Baggrund
Læsetid: 4 min.

Eksperter: Chokbølger går gennem Slotsholmen

Ifølge eksperter er embedsmændene ramt på deres selvforståelse, efter Christians Friis Bach trak sig som udviklingsminister med henvisning til, at embedsmændene i Udenrigsministeriet ikke har informeret ham korrekt i sagen om rejsereglerne i klimaorganisationen GGGI
Christian Friis Bachs kritik på pressemødet i går af embedsmændende i Udenrigsministeriet for ikke at betjene ham korrekt går som chokbølger igennem kontorerne i samtlige ministeriet, mener eksperter.

Jakob Dall

Indland
23. november 2013

»Travel Policy« står der på dagsordenen for mødet i bestyrelsen for Global Green Growth Institute (GGGI). Og det står ganske rigtigt som et underpunkt til et underpunkt på dagsordenen for mødet den 12. maj 2012, sådan som tidligere udviklingsminister Christian Friis Bach (R) forklarede, da han forleden begrundede, hvorfor han ikke havde været opmærksom på, at han havde været med til at godkende de rejseregler, som Venstres formand Lars Løkke Rasmussen som formand for GGGI rejste efter.Men hvorfor opdagede embedsmændene i Udenrigsministeriet ikke, at udviklingsministeren havde godkendt rejsereglerne? Det spørgsmål stilles af alle, der interesserer sig for samarbejdet mellem embedsværk og ministre.

»Der er nogle embedsmænd med røde ører. Det her er en sag, som ikke kun gør ondt i Udenrigsministeriet – men i ethvert ministerium. Det ultimative succeskriterium er, at embedsmændene er i stand til at beskytte deres minister,« siger Jacob Torfing, professor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet.

»Derfor rammer Christian Friis Bachs kritik nervecenteret i embedsværket, og der går chokbølgerne gennem Slotsholmen, fordi embedsmændenes selvforståelse er ramt,« siger Jacob Torfing.

I går oplyste fungerende udenrigsminister Nick Hækkerup (S), at det er Udenrigsministeriets interne kontrolenhed, som skal udarbejde en redegørelse over forløbet.

En redegørelse, som både den fungerende udenrigsminister og ministeriets departementschef Ulrik Vestergaard Knudsen bestilte, da det gik op for dem, at Christian Friis Bach havde godkendt de omstridte rejseregler.

»På nuværende tidspunkt er det umuligt at sige, hvor fejlen er opstået. Måske har ministeriet ventet så længe med at underrette ministeren, fordi de selv ville undersøge, hvorfor de oplysninger ikke er kommet frem før. Når ministeren får besked om, at der er lavet en kæmpe fejl, vil han jo kræve svar, og dem har man måske haft brug for at finde først. Man kan jo forestille sig meget, og man kan jo forstille sig, at man har brugt nogle dage på at finde ud af, hvad der er foregået,« siger Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet.

»Problemet er jo, hvorfor man siden 2012 og indtil i onsdags ikke har haft styr på, hvad ministeren har været med til at godkende – især i den sidste del af perioden, hvor Christian Friis Bach tilsyneladende har spurgt ind til, hvad han har godkendt på et bestyrelsesmøde,« siger Sten Bønsing.

Lykketoft undrer sig

Også Folketingets formand og tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft er overrasket over, at Udenrigsministeriet tilsyneladende har forsømt at informere Christian Friis Bach tilstrækkeligt om, hvad han personligt har været med til at godkende i GGGI’s bestyrelse.

»Når man af grunde, der er uvisse for mig, har ladet ministeren personligt sidde i en sådan bestyrelse, så sidder han der som den danske stats repræsentant, og så må man forvente, at embedsværket laver en fuldstændig systematisk gennemsøgning af bomber i den dagsorden. Man kan ikke forvente, at en minister, som har alt muligt andet i hovedet, skal komme ned i underpunkter til enkelte punkter på dagsordenen,« siger Mogens Lykketoft.

Det er især efter, at sagen om Lars Løkke Rasmussens flyvninger på første klasse kommer frem, at Mogens Lykketoft undrer sig over, hvordan embedsmændene i Udenrigsministeriet har ageret.

»Man kan have en forventning om, at embedsværket har tænkt over hvert enkelt punkt ud fra ministerens synsvinkel, når mødet skal foregå. Jeg har ellers kun gode erfaringer med udenrigsministeriet. Jeg har ikke været ude for det, som Christians Friis Bach har været udsat for her. Ikke tilnærmelsesvis. Det undrer mig, at det kan lade sig gøre. Jeg er helt uforstående over for, at det kan lade sig gøre i en hel måned ikke at undersøge, om rejsereglerne har været på et bestyrelsesmøde. Jeg undrer mig fantastisk meget,« siger Mogens Lykketoft.

Uden om faldgruber

Ove Kaj Pedersen er professor ved Copenhagen Business School og har gennem mange år forsket i offentlig forvaltning. Ifølge Ove Kaj Pedersen har embedsværket gennem de seneste år påtaget sig en større og større opgave med at forsøge at forudsige, hvor de politiske faldgruber for en minister kan opstå.

»Det er en meget central opgave for den dygtige embedsmand at tænke embedsapparatet ud fra en politisk synsvinkel. Man skal gøre ministeren opmærksom på, hvilke politiske sager der kan være, og hvilke faldgruber der er i de sager. Dernæst skal embedsmændene garantere ministeren mod, at han falder i disse faldgruber og sørge for, at han ikke kommer ind i sager, som ministeren ikke ønsker,« siger Ove Kaj Pedersen.

»Ministeren skal tro på, hvad embedsmændene siger og skriver. Begynder han først at miste troen på det, så har han et problem. Ministeren må være 100 procent sikker på, at embedsmændene leverer,« siger Ove K. Pedersen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Udenrigsministeriets departementschef Ulrik Vestergaard Knudsen, men i forbindelse med, at Christian Friis Bach trak sig som udviklingsminister, udtalte den nytiltrådte departementchef i en pressemeddelelse:

»Der er tilsyneladende sket en alvorlig fejl i Udenrigsministeriet. Ministeriets håndtering af sagen har således betydet, at ministeren, Folketinget og offentligheden er blevet fejlagtigt informeret. Jeg ser frem til, at den igangsatte undersøgelse vil kaste lys over, hvordan og hvorfor sagsbehandlingen i forhold til ministerens deltagelse i bestyrelsen for GGGI og kontrolmekanismerne i Udenrigsministeriet her har svigtet.«

Det er Udenrigsministeriets håb, at redegørelsen kan være klar før jul.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

@Kølliker

Det er intelligent og klogt, det du siger. Men som med Lars Dahls kommentar kan jeg sgu ikke se, hvordan spørgsmål om magtens lukkethed og selvtilstrækkelighed er relevant for evnen til at kunne se referater igennem. Men lad det nu ligge.

Alf Ross:
"Sammenfattende kan det repræsentative demokratis ideologi måske udtrykkes således: Mennesket er ikke overvejende et fornuftsvæsen. Den store mængde er overvejende træg og konservativ, behersket af fordomme og traditioner, mistroisk mod alt nyt. Folket behøver ledere. Tanken om den enkeltes selvstyre og ansvar bør forbindes med tanken om ledelse i tillid. Sideordnet med trangen til selvstændighed ligger hos mennesket trangen til tillidsfuld tiltro, til ledelse af dem, der er klogere og mere indsigtsfulde end en selv. Medens det direkte demokrati alene bygger på selvstændighedstrangen og diktaturet alene på behovet for ledelse, forenes de to tendenser på harmonisk måde i det repræsentative demokrati: Ledelsen står under folkets kontrol og er betinget af, at den fortsat formår at beholde folkets tillid på grundlag af fri kritik og meningstilkendegivelse".

Gad vide hvad Alf Ross mener om det i dag.

Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg skulle måske lige sige at citatet er fra Undervisningsministeriets Demokratikanon.

Så det er lidt svært, generelt, at forstå at selvforståelsen er kompromitteret.

Mon nærmere det er fortolkningsfriheden der er sat under pres?

Flemming Scheel Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Erik Lang. Det jeg prøver på er at forsøge at 'forklare' hvordan i øvrigt veluddannede folk kan lave så eklatante brølere - med mindre man kategorisk anser dem for at være ude i organiseret ond vilje:
Jeg sammenligner dem med de helt ordinære amerikanske soldater, som i Abu Ghraib-fængslet kom ud i en adfærd, som de i alle andre situationer selv ville fordømme. Min påstand/antagelse/formodning/teori er, at de er isoleret fra den 'almindelige verdens normer' fra de normer, som de er opdraget med osv. og indkapslet i eller indfanget i et normsæt, der på grund af deres isolation bliver mere og mere skæv i forhold til verden uden for.
Jeg så at Ritt Bjerregaard var inde på noget lignende i politiken.dk (find det selv) her i går/dag.
Embedsværket lever tilsyneladende (sådan opfatter jeg det) i en verden helt uden for vi andres verden. En verden, som de kkæmper for at holde på egne hænder, og hvor politikeres politiske holdninger kun svært kan komme på tværs og styre på den inerti, embedsmændenes fælles træk mod højere løn, flere 'stjerner', deres interne kampe osv. giver alle sager. Det udvandede antydningssprog som man anvender er et godt eksempel.
OG til de mange, der mener at Friis Bach selv personlig burde have læst alle sine papirer igennem. Get real. 1. Mængden er enorm. 2. Det turde være et simpelt krav at kunne stole 100% på sine embedsmænd - sådan er det da i alle organisationer: Hvis jeg beder en underordnet tjekke elt eller andet, og give mig en melding jeg kan gå videre med, så skal jeg da for hel... kunne stole på at det sker. OG HER - liger her - er den helt gal i Danmark.

Se nu bare. Jeg skrev til Erik Lang, og mente Henrik KLausen. Så lidt - så lidt skal der til.

Jeg har stadig lidt svært ved at forstå hvorfor så mange anser det for vild luksus at rejse på første klasse. Det er jo ikke kaviar og champagne, der er det afgørende. Det serverer AirFrance selv på economy på ruten Paris-Tokyo. Det er muligheden for at sove i en rigtig seng, som er forskellen på første klasse og business. Jeg sidder med en følelse af, at mange af Lars Løkkes kritikere aldrig selv har rejst på første klasse, og derfor ikke aner hvad de udtaler sig om.
Nuvel, jeg har rent faktisk prøvet det, og jeg kan fortælle, at der er en verden til forskel. Man vågner op fuldstændig udhvilet og fit for fight, når man når frem til Tokyo eller Seoul. Jeg er sikker på, at hvis Friis Bach havde rejst på første klasse og ikke havde siddet og vredet sig i en robotstol hele vejen til Seoul, så ville han have været vågen nok til at opdage, at rejsereglerne stod på dagsordenen for det pågældende bestyrelsesmøde i GGGI.

Det er da helt fint, @Frank Hansen, at du (eller din arbejdsgiver) kan betale for en flybillet til ca. 75.000 kroner.
Men de færreste politikere (eller andre mennesker) anede, der var noget over business class, før Lars Løkke-sagen. De danske ministre flyver på denne og skulle efter egne udsagn sove ganske godt der.

@Steen Sohn,

Forskellen i pris på første klasse og business er ofte kun mellem ti og tyve tusinde kroner. Nogle gange lidt mere. Tror du ikke Friis Bach i dag synes, at det er en bagatel, hvis det havde betydet, at han havde været vågen nok til at opdage, at rejsereglerne var anført som et punkt på forsiden af dagsordenen til det pågældende møde?
Kun at fokusere på prisen svarer til at spare på ørene men lade dalerne rulle.
Hvis en forhandler deltager i et møde, hvor millioner står på spil, så er det rettidig omhu at sørge for at være så veludhvilet som muligt.
Grunden til at ministrene rejser på business er naturligvis at de skal genvælges. Det kan derfor være rationelt at vælge business for ikke at støde vælgere præget af janteloven fra sig, også selvom ministeren ikke ankommer fuldt udhvilet til destinationen.

@Frank Hansen.

Som svar på dit spørgsmål: Nej. Det er ministeriets opgave at holde styr på den slags.

Hvem betaler dine first class-billetter?

Flemming Scheel Andersen

Frank Hansen

Jo jo, og sko koster et par tusinde.

Kom bare ned på jorden til os andre frivilligt, ellers bliver landingen for hård.

Hvorfor opdagede embedsmændene i Udenrigsministeriet ikke, at udviklingsministeren havde godkendt rejsereglerne spørges der i artiklen. Men hvorfor opdage CFB det ikke selv. Er det for meget forlangt af et bestyrelsesmedlem, at han skal læse og forstå dagsordenen (én side) for de møder, han deltager i?

CFB har taget ansvaret men ikke skylden. Jeg mener, at han også burde påtage sig skylden i stedet for at tørre fejlen af på ambassadør og andre embedsmænd, som ikke kan tage til genmæle. Dagsordenen for bestyrelsesmødet kunne han vel læse selv - om ikke før mødet så ihvertfald efterfølgende, når sagen eksploderer og han kaldes i samråd af Folketinget. Pinligt Friis Bach!

Knud Chr. Pedersen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Problemet er selvfølgelig, at der overhovedet er så utrolig arbejdsmængde og mødeaktivitet forbundet med at fordele nogle skallede milliarder til grønne udviklingsprojekter. Når man skal til et møde, tager man afsted, så man er fremme aftenen inden, får en god nats søvn og er klar til sit arbejde.

Jeg ryger sgu cigarer for flere penge end en lavtlønnet arbejder tjener!

JAEH - hvem skal vi tilegne citatet?

Per Hækkerup - såmænd.

Så mon ikke Hr. Frank Hansen lige skulle tage et par masker ind.

Ignoranter har der været nok af.

Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

"Grunden til at ministrene rejser på business er naturligvis at de skal genvælges. Det kan derfor være rationelt at vælge business for ikke at støde vælgere præget af janteloven fra sig, også selvom ministeren ikke ankommer fuldt udhvilet til destinationen."

De umenneskelige arbejdsforhold for ministre er sikkert grunden til, at så mange af dem går på fed førtidspension. Ikke nok med, at man skal nøjes med at flyve på business, man kan bagefter klandres for, at man ikke har læst det, man skriver under på.

Tænk hvis det frie marked stillede de samme hårde krav til studerende og almindelige lønarbejdere, det ville jo være at ligne med slaveri.

Frank Hansen, Steffen Gliese og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Kære Steen Sohn,

Jeg tror du misforstår situationen lidt. Jeg er ikke vant til at rejse på første klasse og har kun prøvet det en enkelt gang, hvilket dog giver mig et sammenligningsgrundlag.

Jeg rejser ofte på business betalt enten personligt eller af min arbejdsgiver (eller de fonde der støtter mig), dog ofte i forbindelse med en opgradering. Man skal jo bruge alle de forbandede point til et eller andet.

Min ene rejse på første klasse skyldtes en heldig og gratis opgradering direkte fra billigste economy class til første klasse. Jeg tror nok at jeg charmerede damen ved skranken en smule. Det bedste ved denne oplevelse var næsten at se forretningsmændenes forbløffede ansigtsudtryk, da jeg iført min gamle islandske sweater gik gennem business kabinen for at indtage min plads på første klasse.

Frank Hansen, du påpeger en af de første grunde til at behandle ideen om økonomisk rationalitet i den private sektor med stor skepsis: hvis man gik så meget op i pengenes rette anvendelse for at maksimere udbyttet, ville man ikke flyve 1. klasse.

Altså.
1.
Vi er nok flere, der har fløjet på første klasse, og uanset hvad forskellige kommentatorer kan mene om det, så er det LUKSUS. Vi er også flere, der har knoklet verden rundt på job, og fint har kunnet holde trit med opgaverne på business class.
2.
Det kan sate... ikke være meningen at man som minister skal slæbe et langt træn af embedsmænd med sig, hvis det ikke lige var FORDI EMBEDSMÆNDENE SKULLE SIKRE, at alt blev læst mellem linjerne at de enorme mængder papirer, som man skulle håndtere var gennemtrawlet osv.
Der er vel ingen ved deres fulde fem, der forestiller sig at alle embedsmændene i virkeligheden er overflødige, fordi ministrene alligevel skulle kunne klare alle opgaverne selv. Hvor fa... er I på vej hen folkens?
3.
Allermest tyder denne sag på, at nogen embedsmænd har været aktive i at chikanere deres minister. Og sådanne typer skal den on.. ly... UD. De er til skade for demokratiet. De betyder, at vi som folk ikke kan bruge nogen relation til politikerne til noget...
Do I make myself clear!

Sider