Læsetid: 2 min.

Finansloven efterlader centralt spørgsmål om dansk økonomi ubesvaret

Selvom regeringen selv har gjort det offentlige forbrug til et omdrejningspunkt i den politiske debat, vil de ikke forklare, om tirsdagens finanslovsaftale med skattelettelser for 2,2 mia. kr. ændrer på, hvor mange flere penge det offentlige får næste år
28. november 2013

Efter at Finansloven tirsdag aften faldt på plads, ved Finansministeriet fortsat ikke, hvordan aftalen påvirker et af de helt centrale nøgletal.

Da finansminister Bjarne Corydon (S) i slutningen af august præsenterede regeringens finanslovsforslag for 2014, lagde han op til, at den offentlige sektor næste år skal vokse med 0,5 procent. Og da Venstre i begyndelsen af september præsenterede sit finanslovsforslag, foreslog partiet nulvækst i det offentlige forbrug for i stedet at bruge pengene på skattelettelser.

Siden da har nulvækst været det helt centrale tema i den økonomiske debat.

Men selvom regeringen, Venstre og Konservative altså er nået til enighed om en finanslovsaftale, der næste år fremrykker skattelettelser for 2,2 mia. kr., så vil Finansministeriet ikke oplyse, hvad det betyder for, hvor mange flere penge den offentlige sektor får næste år. Og dermed om den såkaldte forbrugsvækst fortsat vil være 0,5 pct., som regeringen lagde op til i sit oprindelig finanslovsforslag.

Forbrug er ’cirka uændret’

Finansministeriet vil først offentliggøre det tal i december, når de opdaterer deres prognoser for den økonomiske udvikling næste år og indarbejder finanslovsaftalen i de beregninger.

»Jeg undrer mig over, at Finansministeriet ikke har et overblik over væksten i det offentlige forbrug, når det er så vigtigt et økonomisk tal, også i den politiske debat,« siger Mads Lundby Hansen, cheføkonom i tænketanken CEPOS.

»Omdrejningspunktet for den kommende valgkamp og den politiske debat generelt er Venstres nulvækst. Og i forhold til det er væksten i det offentlige forbrug helt central. I det perspektiv kan man godt undre sig over, at Finansministeriet ikke kan melde ud, hvor væksten ligger,« mener han.Skattelettelserne, der blev en del af den endelige finanslovsaftale, kan finansieres på mange måder, forklarer både Mads Lundby Hansen og chefanalytiker i AE-rådet Martin Madsen.

Men ifølge Martin Madsen ændrer den endelige aftale ikke på den samlede pose penge, som bruges i finansloven. Den ramme har været kendt siden regeringens udspil i august. Det er alene fordelingen mellem områderne, der ændres, og her bruger man altså mere på skattelettelser og mindre på andet, forklarer han.

»Det bliver ikke en mere ekspansiv finanslov, for rammen var allerede lagt i august,« siger han.

Finansminister Bjarne Corydon gentager i et skriftligt svar til Information, at forbrugsvæksten først vil blive offentliggjort i december: »Jeg kan dog foreløbig sige, at idet aftalen om finansloven for 2014 ligger inden for rammerne af de fastsatte udgiftslofter for 2014-17, vil det offentlige forbrug være cirka uændret i forhold til forudsætningerne i regeringens 2020-plan,« lyder det lidt kryptiske svar videre fra finansministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Karsten Kølliker
Karsten Kølliker anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Kølliker

Velsagtens lakmus-testen på om finansloven er blå eller rød. Og nu bliver finansministeriets regnedrenge sendt på overarbejde frem til december for at se om de ikke kan fifle med tallene, så det alligevel ser pænt ud på papiret.

Lene Christensen, Viggo Helth, Lars Dahl, Alan Strandbygaard og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

"hvor mange flere penge det offentlige får næste år"

Finansloven er ikke en økonomisk krystalkugle , men et budget. Og som med alle budgetter er der forudsætninger man kan påvirke og forudsætninger man ikke kan påvirke. Så hvor mange penge der er til det offentlige aner man selvfølge lig ikke. Og er heller ikke interesseret i at vide det.

Derimod er der et par tusinde forskellige "hvis" - "så". Og nogle af dem kommer til at passe og nogen af dem kommer ikke til at passe.

F.eks: Man forventer at der er x antal tusind med behov for kirurgisk indgreb af en eller anden størrelse til gennemsnitspris af x kr. Hvis aldersgenemsnittet stiger mere end forventet vil denne udgift blive højere. Hvis der kommer sne/is bliver denne udgift højere. Hvis der kommer revolutionerende materiale som kan reducere antallet (f.eks nano teknologi) bliver resultatet lavere. Osv. Og denne type beregninger findes der i tusindvis af i finansloven og dens grund og datamateriale.

Det eneste man ved er at ejendomsskatterne fortsætter den himmelflugt de har haft siden 2001. Og da det er staten der sætter ejendomsværdier og kommunerne der sætter grundværdierne har man her et spil kort som den offentlige sektor kan pakke som den har lyst til.

Men nu er det ved at gå for lejer foreningerne at huslejerne stiger med 3 gange lønindexet.

Offentligt forbrug og dermed øgende skatter er som at tisse i bukserne for at holde sig varm. Det kan ikke skabe varig vækst og fremgang for noget land. Visse incitamenter i nedgangstider kan være nødvendige, men det er kun det private erhvervsliv der på langt sigt kan holde hånden under en skrøbelig velfærdsstat - for det er det private erhvervvsliv der skal finansiere det hele.

Mens de flytter arbejdspladserne ud, og benytter transferpricing, bankpakker, smadrer miljøet og kapitalisere på forringede arbejdsvilkår. Fortsæt selv.

Børge Rahbech Jensen

"for det er det private erhvervvsliv der skal finansiere det hele."

Det er ikke korrekt. Det private erhvervsliv finansieres af kunder, investorer og kreditorer.
Jeg mener, den store udfordring ikke er så meget offentligt forbrug som Dansk Arbejdsgiverforenings paradigmeskift de seneste år fra markedsøkonomi til planøkonomi, hvor den til enhver tid siddende regering gøres ansvarlig for økonomisk vækst. Det paradigmeskift er dernæst overtaget af borgerlige partier. På beskæftigelsesområdet er også sket en ændring, hvor erhvervslivets behov for medarbejdere er skubbet i baggrunden af lønmodtageres og politikeres modvilje mod mennesker, der "ligger hjemme på sofaen" og lønmodtageres krav om øget indtjening.
En anden udfordring er, at de økonomiske lærebøger faktisk blev skrevet om, da Anders Fogh Rasmussen foreslog det. Det, vi kalder krise nu, blev vist kaldt højkonjunktur før 2006. Mere præcist blev lærebøgernes teorier om grænser for ledighed og økonomisk vækst revideret, så økonomiske forhold, som tidligere gav anledning til stramning af den økonomiske politik, nu er idealet, den økonomiske politik antages at sigte mod.

Hvis skattelettelserne består i at der bliver beskåret i politiske honorarer, ben og lignende udgifter, går jeg også ind for dem. Godt nok burde det være nemt at finde meget mere på den konto, men jeg kan ikke få øje på andre steder, hvor man uden videre og helt smertefrit for samfundet, kan skære fra.

Kristoffer Larsen

Ifølge Nyrup regeringens 2010 plan skulle det offentlige forbrug i 2010 udgøre 25,5 % af BNP i 2010.

"Tabel 5. Udviklingen i de offentlige finanser, pct. af BNP."

http://www.fm.dk/publikationer/2001/en-holdbar-fremtid-_-danmark-2010/do...

I 2011 udgjorde det ca. 28 % af BNP.

Figur 3.4
Forbrugstryk i OECD-lande, 2011

http://www.fm.dk/publikationer/2012/budgetoversigt-1-maj-2012/~/media/Pu...

Åbenbart er væksten i offentligt forbrug blevet det hellige omdrejningspunkt for nogen og ikke beskæftigelsen og skabelsen af jobs.

Børge Rahbech Jensen

"Åbenbart er væksten i offentligt forbrug blevet det hellige omdrejningspunkt for nogen og ikke beskæftigelsen og skabelsen af jobs."

Jobs kan også skabes i den offentlige sektor.
Danmarks Statistiks tal for årene 2000 - 2013 antyder, netop den offentlige sektor bidrog til 'forbrugsfesten' omkring 2007.
http://www.statistikbanken.dk/NAT07N antyder, at 'produktionen' i faste priser i den offentlige sektor voksede, mens Anders Fogh Rasmussen var statsminister.
Flere tal om den offentlige sektor kan findes på http://www.statistikbanken.dk/OFF14 .

Faktisk er det kun i den offentlige sektor, regeringen har direkte indflydelse på beskæftigelsen, og der har både Lars Løkke Rasmussens og Helle Thorning-Schmidts regeringer skåret ned. Der er intet til hinder for, at evt. skattelettelser spares op el. udbetales som udbytte til investorer.

Offentlige udgifter behøver ikke at være en langsigtet udgift, det kommer an på helheds billedet. Konjunkturnedgangen, sammenfattet med ældre boomet, gør selvfølgelig sit indtog. Men at flytte den del over på overførselsindkomster, løser ingenting. Hvilket da også må være evident for de fleste, efter de seneste 5 års nedskæringer i Europa.

Man vil åbenbart ikke fra politisk hold, forholde sig til de globaliserende faktorer. Der betyder dårligere miljø og arbejdsforhold - hvis man bliver ved med at ignorere de følgesygdomme. Samtidig er der kommet nye nomade bevægelser i Europa af fattige, der tager på valsen. Det vil selvfølgelig presse staten økonomisk når skattekronerne ikke længere kan høstes, men forsvinder som dug for solen.

Kristoffer Larsen

Faktisk er det kun i den offentlige sektor, regeringen har direkte indflydelse på beskæftigelsen, og der har både Lars Løkke Rasmussens og Helle Thorning-Schmidts regeringer skåret ned.

Målt i antal, er der det samme antal som i 2009.

http://www.ae.dk/files/dokumenter/kommentar/ae_laererlockout-lofter-besk...

Pointen var, at det offentlige forbrug som andel af BNP ligger ret stabilt omkring de 25-26 % af BNP over tid.

Despotiets faktiske sejr er, at det er lykkedes at organisere demokratiet, så vælgerne accepterer at stemme om politikker, der er hemmelige.

Bjarne Andersen

forbrugsvæksten først vil blive offentliggjort i december

og søger du Aktindsigt i beregningerne, kommer du ind i det nye år hvor den nye offentlighedslov er trådt i kraft og dermed kan du ikke få beregningerne at se.

Gert Romme
"Det kan ikke skabe varig vækst og fremgang for noget land"
Tror du ikke vi faktisk idag - har forbrug nok til - hvis vi fordelte tingene lidt anderledes - at vi alle havde nok i DK?
Hvad vil du med evig og varig vækst. Alene jordklodens bæreevne, orker jo snart ikke mere vækst mere. Økonomisystemerne i Europa og USA (og andre) bygger på varig vækst, ellers kollapser selve den indre struktur i økonomimodellerne. Hvor længe kan vi blive ved med at styre efter det.

Finanslovens bagside!
Da den er uden udgangspunkt,for det basale?
Det gør os alle fattigere?
På den lange bane,bliver vi alle lud fattige?

Når de velbjergede , dem der endnu har nok favorisere sig selv rent politisk,da er det et faresignal,da de fejlagtigt tror, bare de er nok/mange,så går det dem godt?

Det eneste man kan sige om dem er de er mange,og fatalt forkert på den,da de jo som sagt er forkerte på den,undergraver alles changse for at overleve!

Listen er lang for deres bedrag, og magtmisbrug!

De tænker i gamle termer,fra fortidens levn?

Hvor mange retsinstenser,der manipulere,med almene menneskers reelle rettigheder,kunne være interasant,da de fleste ikke kan gennemskue its systemernes funknatiounalitet?
At folkevalgte kan misbruge deres virke uden det har koncekvens,da er der ikke noget at holde i?

Ingen tviel om at vi skal kunne klare os finantielt/økonomisk,internationalt,men det gøres IKKE MED BEDRAG,MISBRUG POLITISK,OG LADEN HÅNT OM MINRIOTETERS SIKKERHED ØKONOMISK!
DET ER UNDERGRAVELSE AF VÆLFÆRDSSAMFUNDET,SOM FATTIGGØRRE ALT!!!!!!