Nyhed
Læsetid: 3 min.

FTF: Regeringens spareplan giver ringere velfærdspersonale

Vi vil få dårligere uddannede sygeplejersker, ergoterapeuter og lærere, hvis regeringen sparer støtten til efteruddannelse væk på Finansloven. Det vurderer FTF og Danske Regioner. En ny undersøgelse angiver i forvejen økonomi som den største barriere for at få opdateret sin viden
Hvis ikke Dorthe Andersens arbejdsplads var blevet kompenseret med Statens Voksenuddannelsesstøtte, mens hun var væk, er det ikke sikkert, hun havde fået mulighed for at tage en sundhedsfaglig diplomuddannelse.

Bo Amstrup

Indland
6. november 2013

Regeringen vil afskaffe statsstøtten til at efter- og videreuddanne professionsbachelorer og universitetsuddannede under den såkaldte SVU-ordning (Statens Voksenuddannelsesstøtte). På Finanslovsforslaget for 2014 sparer staten 120 millioner kroner om året på det område, men prisen er, at vores sundhedspersonale, lærere og mange andre grupper bliver ringere klædt på til at klare deres arbejde godt, advarer hovedorganisationen FTF.

I forvejen er økonomi nemlig den største barriere for at få opdateret sin viden, og samtidig er uddannelserne de seneste år blevet stadig dyrere at deltage i, viser en undersøgelse fra FTF. Hvis regeringens forslag gennemføres, er der efter alt at dømme endnu flere i fremtiden, der vil mangle den nødvendige efteruddannelse, siger FTF-formand Bente Sorgenfrey:

»Det vil gå ud over kvaliteten af de ydelser, man leverer i både den private og den offentlige sektor.«

Dyrere uddannelser

De seneste fem år er deltagerbetalingen for diplom- og akademiuddannelser for FTF’ere i gennemsnit steget med mere end en femtedel, selv når man tager højde for inflation. Nogle steder er stigningen endnu større, og for eksempel er det blevet 47 pct. dyrere at tage en sundhedsfaglig diplomuddannelse på Professionshøjskolen UCC i København, hvor deltagerne i snit nu skal af med 66.900 kroner.

Som regel er det arbejdspladsen, der dækker deltagerbetalingen, men der skal også findes penge til en vikar, mens den ansatte er væk. I en spørgeskemaundersøgelse blandt flere tusinde FTF-medlemmer, svarer 60 pct. af de adspurgte i regionerne og 70 pct. af de adspurgte i kommunerne, at arbejdspladsen har for få penge til, at de kan komme på efter- eller videreuddannelse.

I et åbent brev til regeringen har også Danske Regioner advaret om, at det især er sygeplejersker og andet sundhedspersonale, der er tættest på patienterne, der bliver ramt af besparelsen.

»Det er jo vores frygt, at færre vil efteruddanne sig. Vi kan ikke undvære den dygtiggørelse og specialisering, der hele tiden foregår inden for sundhedsområdet,« siger regionsformand Bent Hansen (S).

SF og V: Betal selv

Der er ingen tvivl om, at alle kan have gavn af at få opdateret deres viden, siger SF’s forskningsordfører Jonas Dahl, men det er ikke statens forpligtelse, at de ansatte har de nødvendige kvalifikationer, det er arbejdsgivernes, mener han.

»Hvis der er behov for ny viden inden for hjerneskadeområdet, så er spørgsmålet, om ikke det er rimeligt, at arbejdsgiveren sikrer den opkvalificering af sine medarbejdere,« siger Jonas Dahl, der samtidig understreger, at de sparede penge bliver på uddannelsesområdet.

En prioritering, der også bliver støttet af Venstre.

»Efteruddannelse er et kommunalt og regionalt ansvar. De har midler til at prioritere det, og den opgave må de så varetage i større grad, end de gør i dag,« siger forskningsordfører Esben Lunde Larsen (V) og tilføjer:

»Og så er det jo tilladt for folk selv at tage en uddannelse, som de mener kvalificerer dem i deres arbejdsliv.«

Men det er for letkøbt et argument, mener Bent Hansen, for sundhedsområdet er i forvejen hårdt presset økonomisk. Desuden er regionerne forpligtet til at efteruddanne blandt andre sine sygeplejersker, og derfor forbeholder Danske Regioner sig retten til at rejse en såkaldt slutsag mod regeringen for at få dækket den merudgift, besparelsen vil pålægge dem.

»Det ville være mere ærligt af ordførerne at sige, at der ingen grund er til fagligt at videreudvikle den gruppe, i stedet for at skubbe ansvaret videre til regioner og kommuner,« siger Bent Hansen.

Et andet argument for besparelsen er, at man stadig kan få godtgørelse for tab af løn gennem en anden ordning, VEU, hvis man deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, påpeger Jonas Dahl.Men det hjælper ikke noget for sygeplejersker eller lærere, der typisk har brug for en diplom- eller akademiuddannelse, siger Bente Sorgenfrey.

»Det er ikke uddannelser, folk tager for deres blå øjnes skyld, men fordi de er tæt koblet til de arbejdsfunktioner, de har i dag,« siger hun.

Eksempelvis hænger nogle diplomuddannelser tæt sammen med kræftpakkerne på sundhedsområdet, inklusion i folkeskolen eller andre indsatsområder, siger hun.

»Det er samfundsnødvendige kompetencer, som vi alle har glæde af. Derfor bør det også være muligt at videreføre de bevillinger til SVU’en« siger Bente Sorgenfrey.

Det samme siger Enhedslisten, der finder det tosset, at regeringen på den ene side stiller krav til lærerne om at efteruddanne sig, men på den anden side fjerner en mulighed for at gøre det.

»Og så er det ærgerligt, at man tager en af de ting, der faktisk fungerer i vores efteruddannelsessystem, og så vil gøre den til noget andet,« siger uddannelsesordfører Rosa Lund (EL)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Hvad med at tage en mere overordnet vinkel på hvad der rør sig i uddannelsesverdenen som tema i Informeren?

Ingen hverken regering eller opposition er åbenbart særligt vilde med at forklare deres standpunkter, eller bevæggrunde i forhold til uddannelse (hvad blev der af videnssamfundet?).

Vi har lige diskuteret "reform" af Erhvervsuddannelserne - isoleret fra denne spændende debat!

Er der ikke noget fundamentalt helt galt i de ting vi foretager os for tiden?
Hvor fører de os hen? (Ønsker vi at havne der?)

Bid for bid fodres hunden med sin egen hale.

"Et andet argument for besparelsen er, at man stadig kan få godtgørelse for tab af løn gennem en anden ordning, VEU, hvis man deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, påpeger Jonas Dahl.Men det hjælper ikke noget for sygeplejersker eller lærere, der typisk har brug for en diplom- eller akademiuddannelse, siger Bente Sorgenfrey."

Neej....VEU-godtgørelse kan som udgangspunkt ikke udbetales til personer som har en uddannelse som er ud over erhvevsfaglig grunduddannelses niveau - så det løser altså netop ikke problemet for mennesker med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. (Det er så en prioritering ifølge Jonas Dahl! - men er det godt nok?)

Brugerbetalingen for uddannelse der ifølge artiklen her over, er steget med 20% - 47% i løbet af 5 år, inden for visse typer af efteruddannelser for professionsbachelorer, bachelorer og kandidater.

Hvad er det kommet af? Hvem ønsker det? (Kan/skal det undgås?)

Er der alternativer, eller er det igen den nødvendige (neoliberale)politik der presser sig på?

Jeg burde øjensynligt personligt stille mig tilfreds med at VEU stadig er der, nu når jeg ikke selv har et udannelsesniveau der giver adgang til diplom og akademi, eller masteruddannelse.

Jonas Dahl fra SF forsøger vel at sige/begrunde, at ja - der er blevet sparet lidt - men at det gik ikke ud over dem med kortest uddannelsesmæssig baggrund.

Imidlertid kunne jeg ønske mig en principiel tilgang til diskussionen om uddannelse og viden.

Uden efteruddannelse - heller ingen jobrotation:
Altså færre muligheder for at få blandt andet nyuddannede ledige ind på et kriseramt arbejdsmarked.
Dimittender der ikke kommer ind i relevant job relativt hurtigt, bliver løbet over ende af nye dimittender osv.

Er den effekt regnet ind i Corydons regnemodel? (Flyt pilen fra skattelettelser og prøv at regne igen!).

Er det overhovedet muligt at opretholde et offentligt betalt uddannelsessystem i en global verden - hvor færre og færre, også herhjemme øjensynligt ønsker at betale skat? (flere og flere forsøger aktuelt at unddrage sig skat - kan vi se af mediebilledet, godt hjulpet af højtuddannede på skatteydernes regning - jurister og økonomer!).

De faglærte og ufaglærte kan altså fortsat efteruddanne sig, men er i størst fare for at blive ramt af kræft - og besparelser//brugerbetaling på efteruddannelsen på netop kræftområdet betyder at de grupper så lever kortere.
Hvor ved uddannelsesinvesteringen må siges at være givet dårligt ud. (FTF logik).
Besynderlige sammenstillinger er nogen gange en øjenåbner for hvor grotesk vi ind imellem tænker og handler - når vi ikke tør, eller kan melde "rent flag".
(Ønsket om at være med i det "Gode" selskab, og blive budt ind til forhandlinger mv.)

Faglærte og ufaglærte (og øvrige lønmodtagere: sygeplejersker og pædagoger mv.) betaler oftest kildeskat, og kan derfor ikke placere deres indtægter i skattely.

Hvis de kunne - ville de eventuelt have råd til selv at betale for uddannelse som forskningsordfører Esben Lunde Larsen (V) ønsker det:

»Og så er det jo tilladt for folk selv at tage en uddannelse, som de mener kvalificerer dem i deres arbejdsliv.«

Nok er der "lavvande i statkassen" her og nu, men det behøver der jo ikke være - det er ligesom med penge til efteruddannelse en prioriterings sag!

Amoral og grådighed råder, men der er andre muligheder hvis vi altså tør! (start bare med at sige tingene ligeud!)

At opretholde et uddannelsesmaskineri, for systemets egen skyld - er der så heller ikke nogen grund til at spilde gode penge på!

Taxameteruddannelse kan være en malkeko, og skal kigges seriøst efter i sømmene, så unge og gamle ikke stopfodres med "Hokus Pokus", for at opretholde beskæftigelse til veluddannede i uddannelsesmaskinen. (Ikke et mål i sig selv).

Det er da vist på tide - at BIDE den (usynlige)hånd, der tager vores DK-tryghed og udviklingsmuligherder fra os - inden løbet er helt kørt! (Det er ikke for sent endnu, mener jeg).

Lærerene fik først tæsk (af Corydon og Ziegler), og nu kan de så ikke længere efteruddanne sig så folkeskolereformens krav om højnelse af kvalitet må altså ente.

Hvad venter du på?

Goddag der ude i denne absurde forestilling af et mummespil.