Nyhed
Læsetid: 4 min.

Friis Bach er før blevet ført på glatis af sine embedsfolk

Ad flere omgange fik Christian Friis Bach sidste år kritik for at have hemmeligholdt og misinformeret om en alvorlig sag om kreativ bogføring på Institut for Menneskerettigheder. Men det var hans egne embedsmænd, der havde undladt at oplyse om sagen
Christian Friis Bach, der her er på besøg i Mozambique, valgte i går at stoppe som udviklingsminister.

Torkil Adsersen

Indland
22. november 2013

Nok påtog Christian Friis Bach sig det formelle ansvar for at have fejlinformeret Folketinget om sin godkendelse af rejsereglerne i GGGI, da han i går annoncerede sin afgang som udviklingsminister. Men han lod også klart forstå, at fejlen reelt lå hos embedsmændene i Udenrigsministeriet, der ikke havde oplyst ham om sagens rette sammenhæng, selv om han havde bedt dem tjekke oplysningerne om rejsereglerne »et tusinde procent ekstra«.

Og det er ikke første gang, at Christian Friis Bach er blevet bragt på glatis af sine embedsmænd, idet de ikke har orienteret behørigt. Det skete også i sagen om regnskabsfusk på Institut for Menneskerettigheder (IMR), som Information afdækkede i en artikelserie sidste år.

Sagen begyndte for Udenrigsministeriets vedkommende, da ministeriet i løbet af foråret og sommeren 2011 modtog stadigt mere detaljerede oplysninger fra IMR om, at instituttet havde opdaget et alvorligt tilfælde af kreativ bogføring. Det viste sig, at en tidligere medarbejder på IMR i perioden 1997-2008 havde skjult tab i regnskaberne for i alt 3,2 mio. kr. ved bl.a. at parkere tabene på fiktive projekter.

Ministeriet modtog oplysningerne, fordi en stor del af IMR’s økonomi udgøres af bistandsmidler bevilget af udviklingsministeren.

Udenrigsministeriet har tætte bånd til IMR. Ministeriet har blandt andet tilsynspligt med Dansk Center for Internationale Studier, som IMR hører under, og skal løbende fastsætte »retningslinjer for udarbejdelsen af centrets budget og for regnskabsaflæggelsen«. Muligvis er ministeriets egne interesser i IMR en del af forklaringen på, at embedsmændene i Udenrigsministeriet valgte at tilbageholde oplysningerne om regnskabsfusk for Christian Friis Bach, selv om ministeriets egne retningslinjer tilsiger, at ministeren skal underrettes om sager, der involverer bistandsmidler, »hvor der er en mistanke om et potentielt tab, der overstiger 1 mio. kr.«

Skarp kritik

I hvert fald fik Christian Friis Bach ingenting at vide. Heller ikke selv om Folketinget i efteråret 2011 behandlede SRSF-regeringens første finanslov, hvor Enhedslisten havde stillet et ufravigeligt krav om at fordoble bevillingen til IMR fra 11,5 mio. kr. til 21,5 mio. kr. for at indgå aftale med regeringen. Udviklingsministeren, der havde slået sig op på åbenhed i forvaltningen, havde derfor ingen mulighed for at orientere politikerne om, at der var alvorlige problemer med regnskaberne hos den institution, som de nu tilførte markant flere penge. Og det skulle senere føre til skarp kritik af ministeren fra oppositionens udviklingsordførere for at tilbageholde oplysninger. Mens ministeren blev holdt i uvidenhed, korresponderede Udenrigsministeriets daværende departementschef, Claus Grube, om sagen med bestyrelsesformanden i Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder, Ole Lønsmann Poulsen, der var øverste ansvarlige for IMR’s regnskaber og Claus Grubes tidligere kollega i Udenrigsministeriet med en lang karriere som topdiplomat bag sig. Og som Information kunne afdække via aktindsigt, diskuterede de to vel at mærke, hvordan underskuddet på IMR kunne nedbringes ved hjælp af kreative metoder som at udskyde udgifter til flytning til det følgende års regnskab for med Ole Lønsmann Poulsens ord »med lodder og trisser« at komme under den såkaldte udsvingsgrænse. Ellers ville det nemlig blive nødvendigt at orientere Folketingets Finansudvalg og ministeren, der formelt skulle viderebringe oplysningerne.

Først den 13. januar 2012, da Finansloven for længst var forhandlet på plads, blev Christian Friis Bach informeret om sagen. Og det skete vel at mærke alene, fordi en DR-journalist havde søgt aktindsigt i ministeriets sager om svindel med bistandsmidler og derfor ville få kendskab til den kreative bogføring på IMR.

Fejl på fejl

Christian Friis Bach reagerede ved omgående at udsende en pressemeddelelse om den kreative bogføring, og i pressen kritiserede han IMR for ikke selv at have offentliggjort oplysningerne. Ministeren vidste nemlig stadig ikke, at hans eget ministerium havde korresponderet indgående med IMR om sagen siden foråret 2011 uden at foreslå en offentliggørelse.

Da IMR’s direktør, Jonas Christoffersen, i en redegørelse gjorde opmærksom på sagens rette sammenhæng, gik Christian Friis Bach igen ud med forkerte oplysninger. Han hævdede, at orienteringen fra IMR til Udenrigsministeriet i foråret 2011 alene havde handlet om et underskud på instituttets budget og ikke om rod og uregelmæssigheder i økonomien. Men igen var ministeren ikke blevet oplyst godt nok af sine embedsmænd, for det skulle vise sig, at orienteringen fra IMR netop havde handlet om rod og uregelmæssigheder i økonomien.

Over for Information måtte Christian Friis Bach i et interview undskylde og forklare, at hans embedsmænd først efter hans udtalelse havde vist ham det dokument, som ministeriet havde modtaget fra IMR. »Det har jeg fået på mit bord for ti sekunder siden,« som han sagde.

Kritik af embedsmændene

Den erklærede åbenhedsfanatiker Christian Friis Bach reagerede på Informations afdækning af sagen ved at afkræve sine embedsmænd en redegørelse for forløbet, som han efterfølgende offentliggjorde. Desuden flyttede han ministeriets afdeling for intern revision og placerede den direkte under ministeren selv for at sikre, at embedsmændene ikke en anden gang ville holde sager om regnskabsrod for sig selv.

»Jeg har indskærpet, at jeg skulle have være orienteret tidligere, og jeg har samtidig allerede tilbage i november taget beslutningen om, at vi ønsker fuld åbenhed om den slags sager fremover,« sagde han til Information. En reaktion, der næppe gjorde ham mere populær blandt embedsmændene.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Morten Kjeldgaard

Måske har vi været vidner til et kup? Embedsmænd afsætter minister der blander sig for meget?

Claus Jørgensen, randi christiansen, Carsten Mortensen, Jette M. Abildgaard, Marianne Rasmussen, Per Hansen, Tue Romanow, Peter Ole Kvint, Jan Pedersen, Jan Frederiksen, lars abildgaard, Steffen Gliese, Tommy Knudsen, Lene Christensen, Kim Houmøller, Gert Romme, Torben Selch og Steen Sohn anbefalede denne kommentar
Carsten Mortensen

Måske denne, tilsyneladende perfektionist måske slet ikke er så perfekt?
Det er tydeligvis ellers i høj grad lykkedes ham at profilere sig højt blandt både modstandere og tilhængere.
Værre ser det åbenbart ud, 'hjemme' i ministeriet.

Karen von Sydow

Var den tidligere minister for fin til selv at holde en solparaply?

Torben Nielsen, Jette M. Abildgaard, Michael Kongstad Nielsen, arne poulsen og Janus Leth anbefalede denne kommentar

Og nu skal embedsmænd undersøge sig selv !
Hvad der er sket og hvornår, ift kommunevalget og ift Løkke-sagen.
Det er en stinker.

randi christiansen, Tue Romanow, Peter Ole Kvint, Jan Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er på tide at tage det nødvendige opgør med adelskabet i centraladministrationen. De har ikke opfattet, at de betjener den samlede danske befolkning og dennes valgte repræsentanter og ikke et luftigt begreb om en nation, der ikke eksisterer uafhængigt af de mennesker, der udgør den.

Claus Jørgensen, randi christiansen, Peter Ole Kvint og ellen nielsen anbefalede denne kommentar
Flemming Scheel Andersen

Sludder og vrøvl

Ministeren har ladet sig vælge til et ministerium frit svævende i lufte, for at få opfyldt sine egne abmitioner.
Udviklingsministeriet er en bastard som trækker på udenrigsministeriets embedsmænd, som dermed har mindst to herrer at tjene, hvoraf den ene ikke har retten til at lede og fordele arbejdet og sikre sig selv at være omgivet af loyale medarbejdere.

Normalt omrokerer en minister i sit ministerium, hvis ikke kemien passer, men denne mulighed har CFB formodentligt ikke haft, fordi embedsværket har hidhørt under udenrigs.
Dette forhold har har vist ved arbejdsopgavens indgåelse og han har valgt at se stort på denne begrænsning, for at opfylde sine ambitioner uden at sikre sig ordentlige arbejdsforhold til gennemførselen.

Ydermere har han ved den tidligere episode, været gjort bekendt med, at denne arbejdsform ville kunne skabe problemer for hans "ministerium" uden at han har gjort noget effektivt for at rette de fejl op og derfor ikke blot gentagelsen, men forværringen

Aben sidder på ministerens skulder uanset heltedyrkelsen.

Claus Jensen, Jan Nygaard og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Ja, det foto! Av-av-av.

Torben Nielsen, Jette M. Abildgaard, Michael Kongstad Nielsen og arne poulsen anbefalede denne kommentar
Allan Juhl Christensen

Det er ganske rigtigt meget mærkeligt (helt usandsynligt) at ministeriets embedsmænd ikke kunne finde beslutningen og bilaget - i et bestyrelsesmødereferat! Det er vel lige der man vil kigge først - og så op til et samråd i Folketinget.

Men det er jo ikke mindre mærkeligt, at Lars Løkke ikke selv har præsenteret dokumentationen for at regeringen havde godkendt GGGI's rejsepolitik, og det i god tid inden KV13. Det virker komplet usandsynligt, at han ikke selv har udbedt sig hjemlen for rejsereglernefra GGGI's administration, da sagen først rullede.

Det er sandelig ikke let at se hvad der er op og ned i det her forløb, og hvem der spiller med fordækte kort.

Mogens Højgaard Larsen

Friis Bach var sidste fredag til møde med sine embedsmænd omkring den fatale rapport.

På mødet sendte ministeren embedsværket tilbage til skrivebordene, idet rapporten efter hans mening "ikke gik nok i dybden på en række punkter".

Tirsdag - hvor man så må formode, at rapporten er dybtgående nok - fremgår det pludselig, at ministeren selv havde vedtaget rejsereglerne...

-

Hvordan vidste Friis Bach, at rapporten fredag ikke var dybtgående nok?

Carsten Mortensen og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er dybt pinligt at se en dansk minister have en sort "bærer" til at holde paraplyen.
Det er måske manden i en nøddeskal.

Det er dybt pinligt at se en dansk minister have en sort "bærer" til at holde paraplyen.
Det er måske almindelig skik og brug i Mozambique
over for bl.a. ministre eller gæster fra udlandet.
Ganske almindelig høflighed - måske!!!

Lars Dahl, randi christiansen og Marianne Rasmussen anbefalede denne kommentar
Marianne Rasmussen

Ellen NIelsen:

Det er lige netop det, det er. CBF føler helt sikkert selv, at det er en anelse pinligt, men det er sandsynligvis endnu mere pinligt for værterne, hvis han afslår denne høflighed.

Flemming Scheel Andersen

Det er da et held at det ikke er dværgkastning eller pædofili der er den lokale metode til at vise anerkendelse og respekt??

Michael Kongstad Nielsen

Uden at vide noget dybere om det, tror jeg simpelthen ikke I har ret, Ellen og Marianne. Der er et par andre afrikanere på fotoet, der ikke får paraplyhjælp. En anden paraply kan man ikke se, hvem beskytter. Men den afrikanske "tjener", der holder paraplyen for den hvide mand, er klædt særligt fint i hvid jakke, og han udstråler en meget disciplineret underdanighed, begge hænder holder paraplyen for at vise underordnelsens fuldkommenhed.

Jeg ville have høfligt afslået hjælpen, sådan noget tror jeg også afrikanere kan forstå og værdsætte, at her er en mand, der tager afstand fra fortidens koloniherrementalitet. Men hr. Bach kunne måske ikke stå for smigeren.

Marianne Rasmussen

Michael Kongstad:
Du har ret i, at det enten er en tjener eller underordnet embedsmand, som har fået opgaven, men tro mig, det kan være meget svært at afslå den form for respekt, når man er i et afrikansk land. Jeg har selv været der, og fx forsøgt at stille mig bagest i en kø, men blev lynhurtigt trukket frem foran. Da jeg protesterede, var begrundelsen, at den ansatte kunne få forfærdelige problemer med chefen, hvis jeg ikke kom med og lod mig betjene først. Den var dybt pinligt, men jeg kunne ikke se, hvordan jeg kunne nægte og dermed give et andet mennesker problemer.

Marianne Rasmussen

Skik følge eller land fly, som et gammelt ordsprog siger.

Michael Kongstad Nielsen

Ja, det er nok rigtigt. Og diplomati har også sine vedtagne spilleregler af mange forskellige slags. Men måske skulle der kunne pilles lidt ved det. så man ikke stivner i gamle "Emma Gad"-rejseregler. Altså men skal følge skik, men modtageren af gæsten må også have en hvis fornemmelse for gæstens komfort hvad angår gamle, for længst forkastede over/underordnelsesforhold.

Kurt Lindy Hansen

Ja. Ingen er jo fuldkommen. Det har nu skuffet mig, at vi i dag har sådan en embedsmandsstand.

Jette M. Abildgaard

Hvad det foto angaar, saa tror jeg I alle har mere eller mindre ret....

Hvad jeg ogsaa synes at kunne se er, at netop fotoet her, vist bliver brugt som propaganda for at faa Jer til at glemme at taenke over det, denne debat virkelig handler om...nemlig Friis Bachs embedsmaend og, deres maade at korrumpere, bedrage deres egen minister og alle andre (laes Det Danske folk) og, med hjaelp fra Informations fotografi her, forsoege at holde Jeres fokus borte.....

Vi er ioevrigt 100% enige i, at fotoet er forfaerdeligt og, netop viser noget Danmark for laengst burde vaere kommet over...om landet saa virkelig er kommet over lige netop dette storhedsvanvid, er en helt anden - og meget interessant sag og, til en anden debat..

Tak Kurt Lindy Hansen for at forsoege at faa debatten tilbage paa traaden.....vi er helt enige, blot bliver jeg ikke laengere skuffet, blot mere og mere vred.....intet sted har jeg da oplevet saa meget vanvittig korruption fra netop embedsmaend, som fra mit eget land....der har altid vaeret korruption men, sjovt nok startede den vaerste form for korruption blandt embedsmaend i vort land, jo netop i 2001 hvilket burde faa nogle klokker til at ringe et og andet sted.....

Faa nu smidt de embedsmaend vaek...allesammen.....Guantanamo er forhaabentllig nu snart ved at blive toemt og, ville maaske vaere passende for lige netop de Danske embedsmaend....eller, maaske der stadig er et par lejre tilbage i Polen fra 1940'erne...kulden der om vinteren vil helt sikkert vaere godt og sundt for denne type subjekter......ligegyldigt, bare I faar dem vaek.....helt vaek og, allesammen.....I maa have en ny og bedre regeringsform...en der er til at gennemskue og, ikke som n, hvor stoerstedelen af befolkningen netop ikke aner hvilken type subjekter der leder (oedelaegger) vort land....

Peter Ole Kvint

Christian Friis Bach har været en meget engageret og aktiv minister.

Svagheden er at han er naiv, godtroende, impulsiv og uvidende.

En minister skal være eftertænksom og lave langsigtede løsninger, rækker 30 år frem i tiden. Dette er ikke ham. Han laver nye ugennemtænkte planter hele tiden.

Alan Strandbygaard

De ville jo ikke udskifte embedsværket, da de fik regeringsmagten. De mente det var som det skulle være.

Torben Nielsen, Claus Jørgensen, Marianne Rasmussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Centrale aktører - embedsværk og minister - kan ikke samarbejde? Den var ikke gået i en privat virksomhed - min fx - alle var blevet fyret og uden et gyldent håndtryk. Den slags uprofessionelle og inkompetente administration undergraver respekten for og tilliden til den offentlige forvaltning. Men det er måske meningen?

Det er jo da tydeligt, at vores minister med parasollen ikke får nogen særbehandling. Og - I fjolser - at manden der holder den er sort er jo statistisk ok. Herhjemme er der da - selvfølgelig - også nogen, der holder en paraply over dronningen osv.
Come on.
Værre er det da, at nationens velstand er skabt på slavehandel - OG at det er et fortiet faktum.

Massa Fries Bak.

Verden over strømmer folk til tjanser som paraplybærere, caféafryddere m.m., som vi ellers afstår fra, fordi vi finder det uværdigt. For de mennesker er det et helt nødvendigt levebrød. Men det ændrer ikke på, at jeg synes, det er vores synspunkt, der bør vinde.

Vibeke Rasmussen

Hvis nu manden på ovenstående foto i stedet havde været … Lars Løkke Rasmussen, der med den ene hånd koket i siden og et kækt knæk i hoften, skuer ud over savannen, mens en sort mand beskyttende holder en paraply over ham, var der næppe nogen her, der havde forsvaret situationen med 'skik og brug' o.lign.

Og hvis det havde været LLR, kan man nok også være sikker på, at billedet ville være blevet vist i TV-Avisen hver evig eneste gang talen var om bilag og dyre rejser og havde ramt både EBs og Politikens forsider – gentagne gange – med 'smarte' rubrikker om, hvordan 'han sætter kikkerten for det blinde øje' og 'sort mands byrde', etc.

Hvis nu Skt. Christian virkelig var så formidabelt et menneske som medierne og partikammeraterne for tiden, ad nauseam, fortæller os – for ikke at nævne hans mange års erfaring inden for bistandsarbejde – så finder jeg det besynderligt, at han ikke selv har kunnet indse hvilke uheldige signaler og associationer den ovenstående situation kunne give (uanset hvem den hvide mand på billedet havde været!) og defor havde forhindret den. Og selvfølgelig havde det kunnet lade sig gøre, også uden at fornærme nogen.

Men det er vel ministeriets eller en ambassadørs skyld. At de ikke i tide har orienteret ham om dette?