisk svært at sikre sig mod korruption, nepotisme og deciderede komplotter. Vi skal selvfølgelig til stadighed være på vagt, men vi er også nødt til at indse, at der er en indbygget modsætning mellem ønsket om, at bistandsmidlerne i videst muligt omfang skal komme de tiltænkte modtagere til gode, og ønsket om at undgå korruption, nepotisme og underslæb.

Det er som bekendt ufatteligt svær at værne sig mod et komplot. Det er især svært, når de midler, man har til rådighed, er stærkt begrænsede.

Jeg finder det særdeles bekymrende, at Lars Løkke Rasmussen åbenbart ikke har/har haft tilstrækkelig situationsfornemmelse til som formand for GGGI at indse, at der var noget helt galt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben Lindegaard

@Robert Kroll
"At danske embedsmænd ( og andre ikke koreansk talende embedsmænd) har haft tillid til den engelske version er ikke noget man kan bebrejde dem - det ligner bevidst snyd fra nogle koreanere."

Der er den forskel, at GGGI ikke har udarbejdet revisionrapporten i modsætning til materiale fra alle de organisationer, du nævner.
En revisionsrapport udarbejdes af revisorerne til bestyrelsen.
Hvis revisorerne bliver bedt om at udarbejde revisionsrapporten på flere sprog, så er alle udgaver selvfølgelig ligeværdige. Men det er jo netop ikke tilfældet her.

I dette tilfælde har man ladet den reviderede institution selv oversætte en yderst kritisk revisionsrapport til engelsk. GGGI er totalt afhængig af donorlandenes bidrag, så motivationen for at fjerne de værste tidsler ligger lige for.

Jeg er da enig i, at der er tale om bevist snyd fra GGGI's side; men jeg mener, at man i høj grad kan bebrejde danske embedsmænd og Christian Friis Bach, at de overlader oversættelsesarbejdet til GGGI.

Men hvor naiv har man lov til at være som som minister for udviklingsbistand.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

Kære Torben Lindegaard kl 10.58

Hvis materiale fra eksterne kilder indgår i en international organisations dokumentationer, rapporteringer o s v, så er det OK at organisationen foretager oversættelsen til andre sprog.

Hvis et dansk konsulentfirma f eks afleverer ( et eventuelt kritisk ) materiale på engelsk til EU eller til FN-systemet, eller Nordisk Råd o s v så klarer den pågældende internationale organisation selv oversættelserne og hæfter for, at alt er korrekt oversat i mindste detalje.

At der "snydes" , så der er substantiel forskel på indholdet af de forskellige sproglige versioner , er uhørt - man kan ikke bebrejde de engelsktalende embedsmænd, at de ikke har lavet egne oversættelser for at checke om alt var oversat korrekt.

Men fremover, så skal man altså "tælle fingrene", når man har været til møde i GGGI.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for n n

Det må betegnes som så grelt at Ministeransvarlighedslovens § 5 bør bruges:

§ 5. En minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stillings beskaffenhed.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse, såfremt en minister giver folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under folketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for tingets bedømmelse af sagen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Jensen

Vi må hellere tage den en gang til:

Måske var ministeren og hans folk ikke opmærksomme på, hvad der rent faktisk stod, men det burde de have været. Christian Friis Bach har selv forklaret, at han har været til møde i Seoul og hørt om kritikken, og der kunne han eller hans folk jo bare have spurgt, om det var noget, der vedrørte Danmark

Både Bach og Løkke har vel som et hovedansvar at holde styr på, hvad de danske penge bruges til. Hvis man som hhv. formand og bestyrelsesmedlem ikke kan finde ud af, at spørge ind til det og forlange dokumentation, og iøvrigt tilsyneladende slet ikke har fornemmelse for, hvad der foregår, hvordan kan man så forventes at kunne styre et helt land som minister?

Som de blå ynder at sige, var en sådan inkompetence blevet demonstreret i et privat firma og ikke i det offentlige, var begge klodsmajorer blevet fyret omgående.

Men i virkeligheden ved vi godt, det ikke kun drejer sig om inkompetence, det drejer sig om, at når man til daglig lever i og af en korrupt politkerkultur, så synes man ikke denne sag er noget særligt og har svært ved at forstå grunden til alt postyret. Det er en af grundene til at begge herrer har været så lang tid om at komme ud af starthullerne og få lavet ordentlig damage control.

Vi hører den flade undskyldning med, at havde man vidst, at det ville føre til så meget ballade, ville man da have gjort noget tidligere, underforstået at dette forkommer D'herrer ministre at være lidt af en fjer, der blev til fem høns. Hvilket uden tvivl er rigtigt fra deres perspektiv, for deres klienter i erhverslivet har sikkert fået leveret den vare, der hele tiden var hensigten, så man synes selv, man har fået den forventede valuta for pengene. Stasministerinden roste vel indsatsten på samme grundlag.

Nu da medierne og befolkningen - uforstående for at målet altid helliger midlerne i politik - har blæst en smule korruption, cronyisme og uetisk omgang med pengene op til fem høns, så er der kun tilbage at spille uvidende offer. Dumhed, naivitet og inkompetence er ikke flatterende, men man kommer i det mindste ikke i fængsel for det.

Brugerbillede for Mihail Larsen

En stinker

Hvad gør man, når regering og opposition rotter sig sammen?

I et normalt demokrati vil de to parter være hinandens kritiske modpoler, og det sikrer en form for kritisk offentlighed. Men nå begge parter er involveret i en (fælles) sag, sættes demokratiet ud af kraft.

I min kikkert ser situationen sådan ud:

1) Pind har (som minister) i sin iver efter at undergrave offentlige bistandsprojekter lokket Danmark til at punge ud til GGGI, der er en privat organisation. Han har i sin iver tilsidesat sine egne embedsmænds advarsler.

2) Friis Bach, som tog over fra Pind, er også en tilhænger af private initiativer, så han havde ikke travlt med at kontrollere Pinds konstruktion. Og hans manglende lyst til at problematisere det private projekt har også ført til, at han ikke har ført kontrol med det.

3) Vores statsminister har ikke brug for interne regeringsproblemer, så hun forsikrer, at Friis Bach og Løkke skam er gode nok.

Jeg kan tage fejl. Men jeg vil følge sagen tæt.

Brugerbillede for Peter B. Jensen

Det er foruroligende at der er mere nidkær kontrol med de arbejdsløse, end der er på første klasse. I politiske og økonomiske kredse kan man gardere sig med uvidenhed, i et maskineri hvor den ene hånd åbenbart ikke aner hvad den anden laver - eller ikke ønsker at vide det, for netop at kunne erklære uvidenhed.

Enten har de for mange jern i ilden, så de ikke kan overskue når det brænder på. Eller også er det helt bevidst at de ikke skider i egen rede - for måske har andre en klemme på dem.

Måske skulle politikerne gå tilbage til deres egentlige arbejde - at skrive love. Og så lade den politisk filosofiske debat foregå blandt akademikere, og den offentlige debat blandt folket. De skulle blande sig uden om bestyrelsesarbejde og lukrative ekstraposter, der både optager deres tid og stiller tvivl om hvem de egentlig repræsenterer.
De magter tydeligvis ikke de mange opgaver, og det går ud over både styret og samfundet.

Brugerbillede for randi christiansen

Hvis det er så nemt at snyde danske skatteydere, så må skatteforvalterne > de bevillingsansvarlige -sættes fra bestillingen.
Det drejer sig trods alt om 90 mio, og når man fx betænker, hvordan overførselsindkomstmodtagere mistænkeliggøres og kostes rundt med for mindre summer - bliver dette tragiske eksempel blandt stadig flere på forvaltningsmæssig inkompetence om muligt endnu mere grotesk.

anbefalede denne kommentar