Læsetid: 3 min.

Erhvervsfokus giver færre penge til diplomati og fattigdomsbekæmpelse

Samtidig med at den danske udenrigstjeneste skal spare 190 mio. kroner, vil politikere og erhvervsliv øge fokus på at skabe arbejdspladser i Danmark og generere penge til statskassen. Det vil gå ud over det klassiske diplomati og fattigdomsbekæmpelsen, advarer eksperter
30. november 2013

Danmarks repræsentation i udlandet skal kaste penge af sig i form af arbejdspladser i Danmark og afkast til danske virksomheder.

Det er budskabet fra politikerne, der samtidig vil spare millioner af kroner på de danske ambassader rundt om i verden.

Prioriteringen betyder færre penge til det klassiske diplomati og til den fattigdomsbekæmpende del af udviklingsbistanden, konkluderede seniorforsker Lars Mouritsen torsdag på en konference om fremtidens udenrigstjeneste i Udenrigsministeriet.

»Regeringen vil spare på udenrigstjenesten og samtidig skaffe flere danske arbejdspladser. Konsekvensen må alt andet lige blive færre ressourcer og mindre plads til det danske klassiske diplomati.«

På konferencen var både politikere og erhvervsliv mødt op for at slå et slag for, at Danmarks udenrigstjeneste fremover i højere grad skal arbejde for at fremme danske virksomheders indflydelse i udlandet. Og i sin indledende tale slog handels- og europaminister Nick Hækkerup (S) fast, at han ikke ser nogen modsætning mellem klassisk diplomati og erhvervsengagement.

Frem mod 2017 skal Udenrigsministeriet spare 190 millioner kroner, alt imens politikerne og erhvervslivet altså vil øge fokus på at fremme Danmarks økonomiske interesser i udlandet. Men med sparekniven i den ene hånd og dansk erhverv i den anden, er der kun ét sted pengene til besparelsen kan komme fra: det klassiske diplomati og fattigdomsbekæmpelse, påpeger eksperterne.

Bistand med dobbeltfunktion

Både den nuværende og den forrige regering har gjort meget ud af at fremhæve udviklingsbistanden som et aktiv for de danske erhvervsinteresser. I september udmøntede retorikken sig i en ny strategi for de danske udviklingsmidler. Målet er at fremme danske investeringer i modtagerlandene, og det er en ny kurs, fremhæver Knud Vilby, der i mere end 40 år har arbejdet som journalist og forfatter med fokus på Afrika, miljø- og udviklingsproblemer samt globalisering.

»Sammenlignet med for bare 10 år siden har bistanden i dag fået en meget tydelig dobbeltfunktion. Den skal gavne de fattige lande, men den skal også fremme eksport fra Danmark,« siger han.

Den nuværende bistandsstrategi minder ifølge Knud Vilby om den strategi, Danmark havde i 1950’erne, da vi begyndte at give udviklingsbistand. Dengang var ambitionen, at 50 pct. af den samlede bistand skulle gå tilbage til Danmark i form af lønninger eller eksport. Men bistanden blev ofte givet på virksomhedernes og ikke u-landenes præmisser, og det forringede kvaliteten. Siden har mange kæmpet for at få bistanden adskilt fra mål om afkast, men nu er stemningen vendt, mener Vilby.

»Det, man laver nu, er lidt mere sofistikeret, men det er klart, at hvis du skal hjælpe de fattigste, samtidig med at det, du laver, skal være økonomisk og økologisk bæredygtigt og leve op til, at danske virksomheder kan tjene nogle penge, så bliver det vanskeligere at hjælpe,« siger han.

Fattigdomsorienteringen er væk

En af de udviklingsindsatser, der er blevet nedprioriteret som følge af et øget fokus på erhverv, er fattigdomsbekæmpelsen.

Når det handler om at stable et fornuftigt uddannelsessystem eller en velfungerende sundhedssektor på benene, er det ikke altid det danske erhvervsliv, der har løsningerne, forklarer lektor i virksomheder i u-lande ved Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse ved Copenhagen Business School, Søren Jeppesen.

»Den danske udviklingsbistand har de seneste år bevæget sig længere og længere væk fra den klassiske fattigdomsorientering og mod stigende såkaldt privatsektorudvikling. Men der er områder, hvor danske virksomheder ikke kan bidrage, fordi det handler om at få etableret en fornuftig infrastruktur eller få den lokale regering, partnere, ngo’er eller et civilsamfund til at fungere demokratisk,« siger han.

Ifølge Søren Jeppesen har der været et glidende skift, hvor støtten til den private sektor har fået mere vægt, mens vi har nedprioriteret den traditionelle form for bistand. Og i den seneste strategi for de danske udviklingsmidler er fattigdomsorienteringen som overordnet mål stort set helt væk.

»Problemet er nok mest kroner- og øremæssigt, at vi ikke har råd til at fokusere på det hele. Når vi så har fokus på privatsektorens udvikling, flytter vi selvfølgelig ressourcer og ekspertise fra andre områder over til erhvervsområdet. Men vi bliver nødt til at holde os mere klart for øje, hvad vores motiver egentlig er, for det har konsekvenser for, hvad vi kan opnå,« siger han.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu