Læsetid: 4 min.

Uransplittelse i Grønland

Beslutningen om at udvinde uran har skabt splittelse i den grønlandske befolkning og ført til de største demonstrationer i årtier
Onsdag var 3-400 demonstranter på gaden i Nuuk i protest mod ophævelsen af nultolerancen over for udvinding af uran.

ulrik bang

25. oktober 2013

Han er iført stramme løbebukser og en grøn T-shirt med påskriften ’Naamik’ – nej. Stadig svedig efter løbeturen fra Nuuk lufthavn afleverer skuespilleren Mike Thomsen en flaske vand og godt 1.200 underskrifter til politikerne i Inatsisartut (Landstinget) i Nuuks centrum. Flasken med elv-vand har rejst fra Narsaq i Sydgrønland til magtens tinde i Nuuk som led i en ’uran ellers tak-kampagne’, der kulminerede med afstemningen om ophævelsen af nultolerance over for udvinding af uran torsdag aften. En politisk beslutning, der ikke kun har været skyld i splittelse blandt den politiske top – senest udmøntet i, at Partii Inuit har forladt regeringssamarbejdet onsdag aften – men også en folkelig splittelse.

For onsdagens vandevent står ikke alene. Samme eftermiddag formåede nejsigerne mod uranudvinding at samle op mod 3-400 demonstranter, et stort antal i en by med 16.000 sjæle. En broget skare af unge universitetsstuderende, familiefædre med børn på skuldrene, ældre med krykker til støtte – alle pakket godt ind som værn mod kulden og flankeret af røde og gule ’nej tak til uran’-skilte. Men højst overraskende mødte regeringstoppen ikke op for at tage imod de protesterende, som det ellers er kutyme i landet. I stedet blev demonstranterne mødt af oppositionens medlemmer af Inatsisartut, der er erklærede nejsigere.

Ved mørkets frembrud kl. 20 var flere af medlemmerne af Naalakkersuisut (Landsstyret) i stedet at finde til et fakkeloptog arrangeret af jasigerne, der havde samlet omtrent lige så mange støtter, der lyste Nuuks centrum op under gåturen fra forsamlingshuset til Landstingets bygning. Også her var der folkelig opbakning og et stort fremmøde.

Splittelse

Beskyldningerne fyger mellem parterne. For mens nejsigerne beskylder regeringstoppen for at forbryde sig mod demokratiske principper og træffe beslutninger hen over hovedet på befolkningen, bliver de selv beskyldt for at føre skræmmekampagner og spille på folks følelser.

Og splittelsen er mærkbar, siger formand for Transparency Greenland, Anders Meilvang, der ligefrem mener, at processen omkring ophævelsen af nultolerancen kan være i strid med menneskerettighederne: »Splittelsen er enormt problematisk. Og man har selv skabt splittelsen, fordi man ikke gider diskutere det med befolkningen. Vi er ikke imod ophævelsen (af nultolerancen, red.), men mener, at man skal udsætte beslutningen for at skabe mere dialog og få flere informationer frem,« siger han og tilføjer:

»Splittelsen bliver jo ved med at være der, hvis ikke man får diskuteret, hvad det her kan betyde for miljøet, naturen, det sydgrønlandske landbrug osv. Beslutninger af denne her karakter kræver en eller anden form for konsensus.

Også hos Landsstyreformanden er signalerne nået frem. Aleqa Hammond (S) ser dog intet usædvanligt i, at der er forskellige holdninger til uranspørgsmålet. Tværtimod anerkender hun, at der er en splittelse i befolkningen.

»Selvfølgelig er det aldrig godt med splittelse i samfundet,« lyder det fra Aleqa Hammond. »Jeg hører de signaler, der er i samfundet, absolut. Jeg er lutter øre, og jeg ser også de signaler, der sendes til mig som landets leder. Men vi gør ikke det her for at splitte landet, vi gør det for at styrke landets eget økonomiske råderum. Vi gør det for at sikre, at landet ikke splittes yderligere, end det er i dag mellem rig og fattig.«

– Men som leder for hele landet, hvordan har du det så med, at det er så snævert et flertal, der står bag beslutningen?

»Jeg ser på hele landets interesser. Vi kan ikke leve med negativ vækst. Om nogle år står vi og mangler en milliard kroner alene til vedligeholdelse. Når jeg har den viden, skal jeg nogle gange træffe nogle beslutninger, som ikke alle vil være tilfredse med. Men hvis det falder i god jord hos majoriteten af befolkningen, så har jeg majoriteten af befolkningen bag mig. Og jeg følger den indstilling, der nu måtte komme fra Inatsisartut og arbejder videre med det.«

Folkelig interesse

Den argumentation køber Anders Meilvang fra Transparency Greenland dog ikke: »Det er en helt forkert demokratiopfattelse, at man har majoriteten bag sig, blot fordi man har vundet et valg. Man er også nødt til at stikke en finger i jorden og have folket med sig. Den dér argumentation gælder slet ikke i et moderne demokrati,« siger han. Det er en kritik, som også IA og Demokraterne har anvendt flittigt i deres rolle som opposition.

Men der er også en ny og voksende politisk bevidsthed. For ser man på antallet af deltagere til demonstrationer og ikke mindst sammensætningen af deltagerne, ser Anders Meilvang fra Transparency Greenland tegn på nye bevægelser i samfundet: »Den politiske bevidsthed er guld værd. Det er enormt glædeligt at se den store folkelige interesse for det. Demokratisk er det fantastisk godt, at folk kommer på gaden på denne her måde, men risikoen er jo, at splittelsen fortsætter, hvis man alligevel trumfer beslutningen hen over hovedet på folk,« siger han og tilføjer:

»Til demonstrationen i går var der en meget bredere sammensætning, det var ikke kun den veluddannede elite, som altid deltager i borgermøderne, men også masser af ’almindelige’ grønlændere.«

Anders Meilvang erindrer ikke demonstrationer med så stor tilslutning og mener, man skal helt tilbage til udmeldelsen af EU i 80’erne og tilbage til den folkelige opbakning bag indførelsen af Hjemmestyret og efterfølgende Selvstyret for at finde samme entusiasme: »Denne voksende politiske bevidsthed er forholdsvis ny.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Karsten Aaen
Karsten Aaen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lasse Damgaard

Der hersker den samme politiker kultur på Grønland som hjemme i Rigsfællesskabets hoved land

Her hjemme er det EU spørgsmålet folketinget ikke vil høre borgerne, ved en folkeafstemning der handler om mere end bare socioøkonomiske teknikspørgsmål.

-" Vi gør det for alles bedste"-

Jo men hvordan kan man vide hvad fælles bedste er, når man ikke ønsker at høre fællesskabets kollektive holdning ?

De burde helt klart sige nej, enhver kan forhåbentlig se det er skidt for verden i alle henseender, efter ulykken i Japan. Konsekvenserne for miljøet, rammer os alle. Spørgsmålet er hvor længe man kan holde fast i Vestens fallerede system, eller mangel på samme. Det tjener i hvert fald kun de få, som jo nok er hensigten.

Karsten Aaen, Brian Pietersen og morten Hansen anbefalede denne kommentar

så snævre flertalsbeslutninger ved så enormt vigtige emner har intet med demokrati at gøre.

Niels Engelsted

Man ikke forlange, at den politiske elite i Grønland ikke skulle gribe muligheden for det liv i luksus, som de ser hos andre politiske eliter i Danmark og omegn, når muligheden byder sig. Og uranspaltning udløser ikke CO2, så det kan vel kaldes Global Grøn Vækst.

At almindelige grønlændere demonstrerer i Nuuk kan man selvfølgelig heller ikke fortænke dem i. De indtil nu kendte Globale Grønne Vækster har forgyldt nogle, men også lagt miljøet i deres hjemland øde, og det vil sikkert også ske i Grønland.

Karsten Aaen, Niels-Holger Nielsen og morten Hansen anbefalede denne kommentar

Briterne bygger nyt Atomkraftanlæg - det første efter katastrofen i Japan. Håber SÅ meget på, at Grønland viser vejen frem. Vejen frem for hvorledes en ny og mere sikker verden kunne blive for vores børn.

Sørg i stedet for et skattesystem.. TOTAL anderledes end de danske. Hvor de nuværende internationale selskaber - fisketrawlere etc. betaler behørig selskabsskat. Danske virksomheder, som har livlig handles med Grøndland - at de primært betaler Grønlandsk skat. Samt at de indføres STRENGE straffe for selv Hede Nattefantasier omkring korruption og nepotisme. Så har i rigeligt til at drive jeres samfund, det tror jeg på.

Held og lykke herfra..

Aleqa Hammond refererer selv til den store forskel mellem rige og fattige som splitter samfundet. I forvejen er det grønlandske samfund splittet omkring sprog situationen, en splittelse det lille parti Partii Inuit, har forstået at udnytte og blæse op. Og nu denne splittelse i befolkningen om tilhængere og modstander af uran udvinding. Underliggende har man en modsat politisk bevægelse herimod fuld selvstændighed og dermed et nation building projekt. Nation building skal samle befolkningen i et fællesskab omkring nogle få og markante symbolske værdier, som også skal udvisker virkelige interesseforskelle. Er det muligt at nation building projektet skaber splittelserne i samfundet i stedet for samling om fælles symbolske markører?

Karsten Kølliker

De arktiske økosystemer er bare så meget mere fintfølende, at den globale forurening bare slår hårdere igennem der. Det gælder atomforurening eller enhver anden form for global forurening. Se fx dette lille uddrag af den svenske dokumentar ”Planeten” om E-waste

http://www.youtube.com/watch?v=VoOzSAm9eRo

Per Torbensen, Brian Pietersen og morten Hansen anbefalede denne kommentar

Det grønlandske samfund består af i omegnen af 60.000 individer bosiddende på verdens største ø og en kæmpe isklump (indlandsisen). Endvidere er befolkningen lige trådt ud af fangersamfundet (hvor ligheden var stor) og man er vant til små enheder.
Dog er man med på al den nye teknologi.
Men hvordan skal Grønland klare sig overfor kæmpe multinationale selskaber, der har alle de ressourcer man kan drømme o?. Og hvordan har de tænkt sig at gå til uranudvinding, der er sovset ind i storpolitik, hemmeligholdelse,sikkerhedsforanstaltninger mm?. Hvordan vil de klare miljøproblemerne? Spørgsmålene står i kø.
Der er selvfølgelig en lille elite på Grønland, der sidder og skummer fløden og de har julelys i øjnene.

Man synes at en så vidt rækkende beslutning burde være båret af almindelig konsensus i befolkningen og ikke af et flertal på een stemme.
Den er vigtig fordi det er et overordnet moralsk spørgsmål om man overhovedet skal bidrage til uranudvinding med de vitterligt farlige konsekvenser det medfører.
Det er vigtigt fordi man derved sætter sig åbent op i mod kongerigets overordnede politiske interesser, hvilket i parentes bemærket sagtens kan være en underliggende faktor i lyset af Aleqa Hammonds skal vi sige foregrebne selvstændighedsprojekt.
Man kan sælge al sund fornuft og klog statsførelse på en sådan trodshandling maskeret bag bestræbelserne på økonomisk selvbårenhed, som jo kunne være søgt opnået gennem anden mineraludvinding.
Det har ikke rigtigt været fremme, men den økonomiske gevinst for landskassen er noget med et par milliarder om året i 15 år efter at mineselskabet har afskrevet sine investeringer og fratrukket sine daglige udgifter.
Det er ikke så epokegørende økonomisk omvæltende i lyset af at indtægterne derfra skal erstatte et bloktilskud på 3.4 mia 1909-kroner plus ikke at forglemme 5-600 mio statslige udgifter pr. år for de funktioner staten stadig har ansvar for. Herunder de 33 områder Grønland kunne overtage i dag uden at komme i karambolage med grundloven og altså uden først at være selvstændigt.
Men O.K. det er vel demokratisk nok-eller hur ? Et flertal er vel et flertal. Det kan man hævde. Men der findes altså vigtige beslutninger som grundlovsændringer og i grønlandsk sammenhæng beslutning om selvstændighed, som kræver kvalificeret flertal. Dette gælder også overdragelse af beføjelser til mellemfolkelige myndigheder og uden fem sjettedeles flertal en folkeafstemning ligesom mindretalsbeskyttelse i form af krav om folkeafstemning såfremt en tredjedel af folketinget skulle ønske det.
Så een stemmes flertal er altså ikke definitionen på demokrati i alle tilfælde, når noget vigtigt står på spil.
Men det grønlandske 'demokrati' lever i det hele taget på meget svage fødder, fordi ganske få mennesker fra dag til dag kan ændre enhver politisk vedtagelse.
Det sker når et medlem skifter parti midt i det hele, når de er fraværende uden udligningsaftale, når opnåede forlig i en regeringsperiode ikke er bindende for det næste landsting, så man skal begynde forfra efter hvert valg. Det sidste kunne nok give anledning til noget usikkerhed hos potentielle mineselskaber ligesom det selvfølgelig berører landets muligheder for at optage lån og i det hele taget træffe aftaler. For kan man nu langsigtet helt stole på dem og hvem skal betale en eventuel erstatning, når muligheden alene er landskassen. Hvem garanterer i det hele taget for stabile tilstande og hvem vil løbe risikoen uden at tage sig godt betalt.
Er det nok at en udmeldelse af EU kunne ske med 1551 stemmer og selvstyretanken med ca 4600 som har bestemt for hele Grønland og f.s.v. for hele kongeriget

@ morten Hansen. Den grønlandske befolkning er just ikke lige trådt ud af fangersamfundet. Med udviklingen i 50´erne af torskefiskeriet (og senere rejefiskeriet)var det definitivt forbi med fanger samfundet, med undtagelsen af Avanersuaq Kommune og Østkysten.
Vil man vide noget om Grønlands overgang fra et fangstsamfund til et fiskerisamfund kan jeg stærkt anbefale Thomas Frederiksen: ”Grønlandske dagbogsblade”. Bogen beskriver årende mellem 1946 og 1963 og den begynder faktisk der hvor Thomas Frederiksens far få en motorbåd og begynder på torskefiskeri men langliner men, samtidig er han stædig fanger og går på fangst efter hvalros, remmesæler og hvidhvaler. Gennem dagbogs bladende følger læseren udviklingen i fiskeriet samt de forskellige muligheder for at blive selverhverver. Bogen er illustreret med Thomas Frederiksen smukke tegninger.

Torben Selch: Beløbet ikke just på Peter Brixtofte-niveau - men lidt urimeligt at det først kommer frem efter valget. Man må gå ud fra at Grønlands udvalg til valgs prøvelse har været bekendt med sagen, men vurderet at den er for lille og forældet til at en udelukkelse kunne komme på tale.

Georg Christensen

Det ærger mig, at grønlænderne splittes på grund af alt for megen dansk indflydelse.

Problemet er slet ikke så stort. Indbyggerne i nærheden af området får hver individ: En million kroner for at flytte sig til et nyt område som gratis tilrådestilles. Brydningsområdet issuleres. De som vil være med får muligheden (selvfølgelig under uafhængig "samfundskontrol"), (uafhængig "ekspert viden").

Jeg er ikke "ekspert", alligevel har jeg forstået, at brydningen af uran og sjældne jordarter vil foregå under jorden i en lukket nine, hvor støvbelastningen er til at kunne overses, som belastningen fra et overjordisk "atomkraftværk".

Jeg kan ikke fatte problemstillingen. I Japanernes Fokusima flyder radioaktiviteten ud i verdenshavet uden nogen form for kontrol, alle lukker øjnene, i Grønland, ønsker vi danskere kontrollen over styrings processen, Det gale vandvid fra dansk side, er tilstede.

Lad os endelig forene os med grønlænderne, ikke for at styre dem,men lade dem selv bestemme.

Hilsen til Grønland fra en Sønderjyde. Med håbet om, at "I" tager roret i egne hænder,og alligevel ønsker dansk (nordisk) sammenhold.

Georg Christensen: Det har ikke en fløjtende fis med Danmark at gøre - ligesom det heller ikke har noget med Grønland at gøre at nogen herhjemme er for atomkraft og andre er imod.

@ Georg Christensen. I Grønland kan man sagtens være uenige også uden dansk indflydelse! Den aktuelle uranudvinding sag deler befolkningen i to grupper – for eller imod og det udnytter politikerne selvfølgelig. Imidlertid skal man ikke underkende den oprigtige bekymring ved udvindingen og hvad den kan føre med sig som findes i Grønland.

Se f.eks. Johan Lund Olsen, medlem af folketinget for IA og Kim Andersen (V) diskuterer uran i Grønland i Deadline torsdag aften (gå frem til sidste sentens)

http://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-417#!/

Silarsuaq Takuviuk er en sang skrevet af Siiva Fleischer og her sunget af Nina Kreutzmann I dag aktualiserede af uranudvindings konflikten.
http://www.youtube.com/watch?v=WgG3k_cdM-E

Niels Engelsted

Måske vil en uranmine i Grønland lette trykket på et andet udsat naturfolk.

Den storstilede franske militæraktion mod tuaregerne i Mali, som det danske forsvar var så hurtig til at melde sig ind i med Herculesfly og logistisk støtte, handlede selvfølgelig først og fremmest om kontrollen med de store uranminer i Mali.

http://www.globalresearch.ca/is-the-french-invasion-of-mali-tied-to-a-co...

Hvis det danske forsvar skal i kamp for uranminen i Grønland mod de indfødte, så kan vi i det mindste nøjes med slædepatruljen Sirius og måske nogle enkelte specialsoldater (Pingo?).