Læsetid: 4 min.

’Hvad giver vi NSA retur?’

Hvad yder Danmark af modydelser, når vi indgår i inderkredsen af lande, der samarbejder med USA’s efterretningstjeneste NSA, spørger Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper. Som minimum politisk loyalitet og måske oplysninger om egne eller andre nationers borgere, siger en tidligere analytiker fra Forsvarets Efterretningstjeneste
Når man får at vide, at Danmark er et af de lande, der arbejder tættest sammen med USA – og når man holder det sammen med, hvordan de amerikanske efterretningstjenester har opført sig over for befolkninger i andre lande, så bliver man nødt til at spørge sig selv: Hvad giver vi retur for det samarbejde, siger Enhedslistens Pernille Skipper.

Martin Dam Kristensen

5. november 2013

Hvad kan Danmark tilbyde NSA til gengæld for en position som en af den amerikanske efterretningstjenestes vigtigste allierede? Det spørgsmål rejser Enhedslistens retsordfører Pernille Skipper, efter at Information i går kunne fortælle, at Danmark angiveligt er en del af en elite bestående af ni lande med amerikanske NSA i spidsen, der samarbejder om efterretningsarbejde.

»Når man får at vide, at Danmark er et af de lande, der har det tætteste samarbejde med USA – og når man holder det sammen med, hvordan de amerikanske efterretningstjenester har opført sig over for befolkninger i andre lande, så bliver man nødt til at spørge sig selv: Hvad giver vi retur for det samarbejde?« siger Pernille Skipper.

Oplysningerne om det danske samarbejde med NSA er kommet frem i en analyse bragt i den britiske avis The Guardian, som har set dokumenter lækket fra NSA-afhopperen Edward Snowden. I dokumenterne omtales Danmark som medlem af en gruppe med betegnelsen ’De 9 øjne’, fordi ni lande samarbejder på dette niveau om efterretningsarbejde. Det er næsthøjeste niveau ud af flere, som tilsyneladende giver Danmark en mere privilegeret adgang til efterretninger end eksempelvis Tyskland.

Ifølge Flemming Splidsboel Hansen, lektor på Københavns Universitet og tidligere analytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste, er det ikke overraskende, at Danmark har en så tæt efterretningsmæssig relation til USA.

»Det må vi forvente med det forhold, vi har haft til USA i mange år. Vi har været i krig sammen med dem i Irak, Afghanistan og før det i Balkan. Krigsdeltagelse i Basra og Helmand-provinsen fordrer netop et tæt efterretningssamarbejde, så det ville være helt naturligt, at vi bliver belønnet for den indsats, vi har gjort,« siger han. Men man får ikke noget gratis, vurderer Flemming Splidsboel Hansen.

»Det, vi får, er privilegeret adgang, og til gengæld skal vi betale et eller andet. Det er som minimum politisk loyalitet, og om der så er andet, er gisninger indtil videre,« siger han og tilføjer, at det kunne være udvekslinger af oplysninger om egne eller andre nationers borgere.

Spekulationerne om, hvad et sådant samarbejde indeholder, opstår ifølge Flemming Splidsboel Hansen både på grund af, at Snowden-afsløringerne fra andre lande tyder på den slags udvekslinger, men også fordi regeringen indtil videre har været så fåmælt om samarbejdet.

»Det undrer jeg mig over, for det giver grundlag for spekulationer. Der er en gryende tillidskrise mellem de vestlige efterretningstjenester og de befolkninger, de skal tjene, og noget tyder på, at efterretningstjenesterne er gået længere, end befolkningerne havde forestillet sig. Det er ikke sikkert, at det er ulovligt, det de har gjort, men PET og FE (Forsvarets Efterretningstjeneste, red.) har måske fortolket nogle ting på en anden måde. Jeg kunne sagtens forestille mig, at det er derfor politikerne holder igen.«

Vi kan holde vores egen sti ren

Mens Pernille Skipper ønsker en undersøgelse af, hvad samarbejdet mellem Danmark og NSA konkret består af, bekymrer samarbejdet ikke Zenia Stampe. Hun er forsvarsordfører for Radikale Venstre og sidder i Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne.

»Vores efterretningstjenester får generelt langt de fleste efterretninger, fordi de handler med andre efterretningstjenester. Derfor er der ikke noget bekymrende ved, at vi har et tæt samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste,« siger Zenia Stampe og påpeger, at hun ikke har de oplysninger fra kontroludvalget.

Men hun mener, at det er ’fint’, at samarbejdet med USA kommer frem i offentligheden.

»Det giver os som politikerne mulighed for at udøve den demokratiske kontrol med efterretningstjenesterne, som vi kan,« siger hun.

Men det er svært at vide sig sikker på, om de informationer, som Danmark eventuelt deler eller modtager i samarbejdet med de otte øvrige lande, er indhentet på lovlig vis, erkender Zenia Stampe: »Man kan forsøge at holde sin egen sti fuldstændig ren, men det er svært at garantere, at de efterretningstjenester, man samarbejder med, holder deres sti ligeså ren. Vi kan forsøge at gøre meget, og det er vores opgave som politikere, men jeg tror ikke, at vi kan vide os sikre på, at de efterretningstjenester, som vi samarbejder med, lever op til den samme demokratiske kontrol, som vi har.«

»Men vi tjener ikke danskerne ved at afbryde samarbejdet, for det er fuldstændigt fundamentalt for vores efterretningstjenester,« tilføjer hun.

Information har forsøgt at få en kommentar fra tidligere forsvars- og justitsministre i VK-regeringerne, men hverken Brian Mikkelsen (K), Gitte Lillelund Bech (V) eller Søren Gade (V) har ønsket at kommentere, om de kendte til samarbejdet med NSA fra deres tid som minister.

Svend Aage Jensby, der var forsvarsminister for Venstre fra 2001-2004, har kun en kortfattet kommentar: »Jeg håber bare, at der er et samarbejde. For det er nødvendigt. Det skylder vi Amerika,« siger han.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Søren Pind (V), Ellen Trane Nørby (V) eller Lars Barfoed (K).

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jette M. Abildgaard
  • lars abildgaard
  • Brian Pietersen
  • Christian Pedersen
  • Jan Weis
  • Niels Mosbak
  • Jesper Wendt
  • Heinrich R. Jørgensen
  • Holger Madsen
  • Steen Sohn
Jette M. Abildgaard, lars abildgaard, Brian Pietersen, Christian Pedersen, Jan Weis, Niels Mosbak, Jesper Wendt, Heinrich R. Jørgensen, Holger Madsen og Steen Sohn anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvorfor er der ikke flere politikker, der stiller det spørgsmål.

Skal vi nu ikke få de terolove revideret og afskaffet Lømmenpakken.

Jette M. Abildgaard, Poul Eriksen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Brian Pietersen, Sabine Behrmann, Tue Romanow, erik winberg, Holger Madsen og Ole Hansen anbefalede denne kommentar

Zenia Stampe har vist ikke selv forstået meget med den udlægning hun giver her:
"Det giver os som politikerne mulighed for at udøve den demokratiske kontrol med efterretningstjenesterne, som vi kan,"

- Det er sandelig ikke noget I kan, men noget I som politikere SKAL, Zenia Stampe!

Nu er det ikke det normale efterretningssamarbejde der giver de store problemer omkring NSA og aflytningerne, dataopsamlingerne og -bevaringen, men derimod at vi som borgere får krænket vort privatliv via disse data, som bevares som en sag om hver enkelt - under terrorbekæmpelsens faner, for vi er vel ikke 5 mio. terrorister i Danmark.

I stedet for at fokusere indsatsen omkring netop terrorisme, som man fastholder stædigt er grundlager for aflytningerne, har man spredt den til hele befolkningen i de lande man overvåger og aflytter.

En ting vi næppe kan gøre meget ved dette på den anden side af vore digitale grænser, som vi ingen kontrol har med, - men forargelsen herfor burde fremstå langt mere tydeligt, netop med vægt lagt på det foranstående.
- Men sandelig også for at distancere os samfundsmæssigt fra en overvågning der bille gøre enhver tidligere STASI officer misundelig, og får ham eller hende til at ligen små uvorne spejderdrenge i sammenligning.

Den danske regering må tage et standpunkt og have en holdning til denne udvikling, der klart siger fra overfor denne form for totalitær overvågning.
En overvågning vi selv politisk tidligere har kritiseret voldsomt i Østeuropa, og sammenlignet med George Orwells 1984 ondskab, også fordi netop denne overvågning gav sig udslag i statstotalitær og fascisme vendt mod folket.

Netop denne form for overvågning vi ser sker strider også voldsomt mod individet frihed og ret til privatliv uden indblanding, med mindre der foreligger en dokumenteret og retsligt begrundet mistanke.
- Det sidste er i særdeleshed vigtigt, da det samtidig er demokratiet værn mod netop udviklingen hen imod en undergravelse af demokratiet til fordel for en totalitærstat.

- Det er derfor ikke en beslutning I som politikere kan, men derimod SKAL tage beslutning og stillingtagen til!

Zenia, går de radikale da ind for totalitærstaten?!

Jette M. Abildgaard, Helene Nørgaard Knudsen, lars abildgaard, Tue Romanow, erik winberg, Niels Mosbak og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

»Men vi tjener ikke danskerne ved at afbryde samarbejdet, for det er fuldstændigt fundamentalt for vores efterretningstjenester,« Zenia Stampe.

hverken Brian Mikkelsen (K), Gitte Lillelund Bech (V) eller Søren Gade (V) har ønsket at kommentere.

»Jeg håber bare, at der er et samarbejde. For det er nødvendigt. Det skylder vi Amerika,«Svend Aage Jensby.

Ikke været muligt at få en kommentar fra Søren Pind (V), Ellen Trane Nørby (V) eller Lars Barfoed (K).

Demokrati: Folkestyre, et politisk system, hvor magten ligger hos flertallet af folket.

"Ved demokrati forstås simpelt hen, at den enkelte har størst mulig indflydelse på sit eget liv og at der findes institutioner, som gør det muligt for alle interesser frit at komme til orde og blive konfronteret på en ligeværdig måde med henblik på at etablere en løsning."

Link: http://da.wikipedia.org/wiki/Demokrati

"Hvad giver vi NSA retur?’, hedder overskriften.

Et enklere spørgsmål kunne være:
"Har vi nogensinde sagt nej til USA's ønsker?"

Danmark er et "tag-selv-bord" for NSA og CIA. Hvis USA selv ønsker at udspionere danskerne har man i alle tilfælde fået lov til det. Og hvis USA ønsker, at Danmark skal udføre arbejdet, er FE og PET villige stik-rend-drenge, jf. bl.a. Jensby's bemærkning "Det skylder vi Amerika".

Rasmus Kongshøj, Brian Pietersen, Michael Madsen, Per Torbensen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

"jeg tror ikke, at vi kan vide os sikre på, at de efterretningstjenester, som vi samarbejder med, lever op til den samme demokratiske kontrol, som vi har"

"Men hun mener, at det er ’fint’, at samarbejdet med USA kommer frem i offentligheden.

»Det giver os som politikerne mulighed for at udøve den demokratiske kontrol med efterretningstjenesterne, som vi kan,« siger hun."

Er det helt forbudt for journalister at presse politikerne lidt hårdere på et åbenlyst selvmodsigende sludder, de får serveret hver eneste gang om dette emne. Man kan altså ikke sige, man har en enestående demokratisk kontrol, for så i nste øjeblik at takke for, at det, man hævder allerede at have kontrol med, er kommet frem i lyset, så man nu har chancen for at få kontrol med det.

Fint akkompagneret af en tidligere forsvarsminister, der "håber", vi har et samarbejde med USA, men altså ikke ved, om det er tilfældet. Hvis end ikke en forsvarsminister ved noget med sikkerhed, hvordan kan der da være demokratisk kontrol med det.

Det er i øvrigt utroligt, at en dansk minister i et spørgsmål om national sikkerhed kun har i tankerne, hvad Danmark skylder en fremmed nation:

»Jeg håber bare, at der er et samarbejde. For det er nødvendigt. Det skylder vi Amerika,«

Skal dansk national sikkerhed udelukkende ses som en taknemmelighedsgæld til en fremmed nation? Skylder vi slet ikke os selv noget?

Rasmus Kongshøj, Brian Pietersen, Tue Romanow, Niels Mosbak og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

'... jeg tror ikke, at vi kan vide os sikre på, at de efterretningstjenester, som vi samarbejder med, lever op til den samme demokratiske kontrol, som vi har.«' siger Zenia Stampe.

Jeg ved ikke, hvilken demokratiske kontrol hun hentyder til. Også under henvisning til linket, som fremgår af Jesper Wendts kommentar.

Jette M. Abildgaard, Holger Madsen og Heinrich R. Jørgensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Den kolde krig er historie og terrorister er som bier, hvis de først bestemmer sig, skal det nok lykkes for "en" af dem at stikke så, hvorfor det store hemmelighedskræmmeri, hvad er det for en trussel der er så stor, at demokratiet, må sættes helt ud af kraft.

Er der en øvre grænse for, hvad danskerne skal betale i frihed, for en relativ sikkerhed mod terror, hvor meget må den, ikke demokratisk gennemsigtige efterretningaktivitet, begrænse vore alles frihed til ikke, at blive overvåget for "muligvis", at sikre dig mod terror?

Vil danskere tillade, at danske efterretningsstjenesterne modtage oplysninger, der kan være vitale for Danmarks sikkerhed, der er indsamlet på ikke lovlig vis?

Hvem vil danskerne tillade, tager stilling til forgående spørgsmålet for danskerne?

Er risikoen for terror så stor, at det overhoved skal overvejes?

Hvad er omkostningerne for opsamling af oplysninger, kan opsamlingen eller inddrivelse af oplysninger, i sig selv øge terror trusselsniveauet?

Skal danskerne bestemmer, hvilket niveau af sikkerhed danskerne skal have, eller skal de folkevalgte og efterretningsstjenesterne, uden offentlig demokratisk diskusion, tage den beslutning for befolkningen?

Hvem er naturlige samarbejdspartnere sikkerhedspolitisk for Danmark, har det betydning?

Et Danmark i så stor fare, at det ikke er muligt, at have en demokratisk debat, i folketinget, om demokrati, etik og sikkerhedssamarbejdet.

Philip B. Johnsen

Eller handler det om noget andet, Irak krigen og frygt for repressalier, hvis man taler åbent om det?

FN's sikkerhedsråd anførte, at de ikke mente, at resolution 1441 gav folkeretsligt grundlag for at gå i krig.

Nato sagde nej til krig, Frankrig, Belgien, Tyskland og Luxembourg afviste helt, at diskutere spørgsmålet om militær støtte i en krig, så længe ikke alle diplomatiske muligheder var udtømt.

Den formelle beslutning om dansk krigsdeltagelse blev taget i marts 2003, den efterfølgende krig var en krigsforbrydelse, til dato er ingen danskere dømt, for denne forbrydelse.

Forslaget blev vedtaget i folketinget den 21. marts. Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti stemte for.

Philip B. Johnsen

Eller er demokratiet presset fra en anden side, der ikke handler om overvågning direkte, men det man beskytter.

The City of London og Wall street, behøver ikke for tid og evighed, at agere verdens finans centrum for eksempel.

Hvornår er det mest gunstige tidspunkt, at etablere en ny Verdensbank?
Hvad sker der, hvis Kina forlanger sine lån indfriet?
Hvis EU får bankunion uden Storbritannien, hvilken indvirkning får det på The City of London og Wall street?

Men vi har demokrati i Danmark, danskerne har ret til, at blive indraget i beslutninger der vedrøre Danmark, så længe Danmark har demokrati.

Hvor mange data udleverer folketinget om borgere der ikke har den samme livsanskuelse som USA, under henvisning til terrorloven.

Godt der er nogle der tør tanke lidt over det..

.. for Danmark bør stoppe sit samarbejde med NSA.

Den 'realtid' data viden vi giver NSA retur og lov til at opsnappe, kan seriøst rå misbruges og er guld værd i alt for for global handel og finans afkast og ikke mindst i hjemtagning af store industri ordre og alene derfor, bør data stikket hives prompte ud til de snydetampe.

MOSSAD: "Hop"

PET: "Hvor højt ?"

MOSSAD: "det kan vi ikke oplyse - det er klassificeret - bare hop".

Efter at have læst Blekingegade-bande bogen af Øvig Knudsen om "samarbejdet" mellem PET og MOSSAD, er det umuligt at forestille sig et PET, der i noget som helst omfang skulle kunne eller ville beskytte danske statsborgeres interesser mod noget som helst, der ikke også er i USA's interesse.

PET-FET må formodes at være mindst lige så ydmyge og ude af stand til at stille modkrav overfor NSA som i sin tid overfor israelske MOSSAD.

Det er som samarbejdspolitikken 1940-43.

Ved at lade PET/FET fungere som NSA's forlængede arm, undgår vi at NSA opretter egen afdeling her i Danmark med tortur, hemmelige fængsler o.s.v.

Det der gør det en smule betændt er industrispoinage-delen.

PET-FET vil - hvis NSA anmoder derom - være tvunget til at hjælpe amerikanske firmaer med at nedkæmpe deres danske konkurrenter.

Og det kan synes urimeligt, da det jo er skatteindtægterne fra de danske firmaer, der betaler PET-FET medarbejdernes løn.

Men det er stadig ikke værre end samarbejdspolitikken 1940-43. Her måtte danske skatteydere betale for de kugler, modstandsfolkene blev henrettet med.

Ordet "samarbejde" vil altid have en hul klang i en småstat som Danmark.

Ordet betyder: "Jeg har en pistol for panden - stol ikke på noget jeg siger, og sørg for, at jeg finder ud af så lidt som muligt".

Uanset om vi skriver 1943 eller 2013.