Læsetid: 6 min.

DI om frihandel: ’Der er vindere og tabere’

Men lagkagen vil vokse, hvis det lykkes EU og USA at fjerne told og sænke handelsbarrierer med en transatlantisk frihandelsaftale, siger Dansk Industri
Ifølge Dansk Industri indebærer tekniske handelshindringer for en lang række produkter på fødevareområdet de største omkostninger og barrierer for transatlantisk eksport i begge retninger.

Tine Sletting

23. november 2013

Hvad fortæller modelberegningerne om effekterne af en transatlantisk frihandelsaftale mellem EU og USA egentlig? Er de officielt angivne gevinster i euro, dollar, kroner og arbejdspladser store eller små? Er modellerne til at stole på?

Dansk Industri (DI), der er varm fortaler for en frihandelsaftale, fremlagde i sidste måned en redegørelse med en stribe tal for de danske gevinster, hvis den såkaldte TTIP-aftale kan forhandles på plads. 0,5 pct. mere dansk BNP-vækst, 4.000 kr. mere pr. familie, for 27 mia. kr. mere dansk eksport til USA, op mod 15.000 nye danske arbejdspladser.

Meget eller lidt? Troværdigt?

Information har talt med afsætningspolitisk chef hos DI, Peter Thagesen, hovedforfatter til redegørelsen fra oktober.

– Danmark kan ifølge jeres notat forvente en BNP-gevinst på en halv procent, når en mulig frihandelsaftale efter 10 år kan være fuldt indfaset. Det er i gennemsnit 0,05 pct. ekstra vækst pr. år i indfasningsperioden. Det er under usikkerheden på de løbende angivelser af BNP-vækstraten. Er det ikke meget lidt?

»Det svarer til, at den danske eksport stiger med knap 30 mia. kr., og at der skabes 14-15.000 jobs. Er det meget eller lidt? Jeg synes, det er meget,« siger Peter Thagesen.

»Hvis du regner resultatet ud som BNP-stigning, kan du godt få det til at se ud af lidt. Men en halv pct. om året, når en aftale er indfaset, er da et stort resultat i forhold til, at vi i øjeblikket nærmest har nulvækst. Og hvis du bryder det ned på husholdningsniveau, er det trods alt 4.000 kr. ekstra om året pr. husholdning. Det er da pænt meget.«

– Eller 2,75 kr. pr. dag pr. dansker, når man har indfaset det ambitiøse frihandelsscenarie, som EU-Kommissionen og I regner med, og 1,50 kr. om dagen, hvis man ender på Kommissionens mindre ambitiøse scenarie. Er det meget?

»Du kan tage et hvilket som helst tal og brække det op og få det til at se lille ud …«

– Eller gøre noget andet og få det til at se stort ud.

»Jo, det kan du sige. Men 4.000 kr. ekstra om året pr. husholdning synes jeg er ret meget.«

– I siger, at et par Nike-sko bliver 132,60 kr. billigere ved en frihandelsaftale. Hvordan kan I vide det så præcist?

»Det afspejler, hvad man i dag som forbruger betaler i told på et par Nike-sko. Vi håber, at en aftale fører til fjernelse af al told mellem EU og USA på samtlige varer. Det er kompliceret og fordrer nedtrapning over tid, men det vil batte på den lange bane,« siger DI-chefen.

Forenklet version

Beregningerne udført for EU-Kommissionen af Center for Economic Policy Research (CEPR) og anvendt af DI baserer sig på såkaldt generelle ligevægtsmodeller, hvorom Kommissionen siger, at de »nødvendigvis er forenklede versioner af den virkelige økonomi, som det er åbenlyst umuligt at genskabe i en computer«.

»For at gøre modellen enklere og til at håndtere er forskerne nødt til at gøre et antal kvalificerede antagelser om den europæiske, den amerikanske og den globale økonomi, og hvordan de vil udvikle sig,« skriver Kommissionen.

»Antagelserne bag CEPR-studiet er imidlertid så fornuftige som muligt i bestræbelsen på at bringe det så tæt på den virkelige verden som muligt.«

CEPR-studiet og EU-Kommissionen opererer med et såkaldt ambitiøst frihandelsscenarie, hvor toldtariffer over Atlanten afskaffes totalt, og hvor tekniske handelsbarrierer – dvs. forskelle i regler, standarder, godkendelsesordninger m.m. – reduceres med 25 pct. Man regner også på et mindre ambitiøst scenarie, hvor 98 af toldtarifferne fjernes, og de tekniske handelshindringer blot sænkes 10 pct. Udfaldet afgøres af de politiske armlægninger mellem EU og USA det næste års tid eller to. DI tror og håber på det ambitiøse udfald og angiver kun gevinsterne herved.

– I har med afsæt i Kommissionens modelberegninger regnet ud, hvor meget Danmarks eksport til USA vil stige ved en ambitiøs frihandelsaftale: En stigning på 27 mia. kr., svarende til 28 pct., når aftalen efter 10 år er indfaset. Har I også regnet på, hvor meget USA’s eksport til Danmark vil vokse, og trukket det fra? Det vil jo gå ud over danske arbejdspladser.

»Som Mærsks administrerende direktør Nils Smedegaard Andersen meget fornuftigt bemærkede på vores konference i oktober: ’Lad os sige det, som det er: Der er både vindere og tabere.’ Du skruer op for konkurrencen, og det betyder, at de konkurrencedygtige vinder på det. Samlet set vil det blive en fordel for Danmark, men der vil selvfølgelig være virksomheder og sektorer, som vil opleve en skærpet konkurrence. Landbrug & Fødevarer er f.eks. ikke særlig begejstrede for det her,« siger Peter Thagesen.

– I præsenterer de 27 mia. kr. i vækst i Danmarks eksport til USA. I opgiver ikke noget tal for Danmarks øgede import fra USA – findes et sådant tal?

»Det behøver ikke at koste noget. Hvis vi begynder at importere nogle underkomponenter fra USA, som gør vores slutprodukter billigere og mere konkurrencedygtige, er det jo kun godt. Det er helt forkert at se en øget import fra USA som noget tabsgivende.«

– Det er det da for nogle. Hvis det handler om underkomponenter, som danske virksomheder laver i dag, men som amerikanerne på et frit marked får adgang til at levere billigere til Danmark, så ryger den hjemlige produktion?

»Men så anlægger du en nulsums-betragtning. Det kan godt være, vi mister salg af nogle ting, men til gengæld kan vi skrue op for salget af nogle andre ting.«

– Der skal vel være konsistens i beregningerne. I beregner, hvad Danmarks eksport til USA øges med – så må I også beregne, hvad USA’s eksport til Danmark øges med. Det tal er ikke med.

»Jo, det er inddraget i beregningerne.«

– I hvilke tal? Tabellen, der viser vækst i dansk eksport til USA på 27 mia., har ikke en tilsvarende post, der hedder vækst i USA’s eksport til Danmark. Så hvor finder jeg det?

»Det kan godt være, det ikke står i vores analyse. Men det ændrer ikke ved, at når markedsadgangen på tværs af Atlanten øges, så kan vi sælge og investere mere i USA, og det samme gør sig gældende den anden vej. Det betyder, at samhandlen stiger, og derfor vil både EU og USA kunne bruge det som en vækstmotor. Lagkagen bliver større for begge parter. Det er der taget højde for i beregningerne.«

Jokeren TPP

– Mens USA og EU forhandler en transatlantisk aftale – kaldet TTIP – forhandler USA også en frihandelsaftale med en række lande på den anden side af Stillehavet, kaldet TPP. Den vil give Japan, Sydkorea, Australien, Vietnam og flere andre øget markedsadgang til USA. Hvis de kan sælge noget til amerikanerne billigere, end vi vil kunne, så vil der gå noget fra vores potentielle eksport til USA, og så vil det gå ud over modellens forudsigelse om gevinsten for Danmark og EU?

»Det er en rigtig god pointe. Derfor vil jeg også helt åbent sige, at vi i DI ikke er så glade for TPP-forhandlingerne. De fordele, de finder frem til der, får vi ikke adgang til, og det er med til at forringe vores konkurrencemæssige situation. Det er der ikke taget højde for i regnestykkerne om gevinsterne ved en transatlantisk aftale.«

– Og det er vel et meget godt eksempel på, at det er forbundet med mange antagelser og gætterier, når man sætter en model til at forudsige, hvad der kan komme ud af en TTIP-aftale?

»Ja, det er det. Men det er også vigtigt at se på det helt jordnære perspektiv. Jeg har siddet i USA og set, hvor vanskeligt det er for små og mellemstore danske virksomheder, som er super konkurrencedygtige, at finde ud af de amerikanske standarder og andre barrierer. Kan man få fjernet nogle af dem, vil det gøre det nemmere for mange danske virksomheder at sælge deres varer på et amerikansk marked, der er ekstremt attraktivt.«

Peter Thagesen peger på en DI-analyse af de faktiske erfaringer med den frihandelsaftale, der blev indgået mellem EU og Sydkorea i juli 2011. Den vidner om en markant vækst.

»EU15-landenes samlede eksport til Sydkorea er steget 34 pct. i aftalens første 21 måneder,« hedder det i analysen.

»Desværre har Danmark endnu ikke formået at udnytte de nye muligheder på det sydkoreanske marked fuldt ud,« tilføjes det med oplysningen om en vækst i den danske eksport til Sydkorea på 17 pct., halvdelen af EU-værdien.

 

Serie

Seneste artikler

  • Hormonbøfferne, klorkyllingerne og det transatlantiske kultursammenstød

    23. december 2013
    Den største barriere i frihandels-forhandlingerne mellem USA og EU er det forskellige syn på fødevaresikkerhed, forbrugersundhed og miljø. Industrien lægger pres på EU for at bløde op på forsigtighedsprincippet
  • Politikere i vildrede om farer ved frihandelsaftale

    17. december 2013
    Kun få politikere kan svare på, hvad ISDS eller reguleringsråd er, selvom samtlige partierne i maj gav mandat til, at Europakommissionen kan forhandle en frihandelsaftale med USA
  • Fortroligt oplæg: Med frihandelsaftale får USA indflydelse på danske love

    16. december 2013
    En frihandelsaftale mellem USA og EU skal ikke bare harmonisere gældende regler, men også sikre fælles fodslag, når der i fremtiden skal laves nye amerikanske og europæiske – herunder danske – love med relevans for et nyt transatlantisk indre marked. Det skriver EU-Kommissionen i et fortroligt oplæg til den forhandlingsrunde, der starter i Washington i dag
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kristian Løwenstein
  • Lise Lotte Rahbek
  • Steen Sohn
  • Niels-Holger Nielsen
Kristian Løwenstein, Lise Lotte Rahbek, Steen Sohn og Niels-Holger Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Men vi mangler stadig at finde ud af,
hvad det er,
menneskene skal forbruge mere af,
(ud over NIKE-sko,)
og hvorvidt en lagkage kan vokse af egen kraft, og om sådan en lagkage overhovedet er appetitlig.

Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Ja, der bliver da spurgt ind til om det betaaaler sig...og det ser ud til at den forventelige økonomiske fordel er af samme stabilitet som rimfrost en forårsmorgen.

Men der spørges ikke ind til den markedsmæssige konsekvens - hele liberaliseringspakken:

Gensplejsede organismer, kemiske og giftige stoffer, medicinske produkter, fjerkræbehandling, en række landbrugsprodukter og fødevarer samt drikkevarer, CO2-udledning fra fly, bilers sikkerhed, maskiner, arbejdsmiljø, finansielle produkter, forsikring, offentlige indkøb, elektronisk handel, databeskyttelse, intellektuelle rettigheder m.m.

Og danske virksomheders øgede tilknytning amerikansk multinational virksomhed hvilket betyder større handel med virksomheder og markedsandele og hvor fordelen ved en udflytning absolut ikke bedømmes ud fra samfundshensyn, danske ejere, beskæftigelse m.v., men alene ud fra kortsigtede profitmæssige hensyn. Danske aktionærer burde også være betænkelige.

Helene Nørgaard Knudsen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Jeg har en eller anden lumsk mistanke om at de der amerikanere ikke har økonomi til at øge deres handelsunderskud ved at købe flere af vore varer.
Jeg tror faktisk de har den omvendte plan, at vi , den onde lyne mig, skal købe flere af deres, for at løse lidt af deres finansielle problemer.
Bare en mistanke

Henrik Darlie, Helene Nørgaard Knudsen, Steffen Gliese, Rasmus Kongshøj, Karsten Aaen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Vi er ikke interesserede i mere lagkage, men i at den skære i mere ens stykker.

Flemming Scheel Andersen, Lise Lotte Rahbek og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Der er sådan en mærkelig tankegang i DI: at hvis vi ikke længere skal gøre det ene, kan vi bare gøre det andet. Men folk har specialiseret sig, de har job, de regner med - bør kunne regne med - at beholde i firmaer og institutioner, der burde bestå, fordi produkterne er lødige og nødvendige. Kun fordi pengene i stedet for varernes mængde bestemmer, er der problemer med forholdet mellem arbejde og forbrug. Verden er ikke i en mangelsituation, det er fordelingen, den er gal med.
Og så moralen hos dem, der har påtaget sig at stå for varernes fremstilling - de gør det ikke ud fra en rationel betragtning om formålstjenlighed, men alene ud fra et begrænset ønske om at tjene penge.

Claus Jensen, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

Tak til Jørgen Steen Nielsen for at dukke forberedt op og gå DI lidt på klingen. Han afslørede klart, hvilket propagandanummer modellerne og beregningerne er.

Det var alle de helt gamle neoliberale øg, DI fik hevet af stalden og paraderet, men min favorit må være den afsluttende med, at om ikke andet er en frihandelsaftale god, fordi "super konkurrencedygtige" danske virksomheder er for dumme til at finde rundt i de amerikanske standarder. Som alle ved, er det den satans regering med alle dens satans regler, der er skyld i det hele.

Os der ikke har læst til burgeois økonom er modsat DI godt klar over, at handel i sig selv er et nulsum game; værdi bliver ikke skabt på markedspladsen, derfor kræver det ikke bare øget produktion og forbrug, men også øget arbejdsmængde (flere arbejdspladser), som skal findes Danmark og ikke i Polen eller Bangladesh under konkurrence fra både USA of dets TTP-partnere, hvis det hele skal falde rosenrødt ud.

Niels-Holger Nielsen, Flemming Scheel Andersen og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar

TTP er ganske tydeligt en handelsaftale på steroider og meth-amphetamin.
Vink farvel til demokratiske rettigheder og placer dem i hænderne på store firmaer der kan sagsøge alle helt ind i helvede, når de kommer i vejen.
Firmaerne får magten serveret på et sølvfad, hvis dette køres igennem.

Det her er ikke gode nyheder folkens!
Hvad vi har brug for er mediernes kritiske øjne på dette, i stedet for distraherende sager som Bodil !
Miljøet ryger, alternativ medicin ryger og din rettigheder ryger.

Her et 10 minutters link til nyhedskanalen RT via Youtube:
http://www.youtube.com/watch?v=bPIsjH25GHo

Niels-Holger Nielsen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar