Læsetid: 13 min.

GGGI, konsulentfirmaet og den totale kasketforvirring

Siden sin oprettelse har GGGI haft tætte bånd til McKinsey – angiveligt er 30 millioner danske bistandskroner forsvundet i ’et sort hul’ hos konsulentvirksomheden. Nu viser lækkede dokumenter, at tidligere McKinsey-konsulent havde en dobbeltrolle, hvor han var alt for langt inde i GGGI’s centrale beslutningsprocesser. Alligevel er konsulenten blevet ansat i toppost af GGGI’s formand, Lars Løkke Rasmussen
Venstreformand Lars Løkke Rasmussen holder pressemøde i Ingeniørernes Hus søndag 20 oktober 2013 angående sine rejser for organisationen GGGI.

Venstreformand Lars Løkke Rasmussen holder pressemøde i Ingeniørernes Hus søndag 20 oktober 2013 angående sine rejser for organisationen GGGI.

Jeppe Bjørn Vejlø

29. november 2013

Jeg er blevet bedt om at være formand for den organisation blandt andet af den danske regering. Jeg har passet mit arbejde, og vi er godt i gang med at rydde op i den organisation.

- Lars Løkke Rasmussen, formand for Global Green Growth Institute, den 21. november

I over et år har skiftende generaldirektører og bestyrelsesmedlemmer kæmpet for at få ryddet op i klimaorganisationen Global Green Growth Institute (GGGI). Danmarks engagement i organisationen har foreløbig kostet en udviklingsminister jobbet, den næste valgte i går at forlade bestyrelsen, men det har ikke mindst kompromitteret GGGI-formand Lars Løkke Rasmussen og efterladt Folketinget måbende. Alligevel er oprydningen stadig ikke en realitet:

»Når man kender forhistorien, virker chancerne for en effektiv oprydning ganske små,« vurderer økonomiprofessor med speciale i udviklingsøkonomi Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet.

Den forhistorie, Christian Bjørnskov henviser til, er lang og kompliceret, og den handler om GGGI’s alt for tætte forbindelser til konsulentvirksomheden McKinsey og især om en italiener ved navn Mattia Romani, der tilbage i 2010 som seniorkonsulent i McKinsey blev tilknyttet GGGI i forbindelse med organisationens allerførste projekt. Projektet blev begyndelsen på et samarbejde, som flere eksperter i dag kritiserer, og netop McKinsey optræder flere gange i den kritiske rapport, som den koreanske rigsrevision offentliggjorde i november 2012 efter sin gennemgang af GGGI: Outsourcede opgaver var gået til McKinsey uden at have været i udbud. Pludselige fordyrelser var dukket op og blevet godkendt i strid med reglerne, ligesom udgifter ikke var blevet dokumenteret. Det var blandt andet på den måde, at op mod 30 millioner danske bistandskroner endte hos konsulentvirksomheden i det, Ekstra Bladet beskrev som »et sort hul«.

Interne dokumenter, som Information er i besiddelse af, viser nu, hvordan Mattia Romani blandede sig i GGGI’s evaluering af hans egentlige arbejdsgiver, McKinseys, arbejde. Samtidig spillede han en aktiv rolle i planlægningen af aktiviteter, som endte med nye ordrer til McKinsey. Men alligevel blev Mattia Romani i marts 2013 ansat som vicegeneraldirektør i GGGI af et udvalg bestående af »tre-fire personer«, oplyser GGGI – heriblandt bestyrelsesformand Lars Løkke Rasmussen.

Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet anser også ansættelsen af den tidligere McKinsey-medarbejder for problematisk:

»Selv om der nok ikke kan være tvivl om, at han er vældig kompetent, er det uhensigtsmæssigt, når han kommer over på bestillersiden bagefter,« siger han.

Da GGGI blev stiftet i 2010, var det med en officiel målsætning om at gøre godt. Klimaorganisationen havde penge i ryggen og indflydelsesrige menneskers støtte til sin mission om at fremme grøn vækst i udviklingslande. Men som så mange andre organisationer manglede GGGI konkret viden om, hvordan opgaven skulle gribes an.

Global partner

Løsningen for GGGI blev et samarbejde med den internationale konsulentvirksomhed McKinsey. Med over 100 kontorer fordelt på 60 lande verden over rådgiver McKinsey til daglig virksomheder og regeringer, løser forskningsopgaver og bistår med politikudvikling. Og netop det verdensomspændende konsulentfirma var et klart ideal for den nu forhenværende udviklingsminister Christian Friis Bach (R), da han over for Berlingske forklarede den danske støtte til GGGI i oktober 2012:

»Det er et forsøg på at lave en international organisation, der er hurtigere og mere smidig end FN. Den er en blanding af FN, et universitet og et konsulentfirma. Man kan også kalde GGGI for et mellemstatsligt svar på McKinsey,« lød ministerens beskrivelse, der var tættere på virkeligheden, end han selv var klar over.

McKinsey blev hyret i 2010 til at hjælpe GGGI i gang med organisationens første store projekt, der havde som mål at udvikle planer for CO2-fattig vækst i Brasilien, Etiopien og Indonesien. Samarbejdet gav god mening dengang, mener Christian Bjørnskov:

»De (GGGI, red.) kan sagtens bruge McKinseys kompetencer til at starte med, indtil de selv er up to scratch i forhold til at styre projekterne. Problemet er bare helt fundamentalt, at GGGI ikke får opbygget de her kompetencer selv. Man har forladt sig på McKinsey dengang, og det gør man stadig,« siger han.

For Mattia Romanis vedkommende går tilknytningen til GGGI tilbage til begyndelsen af parløbet mellem klimaorganisationen og hans daværende arbejdsgiver, McKinsey. Den nøjagtige dato er dog uklar.

»Romani blev udstationeret hos GGGI i juli 2011,« skriver klimaorganisationen selv i en mail til Information.

Flere kasketter

De interne mails, Information har set, viser imidlertid, at Mattia Romani allerede var involveret i GGGI-anliggender i slutningen af 2010. Det fremgår blandt andet af en mail, som McKinsey-konsulenten sender i november fra e-mailadressen mattia.romani@gggi.org.

»Det virker så afgjort som om, at Romani i en længere periode har siddet med to kasketter på,« konstaterer Christian Bjørnskov, som Information har forelagt de interne GGGI-dokumenter: »Han har åbenbart en GGGI-mail og er inde over GGGI-beslutninger. Han er tydeligvis også inde i GGGI’s beslutningsgange og ved, hvem man skal henvende til, på samme tid som han er betalt af McKinsey. Det lugter af en markant sammenblanding af interesser: At man hos GGGI har haft et sandsynligvis usundt forhold til McKinsey – og omvendt,« siger økonomiprofessoren. Den 15. november 2010 sender Mattia Romani således en mail fra sin personlige GGGI-mailadresse til GGGI’s daværende vicegeneraldirektør. På det tidspunkt er GGGI ved at udarbejde den afsluttende finansielle rapport for det projekt, hvor McKinsey på vegne af GGGI har udarbejdet planer for grøn vækst i Brasilien, Etiopien og Indonesien. Den finansielle rapport skal efterfølgende udsættes for et eftersyn af uafhængige eksperter, et såkaldt review. Men selv om det altså er Mc-Kinseys arbejde, der skal evalueres, er McKinsey-konsulenten involveret i diskussioner om, hvem eksperterne kunne være: »Review-komitteen bør bestå af tre eksterne eksperter. Det kunne være Jiang Kejun (ERI), Chris Taylor (DECC/LSE), PIK i Berlin, ??« skriver Mattia Romani i mailen.

Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet finder Mattia Romanis involvering i udvælgelsen af eksperter foruroligende: »Det er utroligt uhensigtsmæssigt, at han er en del af diskussionen om reviewet. Ingen kan være i tvivl om, at det her er en slags pseudo-review, der skal fortælle, at alt er godt. Det er fantastisk problematisk, fordi det er offentlige midler,« siger Per Nikolaj Bukh.

Om det endte med at blive Romanis tre eksperter, som forestod evalueringen, har Information forgæves forsøgt at afklare. Ifølge GGGI selv har organisationen ikke kendskab til, at der skulle gennemføres et eksternt gennemsyn for projektet og har derfor ikke yderligere informationer om det.

Ifølge økonomiprofessor Christian Bjørnskov er relationen mellem GGGI og McKinsey udtryk for et så velkendt fænomen, at det har sit eget teoretiske begreb: »organisational capture«. Kort fortalt dækker det over en situation, hvor en regulerende myndighed eller institution reelt bliver styret af den industri, den skulle regulere:

»Det kan for eksempel ske ved, at den regulerende myndighed ansætter folk eller har for tætte kontakter til industrien – præcis som det er tilfældet her: Romani har arbejdet for ’industrien’, har efterfølgende en periode, hvor det er usikkert, hvilken hat han har på, og så ender han som ansat hos den politiske organisation. Det er et almindeligt kendt problem hos offentlige myndigheder, at den her ting kan ske. Og det her er et klasseeksempel,« siger Christian Bjørnskov.

Et andet eksempel på de nære forbindelser mellem McKinsey og GGGI personificeret ved Mattia Romani udspiller sig i december 2010. Den 4. december sender Romani en GGGI-præsentation til organisationens vicegeneraldirektør samt en række andre modtagere med GGGI-mailadresser:

»Se venligst et kort dokument, som jeg gerne vil bruge til at opdatere bestyrelsesmedlemmerne om de foreslåede landeprojekter for 2011,« skriver Mattia Romani.

McKinsey-konsulenten er således med til at planlægge GGGI’s aktiviteter for 2011. Der er dels tale om videreudviklinger af projekterne i Brasilien, Etiopien og Indonesien, som McKinsey allerede har været tilknyttet, og dels om et vandingsprojekt i Etiopien, som konsulentvirksomheden selv har taget initiativ til og har foreslået GGGI at støtte. På trods af McKinseys tidligere involvering i GGGI’s projekter skal andre virksomheder også have mulighed for at byde på både nye projekter og nye faser i de eksisterende.

Og netop derfor bør en McKinsey-medarbejder som Mattia Romani ikke have noget med GGGI’s kommende planer at gøre, siger Christian Bjørnskov:

»Det er noget af det mest kritisable. Hvis han sidder betalt af Mc-Kinsey på det her tidspunkt, har han relativt let – og det er igen en del af capture-fænomenet – kunnet styre den her proces hen i retning af, at det er McKinsey, der har de nødvendige kompetencer,« siger Christian Bjørnskov.

Konsekvensen bliver, at udbuddene sættes op på en måde, så en bestemt leverandør kan levere, fortæller økonomiprofessoren.

»Og det blev McKinsey,« konstaterer han.

Strukturerne er der

Ifølge hans professorkollega fra Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, har Mattia Romanis tilstedeværelse i GGGI efter alt at dømme været en del af årsagen til, at de nye projekter kom til at ligge så godt til McKinsey.

»Jeg tror, det er en klart medvirkende faktor. Så længe han har haft McKinsey-kasketten på, har det jo været en vigtig del af hans opgave at få opdrag hjem til McKinsey,« påpeger Per Nikolaj Bukh:

»Man kan aldrig bevise, at andre havde fået opdragene, hvis Romani ikke havde siddet der. Men jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis ikke han havde fandtes i organisationen, så havde man sat sig ned og spekuleret over, hvem man skulle få til at udføre projekterne,« siger han.

Både Per Nikolaj Bukh og Christian Bjørnskov understreger, at papirerne fra GGGI ikke leverer fældende beviser på nepotisme:

»Men alle strukturerne er der. Og den måde, tingene efterfølgende har udviklet sig på, lugter af, at noget ikke er foregået rigtigt. Groft sagt kan man ikke se branden, men man kan se masser af røg,« siger Christian Bjørnskov.

Enøjet strategi

Først i forbindelse med endnu en opgave, som GGGI outsourcer til Mc-Kinsey – kontrakten er gældende fra den 16. februar 2011, men er først underskrevet den 28. april 2011 – bliver Mattia Romanis udstationering i GGGI formelt aftalt. Ifølge kontrakten mellem McKinsey og GGGI indebærer aftalen en »de facto udstationering af Mattia Romani til at støtte GGGI’s landeprogram«. I slutningen af samme år står Romani opført på organisationens hjemmeside som »leder af London-kontoret«.

McKinsey-konsulenten er dog allerede beskrevet som ansvarlig for »koordinering af landeprogram-analyser« i en oversigt over ’GGGI’s organisation og ledelse’ fra et bestyrelsesmøde i GGGI i marts 2011. En del af McKinseys projekter falder dermed ind under hans ansvarsområde. Og to mødereferater fra april 2011 viser også, at Mattia Romani allerede inden sin formelle udstationering er en integreret del af møderne i GGGI’s ledelseskomite.

»Han er ikke engang opført som gæst. Han sidder fast med til de her møder, og det er klart uden for rammerne. Her kommer han til at sidde i en situation, hvor han kan styre processen,« siger Christian Bjørnskov.

Under forkortelsen »MRO« kommer Mattia Romani på møderne den 12. og 20. april 2011 blandt andet med forslag om en ledelsesudflugt for GGGI’s 20 øverste medarbejdere og særligt indbudte gæster. Det viser, hvor integreret en del af GGGI’s organisation han allerede er, men er i øvrigt i den mere uskyldige afdeling, mener Christian Bjørnskov.

Langt mere alvorligt er det, at Mattia Romani er med til at diskutere den kommende udbudsproces for organisationens projekter, hvor forskellige udbudsmodeller er i spil. Ifølge referatet fra den 12. april skal Romani fortsætte diskussionerne med to andre GGGI-medarbejdere efter mødet:

»JTY (GGGI’s vicegeneraldirektør, red.), LMK (medansvarlig for GGGI’s landeprogram, red.) og MRO taler om dette og diskuterer virkningerne samt fordele/ulemper ved de forskellige muligheder,« står der i referatet.

»Det er en del af deres udbudsproces, og den er Romani med til at lave, mens han er ansat af en anden part af processen. Det er næsten som at bede DSB om at skrive regler for et udbud på jernbanedrift,« siger Christian Bjørnskov.

Præget af hastværk

Også Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet slår ned netop det sted i referaterne, der handler om udbudsprocesserne:

»Her kan man virkelig diskutere, om det er hensigtsmæssigt at have ham siddende med. McKinsey er byder på projektet, og jo mere man drejer det over i en specifik retning, jo mere fordelagtigt kan det blive for McKinsey,« konstaterer han.

I det hele taget efterlader de interne dokumenter og beskrivelsen af Mattia Romanis rolle et billede af en organisation præget af hastværk for at levere resultater, mener Per Nikolaj Bukh.

»Man har ikke fået ansat en indkøbsdirektør og mangler en kapacitet til at tage sig af udbud, så man er nødt til at spørge Romani. Han udfører mere eller mindre de samme opgaver hele vejen: Først som konsulent, så som udstationeret og til sidst som egentlig GGGI-ansat,« siger Per Nikolaj Bukh.

Selvom Mattia Romanis udstationering formelt set falder på plads henover sommeren 2011, er hans tilstedeværelse i GGGI ikke uproblematisk, mener økonomiprofessor Christian Bjørnskov:

»Capture-fænomenet er bare formaliseret nu,« siger han.

»Uanset hvor velmenende han er, vil der være en lang tid, hvor hans skoling og baggrund gør, at han – om han vil det eller ej – kommer til at tilgodese McKinsey.«

Per Nikolaj Bukh retter først og fremmest kritikken mod GGGI snarere end McKinsey. På linje med Christian Bjørnskov undrer han sig over, at klimaorganisationen ikke har opbygget sin egen kapacitet til at administrere sine projekter. Det falder tilbage på ledelsen:

»Derfor skal man sikre sig, at man ikke kommer fuldstændig i lommen på konsulenterne ved at opbygge sin egen projektstyringsorganisation, sine egne evalueringskompetencer og have hånd i hanke med sin egen strategi, så man selv kan foretage sine prioriteringer,« siger Per Nikolaj Bukh.

 

Mattia Romani kappede de sidste formelle bånd til McKinsey den 1. marts i år, da han tiltrådte som en af to vicegeneraldirektører i GGGI. Men at ansættelsesudvalget med Lars Løkke Rasmussen som medlem besluttede at ansætte den tidligere McKinsey-konsulent, var en problematisk beslutning, mener de to økonomiprofessorer.

»Det er uhensigtsmæssigt, at han kommer over på bestillersiden bagefter. Der er en fare for, at man bliver uforvarende enøjet,« mener Per Nikolaj Bukh:

»Nu har man jo bidt sig fast i én strategi med én slags projekter med én slags konsulenter. Og nu får man den samme person ført over som ansvarlig for de kommende projekter. Så er der stor fare for, at man bliver ved med at køre i den samme rille. Man får ikke åbnet op.«

Også Christian Bjørnskov er skeptisk over for ansættelsen af Mattia Romani:

»Rigtig meget af det, han skal lave, er noget, GGGI ikke selv ved noget om. Derfor er netværk og baggrundsskoling enormt vigtig. Her er problemet, at han kommer med et helt bestemt netværk, som ikke forsvinder, fordi han får ny arbejdsgiver. Han er formet af McKinsey, så det vil være udbud, som McKinsey formentlig har lettere ved at håndtere,« siger Christian Bjørnskov.

Ingen kommentarer

Mattia Romani har ikke ønsket at udtale sig til Information, og McKinsey har ikke svaret på Informations henvendelser. Heller ikke GGGI-formand Lars Løkke Rasmussen har ønsket at stille op til interview om ansættelsen, mulige interessekonflikter eller andre forhold vedrørende Mattia Romani med henvisning til, at der er tale om en personalesag. Det oplyser hans særlige rådgiver.

GGGI’s nuværende generaldirektør, australske Howard Bamsey, siger til Information, at spørgsmålet om en eventuel interessekonflikt aldrig var en del af ansættelsesudvalgets diskussioner – hverken i forhold til Mattia Romani eller andre mulige kandidater til posten som vice-generaldirektør.

Bamsey, der sad i ansættelsesudvalget sammen med Lars Løkke Rasmussen, kender efter eget udsagn heller ikke noget til de forhold, som er beskrevet i Informations dokumenter og ønsker derfor heller ikke at udtale sig om, hvorvidt de vil give anledning til tiltag.

»Jeg vil kigge på dokumentationen, før jeg drager konklusioner,« siger han.

Generaldirektøren påpeger også, at GGGI er afhængig af at kunne benytte konsulenter, da den som en relativt lille organisation med omkring 100 ansatte ikke selv er i besiddelse af de nødvendige kompetencer. Samtidig understreger han, at McKinsey er en af flere samarbejdspartnere, og at GGGI løbende tager stilling til eventuelle interessekonflikter i de enkelte sager:

»Vi bruger de helt almindelige udbudsregler, som enhver anden international organisation ville bruge. Processen er helt ligefrem, og det tror jeg også, at den var før, selvom jeg selvfølgelig ikke kan udtale mig på vegne af mine forgængere,« siger Howard Bamsey:»Hvis der opstår problemer, vil vi forfølge det lige så kompromisløst som enhver anden international organisation. Jeg har fuld tillid til, at Mattia (Romani, red.) vil gøre det rigtige i sådan en situation. Vi fungerer på en meget ligetil måde. Vi vil bestemt tage os af interessekonflikter, hvis de skulle opstå.«

Per Nikolaj Bukh og Christian Bjørnskov sætter spørgsmålved det hensigtsmæssige i at have den tidligere McKinsey-konsulent ansat. Direkte adspurgt, om han selv ville have ansat Mattia Romani som vicegeneraldirektør, svarer økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh:

»Nej, det ville jeg ikke, og det er der flere årsager til, som hver for sig er gode. For det første ville jeg slet ikke løbe den politiske risiko, for det ville være for nemt at få kritik for det bagefter. For det andet ville jeg være sikker på, at min næstkommanderende havde en evne til at styre den her slags projekter, eftersom der ikke virker til at være så mange af den slags kompetencer i organisationen.«

Christian Bjørnskov er enig:

»Intet konkret i nogen af evalueringerne peger på, at de har formået at opbygge kompetencer selv. Og det betyder, at McKinsey og lignende firmaer i princippet stadigvæk bare kan styre GGGI.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tommy Knudsen
  • Kurt Lindy Hansen
  • Claus Jensen
  • n n
  • Olav Bo Hessellund
  • Rune Petersen
  • lars abildgaard
  • Tue Romanow
  • Dorte Sørensen
  • Jan Weis
  • Jens Hvolbæk
Tommy Knudsen, Kurt Lindy Hansen, Claus Jensen, n n, Olav Bo Hessellund, Rune Petersen, lars abildgaard, Tue Romanow, Dorte Sørensen, Jan Weis og Jens Hvolbæk anbefalede denne artikel

Kommentarer

Så udestår kun at hyre McKinsey som sin personlige skatterådgiver og revisor - som led i 'oprydningen' - så kan samfundstømmeriet fortsætte og opnå en helt ny kvalitet ...

Niels Engelsted, Torben Nielsen, Mette Hansen, HC Grau Nielsen og Erik Nissen anbefalede denne kommentar

o ve den danske skattekasse - når Løkke og Ko. indtræder på vante pladser i en ny regering.

Løkke som statsminister
Pind som udvikling og eksportminister - bijob udenrigsminister
Peter Christensen som finansminister - bijob indenrigsminister
Kristian Jensen skatteforvalter - bijob justitsminister og EU minister

- Man ser det store V på ryggen af det umage firekløver

Jo det danske folk ser både klart og klogt på deres fremtidige konger

Plat og plamager hele vejen rundt, fra Danske Spil til de højeste poster i samfundet. Generelt nedbrud i samfundsmoralen eller er det bare noget, jeg selv syntes?

Jacob Mathiasen, Tommy Knudsen, Bjarne Andersen, Niels Engelsted, Jacob Jensen, n n, Sven Elming, Jeppe Bundgaard, Lene Timmermann, Torben Nielsen, Jørn Petersen, Mette Hansen, arne poulsen og Olav Bo Hessellund anbefalede denne kommentar
lars abildgaard

fra eb.

Tidslinje

25. maj 2011: GGGI sender ' fase 2' af de såkaldte landeprogrammer i Etiopien og Indonesien i offentligt udbud.

1. juni 2011: Konsulentfirmaet McKinsey begynder ' fase 2-projekterne' denne dato. Det fremgår af en rapport fra den koreanske rigsrevision. Altså før udbudsrunden er afsluttet.

15. juni 2011: Tidsfristen for at afgive tilbud udløber.

2. juli 2011: McKinsey bliver tildelt opgaverne i de to lande, som skal være afsluttet hhv. 15. maj og 30. juni året efter.

Efteråret 2011: Alvorlig intern GGGI-kritik af McKinseys tilbud. Højtstående medarbejdere klager over, at GGGI ikke kan få oplyst, hvad fase 2-projekterne vil koste. Der advares om, at McKinsey tidligere har leveret utilfredsstillende arbejde i de to lande uden dokumentation for omkostninger og effekt.

23. marts 2012: Kontrakterne underskrives af McKinsey og GGGI's generaldirektør. På et tidspunkt, hvor arbejdet næsten er fuldført. To kontrakter for næsten 13 millioner kroner indgås altså med tilbagevirkende kraft.

Juni 2012: GGGI laver en kritisk evaluering af de to projekter. Det er på en lang række punkter uklart, hvad McKinsey har lavet for pengene, og hvad udbyttet har været.

November 2012: Kritisk rapport om GGGI fra den koreanske rigsrevisions-rapport. Blandt andet kritiseres McKinsey-kontrakterne i Etiopien og Indonesien, som er betalt med danske penge.

17. december 2012: Den danske ambassadør Peter Lysholt Hansen spørger GGGI's direktør, om der er ubetalte McKinsey-regninger, som kan relateres til kritikken fra rigsrevisionen. I givet fald skal betalingen tilbageholdes, indtil GGGI har lavet en evaluering af projekterne, der lever op til rigsrevisionens krav.

18. december 2012: GGGI svarer, at man er klar til at betale den sidste del af regningen på næsten fire millioner kroner. Baseret på en godkendelse af PricewaterhouseCoopers, som er McKinseys eget revisionsfirma.

8. marts 2013: GGGI sender nu en helt ny meget positiv intern evaluering af projekterne til ambassadøren. Den oprindelige kritiske interne evaluering fra juni 2012 nævnes ikke med et ord.

16. april 2013: GGGI sender en uddybning af den rosende evaluering og fremlægger samtidig ovenstående kontraktforløb. På den baggrund accepterer ambassadøren og Udviklingsministeriet, at den sidste del af kontrakterne må betales.

Kilder: Den koreanske rigsrevision, Udenrigsministeriets redegørelse, dokumenter tilsendt den danske ambassadør m. fl.

Næ Rolf

Når man på øverste trin fifler lidt med regler og blander tingene lidt rundt. Hvor man ikke mere kan skele det private med det offentlige.
- Så tager folk på lavere trin pejling af den adfærd.

Det er helt på sin plads at fifle - hvem har ikke fået eller lavet sort arbejde eller skrevet lidt ekstra på forsikringen, måske fået lidt ekstra ydelser man måske ikke helt var berettiget til
- Sådan er det jo - hvem vil stille sig frem og være den rene moral for så at risikere både hus og liv

Såfremt det her forhåbentlig snart stopper, vil vi jo nok kunne se frem til McKinsey sende en regning til GGGI på manglende fremtidig løbende indtægt frem til år 2099.
I så fald ville projektet kunne give de europæiske og amerikanske borgere et indblik i "living case" på hvorledes TTIP i sit grundsystem er skruet sammen.

Niels Engelsted, Ib Christensen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Matti Romani er ikke den eneste McKinsey mand, der sidder godt og lunt i GGGI. Der er bl. a. Jason Eis, hvis titel, Deputy Director of Knowledge, Development & Management, with responsibility for country-level green growth planning and cross-country analytic methods, lyder næsten lige så flot. det er selvfølgelig ikke til at vide, hvor megen indflydelse han reelt har. Salvador Lopez er anden forholdsvis højtstående GGGI medarbejder, som er tidligere McKinsey mand.

http://gggi.org/staff/salvador-lopez/

http://gggi.org/staff/jason-eis/

Måske man i virkeligheden skulle tildele Løkke Årets Whistleblower Pris DK 2013, samtidig kunne man så tildele Rasmus Helveg årets Gazelle pris.

John Houbo Pedersen

De 3 G'er står altså for: Grådig,Gemen og Gennemkorrupt.

Tommy Knudsen, Thomas Krogh, Lene Timmermann, Mette Hansen, lars abildgaard og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"Alligevel er konsulenten blevet ansat i toppost af GGGI’s formand, Lars Løkke Rasmussen"

Sandsynligvis efter devisen: 'noget for noget'

Jacob Mathiasen, Torben Nielsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Jeg synes I er for haarde ved McKinsey - tidens business som f.eks. FaceBook og Google - har ikke rigtig brug for managementkonsulenter - og et sted skal de folk jo slaa deres folder.

At det lykkes nogen at toerre de danske skatteydere saa grundigt som det tilsyneladende er sket i denne sag - er heldigvis ganske sjaeldent.

Henrik
- det kan være hyppigheden bliver større - nu Løkke fortsat sidder i førersædet

Eva eldrup, Lene Timmermann, Ib Christensen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

til
"At det lykkes nogen at tørre de danske skatteydere så grundigt som det tilsyneladende er sket i denne sag - er heldigvis ganske sjældent."

vil jeg gerne tilføje, at det også heldigvis er sjældent at LLR er formand for noget der har fået overført millioner af danske skatteyders penge, ud af landet og udenfor rækkevide af skatteyderne.

Og at manden jo bedømte Stein Bagger til at være "et økonomisk geni" så sagen her lyder da til at falde indenfor hvad man kan tillade sig at forvente af ham.

Eva eldrup, Bjarne Andersen, Niels Engelsted, n n, Lene Timmermann, Lasse Damgaard, Claus Jensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar

Henrk Brøndum:

Vi har intet imod de rare mennesker, der skummer fløden hos McKinsey, men du kender jo kapitalismens retfærdige lov; hvis der ikke længere er brug for McKinsey, så må den usynlige hånd via markedets prissignaler omrokere dem til noget andet, hvor de kan gå til en tredjedel af deres nuværende løn efter endt jobkursus oppe på kommunen. Bistandshjælp fra den danske stat i den størrelsesorden, der er tale om her, er intet mindre end konkurrenceforvridende.

Frederik Kortbæk

Information synes åbenbart, at de har fat i en god historie, der kan fortsætte tilsmudsningen af Lars Løkke Rasmussen. Men sikke da en masse skriverier om så lidt ! Jeg synes, at følgende ordforklaring om "selvsving" nu er meget rammende for de sidste dages artikler om dette emne:
intens tilstand eller udvikling hvor indre eller iboende kræfter i stigende grad tager magten især om person der midlertidig mister proportionssansen og i overdreven grad hengiver sig til egne tanke- og adfærdsmønstre.

For en Venstremand (selv uden lommetørklæde) er fifleri med offentlig penge ikke fremmed, men helt hjemmevant fra ungdommens tid i VU og DUF. Det er kun derfor den slags går ind i politik - for at tjene kassen. De overgås kun i vilje hertil af Liberal Alliance

Mattia Romani – som i øvrigt fra 2003 til 2007 har arbejdet hos Shell International – er tilsyneladende ekspert inden for en ret innovativ business model:

1. Lande, som Danmark, der gerne vil fremstå som aktive i kampen mod klimaforandringer, betaler penge til organisationer som GGGI til nogle "projekter", og får til gengæld et godt og "clean" image.

2. Og organisationer som GGGI får så penge og deres projekter består i at lave dyre planer til u-landene.

3. U-landenes regeringer kan så bryste sig med, at de har klimaplaner. Hvad der bliver realiseret, der helt op til u-landenes bureaukrater...

Det kan man godt kalde for en win-win-win-situation: Lande som Danmark får et godt image, u-landene også og Romani og sine kollegaer får pengene.

Hele hans strategi kan læses i: http://www.cccep.ac.uk/Publications/Policy/docs/PP_climate-finance-fund-...

Og så er der hele striben af medarbejdere med forbindelse til Samsung - fx Joung Rin-San (Rin San Joung) og Seungyeop Baek. Sidstnævnte har andel i en række 2011 strategi- og projektdokumenter, som også involverer danske virksomheder (søg på gggi.org)

Georg Christensen

Jeg fatter det ikke, når ledende politikere altid ansætter "Sten Bagger" ,(Klaus Rifsberg) lignende modeller på topposter. Hvis ikke det er for at underbygge den sorte økonomi, forstår jeg ikke hensigten, selv om selvbetalte revisionsfirmaer selvfølgelig følger betalimgsyderen, og desværre, alt for ofte, selv ,med "stats autoritation",springer udenfor, forsikringen betaler, når noget går galt: "Du og Jeg", betaler, selv når noget går grueligt galt, betaler "VI", i fællesskab. Forhøje renter, for høje forsikringspræmier, forhøje gebyrer, pålagt "fællesskaberne", fordi nogle få ønsker at scoore kassen for sig selv.

Når folket siger. Nok er nok, bør politikerne bare følge med, eller destruere sig selv.