Læsetid: 3 min.

Dansk Metal: Lad investeringer skabe job

Hvis det såkaldte investeringsvindue, hvor virksomheder kan afskrive 115 procent af investeringerne, forlænges, vil skabe det 5.400 private job, viser nye beregninger. Dansk Metal opfordrer regeringen og Enhedslisten til at holde vinduet åbent
En forlængelse af virksomhedernes mulighed for at afskrive omkostningerne til investeringer med blot et enkelt år vil kunne skabe 5.400 private job i 2014, viser nye beregninger.

Kristine Kiilerich

2. november 2013

Når 2013 bliver til 2014, bliver det såkaldte investeringsvindue lukket. Men en forlængelse af virksomhedernes mulighed for at afskrive omkostningerne til investeringer med blot et enkelt år vil kunne skabe 5.400 private job i 2014. Det viser nye beregninger foretaget for fagforeningen Dansk Metal.

»Investeringsvinduet er en succes. Det har løftet investeringerne og har givet nye arbejdspladser. Der er behov for øgede investeringer i dansk økonomi. Der bliver talt om et ’stemningsskifte’ i økonomien, men vi er nødt til at få skabt et selvbærende opsving, og det kræver, at virksomhederne sætter gang i endnu flere investeringer,« siger Allan Lyngsø Madsen, cheføkonom hos Dansk Metal.

Regeringen vurderer selv i sin Økonomisk Redegørelse, at investeringsvinduet har øget BNP-niveauet med 0,3 procent i 2013, og de økonomiske vismænd skønner i deres efterårsrapport, at investeringsvinduet over halvandet år er med til at øge investeringerne med 15 milliarder kroner.

»Virksomhederne skal være i stand til at afsætte deres produkter til konkurrencedygtige priser. Det kræver investeringer i nye maskiner og produkter, som gør, at der kommer endnu flere arbejdspladser. Hvis man samtidigt husker på at investere i de menneskelige kompetencer, som skal til for at løfte den opgave, så tror vi på, at vi kan skabe et selvbærende opsving,« siger Allan Lyngsø Madsen.

Hos Dansk Industri erkender Kent Damsgaard, underdirektør, at investeringsvinduet har haft en effekt, alligevel anbefaler han ikke, at det bliver forlænget med endnu et år.

»Vi skal gøre det så attraktivt som muligt, for at både danske og udenlandske virksomheder placerer så mange investeringer som muligt i Danmark. Men vi anbefaler ikke en forlængelse af investeringsvinduet, da det vil kræve en lempelse af finanspolitikken – eller at politikerne fandt midlerne på det eksisterende budget,« siger Kent Damsgaard.

I stedet håber Kent Damsgaard, at politikerne ved de igangværende finanslovsforhandlinger kan finde eller skabe et økonomisk råderum til mere permanente løsninger.

»Det afgørende for vores medlemmer er, at de grundlæggende tror på, at der er gode vilkår for de investeringer, de foretager. Det er jo over en lang periode, at der er investeret for lidt, og der kunne en hurtigere indfasning af den lavere selskabsskat være et incitament til at investere hurtigere,« vurderer Kent Damsgaard.

Ifølge Dansk Metals beregninger vil en forlængelse af investeringsvinduet til udgangen af 2014 koste statskassen omkring 1,5 milliarder kroner. Det svarer til en udgift på cirka 300.000 kroner pr. job. Ifølge nogle af de seneste opgørelser fra denne sommer har danske virksomheder et rekordhøjt opsparingsniveau på omkring 180 milliarder kroner – svarende til lige under 10 procent af BNP.

Formål opfyldt

Det var regeringen, som selv foreslog at indføre et investeringsvindue i foråret 2012 i forbindelse med præsentationen af regeringens udspil til en skattereform. Men i dag er regeringspartierne ikke så begejstrede for investeringsvinduet.

Finansordfører for Radikale Venstre, Sofie Carsten Nielsen, mener, at investeringsvinduet har opfyldt sit formål.

»Investeringsvinduet blev skabt for at skynde på den vending i økonomien, vi heldigvis ser lige nu. Det er en midlertidig ordning, som vi i både skattereformen og vækstplanen har fulgt op på, og derfor er det helt naturligt, at den udløber ved årsskiftet,« siger Sofie Carsten Nielsen.

»Det vil stadig være muligt for virksomheder at afskrive værdien af deres investeringer over en årrække. Vi gik til valg på et kortvarigt investeringsvindue, og det har vi gennemført. Nu får virksomhederne så ikke længere et særligt tilskud oven i deres investeringer, men med vækstplanen har regeringen øget tilskyndelsen til at investere på anden vis. Og den offentlige sektor øger sine investeringer igen i 2014. Det har hele tiden været meningen, at investeringsvinduet skulle være en midlertidig foranstaltning, mens krisen var værst,« siger Jesper Petersen, finansordfører for Socialdemokraterne.

Heller ikke hos regeringens støtteparti, Enhedslisten, ønsker gruppeformand Stine Brix, at fortsætte det midlertidige investeringsvindue.

»Dansk Metal har ret i, at virksomhederne investerer for lidt i Danmark, men det spor, vi forfølger i finanslovsforhandlingerne, handler om at øge efterspørgslen på en måde, så samfundet kommer i en grønnere retning. Det skal drive, at virksomhederne veksler deres opsparinger til investeringer,« siger Stine Brix. Finanslovsforhandlingerne ventes at fortsætte hen over weekenden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Flemming Scheel Andersen

Ja lad os forgylde dem der har i forvejen, så kan de være at den omvej gavner nogle der har det svært.

I en husholdning kan man i nogen grad spare sig ud af en økonomisk situation. Men situationen kan blive så alvorlig, at dette ikke mere er muligt, og så må man nok låne til en gældssanering - altså en kortvarig men nødvendig investering.

Dette gælder også et samfund, selv om der er visse mankante afvigelser. Men også et samfund kan komme så langt ud, at man ikke mere kan spare sig til en løsning. Og netop denne situation er både det danske og det meste af Europas lande kommet i.

Men så har lande den fordel frem for en husholdning, at en meget stor del af en given investering vil havne tibage i statskasen i form af skatte og afgifter, når de ansatte begynder at tjene penge. Og undervejs i sit omløb vll disse penge til forbrug have sat beskæftigelse igang i resten af samfundet. Derfor er løsningen nu, at samfundet omgående fremskynder nødvendige investeringer i sin infrastruktur - også for lånte penge.

Men ser man på finansminister Bjarne Coridon´s løsninger indtil nu, bærer de præg af meget sterotype teoritiske holdninger, der kun hører hjemme i lærerbøgerne. Desværre er det moderne samfund så kompliceret, at disse løsninger kun har matematisk-pædagogisk betydning, men slet ikke viker i praksis.

Man må således formode, at finansministeren simpelt hen er uerfaren, og derfor lader sine spindoktorer hente teoritiske løsninger i bøger som Begg, Fischer og Dornbusch: "Economics" eller Hardwick, Khan og Langmead: "Modern economics".

Niels Engelsted

At afskrive 115 procent betyder det, at den private virksomhed får det hele betalt plus lidt lommepenge? Eller betyder det bare. at det skal fratrækkes deres eventuelle skattebetaling (hø, hø)?

Michael Kongstad Nielsen

Har også undret mig - men jeg tror det betyde, at investeringen kan trækkes fra i skatteregnskabet ikke bare med 100 %, men med 115 %, altså virksomheden får en gave af skatteyderne på 15 % + den normale skat, den skulle have betalt. Smart at kalde ordningen "investeringsvinduet", så man ikke får fæle mistanker om, hvad det går ud på.

Sjovt nok er Dansk Industri ikke interesseret, kun Dansk Metal. Virksomheden på billedet er ikke medlem af nogen af dem, da den hører under Landbrug og Fødevarer, men skidt.

Flemming Scheel Andersen

Afskrivning er et fradrag i skatten altså vidunderet kan ikke kun afskrives 100% over en årrække men 115% her og nu * den aktuelle skatteprocent= besparelse af investeringen.

Med 180 milliarder på kistebunden skulle det trængte erhvervsliv vel have råd til at skyde lidt håndøre i fremstilling og udvikling. Har vi ikke også lige hørt fra OECD, at Danmark er et af verdens absolut bedste lande at drive forretning i.

Michael Kongstad Nielsen og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

morten Hansen

Du har helt ret.
Da det ikke er pengemangel erhvervslivet lider af, men mod og nytænkning, så virker dette tiltag jo så heller ikke.

Michael Kongstad Nielsen@
"Fradragsmodellen" er en opgivende erkendelse af, at "erhvervslivet" stort set ikke bidrager finansielt til samfundsøkonomien. Selskabsskatterne ligger omkring 5% af de samlede offentlige indtægter.

Spørgsmålet er, om man kun får fordel af fradraget i det omfang, man rent faktisk betaler skat ... eller om man ligefrem kan få penge ved kasse 1, hvis man får negativ skattepligtig indtægt i kraft af "investeringen".

Det såkaldt private erhvervsliv eksisterer kun i kraft af relativ skattefrihed, offentlige subsidier, offentlig uddannet arbejdskraft, offentligt finansieret sundhedsvæsen, lønmodtagerfinansieret arbejdsløshedssikring, en offentligt garanteret finanssektor .... samt hjælpe- og forudsætningsløse karriereministre.