Læsetid: 4 min.

’Bent Jensen var i ond tro’

Journalist Jørgen Dragsdahl vil have Højesteret til at vurdere, om historieprofessor Bent Jensen var i god tro, da han i 2007 skrev, at PET anså Dragsdahl for KGB-agent. Formuleringer fra PET kunne tyde på, at efterretningstjenesten var i tvivl om Dragsdahls rolle
Journalist Jørgen Dragsdahl anmoder nu Procesbevillingsnævnet om tilladelse til, at sagen mellem ham og professor Bent Jensen bliver prøvet ved Højesteret.

Niels Ahlmann Olesen

9. november 2013

Historikeren Bent Jensen kan ikke have været i god tro, da han i Jyllands-Posten i januar 2007 skrev, at PET anså journalisten Jørgen Dragsdahl for at være KGB-agent. Det skriver Jørgen Dragsdahls nye advokat, René Offersen, i den anmodning til Procesbevillingsnævnet, hvor han beder om tilladelse til, at sagen mellem hans klient og professor Bent Jensen bliver prøvet ved Højesteret.

Professoren har angiveligt ikke taget hensyn til, at der flere steder i de fortrolige PET-dokumenter også findes formuleringer, som taler imod, at det skulle være PET’s institutionelle synspunkt, at Dragsdahl var KGB-agent. Flere af disse formuleringer var nævnt i den skriftlige procedure, som Dragsdahls advokat i landsretten, Henrik Holm-Nielsen, havde udarbejdet, og som nu er vedlagt anmodningen til Procesbevillingsnævnet som et af flere bilag.

Ifølge Informations oplysninger hedder det for eksempel i et PET-dokument fra 1983 om Dragsdahl, der igennem længere tid var blevet telefonaflyttet og overvåget af PET, at han »i forbindelse med møder med en repræsentant for den sovjetiske efterretningstjeneste ved ambassaden (har) optrådt så konspirativt, at der (er) rejst berettiget mistanke om, at han kan være agent for denne tjeneste.«

Men, som det tilføjes, så »med det nærmere kendskab til JD, der er opnået ved længere tids overvågning, kan det ikke afvises, at han alene er gået med til den konspirative mødeteknik, fordi han syntes, det var sjovt og spændende og/eller fordi han på den måde håbede at få oplysninger til sin skribentvirksomhed.«

PET havde nemlig bemærket, at Dragsdahl, »til trods for hans åbenbare venstreorienterede indstilling« på mange måder gav indtryk af »at være kritisk over for sovjetisk/kommunistisk regime, og endnu mere hånligt afvisende er han over for DKP.« Selvfølgelig kunne der være tale om skuespil »for at narre eventuelle telefonaflyttere eller andre iagttagere«, men som PET-dokumentet også noterede, så var udtalelserne »så mange og forekommer ofte så spontane, at det i givet fald må synes at være næsten for dygtigt gjort.«

En redelig historiker ville, fremførte Holm-Nielsen i sin procedure for landsretten, som en ’bonus pater’ inddrage også modstridende vurderinger i sin fremlæggelse af en sag. Når Jensen ikke gjorde det, kan han ikke være i god tro.

Som bekendt gav Landsretten imidlertid Jensen medhold og erklærede, at professoren var berettiget til at antage, at ordvalget var udtryk for PET’s opfattelse – selv om flere PET-chefer argumenterede for, at brugen af ordet ’agent’ i en række fortrolige PET-dokumenter var udtryk for underordnede medarbejderes syn og ikke tjenestens institutionelle vurdering.

Udvidet ytringsfrihed for forsker?

I sin syv sider lange anmodning til Procesbevillingsnævnet skriver Offersen, at landsretsdommen »rejser spørgsmål af generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen«, samt at »sagen i øvrigt er af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde«. En sag skal netop være principiel, før der kan gives såkaldt tredjeinstansbevilling.

René Offersen kritiserer blandt andet landsretten for at opstille sine egne præmisser for dommen, som »afviger« fra den praksis, Højesteret hidtil har ført.

Når landsdommerne henviser til, at Bent Jensen var professor i historie, at hans udtalelser var fremsat i en landsdækkende avis, at Dragsdahl var en aktiv samfundsdebattør, og at der derfor i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) »skal meget til«, for at udtalelserne om Dragsdahl som KGB-agent er strafbare, så er det ifølge Offersen udtryk for, »at landsretten ikke har kunnet klare sig med entydige referencer til bestemte angivelser i EMRK-praksis«.

I stedet har de tre landsdommere formuleret deres »eget generelle afsnit om rammen for den efterfølgende vurdering«. Det udgør, ifølge Offersen, i sig selv »et tungtvejende argument for, at landsrettens præmisser ikke bør blive stående som de sidste ord i sagen.«

Et af de områder, hvor landsretten vurderede sagen stik modsat byretten i Svendborg, der i 2010 fandt det injurierende at kalde Dragsdahl for KGB-agent, er spørgsmålet om omfanget af den ytringsfrihed, som gælder for en videnskabsmand. Kort fortalt drejer det sig om, hvorvidt der ifølge Menneskeretskonventionen gælder samme udvidede ytringsfrihed for videnskabsmænd, som der gør for journalister. Dette spørgsmål er, skriver Offersen, »uafklaret« i den juridiske litteratur. Men her anvender landsretten så formuleringen »et tilstrækkeligt faktuelt grundlag«, som ifølge Offersen er hentet fra Menneskerettighedsdomstolens domspraksis i sager om journalister. Men da videnskabsmænd må antages at arbejde på et mere solidt funderet faglig grundlag end journalisters, kan de to gruppers ytringsfrihed ikke uden videre antages at være ens. Også derfor bør Højesteret have mulighed for at vurdere sagen, mener Offersen.

Procesbevillingsnævnet er ifølge sin hjemmeside gennemsnitligt to måneder om at tage stilling til en ansøgning om appel.

At Dragsdahl nu har søgt om tilladelse til at få injuriesagen for Højesteret, har ikke umiddelbar konsekvens for, at landsretten dømte ham til senest i går at betale 600.000 kroner til Bent Jensen for sagsomkostningerne ved by- og landsretten.

Men i et brev til Jensens advokat Karoly Németh skriver Offersen, at Højesteret vil blive anmodet om at tillægge anken opsættende virkning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tommy Knudsen
  • Jørgen Garp
  • lars abildgaard
  • Carsten Søndergaard
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Torben K L Jensen
  • erik winberg
  • Brian Pietersen
  • Per Torbensen
  • Niels Mosbak
  • Tom Paamand
  • Lars Dahl
  • Niels P Sønderskov
  • Claus Piculell
  • Jens Falkesgaard
  • Inger Sundsvald
  • Søren Jessen
  • Ingrid Uma
  • Dorte Sørensen
  • Erik Jensen
Tommy Knudsen, Jørgen Garp, lars abildgaard, Carsten Søndergaard, Heinrich R. Jørgensen, Torben K L Jensen, erik winberg, Brian Pietersen, Per Torbensen, Niels Mosbak, Tom Paamand, Lars Dahl, Niels P Sønderskov, Claus Piculell, Jens Falkesgaard, Inger Sundsvald, Søren Jessen, Ingrid Uma, Dorte Sørensen og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man kan kun håbe, at denne åndsforladte sag, om hvor meget skidt
et menneske skal bære, snarest får sit Coup de grace.

Kurt Lindy Hansen, Henrik Nielsen, Karsten Aaen og Lars Dahl anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Hvid der ikke gives fri proses til højesteret, er alt snak om retsstat ude

Tommy Knudsen, John Liebach, lars abildgaard, Carsten Søndergaard, Flemming Scheel Andersen, Inger Sundsvald, Brian Pietersen, Sabine Behrmann, Levi Jahnsen, Henrik Nielsen, Poul Eriksen, Karsten Aaen, Lars Dahl og Claus Piculell anbefalede denne kommentar

Danmark er et restsamfund, og jeg forstår slet ikke overtroen på at domstole kan bringe retfærdighed frem. Grovmobning ud fra udokumenterede og dumt generaliserende påstande er blevet adelsmærket for hvad der kaldes "ytringsfrihed".

Presse, politikere og debatører har forlængst forladt saglighed og tanken om
at dække alle sider i en sag. I stedet bruges Bent Jensen-metode, hvor distraherende kendsgerninger diskret klippes ud af citaterne, så de passer med den forudbestilte virkelighed.

Det principielle i denne sag er ikke de to kamphaners omdømme, der aldrig vil kunne renses igen, men metoderne det er sket med. Det står også over den underliggende dagsorden om endeligt at vinde Den Kolde Krig, og få svinet fredsbevægelsen grundigt til som betalte KGB-agenter.

Det overliggende problem er Svinehundens endegyldige sejr over fortids respekt mellem mennesker og troen på dialog fremfor gold konflikt. Med domstolens ord er det nu sanktioneret, at hån, spot og latterliggørelse er god dansk debatkultur. Og at hvis en avis har lyst til jævnligt at hænge folk ud på forsiden, behøver der ikke at være noget faktuelt i anklagen.

PS: At Dragsdahl har fundet sig en advokat med det finurlige navn Offersen lærte mig atter, at man skal passe på med at drikke te ved sit tastatur.

Tommy Knudsen, John Liebach, uffe hellum, Tina Skivild, Niels P Sønderskov, Jens Thaarup Nyberg, Christian Mondrup, Peter Jensen, Carsten Søndergaard, Flemming Scheel Andersen, Peter Poulsen, Curt Sørensen, Heinrich R. Jørgensen, Niels Mosbak, Niels Engelsted, Rasmus Kongshøj, Rune Petersen, Torben K L Jensen, Filo Butcher, erik mørk thomsen, Brian Pietersen, Per Torbensen, Steffen Gliese, Claus Jensen, Poul Eriksen, Karsten Aaen, Per Jongberg og olivier goulin anbefalede denne kommentar

Ja, Erik Mørk Thomsen, lad os få sagen indbragt for Højesteret, og hvis de så stadfæster Landsrettens dom skal den naturligvis videre til EU-domstolen, og stadfæster man også dommen her må den indbringes for FN i New York, og hvis de ligeledes stadfæster, ja, så må vi have en folkeafstemning herhjemme med en omfattende folkelig debat, for journalist Jørgen Dragsdahl er jo på alle måder en betydningsfuld del af Danmarks-historien, en virkelig demokratisk hædersmand, som vores børn og børnebørn skal have som demokratisk forbillede de næste 500 år frem i tiden.

”Arkitekten” bag fodnotepolitikken i 1980`erne sammen med blandt andre journalist Lasse Budtz, hvor et alternativt udenrigspolitisk flertal ubestrideligt tjente det totalitære kommunistiske Sovjetunionens udenrigspolitiske interesser gennem tilblivelsen af 23 fodnoter over for NATO-alliancen på tværs af en demokratisk valgt borgerlig regering under statsminister Poul Schlüter, må og skal selvfølgelig hyldes som en fredselskende sjæl, der blot gjorde sit til gennem sine journalistiske aktiviteter, at verden blev et meget bedre sted at leve i, og der burde selvsagt rejses en statue af ham midt på Christiansborg Slotsplads.

”Bent Jensen var i ond tro”, siger advokat Renè Offersen.

Tja, måske var historikeren i ond tro med artiklen i Morgenavisen Jyllands-Posten, men det ændrer jo trods alt ikke ved den ubestridelige kendsgerning, at professor Bent Jensen blot har sammenfattet og sammenskrevet PET’s opfattelse af Jørgen Dragsdahl som påvirkningsagent og indflydelsesagent nummer 1 for KGB i Danmark, hvilket er bekræftet historisk af både russernes tidligere KGB og spionen Oleg Gordijevskij, der hoppede af til Vesten i 1985 med briternes hjælp.

Men hvis journalist Jørgen Dragsdahl vil renses totalt for de indirekte beskyldninger mod ham for intellektuelt og moralsk forræderi i verdensklasse mod sin egen demokratisk opbyggede nation under Den Kolde Krig, vil jeg kraftigt anbefale ham og advokat Renè Offersen, at de i stedet lægger retssag an mod efterretningstjenesten PET for deres utilgivelige profilering af Dragsdahls fredselskende image, da institutionen naturligvis står officielt til ansvar for de tidligere PET-agenters konklusioner i sagsmapperne fra 1970`erne og 1980`erne.

Jeg ønsker Jørgen Dragsdahl held og lykke i fremtiden.

Jørn Boye, finn jensen, Jørn Mortensen, Jannik Sørensen og Thomas Krogh anbefalede denne kommentar

Tom Paamand

Presse, politikere og debatører har forlængst forladt saglighed og tanken om
at dække alle sider i en sag. I stedet bruges Bent Jensen-metode, hvor distraherende kendsgerninger diskret klippes ud af citaterne, så de passer med den forudbestilte virkelighed.

I *den* grad. F.eks. når Dragsdahl's støtter:

1) nægter at forholde sig til at det ikke blot var een PET-medarbejders holdning at JD var "agent", men en opfattelse der fik så meget opbakning internt at man valgte at eskalere advarslerne til langt uden for PET's egne rækker.

2) nægter at forholde sig til at 3 KGB-kilder alle identificerer JD som "agent" - Gordievskij, Mitrokhin og den ikke identificerede kilde der er nævnt i ØL's præmis.

3) bekvemt "glemmer" retspræcedens for den snævre fortolkning af injurier vs. ytringsfrihed mellem offentlige debattører, re Pia Kjærsgaard (både for og imod hende), Niels Harrit etc.

og så fremdeles. For det er jo rigtigt. Man skal jo helst ikke pille ved venstrefløjens fine papmodel af virkeligheden....

René Pedersen, Jørn Boye, Jørn Mortensen og Jannik Sørensen anbefalede denne kommentar

Ingen tak til Thomas for atter en meningsløs opsummering af hans helt egne synspunkter. Mit problem er netop "retspræcedens" om den snævre fortolkning af injurier vs. ytringsfrihed mellem offentlige debattører, der opmuntrer til tilsvarende påståelighed.

Og jo Michael, selvfølgelig er begge parter blot ude efter en "billig lodseddel", selv om man da ikke kan få mange Løkke-sko for den slat penge. Mod en så tåbelig teori kunne tale, at over den voldsomme mængde tid de har spildt på dette forløb, der jo strækker sig over en længere årrække, kunne de begge i stedet have produceret og solgt artikler, bøger og foredrag for et væsentligt større beløb. Selv om advokaterne arbejder billigere, og der er støtte fra venner og bekendte, har dette sgutte været en billig omgang for dem at betale.

Tommy Knudsen, John Liebach, Flemming Scheel Andersen, Karsten Aaen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Bent Jensen har i årtier jagtet venstrefløjens idealister.

John Liebach, lars abildgaard, Carsten Søndergaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Ytringsfrihed handler om retten til at tale magten midt imod uden at blive censureret og uden at blive straffet. Den handler ikke om retten til at defamere folk iøvrigt. Og hvorfor skulle man dog også det?

John Liebach, Tina Skivild, Elisabeth Andersen, Peter Jensen, Carsten Søndergaard, Flemming Scheel Andersen, Dana Hansen, Claus Jensen, Jesper Wendt og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar

Jeg vil stille mit navn til rådighed. Alle der har lyst til det må gerne kalde mig en KGB agent eller endnu værre, en NSA agent.

Go ahead, do your worst.

erik mørk thomsen

Kære Ole Brochorff
Det ville pynte,hvis du forebeholdt dig til,hvad jeg skrev,og ikke,hvad du tro, jeg skrev!
Stå der 1-1 i en kamp, tager man den afgørende kamp!
Ikk!
Og den må væren afgørring
At du så, som .som tilhænger af bl.a. EU vil, at alle andre kan afgørere danske sager, viser bare forskellen på din og mig.
Jeg som kommunist,dansk kommunist,går ind for demokratiet, men du, som Bent Jensen støtter, gå ind for,dumhed!
Hyg
Erik

Per Dørup Jensen

Hvis Jørgen Dragsdal var KGB-agent, som Bent Jensen påstår. Hvad var Bent Jensen
- og for den sags skyld, alle de andre Koldkrigspropagandister,for ikke at sige Mc Carthy`ister, der hjernevaskede opinionen via medierne, undervisnings- og "forskningspublikationer" så, om ikke af navn, så af gavn? CIA-agenter?

John Liebach, Carsten Søndergaard, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Lad os tage den igen:

ØL konstaterer, at BJ har faktuelt grundlag for at svine, øh, kalde JF for agent for Sovjet, eller rettere: BJ påstår, at PET som institution siger, at JD var påvirkningsagent. Og hvad er så det: Jo, en lingvist i JP i dag har forsøgt sig med en slags definition: en påvirkningsagent er som af en fremmed magt, mod betaling!, har til opgave at fremføre denne fremmede magts synspunkter. (desværre ikke online, men definitionen som sådan kan findes i spørgsmål og svar i rubrikkem Om Sproget, tror jeg den hedder.)

Og ja, JD fremførte KGB's holdninger, fordi han mødtes med dem og talte med dem. Men det som er afgørende her er vel dette: Sagde/skrev han det, fordi han fik penge eller andre goder for det, eller mente han det skrev? Og ville han have skrevet det også, selvom han ikke fik penge for det. Meget tyder på, at svaret er 'ja'. Både ud fra det, JD har skrevet før 1979/1980 og bestemt også efter dette......

Men Stig Andersen er af en anden mening:
"»Han var påvirkningsagent, simpelt hen. Helt klart... Vi mente, at han arbejdede for KGB i meningsdannende aktivitet.« Andersen understregede, at det var PETs institutionelle holdning." kilde: http://www.weekendavisen.dk/art/gensyn-med-den-kolde-krig

Og det selvom mindst to eller tre andre nuværende og tidligere PET-arbejdere og chefer ikke mente at det var sådan, det var. Og desuden er det da utroligt, at Stig Andersen kan huske så langt tilbage, næsten 40 år, det kan jeg altså ikke selv!

ØL lægger altså mest vægt på Stig Andersens forklaring, når den skal (bort)forklare, hvorfor BJ havde 'faktuelt grundlag' for at påstå, at JD var påvirkningsagent for KGB, altså mod betaling mv. bar synspunkter direkte ind i debatten. Og det kunne man ikke:
"arsen kunne huske, at PETs ledelse efter to-tre års massiv efterforskning konstaterede, at man ikke havde fundet noget, der beviste, at Dragsdahl »havde været agent og overtrådt straffeloven«. Larsen vurderede, at Informations journalist »var gået lige til kanten« og havde befundet sig i en gråzone. »Men vi har ytringsfrihed her i landet, og så længe vi ikke kunne bevise, at et synspunkt fra KGB’s hovedkvarter var båret ind i en artikel, var der ikke noget at komme efter.« Den tidligere efterforskningsleder havde derfor, forklarede han med et indforstået smil, indkaldt Dragsdahl til »en kammeratlig samtale«." kilde: http://www.weekendavisen.dk/art/gensyn-med-den-kolde-krig

Blot fordi man har samme synspunkter som en fjendtlig magt, her Sovjet, og KGB, behøver det jo ikke betyde, at hverken Sovjet eller KGB har betalt en for at sige det man siger, vel? Men kan man da ikke som reporter netop rapportere hvad KGB eller Sovjet siger om dette - uden at mistænkt for at gå fjendens ærinde......åbent ikke, ser det ud til....

fortsættes

kommentar fortsat

@ Thomas og andre.

1) ØL slår fast at BJ har faktuelt belæg for at sige at JD var agent for Sovjet. Og det har BJ fundet ved at gennemlæse samtlige sagens akter, også de akter, der var og er? hemmeligt stemplede. BJ glemmer her helt igen og igen at bruge kildekritisk metode, og spørge om det der nu står i kilderne også passer......og hvordan det dog kan gå til...

2) Gordijevski+Mitrokin+en tredje KGBmedarbejder nævner at JF var agent, eller rettere: eftere deres opfattelse var han agent for KGB. BJ glemmer, måske fordi han ikke har lært den, at bruge den kildekritiske metode og spørge ind til om det, kilderne nu også fortæller er sandheden eller om de har en personlig eller ligefrem økonomisk vinding ved at tale om JD som agent for KGB.

3) Hvilken retspræcedens? Pia Kjærsgaard har nu rettens ord for at hun må er 'racist.'
Niels Harrit har rettens ord for at, han er en 'idiot' eller noget lignende. Så vidt jeg kan bedømme har ØL her sagt, altså i kendelsen JD vs. BJ, at ytringsfriheden er hellig, den står over alt andet. Folk kan nu omkostningsfrit svine hinanden til......kalde hinanden for pædofil, eller skrive, at politiet anser/anså ham for pædofil eller man kan frit kalde folk for fascister og nazister eller skrive at EB f.eks. anså ham for at være nazist mv.

4) Pointen som jeg langsomt nævner mig er denne:
BJ er en uvederhæftig historiker, som foretager det der på engelsk hedder cherrypicking, altså man finder kun de sider af historien som støtter ens synspunkt; ofte er det en synspunkt, en holdning man har i forvejen. Og det er altså ikke historievidenskab; det er tage udgangspunkt i en moralsk holdning til historiens gang. Og derved direkte eller indirekte at mene at JD - og venstrefløjen sammen med socialdemokraterne i 1980erne - svigtede det danske samfund og den danske stat ved at lade bl.a. KGBs synspunkter komme til orde også. Moralsk svigt skal forstås på den måde, at jeg er sikker på BJ og hans støtter, bl.a. Søren Karup mv. mener, at det som JD og centrum-venstre foretog sig dengang i 1980erne, var og blev (og er!) forræderi overfor DK, ja faktisk nærmer det sig landskadelig virksomhed, hvis det ikke er (var) det!

5) Weekendavisen stillede dette spørgsmål om sagenengang i oktober - og før dommen/kendelsen: "Den [retssagen, min bem.] handler også om et centralt aspekt i den nyere danmarkshistorie, som kan koges ind til dette spørgsmål: Var folketingsflertallets fodnotepolitik udtryk for et historisk dansk svigt over for Nato-alliancen? Var fodnotepolitikken landsskadelig virksomhed?" kilde:
http://www.weekendavisen.dk/art/gensyn-med-den-kolde-krig

Og det er altså ikke noget man som dommer i en retsskal kan sidde og udtale sig om, vel. Og det mener jeg rent faktisk at det er som ØL's dommere har gjort: Ved at afsige en kendelse om BJ har faktuelt grundlag for at kalde JD for KGB-agenter, ja er sluserne åbnet. Så kan stort set alle kalde fredsbevægelsen i 1980erne for agenter for KGB, folk der som jeg mente (og mener) næsten det samme JD og KGB dengang, for agenter for KGB. Og det er lige præcis det, der er motivet for BJ, Krarup, Langballe og Camresamt BJ's støtter iøvrigt. De vil, direkte eller indirekte have rettens ord, at de personer, og de organisationer, der mente det som JD - og i dette tilfælde måske også KGB?, var landsforrædere.....

Men som sagt:
Man/vi/JD kan godt selvstændigt mene det samme som f.eks. Sovjet eller KGB og rapportere om hvilken holdning Sovjet eller KGB har uden at få penge eller andre goder herfor.

Ift. BJ's evner som historiker arbejder man i dag på den måde at man læser alle kilder, vurderer hver enkelt kildes validitet, diskuterer på den ene side og på den anden side, og så vurderer og konkluderer man til sidst. BJ synes at have et moralsk imperativ på historien, altså noget er moralsk rigtigt at gøre, f.eks. var det ikke moralsk rigtigt at fortælle om KGBs holdninger, da man derved gik fjendens ærinde. Dertil er der kun at spørge: Hvad skal en journalist som JD - og alle - journalister ellers gøre...

John Liebach, Robert Ørsted-Jensen, Flemming Scheel Andersen og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar

Man sidder jo helt med den fornemmelse, at ingen talte US siden af sagen - under den kolde krig. Jeg gætter på de aldrig har været overvåget, dem der talte for US politik, hvilket lige pludseligt nuancere historien. Så der kan kun være tale om et ideologisk felttog. Da der aldrig vil eller kan være en objektiv version af historien.

Den slags sker vist stadig i Ukraine, nå ja, og så i Danmark.

John Liebach, Flemming Scheel Andersen, Inger Sundsvald og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Inger Sundsvald, jeg tror nu ikke BJ følte sig ydmyget, snarere overrasket og rasende over, at en byret kunne kvaje sig så meget. Det har BJ så fået bekræftet af ØL, der uddelte 3 syngende lussinger til byretsdommeren. I Svendborg går der nok en dommer rundt med meget røde kinder og overvejer de videre karrieremuligheder i det danske retssystem. Det er ikke hver dag, Landsretten så klokkeklart underkender en byret (og gudskelov for det).
Karsten Aaen, kunne du ikke lige prøve at læse den første del af din kommentar igen? Der fik du jo nævnt det, der er injuriesagens paradoks: BJ har intet sagt om, at JD var agent, han har ene og alene sagt, at PET og KGB på et tidspunkt opfattede JD som agent. Denne erkendelse synes at være gledet ud af anden halvdel af in kommentar, og det gør den mindre forståelig.
Ulrik Dahlin måtte godt være gået lidt mere i kødet på advokat Offersen, det er lidt for lidt at fokusere ene og alene på de betegnelser, der på forskellig tidspunkter blev brugt om JD. Landsretten vurderede jo også "gørelsen", hvad PET rent faktisk foretog sig, og lagde vægt på de tre? års overvågning og på advarslen til andre ministerier og styrelser etc. Her svigter BJ lidt i sin historiske redegørelse, han burde have givet læserne en fornemmelse af vigtigheden af disse handlinger. Var Danmark i70'erne og 80'erne et STASI-samfund, hvor den ene halvdel af befolkningen overvågede den anden, eller var det en lille omhyggeligt udvalgt skare, som PET ofrede sparsomme ressourcer på? Sendte PET advarsler rundt med samme regelmæssighed som NETTO's ugereklame, eller var det årets advarsel? I de første tilfælde kunne det jo antyde, at JD blot var en enkelt, der som alle de andre blev rutinemæssigt checket. I de andre bliver det jo et selvstændigt argument for PET's opfattelse af JD som en eller anden form for agent.

Jørn Boye, Thomas Krogh og Jørn Mortensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Byretsdommeren behøver ikke at have røde ører eller frygte for sin karriere, for tre landsretsdommere har før taget fejl og er blevet underkendt i Højesteret. Det bør til gengæld give de tre på Østerbro røde ører, hvis det kommer dertil, at 5 eller 7 højesteretsdommere i Prins Jørgens Gård stadfæster byrettens dom, hvad der er god grund til at forvente, da en frisk og sund byretsdommer fra Svendborg nemt kan se klarere end de østerbroske ærværdigheder (seværdigheder) gennem den københavnske smog.

John Liebach, Niels P Sønderskov, lars abildgaard, Flemming Scheel Andersen, Karsten Aaen og Inger Sundsvald anbefalede denne kommentar

Michael Kongstad Nielsen, det er meget lidt sandsynligt, og det er næppe tilrådeligt for JD at satse på din vurdering af byretsdommerens sundhedstilstand. Hvis du vil hjælpe JD, må du nok hellere prøve at sandsynliggøre, hvad og hvor Højesteret skulle kunne vurdere det foreliggende materiale anderledes end Landsretten. Faktisk foretog Landsretten en meget pædagogisk præcisering af ytringsfriheden, idet den jo udtalte, at selv BJ's udtalelser om at PET og KGB opfattede JD som en eller anden form for agent ville have været ærekrænkende, hvis såfremt ifald han ikke havde belæg for det. Hvorefter ØL omhyggeligt gennemgår materialet, og påviser at BJ faktisk har belæg for, at PET og KGB på et vist tidspunkt opfattede JD som agent. Det er selvfølgelig også at skære det ud i pap og bøje det i neon for den uheldige byretsdommer i Svendborg, at det var sådan, det skulle gøres.
Hvad kan Højesteret lægge til og trække fra? Sagen går jo stadig kun på det injurierende i udsagn, der er belæg for, al anden diskussion uden om og mellem alle andre hverken kan eller skal Højesteret tage stilling til.
Er det ikke mest sandsynligt, at den bliver afvist

Michael Kongstad Nielsen

Tom Sietam, nu er jeg hverken dommer eller jurist, men jeg har fornemmet, at landsretten lægger vægt på, at Bent Jensen har en slags udvidet ytringsfrihed, fordi han er mediekendt professor, og sagen var så omtalt, og så mange ytrede sig - derfor kunne han tillade sig at ytre sig på en måde, som andre (lægfolk) ikke kunne tillade sig, men som de ville være blevet dømt på som injurierende. Det spørgsmål kunne højesteret se anderledes på. Derudover tales der om, hvorvidt Bent Jensen har været i "god tro", et nyt moment, som en ny advokat fører ind i sagen. "God tro" er et herligt gammelt retsbegreb, kan føres tilbage til Jyske Lov, hvor det tillægges betydning, om du ikke bare handler efter retsreglerne, men også efter din ærlige viden og kendskab til forholdene, og det svarer lidt til at have "god samvittighed".

Niels P Sønderskov, Carsten Søndergaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Det faktuelle grundlag for at BJ mener at PET reelt set betragtede JD som påvirkningsagent for en fremmed magt, med eller betaling, er tyndt, meget, meget tyndt og spinkelt. Og det er faktisk det jeg angriber her, nemlig hele den præmis, som hedder at BJ har ret til at udtale sig om JD som han gør fordi BJ har et faktuelt grundlag at gøre det på.

Jeg mener så, ud fra det jeg set, hørt og læst, at ØL ikke rent juridisk kan drage denne konklusion i og med at der i kilderne (som der vist står andetsteds) er tvivl om at JD var påvirkningsagent. Og desuden er der kun en person, nemlig OIe Stig Andersen, som har sagt/ment, at PET som institution betragtede JD som agent og som en der spredte misinformation om hvad kunne man så spørge? Ja, om Natos dobbeltbeslutning i 1979.....Men igen, er juristerne i ØL historikerne...har de den rette historiebaggrund for at vurdere hvorfor JD skrev som han gjorde; kunne det måske ikke være sådan at JD tilfældigvis havde samme meninger og holdninger som KGB. Og at han interviewede KGB agenter og sovjetkommunister for at deres vinkel og syn på dagen; JD er jo journalist. Og ja, det er korrekt at BJ har skrevet at PET opfattede JD som agent. Og hvis ikke BJ har faktuelt belæg for at skrive det, ja så er det ærekrænkende.

Jeg mener ganske enkelt ikke, at ØL har ret i sin vurdering af at BJ har faktuelt belæg for at påstå/sige/mene, at PET - som institution betragtet - har ment/opfattet JD som påvirkningsagent for et fremmed og fjendtlig lands efterretningstjeneste. Og det mener jeg ikke ØL har, 1) fordi de ikke tager hensyn til at to eller tre tidl. og nuværende medarbejdere i PET siger, at sådan forholdt det sig ikke, 2) at visse papirer og dokumenter peger i en anden retning osv. og mv. De juridiske dommere har, som jeg ser det, siddet og vurderet dokumenterne, både politisk og historisk. Og det mener jeg ganske enkelt de hverken har kompetence, kvalifikationer, eller beføjelse til dette. På virker det som om ØL har forudsat, sat den præmis, at når PET overvåger nogen, så er der jo nok noget om snakken, altså ud fra den der med, at der ikke går røg uden at der er brand og så fremdeles.

Men sådan mener jeg ikke man kan ræsonnere, hverken politisk, juridisk, eller historisk. Og igen, min holdning er denne her: BJ har intet faktuelt grundlag for - som institution - at hævde, eller opfatte JD som påvirkningsagent. Og det uanset hvad ØL og BJ mener siger og hævder...

John Liebach, Carsten Søndergaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Karsten Aaen, Ole Stig Andersen er nu ikke en hr. hvem som helst. Var han ikke PET-chef, men overvågningen af JD foregik? Dermed er det også ham, der har beordret den iværksat, og dermed er det PET (selvfølgelig) som institution, der overvåger. Det er jo heller ikke en menig medarbejder, der sender advarsler til ministerier og Folketing, det er PET som institution. Og jeg tror nu nok at tre landsdommere er rimeligt kvalificerede til at bedømme dette sagskompleks, bedre end nogen her, mig selv inklusive. ØL har formentlig overhovedet ikke interesseret sig for din præmis, da ØL ikke har og ikke skal interessere sig for det rimelige eller fornuftige i PET's aktiviteter. Det er ganske enkelt ikke relevant for injuriesagen. De har derimod forudsat det meget rimelige, at når PET foretager en overvågning og advarer, så er det fordi PET mener, at der er en grund til det. Det modsatte vil jo være det rene vrøvl! Husk nu forskellen Karsten Aaen, det drejer sig stadig om, at PET og KGB opfattede JD som agent.
Michael Kongstad Nielsen, Landsretten udtaler jo først, at BJ's ytringer ville have været ærekrænkende, hvis han ikke havde belæg for dem. Det havde han så, og de betingelser gælder vel for BJ som professor, pølsemand, journalist eller buschauffør. Det er vel et grundlæggende krav. Landsrettens udtalelse om udvidet ytringsfrihed skal ses i forhold til det krav retten stiller til politiet, når der skal føres bevis i en straffesag, hvilket Landsretten så siger ikke har nogen bæring på denne injuriesag.
Den nye advokat skal tilføre sagen meget tungtvejende nye oplysninger, Landsretten har jo netop gennemført en grundig gennemgang af BJ's fremlagte materiale, vejet og vurderet, og godkendt BJ's fortolkning og konklusion, nemlig at PET og KGB opfattede JD som en eller anden form for agent. Hvis ikke den nye advokat kan komme med helt nyt materiale, som Landsretten ikke allerede har behandlet, og som det kan påvises at BJ har haft kendskab til og burde have inddraget, har det nok ingen gang på jord.

Jørn Boye, Thomas Krogh og Jørn Mortensen anbefalede denne kommentar

Tom Sietam:

Der er nok ingen af os, der sidder her, som kan vurdere præcis, hvad der er belæg for af den grund, som Bent Jensen med vanlig charme angiver i det kontemporært med denne artikel publicerede interview kaldet "Læserne spørger: Bent Jensen".

De der prøver at sandsynliggøre (med dine ord), "hvad og hvor Højesteret skulle kunne vurdere det foreliggende materiale anderledes end Landsretten", risikerer at inkludere sig selv i gruppen Bent Jensen kendetegner som:

den slags selvhøjtidelige narrehatte, der udtaler sig om kilder, de aldrig har set.

Med det forbehold, så er der det ved den historiske videnskab, at den har udsyn til mere end et nøje afgrænset tidspunkt i fortiden, og historikeren selv forventes heller ikke at begrænse sig til dette tidspunkt og og dets snævre perspektiv. Tværtimod så består hans håndværk i høj grad af at hæve sig over det snævre perspektiv til et vidt udsyn og vurdere det afgrænsede øjeblik i lyset af, hvad der sidenhen skete.

Man ville f. eks. nok finde det lidt påfaldende, hvis en senere historiker gentagne citerer Byretten som "faktuelt grundlag" for, at Bent Jensen er en ringe historiker, som er skyldig i injurier, uden overhovedet at tage i betragtning, at Landsretten havde en anden opfattelse.

Eller for at sætte sagen endnu mere på spidsen, lad os sige, at vores historiker kunne få adgang til landsretsdommernes løbende overvejelser, og at disse overvejelser antyder, at dommerne mente, Bent Jensen var skyldig i injurier frem til de sidste par uger af sagsforløbet. Ville det ikke forekomme besynderligt, hvis han i diverse publikationer for frem med, at Landsretten betragtede Bent Jensen som skyldig i injurier, uden nogensinde at nævne, at Landsretten i sidste ende kom frem til, at Bent Jensen ikke kunne dømmes alligevel?

I forhold til, om PET institutionelt betragtede Dragsdahl som agent, kan man ligeledes sige, at det er besynderligt at basere den konklusion på PETs initielle mistanke, snarere end deres modne konklusioner. Vi har ikke adgang til alle materialer, så vi er vel narrehatte, hvis vi prøver at udtale os om PETs endelige konklusioner, men Offersen og Dragsdahl mener tydeligvis, at PETs mistanke afkræftedes med tiden, jf. Offersens eksempel:

»med det nærmere kendskab til JD, der er opnået ved længere tids overvågning, kan det ikke afvises, at han alene er gået med til den konspirative mødeteknik, fordi han syntes, det var sjovt og spændende og/eller fordi han på den måde håbede at få oplysninger til sin skribentvirksomhed.«

Dvs., ifølge Offersen afkræftede snarere end bestyrkede overvågningen PETs "institutionelle mistanke", om at Dragsdahl var agent, og dette var Bent Jensen bekendt med, da han gentagne gange fremsatte sine ensidige og ærekrænkende påstande.

Dette er et punkt, hvor det foreliggende materiale kunne vurderes anderledes, end Landsretten har gjort det.

John Liebach, Karsten Aaen, Tom Paamand og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Påstanden er selvfølgelig, at Bent Jensen som anerkendt historiker på egen hånd ud fra kilderne burde kunne komme til den objektivt sande konklusion: at Dragsdahl ikke var påvirkningsagent, og at en mistanke hos PET blev fulgt op og blev afkræftet, i og med at overvågningen ophørte.
At PET således på et tidspunkt har haft en mistanke, og at en medarbejder har skrevet i et notat undervejs, at han var det, er uinteressant, for det er en foreløbig holdning, en hypotese på vej mod konklusionen. Er det så svært at fatte? På et hvilket som helst punkt i en opklaringsproces, om den er videnskabelig eller journalistisk, vil man kunne løbe med forkerte foreløbige resultater; men det er den endelige konklusion, der tæller.

John Liebach, Poul Eriksen, Karsten Aaen, Ingrid Uma, Niels P Sønderskov, Inger Sundsvald, Flemming Scheel Andersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen

Påstanden er selvfølgelig, at Bent Jensen som anerkendt historiker på egen hånd ud fra kilderne burde kunne komme til den objektivt sande konklusion: at Dragsdahl ikke var påvirkningsagent, og at en mistanke hos PET blev fulgt op og blev afkræftet, i og med at overvågningen ophørte.

Nej, det kan man ikke konkludere. Det kan lige så vel være at JD *efter* at være blevet opsøgt af PET har droppet sine aktiviteter og/eller at hans arbejde har været på den rigtige side af paragraf 108, men stadigt med karaktér af påvirkningsagent.

At PET således på et tidspunkt har haft en mistanke, og at en medarbejder har skrevet i et notat undervejs, at han var det, er uinteressant, for det er en foreløbig holdning, en hypotese på vej mod konklusionen.

En hypotese som undervejs bliver bakket op i en grad at det fører til at PET som organisation advarer JD - og advarer *om* JD. Og som derfor - præcis som ØL's specifikke præmis også siger - giver belæg for BJ's antagelse af PET's officielle holdning.

Er det så svært at fatte? På et hvilket som helst punkt i en opklaringsproces, om den er videnskabelig eller journalistisk, vil man kunne løbe med forkerte foreløbige resultater; men det er den endelige konklusion, der tæller.

Hvad er den "endelige konklusion" fra PET og KGB?

Karsten Aaen

1) ØL slår fast at BJ har faktuelt belæg for at sige at JD var agent for Sovjet. Og det har BJ fundet ved at gennemlæse samtlige sagens akter, også de akter, der var og er? hemmeligt stemplede. BJ glemmer her helt igen og igen at bruge kildekritisk metode, og spørge om det der nu står i kilderne også passer......og hvordan det dog kan gå til...

At du er uenig med BJ's specifikke holdning til kilderne er i sig selv ikke et argument. ØL skulle udelukkende forholde sig til om kilderne i sig selv kunne give tilstrækkelig anledning til BJ's holdning og udtalelser. Sagen var hverken et forsvar for en doktordisputats eller en straffesag.

2) Gordijevski+Mitrokin+en tredje KGBmedarbejder nævner at JF var agent, eller rettere: eftere deres opfattelse var han agent for KGB. BJ glemmer, måske fordi han ikke har lært den, at bruge den kildekritiske metode og spørge ind til om det, kilderne nu også fortæller er sandheden eller om de har en personlig eller ligefrem økonomisk vinding ved at tale om JD som agent for KGB.

Det er muligt, men omvendt glemmer JD's forsvarere så at udvise kildekritik hvis man sluger dennes bortfortklaringer om møderne med KGB rådt. Er det ikke bemærkelsesværdigt at mindst 4 (fire!) KGB agenter har møder med JD, og at andre igen - Gordievskij, Mitrokhin etc. - alle opfatter ham som agent?

Tyder det på at opfattelsen af JD er een enkelt KGB-officers fantasi?

3) Hvilken retspræcedens? Pia Kjærsgaard har nu rettens ord for at hun må er 'racist.'
Niels Harrit har rettens ord for at, han er en 'idiot' eller noget lignende. Så vidt jeg kan bedømme har ØL her sagt, altså i kendelsen JD vs. BJ, at ytringsfriheden er hellig, den står over alt andet. Folk kan nu omkostningsfrit svine hinanden til......kalde hinanden for pædofil, eller skrive, at politiet anser/anså ham for pædofil eller man kan frit kalde folk for fascister og nazister eller skrive at EB f.eks. anså ham for at være nazist mv.

Nej. ØL's præmis understreger det faktum er der skam er en injurielovgivning man skal respektere, men at denne i offentlig diskurs - heldigvis da! - skal fortolkes meget snævert i respekt for ytringsfriheden. Og at BJ så rigeligt har haft baggrund for sine udtalelser. Så præmissen giver bestemt ikke carte blanche til injurier - den er ekstremt specifik på grundlaget for de enkelte ytringer.

4) Pointen som jeg langsomt nævner mig er denne:
BJ er en uvederhæftig historiker, som foretager det der på engelsk hedder cherrypicking, altså man finder kun de sider af historien som støtter ens synspunkt; ofte er det en synspunkt, en holdning man har i forvejen. Og det er altså ikke historievidenskab; det er tage udgangspunkt i en moralsk holdning til historiens gang. Og derved direkte eller indirekte at mene at JD - og venstrefløjen sammen med socialdemokraterne i 1980erne - svigtede det danske samfund og den danske stat ved at lade bl.a. KGBs synspunkter komme til orde også. Moralsk svigt skal forstås på den måde, at jeg er sikker på BJ og hans støtter, bl.a. Søren Karup mv. mener, at det som JD og centrum-venstre foretog sig dengang i 1980erne, var og blev (og er!) forræderi overfor DK, ja faktisk nærmer det sig landskadelig virksomhed, hvis det ikke er (var) det!

Det står dig frit for at mene nøjagtigt hvad du vil om BJ som person og historiker, men det kan retten jo ikke tage hensyn til. Den skal - i denne sag - kun afveje BJ's *specifikke* udtalelser op imod det materiale han lægger til grund for det, da det er det eneste søgsmålet omhandler.

5) Weekendavisen stillede dette spørgsmål om sagenengang i oktober - og før dommen/kendelsen: "Den [retssagen, min bem.] handler også om et centralt aspekt i den nyere danmarkshistorie, som kan koges ind til dette spørgsmål: Var folketingsflertallets fodnotepolitik udtryk for et historisk dansk svigt over for Nato-alliancen? Var fodnotepolitikken landsskadelig virksomhed?" kilde:
http://www.weekendavisen.dk/art/gensyn-med-den-kolde-krig
Og det er altså ikke noget man som dommer i en retsskal kan sidde og udtale sig om, vel. Og det mener jeg rent faktisk at det er som ØL's dommere har gjort: Ved at afsige en kendelse om BJ har faktuelt grundlag for at kalde JD for KGB-agenter, ja er sluserne åbnet. Så kan stort set alle kalde fredsbevægelsen i 1980erne for agenter for KGB, folk der som jeg mente (og mener) næsten det samme JD og KGB dengang, for agenter for KGB. Og det er lige præcis det, der er motivet for BJ, Krarup, Langballe og Camresamt BJ's støtter iøvrigt. De vil, direkte eller indirekte have rettens ord, at de personer, og de organisationer, der mente det som JD - og i dette tilfælde måske også KGB?, var landsforrædere.....

Stråmand.

Hvor mange andre holdt møder med en stribe forskellige KGB agenter? Hvor mange andre er registreret som agenter af yderligere flere forskellige KGB folk? Hvor mange andres adfærd var så mistænkelig at der fra PET's side blev advaret imod dem på højeste sted?

Nej vel?

Ift. BJ's evner som historiker arbejder man i dag på den måde at man læser alle kilder, vurderer hver enkelt kildes validitet, diskuterer på den ene side og på den anden side, og så vurderer og konkluderer man til sidst. BJ synes at have et moralsk imperativ på historien, altså noget er moralsk rigtigt at gøre, f.eks. var det ikke moralsk rigtigt at fortælle om KGBs holdninger, da man derved gik fjendens ærinde. Dertil er der kun at spørge: Hvad skal en journalist som JD - og alle - journalister ellers gøre...

Måske at være en lille smule skeptisk overfor alle de rare KGB folk der "udelukkende" vil ham det godt og - "for sjovs skyld" - gerne vil have mange møder under, til tider, lettere konspiratoriske former.

Samme skepsis som jeg synes stort set alle JD's forsvarere i disse tråde mangler komplet...

"Hvor mange andre holdt møder med en stribe forskellige KGB agenter", skriver Krogh. En absolut stråmand - for netop dette får vi aldrig et korrekt svar på, da arkiverne i høj grad er slettede. Men vi ved dog, at rigtig mange - også alt fra Berlingske Tidende til Venstres Ungdom - gik til frokost og modtog dyre drikkevarer som gave - så udbredt var det. Vi finder heller aldrig ud af, om disse "tjenester" fx har registreret og overvåget undertegnedes kontakt med den cubanske sikkerhedstjeneste - der i øvrigt hurtigt stoppede, da jeg ikke kunne lade være med at grine over deres amatøragtige virksomhed og spørgsmål.

Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Claus Jensen

Hvordan har JD's manglende skepsis udmøntet sig, synes du?

At afholde en længere møderække med KGB folk samt - for at citerer eksemplet fra hans egen forsvarer:

"med det nærmere kendskab til JD, der er opnået ved længere tids overvågning, kan det ikke afvises, at han alene er gået med til den konspirative mødeteknik, fordi han syntes, det var sjovt og spændende og/eller fordi han på den måde håbede at få oplysninger til sin skribentvirksomhed."

... synes at være mere end en anelse naivt.

Tom Paamand

"Hvor mange andre holdt møder med en stribe forskellige KGB agenter", skriver Krogh. En absolut stråmand - for netop dette får vi aldrig et korrekt svar på, da arkiverne i høj grad er slettede. Men vi ved dog, at rigtig mange - også alt fra Berlingske Tidende til Venstres Ungdom - gik til frokost og modtog dyre drikkevarer som gave - så udbredt var det. Vi finder heller aldrig ud af, om disse "tjenester" fx har registreret og overvåget undertegnedes kontakt med den cubanske sikkerhedstjeneste - der i øvrigt hurtigt stoppede, da jeg ikke kunne lade være med at grine over deres amatøragtige virksomhed og spørgsmål.

Muligvis, men PET havde en ganske anden holdning til det. Fra vidneafhøringen af OSA:

"Han kan ikke huske, hvornår han første gang stiftede bekendtskab med Jørgen Dragsdahl. Han er næsten fuldstændig sikker på, at det er den eneste journalist, som PET nogensinde har aflyttet. Det var helt usædvanligt at aflytte en journalist, og han var derfor orienteret herom. Der blev oprettet en operationssag. Han kan ikke huske, hvad der præcist stod i PETs begæringer om telefonaflytning. Jørgen Dragsdahl havde usædvanlige og konspira- tive møder med fremmed efterretningstjeneste, og han havde også kendskab til, at Jørgen Dragsdahl havde været i Wien. Jørgen Dragsdahl var særlig interessant, og han var helt klart påvirkningsagent."

Altså en opfattelse af JD på et helt, helt andet niveau end de andre eksempler du giver.

OSA's konsekvente udtalelse om, at Jørgen Dragsdahl "helt klart" var påvirkningsagent, er interessant, fordi definitionen ifølge OSA selv "omfattede konspiratorisk samarbejde med KGB-officerer, som medførte artikler, der svarede til sovjetisk udenrigspolitik".

OSA siger endvidere, at det "konspiratiske samarbejde" mellem Dragsdahl og KGB-officerer alene bestod i nogle få møders usædvanlige karakter. Der er her en klar logisk disconnect. For det første er et møde, uanset hvor usædvanligt det måtte forekomme at være, ikke det samme som et samarbejde, for det andet er sådanne "usædvanlige møder" ikke nødvendige for at forsyne agenten med materiale eller inspiration til artikler. Det er derfor yderst søgt, når OSA kæder det konspiratoriske element fra et par møder kausalt sammen med indholdet i Dragsdahls artikler. De to forhold behøver ikke have noget med hinanden at gøre overhovedet, også selvom Dragsdahl var agent. OSA's argument i sin helhed:

Begrebet ”påvirkningsagent” omfattede konspiratorisk samarbejde med KGB-officerer, som medførte artikler, der svarede til sovjetisk udenrigspolitik. Der dukkede flere artikler op, som støttede sovjetiske synspunkter. Jørgen Dragsdahl skrev under påvirkning af fremmed efterretningsvæsen, og det konspirative element lå dels i mødernes usædvanlige karakter, og dels i artiklernes indhold.

OSA har intet belæg for at overføre det "konspirative element" fra mødets karakter til artiklernes indhold. Ydermere er OSA også unik på det punkt, at ingen andre, inklusive Bent Jensen, kan føre bevis for et konspirativt element i Dragsdahls artikler. Tidligere PET chef, Henning Fode, modsiger endda specifikt OSA på dette punkt:

Jørgen Dragsdahl gav i artikler udtryk for sin opfattelse af, hvordan verden så ud. Vidnet ved ikke, om Jørgen Dragsdahl er blevet bestyrket i sin opfattelse ud fra det materiale, han har modtaget, men PET kunne ikke se, at artiklerne reproducerede oplysninger fra KGB.

Man kan derfor rejse spørgsmålstegn både ved sandheden af og motivationen bag OSA's vidneudsagn.

Tjah, undertegnede journalist har som nævnt også jævnligt ladet paranoide kilder lege som de lystede - eventuelle overvågere kunne sikkert male dette i grelle farver. Lissom for Dragsdahl foregår den slags i relativ åbenhed - man forlader ikke sin pind i arbejdstiden uden en god forklaring og en taxabon. Og senere skal dokumentationen for de resulterende artikler argumenteres igennem over for redaktøren.

Som det absurd tydeligt fremgår af offentliggjorte PET-rapporter, var deres mistænksomhed i særklasse rettet mod folk, der tillod sig at være kritiske overfor USA. Så at PET valgte at overvåge Dragsdahl frem for mine kollegaer på Berlingske (en af dem var på et tidspunkt glødende maoist), ser mere ud som et ideologisk valg end en objektiv sikkerhedsvurdering - og fortæller derfor mere om PET, end om Dragsdahl.

Kontakt til Østlandene var en naturlig ting dengang. Det er mest her i bakspejlet, at alt skal bortforklares. Så ja, jeg rejste også til Rusland. Og jo, jeg smuglede dokumenter frem og tilbage over grænsen for de folk, jeg anså som opposition. Hvilket også medførte nogen meget suspekt udseende møder. Men i forhold til Dragsdahl er jeg ret betydningsløs, så overvågningen af mig var minimal.

Karsten Aaen, Claus Jensen og Ingrid Uma anbefalede denne kommentar

"At afholde en længere møderække med KGB folk samt - for at citerer eksemplet fra hans egen forsvarer:

"med det nærmere kendskab til JD, der er opnået ved længere tids overvågning, kan det ikke afvises, at han alene er gået med til den konspirative mødeteknik, fordi han syntes, det var sjovt og spændende og/eller fordi han på den måde håbede at få oplysninger til sin skribentvirksomhed."

... synes at være mere end en anelse naivt."

Thomas Krogh:

Du lader som OSA mødet være forbrydelsen i sig selv, uanset indholdet, udfaldet eller Dragsdahls formål. Hvad er det, der er a priori naive ved at gå til nogle møder?

Kurt Lindy Hansen

PET - ledelsen burde vel på et tidspunkt have taget afstand fra agenternes konklusioner i deres rapporter, om at Jørgen Dragsdahl var agent. Så havde Bent Jensen været forhindret i sit forehavende og sparet sig selv for eventuelt at blive sat på plads af Højesteret.

Claus Jensen

OSA's konsekvente udtalelse om, at Jørgen Dragsdahl "helt klart" var påvirkningsagent, er interessant, fordi definitionen ifølge OSA selv "omfattede konspiratorisk samarbejde med KGB-officerer, som medførte artikler, der svarede til sovjetisk udenrigspolitik".

Muligt, men begrebet "agent" er jo brugt på en del forskellige plan. F.eks. Henning Fode:

"Det er sikkert rigtigt, når det fremgår af PET-kommissionens beretning, bind 13, side 175, at Jørgen Dragsdahl var omtalt som ”meningsagent”, og at han selv skulle have omtalt ham som ”agent” på mødet den 22. november 1985. Der var også andre personer, der var omtalt som agenter eller personer, der var forsøgt hvervet som agenter. Formuleringen ”meningsagent” om Jørgen Dragsdahl er imidlertid ikke udtryk for, at der var tilstrækkeligt grundlag for at rejse tiltale mod ham. Han er bekendt med, at der er uenighed mellem jurister om, hvorvidt det er strafbart at være ”meningsagent”.

Man kan derfor rejse spørgsmålstegn både ved sandheden af og motivationen bag OSA's vidneudsagn.

Næppe,men det vil nok være JD's eneste udvej. Hvis JD og team ikke kan hive en kanin ud af hatten, bliver det svært at vinde en højesteretssag.

Du lader som OSA mødet være forbrydelsen i sig selv, uanset indholdet, udfaldet eller Dragsdahls formål. Hvad er det, der er a priori naive ved at gå til nogle møder?

Det naive er ikke at gå til et par møder, men holder man i længere perioder - i årevis - kontakter til organisationer som KGB, og spiller med på konspiratoriske mødeformer, så er man som absolut minimum ualmindeligt naiv. En journalist med bare en skygge af kritisk sans og bekendt med kildekritik bør vel kunne sige sig selv hvad formålet er med at placere agenter i andre lande?

Tom Paamand

Tjah, undertegnede journalist har som nævnt også jævnligt ladet paranoide kilder lege som de lystede - eventuelle overvågere kunne sikkert male dette i grelle farver. Lissom for Dragsdahl foregår den slags i relativ åbenhed - man forlader ikke sin pind i arbejdstiden uden en god forklaring og en taxabon. Og senere skal dokumentationen for de resulterende artikler argumenteres igennem over for redaktøren.

Fair nok. Hvor tit havde du møder med skiftende KGB agenter og med hvilket formål?

Som det absurd tydeligt fremgår af offentliggjorte PET-rapporter, var deres mistænksomhed i særklasse rettet mod folk, der tillod sig at være kritiske overfor USA. Så at PET valgte at overvåge Dragsdahl frem for mine kollegaer på Berlingske (en af dem var på et tidspunkt glødende maoist), ser mere ud som et ideologisk valg end en objektiv sikkerhedsvurdering - og fortæller derfor mere om PET, end om Dragsdahl.

Der var bunkevis af journalister der var kritiske overfor USA. Men man vælger at aflytte netop JD og ikke de andre. Altså kan det ikke kun være JD's synspunkter der har været afgørende.

Kontakt til Østlandene var en naturlig ting dengang. Det er mest her i bakspejlet, at alt skal bortforklares. Så ja, jeg rejste også til Rusland. Og jo, jeg smuglede dokumenter frem og tilbage over grænsen for de folk, jeg anså som opposition. Hvilket også medførte nogen meget suspekt udseende møder. Men i forhold til Dragsdahl er jeg ret betydningsløs, så overvågningen af mig var minimal.

Måske havde du så heller ikke en omfattende møderække med KGB og måske blev du heller ikke opfattet som "agent" af dem.

Jørgen Dragsdahl

Det er en forbløffende ihærdighed, som Thomas Krogh udviser ovenfor i en slags debat med Claus Jensen og Tom Paamand. Og jeg kan ikke vurdere, hvorvidt manden blot er dårligt informeret eller fuld af ond vilje.

Men nogle fundamentale facts kan måske hjælpe. For det første har PET overvåget ét, altså 1, møde mellem mig og en KGB-officer. Indholdet i dette møde var endog modsat normal agentpleje - vi skiltes i uvenskab, fordi han var utilfreds med mine artikler, som angreb DKP og Sovjetunionen. Enhver kan på min hjemmeside se de pågældende artikler fra foråret 1983 (www.dragsdahl.dk).

Alle andre møder med diplomater, som måske var fra KGB, skete i fuld åbenhed på restauranter.

Det var meget, meget almindeligt med den slags møder. Blot i SNU (Det Sikkerheds og Nedrustningspolitiske Udvalg) havde mindst 7 medlemmer, ifølge PET, møder med sovjetiske diplomater/KGB-officerer. Iøvrigt havde jeg også talrige møder med folk fra bl.a. den vesttyske, kinesiske, amerikanske og indonesiske ambassade. Hvad de har inderettet til deres hovedkvarterer aner jeg ikke.

Og modsat, hvad Thomas Krogh måske ved, er der en meget betydelig litteratur, som beskriver, hvordan KGB uden folks vidende gjorde dem til agenter i indberetninger. Mikhail Ljubimov, som jeg havde de fleste møder med, har indrømmet, at han indsendte falske beretninger.

Endelig - når Ole Stig Andersen så sikkert, ifølge jeres citater, omtaler artikler, som var i overensstemmelse med sovjetisk udenrigspolitik så har han, mig bekendt, ikke støtte i PETs arkiver. Der er en analyse fra efteråret 1982, som slet ikke konkluderer, hvad han hævder - nærmest tværtimod. OSA indrømmede i retten, at han ikke har en god hukommelse, så demens kan måske forklare hans besyndelige påstande. Under alle omstændigheder, så fremhæver hans påstand mit krav om, at PETs dokumenter om mig bliver lagt åbent frem - alle! Så kan jeg bevise, at han taler uden dokumentation.

Og jeg vil da alvorligt overveje selv at fremlægge PETs analyse fra efteråret 1982. Det bliver pinligt for tjenesten og OSA. Hvis jeg liver straffet for det, så håber jeg, at Thomas Krogh vil råbe op om, at jeg er politisk fange. Og komme med et par gaver til spjældet.

Robert Ørsted-Jensen, Karsten Aaen, John Liebach, Curt Sørensen, Jens Høybye, Jørgen Garp, Flemming Scheel Andersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

Peter Hansen, som det fremgår af de seneste indlæg, så er objektiv sandhed et yderst problematisk begreb i denne sammenhæng. Som det fremgår af Thomas Kroghs indlæg, opfattede Henning Fode stadig JD som en form for agent, men vel og mærke ikke i strafferetslig forstand, (hvilket BJ vist heller aldrig har påstået), og det er længe efter at overvågningen er ophørt. PET er jo ikke en politimyndighed i vanlig forstand, fører ikke sager fra start til slut, opklarer helst ikke noget offentligt. I Blekingegade-sagen var samarbejdet mellem det almindelige politi og PET nærmest ikke-eksisterende, jeg kan kun komme i tanke om TATP-sagen, hvor PET kan siges at have grebet aktivt ind. At en overvågning standser kan have alle mulige grunde, ressourcer, at kontaktperson eller den mistænkte flytter eller får nyt job, at den kritiske situation ændrer sig (eks. Sovjetunionens sammenbrud) osv.
Det er rigtigt, at i en historisk fremstilling forventes det, at forfatteren kommer hele vejen rundt om emnet, foretager selvstændige undersøgelser, vurderer sine kilder kritisk, meget apropos får Søren Mørch netop nu på puklen af Anton Geist for ikke at have gjort det godt nok i en biografi om Anders Fogh.
Men Landsretten går jo præcis den modsatte vej: den vurderer hver enkelt af BJ's angiveligt ærekrænkende ytringer, uden sammenhæng med en større historie, uden krav om en sammenfattende konklusion, og finder at BJ har belæg for hver enkelt ytring, nemlig at PET og KGB på et tidspunkt opfattede JD som en form for agent.
Peter Hansen, det burde være til at fatte, at i denne sag, der drejer sig om injurier, og på intet tidpunkt i retten har drejet sig om, JD rent faktisk var en eller anden form for agent, stiller Landsretten ikke krav om politisagsbeviser, men om sandsynliggørelse.
Det fører blot tilbage til en tidligere konklusion: denne sag burde ikke have været anlagt. For nogle år siden var der en stakkels mand der blev anklaget for voldtægt nytårsnat, blev arresteret, og endte på forsiden af Ekstrabladet. Han blev sat fri og Ekstrabladet betalte erstatning. Siger jeg, at han var voldtægtsmand, kan jeg formentlig dømmes for injurier, siger jeg at Ekstrabladet kaldte ham voldtægtsmand, kan jeg fremskaffe adskillige avisforsider som objektivt sandhedsbevis, hvad det så end er.
Hvis Højesteret skal behandle sagen skal der vel afgørende nyt på bordet? Advokat Offersen refererer et PET-dokument, der diskuterer JD's aktiviteter. Er det skrevet af de samme eller tilsvarende underordnede medarbejdere, hvis omtale af JD som agent tilsyneladende ikke tillægges megen vægt, eller repræsenterer dette dokument PET som institution?

Thomas - omfanget af PETs galskab kan du blot gætte lystigt videre om, for ingen af os aner en hujende fis, og PETs makulator hindrer bevidst al vished. Hvad vi ved er, at PET har haft hundredetusind i sine arkiver, og at Dragsdahl skulle være noget særligt er en løs påstand fra en aldrende PET-chef, hvis jobbeskrivelse er løgner.

Men siden du er nysgerrig, så havde jeg herhjemme nærkontakt til folk fra DKUs ledelse og en Stasi-meddeler, Desuden mødtes jeg naturligvis med folk fra den lokale ambassade her. Jeg har mødt medlemmer af den russiske Duma, samt diverse militærfolk - men alt der er der absolut intet usædvanligt i. Nå ja, og så udover cubanerne, også Libyen og DDR. Alt i alt løber det såmænd nok op, selv om min rolle i den internationale revolution som nævnt er minimal, og min generelle modvilje mod autoriteter hurtigt har skræmt eventuelle ægte hververe bort.

I dommen blev i øvrigt refereret til KGB-afhopperen Mitrokhin, hvis oplysninger Bent Jensen opfatter som absolut sandfærdige, helt uden forbehold. Alle andre historikere kender de solide eksempler på, at Mitrokhins oplysninger langt fra stemmer med virkeligheden - og ville derfor kun referere til denne kilde med kraftige forbehold. "Ond tro" er en korrekt beskrivelse for Jensens metode - og for din.

Karsten Aaen, Claus Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

"Muligt, men begrebet "agent" er jo brugt på en del forskellige plan."

Thomas Krogh:

Ja, det har du ret i, og det var derfor, jeg omhyggeligt citerede definitionen OSA arbejder med, så alle kunne forvisse sig om, at der blev snakket om det samme her. Men klarhed er ikke dit ærinde vel? Som jeg tidligere har forklaret, så kræver din virksomhed kun, at du giver skinnet af fremadskridende debat, for din målgruppe og, sikkert også evner, er ikke den opmærksomme læser. Nu er der en til, der har bemærket, at du svarer i øst når man spørger i vest, og næppe i god tro.

""Det naive er ikke at gå til et par møder, men holder man i længere perioder - i årevis - kontakter til organisationer som KGB, og spiller med på konspiratoriske mødeformer, så er man som absolut minimum ualmindeligt naiv. En journalist med bare en skygge af kritisk sans og bekendt med kildekritik bør vel kunne sige sig selv hvad formålet er med at placere agenter i andre lande?"

Thomas Krogh, nu er Dragsdahl her selv, så lad os prøve en gang til: Det at have kontakt med nogen er ikke i sig selv et bevis for, at man ikke er på det rene med deres formål. Hvad får dig til at tro, at kontakten i dette tilfælde var naiv og/eller konspirativ?

"Hvis JD og team ikke kan hive en kanin ud af hatten, bliver det svært at vinde en højesteretssag."

Thomas Krogh, din juridiske ekspertvurdering er uden tvivl taget til efterretning af JD og team.

Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Angående ordet "konspirativ", så findes det ikke i retskrivningsordbogen, men siden OSA bruger det, går jeg ud fra, det er PET's jargon, og PET har jo, som vi har set, en række særegne definitioner, som ØL også overtog, så det kan vi andre kun rette ind efter.

Siger jeg, at han var voldtægtsmand, kan jeg formentlig dømmes for injurier, siger jeg at Ekstrabladet kaldte ham voldtægtsmand, kan jeg fremskaffe adskillige avisforsider som objektivt sandhedsbevis, hvad det så end er.

Tom Sietam:

Jeg skal ikke kunne sige, hvad Bent Jensen kan slippe afsted med af juridiske finurligheder og tilbagetog, men du har ikke ret i, at han blot gentager andres vurderinger om, at Dragsdahl var KGB-agent; han siger tydeligvis, samlet set og i sin egen samlede vurdering, at Dragsdahl var KGB-agent, endog betalt KGB-agent, jf. udtalelserne blandt vennerne hos Cepos:

Udsagn nr. 32: ”Alle de oplysninger, som PET oprindelig havde fået fra Gordijevskij, de viser sig, stort set, at være rigtige. Det eneste punkt, hvor Dragsdahl ikke ville vedgå, var, at han havde fået penge. Jeg vil være så fræk, i hvert fald i denne forsamling, og sige, at det er formentlig, fordi det var PET ikke i stand til at bevise, fordi bogholderiet, det befinder sig i KGB’s hovedkvarter i Moskva, og det har PET ikke adgang til. Jeg er helt si… – jeg kan ikke vide det – men jeg er ret sikker på, at Gordijevskij også på det tidspunkt, også på det punkt, taler sandt.”

Det fremgår med al ønskelig tydelighed, at Bent Jensen ikke blot citerer kilder, men giver udtryk for sin personlige vurdering af alt foreliggende materiale.

Det fremgår endvidere, at Bent Jensens konklusioner går ud over, hvad PET uafhængigt kan bekræfte gennem deres egen overvågning, nemlig at alle Gordijevskijs beskyldninger er sande. Det eneste punkt han, Bent Jensen. ikke finder bevist til fuld tilfredshed, skønt han selv er overbevist, er spørgsmålet, om der var tale om regulær betaling for agentvirksomheden.

Bent Jensen betragter det faktisk som en afgjort sag, at Dragsdahl allerede har tilstået al substans i Gordijevskijs oplysninger og PET's mistanker bortset fra pengespørgsmålet. Således skriver han:

Selvom der var tale om en meget blød afhøring, vedgik Dragsdahl alle Gordijevskijs oplysninger med undtagelse af pengene, han skulle have modtaget i USA (Jyllandsposten, 2007: De kaldte ham nr. 1)

Dvs, Bent Jensen afgørende kilde til Dragsdahls skyld er faktisk Dragsdahls egne "tilståelser". Bent Jensens tolkning af Dragsdahls "tilståelser", og hvad han rent faktisk har tilstået (et par "usædvanlige møder"), siger vel noget om, hvordan Bent Jensen læser kilder, samler beviser og på den baggrund når frem til sine vidtrækkende, personlige konklusioner under dække af mantraet, "Jeg ’beskylder’ ikke, jeg citerer kilder."

Umiddelbart efter, at Dragsdahl, ifølge Bent Jensen, havde tilstået alt, besluttede PET, at stoppe overvågningen og droppe sagen.

Jørgen Dragsdahl

Det er en forbløffende ihærdighed, som Thomas Krogh udviser ovenfor i en slags debat med Claus Jensen og Tom Paamand. Og jeg kan ikke vurdere, hvorvidt manden blot er dårligt informeret eller fuld af ond vilje.

Men nogle fundamentale facts kan måske hjælpe. For det første har PET overvåget ét, altså 1, møde mellem mig og en KGB-officer. Indholdet i dette møde var endog modsat normal agentpleje - vi skiltes i uvenskab, fordi han var utilfreds med mine artikler, som angreb DKP og Sovjetunionen. Enhver kan på min hjemmeside se de pågældende artikler fra foråret 1983 (www.dragsdahl.dk).
Alle andre møder med diplomater, som måske var fra KGB, skete i fuld åbenhed på restauranter.

Hvorfor skriver du "måske"? Ihht. retsudskriften har du erkendt flere forsøg på at rekruttere dig - bl.a. fra Tjebotok's side. Og det er vel ikke ubekendt for dig i dag at også Minin var fra KGB og at Ljubimov ikke blot var fra KGB men han rent faktisk var den lokale KGB-resident?

Hvorfor dit "måske"?

Og modsat, hvad Thomas Krogh måske ved, er der en meget betydelig litteratur, som beskriver, hvordan KGB uden folks vidende gjorde dem til agenter i indberetninger. Mikhail Ljubimov, som jeg havde de fleste møder med, har indrømmet, at han indsendte falske beretninger.

Utvivlsomt, men holdningen internt i KGB gik videre - meget videre - end til blot at registrere en enkelt persons holdning:

Gordievskij giver en omfattende forklaring i bl.a.:

http://jm.schultzboghandel.dk/upload/microsites/jm/ebooks/pet/pet_bind13...

Endelig - når Ole Stig Andersen så sikkert, ifølge jeres citater, omtaler artikler, som var i overensstemmelse med sovjetisk udenrigspolitik så har han, mig bekendt, ikke støtte i PETs arkiver. Der er en analyse fra efteråret 1982, som slet ikke konkluderer, hvad han hævder - nærmest tværtimod. OSA indrømmede i retten, at han ikke har en god hukommelse, så demens kan måske forklare hans besyndelige påstande. Under alle omstændigheder, så fremhæver hans påstand mit krav om, at PETs dokumenter om mig bliver lagt åbent frem - alle! Så kan jeg bevise, at han taler uden dokumentation.

Det kan jeg sådan set godt forstå du vil have. Jeg synes du burde gå efter at få alt - både fra KGB og PET - frem i denne sag.

Og jeg vil da alvorligt overveje selv at fremlægge PETs analyse fra efteråret 1982. Det bliver pinligt for tjenesten og OSA. Hvis jeg liver straffet for det, så håber jeg, at Thomas Krogh vil råbe op om, at jeg er politisk fange. Og komme med et par gaver til spjældet.

Det skal jeg selvsagt gerne.

Claus Jensen

Ja, det har du ret i, og det var derfor, jeg omhyggeligt citerede definitionen OSA arbejder med, så alle kunne forvisse sig om, at der blev snakket om det samme her. Men klarhed er ikke dit ærinde vel? Som jeg tidligere har forklaret, så kræver din virksomhed kun, at du giver skinnet af fremadskridende debat, for din målgruppe og, sikkert også evner, er ikke den opmærksomme læser. Nu er der en til, der har bemærket, at du svarer i øst når man spørger i vest, og næppe i god tro.

Nonsens. Du hægter dig fast i en definition fra OSA og quotefucker hans udsagn for at mistænkeliggøre hans motiver, for at undgå at forholde dig til opfattelse af JD som "agent" deltes af flere. For i dit forsøg på at manipulere OSA's begrundelse for de overvågende møders konspiratoriske karakter glemte du:

"Det var et fast mønster fra KGBs side, at der blev lavet lange rysteture. PET fulgte KGB- folkene. Det var ikke sædvanligt at holde møder med en fremmed efterretningstjeneste på denne måde"

Skal vi tage den igen? Det var IKKE SÆDVANELIGT at holde møder med en fremmed efterretningstjeneste på denne måde.

Hvorfor skulle den del af OSA's begrundelse ikke med?

Thomas Krogh, nu er Dragsdahl her selv, så lad os prøve en gang til: Det at have kontakt med nogen er ikke i sig selv et bevis for, at man ikke er på det rene med deres formål. Hvad får dig til at tro, at kontakten i dette tilfælde var naiv og/eller konspirativ?

At KGB bl.a. selv så det nødvendigt at prøve at ryste overvågningen af sig, og selv opfattede det som opdyrkelse af en agent. Og at PET kom til samme konklusion.

Thomas Krogh, din juridiske ekspertvurdering er uden tvivl taget til efterretning af JD og team.

Det kan man da håbe.

Thomas Krogh:

Rolig nu, dette er blot et blidt forhør, ingen grund til tænde ciageretten i den gale ende. Jeg kan forstå på dig, du synes, det er unfair mod en spionchef at lade ham definere, hvad han mener med "agent", når han beskylder en for at være det. Måske kunne du så være Ole Stig Andersen behjælpelig med en definition, som passer bedre, og som ikke bliver sagt stik imod af de andre vidner?

Du mener også jeg på mistænkelig vis har udeladt noget væsentligt:

Skal vi tage den igen? Det var IKKE SÆDVANELIGT at holde møder med en fremmed efterretningstjeneste på denne måde.
Hvorfor skulle den del af OSA's begrundelse ikke med?

Spørgsmålet er, om du ikke selv læste så lang, eller om du går ud fra din målgruppe er så doven og deres hukommelse så kort, at de allerede har glemt, hvad jeg skrev og ikke gider rulle op for at checke det? Her er den sidste halvdel af mit citat fra OSA's vidneudsagn:

Jørgen Dragsdahl skrev under påvirkning af fremmed efterretningsvæsen, og det konspirative element lå dels i mødernes usædvanlige karakter, og dels i artiklernes indhold.

Fangede du den med "usædvanlige møder" denne omgang? Den del du, uden tvivl i god tro, påstod, jeg ikke havde forholdt mig til. Men det kan da give mig anledning til at gentage spørgsmålet for fjerde gang, som du stadig ikke har fået samlet dig sammen til at svare ordentligt på: Hvordan er et mødes usædvanlige karakter i sig selv bevis for, at Dragsdahl er agent?

Dit forsøg på et svar foroven kan vist ikke tages alvorligt. Skal det forstås således at KGB's eller PET's opfattelse af et møde viser noget om ikke bare om Dragsdals opfattelse, men også hans formål med mødet?

Hvis du ikke kan se, non-sequituren, så hjælper det måske, hvis jeg "fomaliserer" dit argument for dig? Det vil blive noget i retning af: A ergo B.

Der er to "menigheder" i denne sag samt en stor gruppe uden speciel bøjning til nogen af siderne.

Den ene "menighed" synes, at Jørgen Dragsdahl kan "gå på vandet".

Den anden "menighed" synes, at Bent Jensen kan "gå på vandet".

Og så er der den store gruppe, som med større eller mindre interesse følger sagen uden at være "religiøst betaget" af nogen af parterne.

De fleste er formentlig af den opfattelse, at landsrettens dom nok er OK - landsretten plejer jo erfaringsmæssigt at lave et godt stykke arbejde.

Skulle sagen komme for Højesteret og eventuel få et andet udfald, så vil de fleste sikkert også syes, at det er OK. (Det er kun "menighederne, der får ondt , hvis deres "helt " taber.)

Claus Jensen

Rolig nu, dette er blot et blidt forhør, ingen grund til tænde ciageretten i den gale ende. Jeg kan forstå på dig, du synes, det er unfair mod en spionchef at lade ham definere, hvad han mener med "agent", når han beskylder en for at være det. Måske kunne du så være Ole Stig Andersen behjælpelig med en definition, som passer bedre, og som ikke bliver sagt stik imod af de andre vidner?

Ork, du kan da spekulere alt det du vel om det enkelte vidnes definitioner, men tager du det ud af kontekst og skærer det til så du kan opstille en stråmand, kan du vel ikke forvente at det ikke bliver påpeget? Adskiller OSA's anvendelse af begrebet afgørende fra f.eks. Fode's brug af "meningsagent"?

Spørgsmålet er, om du ikke selv læste så lang, eller om du går ud fra din målgruppe er så doven og deres hukommelse så kort, at de allerede har glemt, hvad jeg skrev og ikke gider rulle op for at checke det? Her er den sidste halvdel af mit citat fra OSA's vidneudsagn:
Jørgen Dragsdahl skrev under påvirkning af fremmed efterretningsvæsen, og det konspirative element lå dels i mødernes usædvanlige karakter, og dels i artiklernes indhold.

Ja, og så påpeger jeg at du ikke tager den del af OSA's udtalelse med der er bindeledet. At karaktéren af møderne var at man fra KGB's side forsøgte at ryste evt. forfølgere af. Altså at hemmeligholde møderne. Med hvilket formål tror du? For sjovs skyld?

Fangede du den med "usædvanlige møder" denne omgang? Den del du, uden tvivl i god tro, påstod, jeg ikke havde forholdt mig til. Men det kan da give mig anledning til at gentage spørgsmålet for fjerde gang, som du stadig ikke har fået samlet dig sammen til at svare ordentligt på: Hvordan er et mødes usædvanlige karakter i sig selv bevis for, at Dragsdahl er agent?

Et enkelt mødes karaktér er i sig selv ikke et bevis. Det er - som altid - summen af faktorer der gør om der er tale om en rimeligt begrundet karakteristik eller ej.

Dit forsøg på et svar foroven kan vist ikke tages alvorligt. Skal det forstås således at KGB's eller PET's opfattelse af et møde viser noget om ikke bare om Dragsdals opfattelse, men også hans formål med mødet?

Nej, ligesom JD's opfattelse af et møde intet siger om PET's eller KGB's opfattelse af det, eller anvendelse af det.

Hvis du ikke kan se, non-sequituren, så hjælper det måske, hvis jeg "fomaliserer" dit argument for dig? Det vil blive noget i retning af: A ergo B.

Uhm, nej. Prøv igen.

Sider