Læsetid: 1 min.

Vold på jobbet forsvinder i Arbejdstilsynets registre

Når en psykisk syg slår en offentlig ansat, bliver det ikke registreret som vold hos Arbejdstilsynet. Det betyder, at mange voldstilfælde er svære at dokumentere, og det derfor er svært at få dem anerkendt som arbejdsskader. Regeringen og Enhedslisten vil ændre praksis
9. oktober 2013

Selv om et stigende antal offentligt ansatte oplever vold på jobbet, kan omfanget ikke læses ud af statistikkerne. Når vold som eksempelvis et spark fra en dement indberettes til Arbejdstilsynet, findes der nemlig intet afkrydsningsfelt, hvor arbejdsgiveren kan oplyse, at en eventuel skade skyldes vold. De manglende registreringer gør det svært efterfølgende at få anerkendt en arbejdsskade. Hos Socialpædagogernes Landsforbund kalder formand Benny Andersen den nuværende registreringspraksis for »et kæmpe problem« og opfordrer myndighederne til at ændre den.

»Hvis det viser sig senere, at vedkommende får en skade af en slags, har vi ganske svært ved at påvise årsagen til den og dermed ved at kunne rejse en sag,« siger Benny Andersen.

Socialdemokraternes arbejdsmiljøordfører og formand for Beskæftigelsesudvalget Lennart Damsbo-Andersen vil gerne ændre praksis.

»Vi skal have indrettet systemet på en måde, så de mennesker, der er udsat for vold på deres arbejdsplads, ikke løber ind i problemer i forhold til at få en arbejdsskadesag anerkendt,« siger Lennart Damsbo-Andersen.

Også SF mener, at praksis kan ændres.

»Det er en relevant kritik, som vi da må undersøge. Hvis det drejer sig om et afkrydsningsskema, burde det være muligt at indføre,« siger politisk ordfører Jonas Dahl.

Når præcise oplysninger om vold ikke kan hentes ud af systemet, er det også vanskeligt at kende omfanget. Men ifølge en nylig undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har 38 procent af de adspurgte socialpædagoger været udsat for vold inden for de seneste 12 måneder.

Socialpædagogernes Landsforbund efterlyser et centralt register for voldsepisoder, hvor tilfældene kan kategoriseres og oplysningerne lagres. Mens S,R og SF ikke umiddelbart kan se behovet for et sådant register, kalder Enhedslisten det en »glimrende« idé, og arbejdsmiljøordfører Jørgen Arbo-Bæhr mener, at der generelt skal »ryddes op i indberetningen«: »Der er folk, som anmelder psykiske arbejdsskader, der aldrig bliver registreret som arbejdsskadesager. Vi skal have rettet op på praksis, så der også skal køres sag på det, hvis man får en arbejdsskade.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Mortensen

'Vold' er en strafbar handling, underlagt offentlig påtale .

Det medfører, blandt andet, at det efterforskes af politiet der sigter og eventuelt tiltaler den
påståede gerningsmand, hvorefter Domstolene foretager bevis-bedømmelse og eventuelt udmåler en straf .

At 'anmelde' påstået vold til et eller andet register beviser lige præcist INGENTING.

At anmelde den psykisk syge/demente til politiet og varetægts-fængsle dem er der vel næppe nogen der tror har nogen som helst helbredende, eller på anden måde positiv, virkning ?

Helt ærligt, hvis man kan få psykiske traumer over at en gammel dement person sparker ud efter en - Så er man sgu' lidt af en svag-pisser !

Det giver nu alligevel mening med et sådant register. Hvis man nu oplever gang nr. 500 at blive udsat for et overgreb og filmen så knækker og man får et psykisk traume - eller nok snarere, får PTSD - så er det jo ikke fordi man er "lidt af en svag-pisser", men fordi man gentagne gange har været udsat for overgreb der kom uventet, eller uden for sammenhæng med hvad der i øvrigt foregik. Og hvis man ikke har registreret hændelserne et eller andet sted, er hovedparten af dem gået i "glemmebogen".
Ikke forstået på den måde, at de har været betydningsløse, men fordi de ikke huskes af hjernen - men af kroppen.
Man kan blot ikke dokumentere dem. Det kan man, hvis de er registreret andet steds.

Problemet er ikke nødvendigvis den enkeltstående hændelse, men summen af hændelser.

Og når man udfylder skemaer til Arbejdsskadestyrelsen, er disse formuleret så man kun tager udgangspunkt i en "enkelthændelse".
Altså hvad skete der, hvornår skete det, hvor skete det, er der vidner til ulykken etc.

Anne Eriksen, Vibeke Rasmussen, Colin Bradley og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
John Mortensen

For det første er jeg overhovedet ikke enig i at der er tale om 'overgreb' .
For det andet : Hvad har du forestillet dig der skal ske med alle de indberetninger ?
Skal den Offentlige Myndighed der fører registret bare lade som ingenting eller hva' ?

John Mortensen

Nu er der jo tale om forskellige faggrupper - herunder socialpædagoger, der arbejder med et belastet klientel, og ikke nødvendigvis kun gamle, demente mennesker.
Det er vanskeligt at arbejde med mennesker og i nogle tilfælde er det p.g.a. langsigtede mål, at der ikke foretages anmeldelse til politiet i disse tilfælde.
Et register hvortil der indberettes overgreb, hvad enten det nu er fysisk eller psykisk, trusler f.eks., behøver jo ikke nødvendigvis samtidigt at skulle anmeldes til politiet.
Der er hele tiden mellemregninger at foretage - herunder om truslernes alvor etc.

Tak Niels Mosbak - det var svaret jeg ellers selv ville have givet John Mortensen. Sådan et register kan have to meget fornemme formål:

1. Den forurettede ville kunne bruge den til sin fordel med evt erstatnings/pensions sager.
2. Det kan bruges ifm finanslovgivning, udarbejdning af socialpolitik mm. til at belyse hvor der kan være behov for opnormering, en ekstra indsats, nye ideer, mere efteruddannelse oma.

Anne Eriksen, Vibeke Rasmussen, Josephine Lehaff og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

John Mortensen - lad mig give dig et par eksempler på, hvad jeg personligt er blevet budt af demente i mit arbejde. Ca. 15 forskellige episoder med slag og spark, som har efterladt blå mærker, jeg er utallige gange blevet slået med flad hånd, hvor det ikke har efterladt mærker, er blevet slået med aviser, tøj og sågar en bøjle, for ikke at tale om de gange diverse effekter er blevet smidt efter mig.
Yderst sjældent fører sådanne episoder til politi anmeldelse, da demente ikke er ansvarlige for deres egne handlinger pga. deres sygdom.
En episode har ført til en anmeldelse og det var da en dement person tog kvælertag på mig, så der var blodsprængninger i mine øjne. Politiet indhentede udtalelse fra egen læge, og så blev sagen netop lukket fordi personen ikke var ansvarlig for egne handlinger.
Der finder dagligt større eller mindre voldsepisoder sted, når man som jeg har valgt at arbejde med ældre og tro mig, jeg vil ikke bytte for noget andet, men det er altså ikke ensbetydende med at jeg og mine kollegaer bare skal acceptere disse episoder uden de i det mindste bliver registreret som det de er, nemlig vold.

Anne Eriksen, Vibeke Rasmussen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Vold og magtanvendelse har altid været indberettet i amterne tidligere. Fordi man ønskede at registrere eventuelle uheldige handlinger fra personalets side. Det kan vel ikke have ændret sig? Hvis der ikke var påtale, så hørte man ikke mere til sagen.
Det kunne være sager om demens, psykiatri eller udviklingshæmmede ect.

Det kunne også være brækkede ribben, rygskader og brud på kæben med tandskader og andre uheldige sager. Den frygt, der ledsager hændelserne, store som små, kan på længere sigt få "filmen til at knække" og personen bliver ikke i stand til at arbejde. En eventuel skadesag kræver så, at man udfylder oplysninger om tid, sted og årsager.

Et bankpersonale udsat for et hold-up får tilbudt psykolog hjælp. Det får du ikke som personale. Måske får du lov til at gå hjem...derfor registrering.