Baggrund
Læsetid: 1 min.

Aarhus

Vil en mulig firedobling til Enhedslisten give partiet en rådmandspost på bekostning af de borgerlige? Alt er muligt i Aarhus - bortset fra en ting: Jacob Bundsgaard fortsætter som borgmester
Indland
19. november 2013

Ved sidste kommunalvalg blev daværende borgmester i Aarhus Nicolai Wammen valgets absolutte topscorer med 38.608 personlige stemmer.

I dag er det Wammens partifælle, socialdemokraten Jacob Bundsgaard, der har adgang til borgmesterkæden. Bundsgaard satser næppe på at slå sin forgængers personlige stemmetal, og den seneste måling i Århus Stiftstidende foretaget af Gallup viser da også, at Socialdemokraterne mister et par mandater.

Alligevel bevarer Socialdemokraterne borgmesterposten, fordi Enhedslisten ser ud til at firedoble sit mandattal. Og så bliver konstitueringen i Aarhus vigtig: Får Enhedslisten så stor en fremgang i landets næststørste by, at de kan indtage et rådmandskontor efter årsskiftet, når det nye byråd begynder arbejdet?

I så fald kan det blive på bekostning af den konservative rådmand, og det vil svække den borgerlige opposition i Aarhus endnu mere, hvis det kun bliver Venstres borgmesterkandidat Bünyamin Simsek, som fortsat kan kalde sig rådmand blandt de borgerlige partier efter kommunalvalget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her