Læsetid: 4 min.

Flere studerende kan miste retten til SU efter reform

Studerende på landets videregående uddannelser er i oprør over nye regler, der skal sikre, at studerende gennemfører uddannelsen hurtigere. SU og fagligheden er på spil, lyder advarslerne. Også universiteterne finder de nye regler problematiske
Formålet med ’hurtigere ud-reformen’ er at få de studerende hurtigere igennem. Hvis målet bliver opfyldt, og flere studerende kommer hurtigere igennem studierne, så tjener universiteterne flere penge.

Formålet med ’hurtigere ud-reformen’ er at få de studerende hurtigere igennem. Hvis målet bliver opfyldt, og flere studerende kommer hurtigere igennem studierne, så tjener universiteterne flere penge.

Jakob Dall

20. november 2013

Den seneste uge har debatten om den såkaldte studiefremdriftsreform kørt på landets universiteter.

Studiefremdriftsreformen indebærer blandt andet, at studerende fremover skal tilmeldes fag og eksamen på 30 ECTS-point hvert semester, hvilket svarer til studium på fuldtid. Samtidig mister studerende retten til SU, hvis de bliver mere end et halvt år forsinket med studierne.

’Hurtigere ud-reformen’, som den er blevet døbt af landets studerende, har alt for vidtrækkende konsekvenser, mener de studerende. En af kritikerne er næstformanden i studienævnet for medicin ved Aarhus Universitet, Nina Bjerre Andersen, som i et debatindlæg i Information i mandags advarede om konsekvenserne af den.

I første omgang vil studiefremdriftsreformen betyde, at langt flere studerende vil blive erklæret studieinaktive og dermed miste deres SU, spår Nina Bjerre Andersen.

»Der vil være mange, mange flere, der bliver ramt af det her i forhold til i dag, hvor der er få, der ender med at blive studieinaktive,« siger hun.

Hurtigere igennem

Styrelsen for Videregående Uddannelser under Uddannelsesministeriet bekræfter, at flere studerende kan miste deres SU.

»Vi forventer, at flere kan blive erklæret studieinaktive. På den måde at vi regner med at flytte en del af problemet fra, at der er studerende, der mangler klip til sidst i studiet, til at de undervejs møder en konsekvens,« siger kontorchef Peter Nielsen.

I dag har flere studerende således opbrugt deres SU-klip i slutningen af uddannelsen, fordi studietiden trækker ud. Med stramningen, som studiefremdriftsreformen medfører, vil de studerende i stedet miste deres SU undervejs – såfremt de bliver mere end et halvt år forsinket.

»Det er rigtigt, at man strammer SU-reglerne, men man tager også nogle initiativer på universiteterne, der skal sikre, at man i højere grad får en studiekultur, der gør, at man følger uddannelsen,« siger kontorchef Peter Nielsen og fortsætter:

»Hele formålet er at få de studerende hurtigere igennem. Hvis målet bliver opfyldt, og flere studerende kommer hurtigere igennem, er det ikke sikkert, at flere bliver ramt. Der er masser af andre initiativer, der skal sikre, at der er færre sten på vejen, f.eks. i forhold til merit.«

Men hvordan reglerne i sidste ende bliver, er endnu uvist, påpeger Peter Nielsen.

»De nye regler skal indføres i 2016, så vi er endnu ikke gået i gang med den tekniske udredning af, hvordan det helt præcis skal spille sammen.«

Studerende i oprør

Hen over weekenden har de studerende på Københavns Universitet været i oprør over studiefremdriftsreformen. Torsdag blev et notat fra KU lækket til Universitetsavisen. Notatet viser, hvordan universitetet forestiller sig at implementere studiefremdriftsreformen.

Ifølge notatet er der penge på spil: »KU kan i worst case-scenariet miste op til 345 mio. kr.«, som der står. Universitetet får nemlig en såkaldt færdiggørelsesbonus, hvis de studerende kommer hurtigere igennem studiet. For at sikre det skal KU ifølge notatet nedbringe studietiden med 7,6 måneder 2020.

KU vil derfor blandt andet kræve, at studerende består 45 ECTS-point hvert år, hvis de skal forblive indskrevet på studiet. Ud over det politiske krav om, at studerende skal tilmeldes 60 ECTS-point, vil KU altså kræve, at de studerende består 45 af disse point.

Derudover vil KU fjerne muligheden for orlov uden særlig begrundelse på kandidatdelen og reducere orlov fra 12 til seks måneder på bachelordelen. Det sker for at opfylde kravene om studietider, for lykkes det ikke, kan det få »store økonomiske konsekvenser for universitetet«, som der står i notatet.

Fredag skrev ledelsen på universitet så ud til alle de studerende. I e-mail og på Facebook opfordrede universitetet de studerende til at tilmelde sig fag til forårssemestret svarende til 30 ECTS-point. Fra den 1. september 2014 træder de nye regler nemlig i kraft.

»Det er derfor en god idé at undgå forsinkelser, der vil blive svære at indhente igen under de nye regler«, som KU skriver på dets Facebook-side.

De studerende er stærkt utilfredse med studiefremdriftsreformen og KU’s foreløbige planer for implementeringen af den. I løbet af ugen afholdes der derfor flere stormøder om og imod reformen.

Rammer socialt skævt

Studenterrådet på KU har samtidig indledt en underskriftsindsamling på nettet, hvor knap 20.000 indtil videre har skrevet under mod de nye regler.

»Hvis man har dumpet et fag, fordi man har svært ved det, bliver det ikke lettere at indhente, hvis man skal læse et helt semester oveni, og man samtidig risikerer at miste sin SU. Mister man SU’en, skal man lave mere erhvervsarbejde for at have råd til at studere og betale sin husleje,« siger formand for Studenterrådet Mie Sofie Andersen.

Studenterråder mener, at de nye regler vil ramme mange studerende, da det i dag er udbredt at blive forsinket, f.eks. fordi man framelder en eksamen på grund af faglige eller personlige udfordringer.

»Det er noget, der kan ramme alle studerende. Og det er helt almindelige studerende, det her kommer til at gå ud over, også folk, der ikke bliver forsinket med vilje. Det er ikke evighedsstuderende, der spekulerer i forsinkelse,« siger Mie Sofie Andersen.

Studenterrådet advarer desuden imod, at studiefremdriftsreformen vil ramme social skævt.

»Vi frygter, at det vil tvinge folk til at droppe deres studier, og at det vil ramme socialt skævt, fordi folk ikke tør tage den risiko, det er at tage en lang videregående uddannelse,« siger Mie Sofie Andersen.

Hun henviser til tal fra Uddannelsesministeriet, der viser, at kandidater i gennemsnit bruger længere tid på at gennemføre deres studie, hvis deres forældre udelukkende har grundskole eller gymnasial uddannelse.

Færre tager til udlandet

Ikke kun studerende er utilfredse med studiefremdriftsreformen. I et høringssvar fra den 11. november opfordrer Danske Universiteter ligefrem Uddannelsesministeriet til at udsætte implementeringsdatoen for reformen. Danske Universitet finder tidshorisonten »uhensigtsmæssig«, da det vil blive svært at nå at inddrage de studerende i implementering.

Derudover finder Danske Universiteter de nye bekendtgørelser, der er sendt i høring, problematiske på en række områder. Blandt andet advares om, at det nye krav om tilmelding til fag kan medføre »en risiko for at begrænse den faglige progression«.

Endelig er Danske Universiteter bekymret for, at færre studerende vil tage udlandsophold, fordi risikoen for at blive forsinket og tilmed miste SU vil være stor.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trine Bentzen
Trine Bentzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu