Erhvervsadvokaten René Offersen var ikke mange minutter om at sige ja, da han blev spurgt, om han ville være advokat for journalist Jørgen Dragsdahl, hvis injuriesagen mod professor Bent Jensen skulle bringes for Højesteret.
»Jeg blev ringet op forrige fredag, da jeg stod i kø i Gatwick-lufthavnen i London. En advokatkollega spurgte, om jeg eventuelt ville være interesseret i at tage sagen i Højesteret. Jeg tænkte mig om og mærkede min mavefornemmelse og ringede straks tilbage: Ja, det ville jeg rigtig gerne. Og allerede om søndagen var vi i gang med at skrive en anmodning til Procesbevillingsnævnet,« forklarer René Offersen.
For en uge siden sendte Offersen så anmodningen til Procesbevillingsnævnet og bad om såkaldt tredjeinstansbevilling, det vil sige tilladelse til, at Højesteret kommer til at vurdere den dom, som Østre Landsret sidst i oktober afsagde i injuriesagen, hvis kerne er, at Bent Jensen efter studier i PET-arkivet i en artikel i Jyllands-Posten tilbage i 2007 beskrev den tidligere Information-journalist Dragsdahl som KGB-agent.
49-årige René Offersen er partner i det store advokatfirma LETT, der har ca. 350 ansatte og domicil på Rådhuspladsen. På sin private hjemmeside oplyser han, at han politisk set er knyttet til Konservative, hvor han både har været folketingskandidat og formand for vælgerforeningen i København.
– Hvad får en konservativ erhvervsadvokat til at sige ja til at repræsentere en mand, der beskyldes for at være KGB-agent?
»Det er rigtigt, at jeg har været aktiv konservativ, og jeg er stadig medlem. Det har at gøre med et ønske hos mig om at være samfundsmæssigt engageret. Men mine egne synspunkter har ikke rigtig noget med denne her sag at gøre. Jura er et erhverv, hvor man påtager sig at gøre sit bedste for sin klient, og derfor er dét, man mener politisk, helt uden betydning. Højesteret er ikke til fals for politiske synspunkter. I Højesteret er det kun den tørre jura, der tæller, og intet andet«
Offersen forklarer, at han bruger rundt regnet 90 procent af sin arbejdstid på retssager, hvor han repræsenterer erhvervsvirksomheder eller offentlige institutioner. De resterende ca. 10 procent går til sager, der har hans interesse af andre grunde.
Som en af de seneste af den slags peger han på en principiel sag mod miljøministeren vedrørende det nationale testcenter for vindmøller i Østerild om naturbeskyttelsesreglerne. Alle naturorganisationerne havde udtalt sig mod projektet, der alligevel ifølge Offersen »blev tromlet igennem«.
– Hvad med dit salær? Kan Dragsdahl betale det?
»For mig er det her en advokat-opgave, hvor jeg som professionel skal levere en ydelse af højeste kvalitet med uforbeholdent engagement. Det kræver sagen, og det kræver det forhold, at sagen vil være i Højesteret, der er det fineste og mest krævende sted, hvis man kan sige det sådan, at sådan en sag kan føres. Vi fører sagen mod salær. Advokaters salærberegning er reguleret og afhænger af en samlet bedømmelse, og der er derfor stor forskel på at føre en sag i Højesteret for en velbeslået erhvervsvirksomhed om store økonomiske værdier og så en injuriesag mellem to private. Det er en professionel opgave og ikke en vennetjeneste. Som professionel er det et vigtigt succeskriterium for mig, at klienten også er tilfreds med fakturaen. At procedere i retten er mit levebrød.«
Det gør sagen principiel
Ifølge Offersen er det vigtigt at gøre sig klart, hvad det er, Procesbevillingsnævnet skal tage stilling til:
»Nævnet skal ikke tage stilling til, om landsretsdommen er rigtig eller forkert. Nævnet skal altså ikke vurdere, om det var berettiget eller uberettiget at kalde Jørgen Dragsdahl for KGB-agent. De skal vurdere, om sagen er principiel, det vil sige om den rejser spørgsmål af generel betydning for retsdannelsen. Denne vurdering beror ikke på den konkrete sags faktum, men begrundelsens rækkevidde.«
– Hvorfor er sagen principiel?
»Hvis ikke sagen går videre, vil det jo være landsretsdommen, der bliver stående, og som kommer til at være præjudikat, altså en slags forbillede, for alle kommende injuriesager. Det er dét, der er hele øvelsen. Det interessante spørgsmål for nævnet er udelukkende, om landsretsdommen er udtryk for en anden forståelse af Menneskerettighedskonventionen og dennes betydning for injuriereglerne end den, der har fundet udtryk i hidtidig højesteretspraksis.«
Men det er netop tilfældet, mener Offersen, og det udgør i sig selv en principiel anledning til at få sagen prøvet ved tredje instans.
»Når jeg læser landsretsdommen, kan jeg se, at den indeholder et generelt afsnit om berettigelsen af de udsagn, som Bent Jensen har fremsat, og som alle mere eller mindre går ud på, at Jørgen Dragsdahl var agent. Dermed skaber landsdommerne deres egen ramme, og ind i den ramme adopterer de så at sige vendinger og begreber, herunder udtryk hentet fra sager, der handler om journalister, og derfor er udtryk for en markant vægtning af grænserne for det tilladelige. Det afviger noget fra den normale måde at bygge en dom op på, men sagen er også noget særligt. Med dommen giver landsdommerne en ganske generel beskrivelse af, hvad de mener er Menneskerettighedsdomstolens praksis.«
Men dermed bevæger landsdommerne sig ifølge Offersen ind på et område, der ikke er tilstrækkeligt belyst i de juridiske retskilder, og de fejlbedømmer en vigtig pointe: Professor Jensen er videnskabsmand, og til forskel fra en journalist, der skal arbejde inden for et døgns 24 timer, hvorfor man må acceptere en større fejlmargen, så forventer man mere nøjagtighed af en videnskabsmand, netop fordi han eller hun ikke arbejder i en døgnrytme med sin forskning.
Landsretsdommen har ifølge Offersen ikke mindst principiel betydning for journalister, selv om det kan være andre kræfter end Sovjetunionen, pressefolk i dag omgås for at passe deres arbejde.
Kun én dag i Højesteret
Hvis Offersen får tilladelse til at få sagen i Højesteret, vil det være hele sagen, der skal vurderes på ny. Men selv om der både i Byretten i Svendborg i 2010 og i Landsretten i år var afsat et to-cifret antal retsdage til injuriesagen, bliver det ikke tilfældet i Højesteret, forklarer Offersen.
»Udgangspunktet i Højesteret vil være, at sagen skal gennemføres på en enkelt retsdag, så derfor er det klart, at sagen skal tilrettelægges anderledes, hvilket også sagtens kan lade sig gøre. I de to underretter har der bl.a. været en omfattende bevisførelse og vidneafhøringer, og det skal jo ikke slavisk gentages i Højesteret, der som yderligere fundament har landsrettens sagsfremstilling.«
I den forbindelse forklarer Offersen, at en god advokat med få ord skal kunne sige, hvad en given sag drejer sig om, og hvad den ikke drejer sig om. Denne her sag drejer sig ikke om at begrænse ytringsfriheden for en kritisk historieprofessor, der har været en tur i de hemmelige arkiver.
»Den her sag drejer sig i stedet om svaret på det enkle spørgsmål: Hvor meget skal man stå model til? Altså må man kalde en person for agent, når vedkommende ikke er det? At blive kaldt for KGB-agent er en alvorlig beskyldning, og udgangspunktet for straffelovens bestemmelser om injurier er jo, at den slags beskyldninger skal være rigtige, hvis de skal være straffri at fremsætte.«
»Sagens afgørende spørgsmål er derfor, om det har været berettiget for Bent Jensen at kalde Jørgen Dragsdahl for KGB-agent. Resten af sagsmaterialet er i den forstand mellemregninger,« som han siger.
Ifølge Offersen har Højesteret ca 175 ankesager om året, og der er en såkaldt gennemløbstid for sager på ca. to år, selv om Højesteret med visse sager af stor samfundsmæssig inter-esse kan fremrykke datoen.
Hvis sagen kommer for Højesteret, vil Offersen arbejde for, at højesteretsdommerne kommer frem til det samme resultat som Byretten i Svendborg, der fandt det ubeføjet, at Jensen havde beskrevet Dragsdahl som sovjetisk agent.
»Landsretsdommen er forkert, og derfor skal Højesteret have mulighed for at ændre den,« som han siger.
Sobre betragtninger.
Det forekommer sikkert mange ligegyldigt i dag. Men tænk nu hvis det var dig selv, en god anti-autoritær og begavet venstreorienteret, der blev forfulgt af en gal professor, hvis hedeste ønske er at sværte dig som KGB-agent, og dermed også få stemplet hele venstrefløjen som nyttige idioter for Sovjet. Jensen har efter landsretsdommen haft meget travlt med at lade som om han aldrig har beskyldt Dragsdahl for noget, men betragt blot hans jublende fans, der ikke har kunnet få armene ned siden dommen. De har forstået hans hensigt.
Bent Jensen har vel ikke på noget tidspunkt påstået at Dragsdahl var KGB agent.
Det han skrev var "Den 14. januar 2007 skrev koldkrigsforskeren, professor Bent Jensen i Morgenavisen Jyllands-Posten, at Politiets Efterretningstjeneste, PET, anså journalist Jørgen Dragsdahl for at være agent for den sovjetiske efterretningstjeneste KGB."
Altså at PET anså Dragsdahl for at være agent.
Så det største problem her er vel om Jensen har lov til at gengive personoplysninger fra sine studier i PETs materiale.
Og her burde han nok være dømt.
"I april 2007 fastslog PET og senere Justitsministeriet, at professoren havde overtrådt sin tavshedspligt, da han i sin artikel skrev, at PET anså Jørgen Dragsdahl for at være KGB-agent."
Men en injurie sag hvor man gengiver andres opfattelse forekommer mig lidt søgt. Og spild af skatteborgernes penge.
http://jyllands-posten.dk/fakta/ECE4347991/sagen-dragsdahl-vs-jensen/
Den er jeg nødt til a tage igen, jeg genkender ikke min egen første paragraf i det meningsløse vrøvl ovenfor:
Niels Bøjden:
Den holder ikke andre steder end i Landsretten. Bent Jensen agerer ikke blot mikrofonholder for PET, han konkluderer for egen regning, at Dragsdahl var agent. Det forhold at Bent Jensen selv konkluderer på baggrund af sine kilder snarere end blot at citere dem ses f. eks. her:
Alle de oplysninger, som PET oprindelig havde fået fra Gordijevskij, de viser sig, stort set, at være rigtige. Det eneste punkt, hvor Dragsdahl ikke ville vedgå, var, at han havde fået penge. Jeg vil være så fræk, i hvert fald i denne forsamling, og sige, at det er formentlig, fordi det var PET ikke i stand til at bevise, fordi bogholderiet, det befinder sig i KGB’s hovedkvarter i Moskva, og det har PET ikke adgang til. Jeg er helt si… – jeg kan ikke vide det – men jeg er ret sikker på, at Gordijevskij også på det tidspunkt, også på det punkt, taler sandt.”
De beviser, på hvilken Bent Jensen konkluderer, at alt hvad Gordijevskij har oplyst er sandt, er et par møder, hvis formål og indhold var PET ukendt.
Bøjden:
Ikke blot har Jensen overtrådt sin tavshedspligt - han har også taget PET som institution til indtægt for påstanden om at Dragsdahl var agent for KGB. Og dét på trods af at PET's overvågning resulterede i en betragtelig reduktion af institutionens mistanke herom, hvilket Jensen i sagens natur har været velbekendt med - men alligevel udelod af sine 'forskningsresultater'. Alt i alt et syndigt rod af uredelighed og kriminalitet.
Bent Jensen har ikke på noget tidspunkt udtalt sig om at JD var agent for Sovjet eller ej. Han har kun udtalt sig om at PET mente/anså/antog, at JD var agent for Sovjet. Og som jeg husker kronikken/artiklen/indlægget var der en dårligt og underlødi og delvist u-underbygget argumentation for at PET netop anså/mente at JD var agent for KGB. Hele BJ's argumentation for at PET anså/mente at JD var agent for KGB hænger på troværdigheden af kilder som Mitrokon og Gordijevski - samt at BJ selv vurderer som forsker/historiker, at PET som institution mente/anså JD for at være KGB-agent.
Øste Landsret udtaler i sin kendelse af 25.oktober? 2013, at BJ har 'faktuelt grundlag'
for at sige det han siger, altså at JD var KGB-agent, altså i den forstand, at JD var påvirkningsagent for Sovjet via KGB og de møder, han havde med KGB-agenter. Og ØL tillægger det også vægt, at PET - som institution - iværksætter en overvågning af JD. Et principielt spørgsmål her er også - og det bør Offersen også komme ind på - når procederer denne sag for Procesbevillingsnævnet - om det at at PET som institution overvåger en person automatisk gør vedkommende skyldig i PETs øjne, altså 'der er nok nogen om snakken, ellers ville vi ikke overvåge JD f.eks.'
For mig at se er det på den baggrund bl.a. at ØL har afsagt sin kendelse: BJ har læst i papirer, hemmelige og andre, at PET kaldte JD for agent (for KGB og Sovjet) samt at PET på den baggrund iværksætter overvågning af JD samt indkalder ham til bekymringssamtaler mv. Og netop derfor konkluderer ØL, at BJ har faktuelt belæg for at sige at PET anså JD for at være påvirkningsagent for KGB, som i 1980erne spredte misinformation - ift. hvad kunne man så spørge...
Ang. påvirkningsagent så er definitionen åbenbart den - som Ole Stig Andersen fremsatte i ØL - at man, opfordret eller uopfordret, fremsætter 'holdninger og meninger, som er i hel eller delvis? overensstemmelse med KGBs og Sovjets holdninger.' (parafraseret). Og som derfor er egnede til at sprede mis og desinformation - om hvad, kunne man passende spørge...
Det kan vel ikke passe, at bare fordi man - tilfældigvis - var enig med KGB eller Sovjet i at Norden skulle være atomvåbenfri zone, og at man så også sagde det eller skrev om det i aviser, at man er påvirkningsagent for Sovjet. I så fald betyder det at stort set hele venstrefløjen og en god del af De Radikale i slut1970erne og 1980erne jo er at betragte som det BJ, og Langballe, Krarup og Camre kalder for 'lands-forrædere.' Og det har Langballe, Krarup og Camre direkte sagt, at de jo var.
Karsten Aaen:
Som sagt mange gang tidligere, det er kun i Landsretten den holder med, at "Jeg har aldrig sagt, Dragsdahl var agent, jeg sagde kun, at jeg var enig med, ham der sagde det."
Den dom fortjener at blive prøvet af landets højeste domstol.
Og da ØLs dom er tydeligt forkert, så håber jeg på at Højeste ret viser sig at være sin opgave voksen og lever op til sit navn og gør uretten om til ret.
Alt det tøjeri om den direkte agentbeskyldning er nærmest det mindste af Jensens svinerier. Han skriver direkte - og helt uden at dække sig bag kilder - at Dragsdahls skriverier var "til fordel for Kreml-propagandaen imod de demokratiske landes forsvar, og at han i større eller mindre udstrækning havde brugt oplysninger fra sovjetiske agenter".
Jensen kalder Dragsdahls artikler for "infame", "vildledende" og "gennemført løgnagtige", og sviner Dragsdahls "utrolig betændte forhold til sandheden - det der i KGB-jargon hedder dezinformatsija". Jeg har lidt svært ved at se Jensen som uafhængig forsker i denne sprogbrug, der næsten lyder lige så grimt i sproget som PETs rapporter.
Den kendte røde lejesvend Flemming Rose har i en anmeldelse af Dragsdahls gamle artikler konkluderet, at "Artiklerne viser blandt andet, at Dragsdahls argumenter i den hjemlige sikkerhedspolitiske debat ikke er hentet fra KGB og Sovjetunionen, men fra den anden side af Atlanten, fra folk i CIA og Pentagon, fra det amerikanske udenrigsministerium og fra diverse tænketanke".
Der skal nok komme en forvrøvlet afgørelse fra Procesbevillingsnævnet om, at sagen slet ikke er principiel.
"Jørgen Dragsdahls advokat: "Dommen er forkert""
Det er den "gode" advokat jo betalt for at sige.
Jørn Boye
""Jørgen Dragsdahls advokat: "Dommen er forkert""
Det er den "gode" advokat jo betalt for at sige."
Ja, og han gør det ret godt, så det har ikke været billigt
@Flemming Scheel Andersen
"Ja, og han gør det ret godt, så det har ikke været billigt"
Han har da ikke gjort det godt. Han tabte.
@ Nils bøjden,
hvis du havde læst de første par linier af artiklen, så ville du have set at René Offersen er ny-hyret, kun til Højesteretssagen, og ikke har noget med de to tidligere instanser at gøre.
Jeg vil ikke blande mig ret meget i denne debat, men når nogen påstår, at Bent Jensen aldrig har sagt, at jeg var KGB-agent, så er det for latterligt og afspejler, hvad der stadigt mere ligner centralt formulerede "talking points". Første påklagede udtalelse var at finde på forsiden af Jyllands-Posten: "Arkiverne har vist, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent". Her leverer professoren en vurdering af indholdet i PETs arkiver, og hans konklusion er ikke dækket ind med, at det var PETs opfattelse - og da slet ikke den objective historikers. Det var vel i erkendelse af, at denne udtalelse kunne medføre dom for injurier, at han forsøgte at løbe fra den med påstande om, at han aldrig havde sagt det - ja, han havde endog aldrig talt med journalisterne. Det kunne J-Ps journalister dog dementere med henvisning til en båndoptagelse. Desuden: I en kritik af DIIS-udredningen om Den Kolde Krig henviser han til Dragsdahl-sagen, der angiveligt er dårligt belyst, hvorefter han skriver: "Det samme gør sig gældende for adskillige andre af KGBs danske agenter, villige hjælpere, meddelelere og samtalepartnere". Ingen kan være i tvivl om, hvad "andre" relaterer til. Temmeligt mange danske dagblade opfattede da også i deres referater, hvad BJ anklagede mig for.
Nemlig Dragsdahl.
Det interessante ved landsrettens dom er jo, at den anerkender, at en medarbejder hos PET har været ude i et ærinde, som man ikke kan fæste nogen substantiel lid til, samt at det er denne medarbejder, som Bent Jensen støtter sig på. Dermed har landsretten sendt PET's arkivpraksis til hjørne i debatten omkring, hvorvidt PET's vurderinger i realiteten kan betragtes som andet end ubehæftede vurderinger efterhånden som tiden bevæger sig fremad. Og det er den fælde, som Bent Jensen har trådt i for så vidt, som han måtte indkassere en næse fra PET selv omkring omgangen med klassificeret materiale. Samtidig er det præcis denne form for arkiveringer, der har fået uoverskuelige konsekvenser for andre, og som har været kernen i den hoved kritik, der ud på, at PET har været synonym med en dansk politisk højrefløj, der gik for vidt i trangen til at overvåge sin politiske modstander. Og dét kan der siges meeget mere om...
Med venlig hilsen
Jeg synes måske ikke, at al denne fornærmede palaver har meget at gøre med et opgør med den kolde krig. Det ligner snarere den kolde krig i respirator. Det ligner en klamren sig til de kunstige fronter, som hele denne miserable periode stod for. Hvad var den kolde krig andet end en kunstig forlængelse af 2. verdenskrig. Eller en foregriben af 3. verdenskrig, det er op til dig.
Det virker som de blinde vinklers diskurs. Bent Jensen og co. går i kødet på stalinismen og venstrefløjens naive spreden-ben-for samme. Fuldt berettiget. Da de opdagede, hvad det egentlig var, de bekendte sig til, prøvede de at redde den i land ved at ymte diverse, at stalinismen ikke var 'rigtig' socialisme men blot et sideskud og vildspor. Jørgen Dragsdahl og co. går i kødet højrefløjen og deres blinde vinkel overfor fascismen og det amerikanske imperium. Fuldt berettiget. Når højrefløjen blev forholdt deres støtte til det land, hvis militær og efterretningsvæsen støtte dødspatruljer, henrettelser og generaler i lakkasketter, var deres svar pinlige.
Rød fascisme, sort fascisme, same-same but different. But same. Det er det, der teknisk set og ud fra et massemanipulatorisk tankesæt hedder: kontrolleret opposition. Det 20. århundrede opdrog os til at tænke i sort og hvidt. På 'elitærsk' hedder det også: del-og-hersk.
Det har virket indtil videre. Men jeg kunne godt tænke mig at spørge: er det ikke på tide, at vi får røvballerne ud af det 20. århundrede og begynder at opdyrke egentlig tænkning? Og så i øvrigt overlade diverse barnargtigheder til folk som Jensen og Dragsdahl.
Jørgen Dragsdahl
Jeg tror nu slet ikke, at procesbevillingsnævnet vil give tilladelse til at få sagen prøvet ved højesteret.
Hvis der havde været en af landsdommerne, der havde afgivet dicens, ville sagen havde været lettere for procesbevillingsnævnet, men en enstemmig dom i landsretten er svær at anke til højesteret.
Nu gør mit politiske ståsted også, at jeg er helt enig i landsrettens dom, medens de andre debattører, for størsteparten, har et modsat politisk ståsted.
Ens politiske ståsted burde ikke have indflydelse på bedømmelsen af en sådan sag, men vi er alle sammen kun mennesker, og det kan være meget svært at være rent objektiv i bedømmelsen af en sådan sag, det subjektive vil, mere end man tror, spille ind.
Jørn Boye
"Ens politiske ståsted burde ikke have indflydelse på bedømmelsen af en sådan sag"
Korrekt
Uanset politisk ståsted er jeg faktisk meget bekymret for om ØL's dom/kendelse? i denne her sag bliver stående. Som jeg var inde på i mit første indlæg (kl. 16.04 den 15. november 2013) mener jeg det har stor betydning om vi som udtrykker enighed, altså med det som staten har defineret som 'fjenden' hvadenten det var Sovjet dengang, eller at sende soldater i krig i fjerne lande, f.eks. Libyen, Irak eller Afghanistan, bliver at betragte som 'landsforrædere' eller ej. Hvis ØL's kendelse/dom i sagen JD vs. BJ står fast efter dette her, så mener jeg at ingen kan vide sikker ift. staten og dens jagt på politiske modstandere, uanset om det er til højre eller venstre.
I princippet kunne man hævde at jeg har hørt/set/læs at en bestemt person var nazist, eller at PET - som institution - betragtede en person fra højrefløjen i det her land som nazist. Det må man gerne sige, fordi det har jeg selv læst/set i en klassificeret rapport fra PET. Eller man kunne forestille sig at en person sagde at politiet - som institution - betragtede en bestemt person som værende pædofil eller tyv, fordi det havde man læst i en gammel kilde, en politirapport eller lign. Så ville dette sådan set også være i orden, sålænge man kunne bakke det op det samme faktuelle grundlag som BJ har ift. JD's møder mv. med KGB-agenter fra det daværende Sovjet. Selve det at BJ påpeger at PET - som institution - iværksætter en overvågning af JD ser BJ som bevis på at JD rent faktisk var KGB-agent eller påvirkningsagent. Og igen påvirkningsagent defineret som 'en person der via sine kontakter fik oplysninger fra KGB-agenter mv. og gav dem videre til offentligheden via sine artikler mv.' Og igen også dette: en påvirkningsagent er en som, ifølge Ole Stig Andersen stort set mener det samme som 'fjenden', i dette tilfælde Sovjet. Og som udtaler sig om dette, både i skrift såvel som i tale.
Og jeg ser sagen som principiel netop for den gør ind og rører ved det helt helt centrale i en af de danske kerneværdier; ytringsfriheden. Og sagens principielle spørgsmål kunne være dette her: Må man som dansker i dette land, dette Danmark mene det samme som f.eks. Sovjet/KGB eller Iran/Cuba mv. og ikke mindst udtale sig ift. dette. Altså dette: må man gerne være enig med f.eks. Iran om at Iran har ret til at berige uran uden at en person dermed påstår at PET f.eks. mener at man er agent for den iranske regering/den iranske efterretningstjeneste. Og ja, dette er en tænkt situation, men det kan meget vel være en reel situation lige om lidt.
Eller hvad med denne her:
Er man enig i at ROJ TV har ret til at sende udsendelser pga. ytringsfrihed, vi har i DK, er man da i en risiko for at blive overvåget af PET. Og vil/kan en historiker så om f.eks. fem eller ti år skrive i en artikel, at xx eller yy blev af PET anset for det der begynder med t, fordi sådan og sådan. Eller denne her: Hvis man f.eks. som historiker kigger i kilderne og finder ud af f.eks. en person af PET er blevet klassificeret som islamofobisk/racist, så må man nu gerne skrive/udtale, at PET anså denne person, yy eller xx, for at være racist. Sålænge man har faktuelt belæg for det - i kilderne. Også selvom der kun er et hastigt nedkradset notat omkring dette, og nogle (mundtlige) kilder, som måske? er troværdige...?
Kort sagt:
Kan vi være uenige med statens linie ift. de krige vi som satt deltager i mv. uden bagefter, dvs. efter 10-15 år, at blive beskyldt for at være fjender af staten, landsforrædere? BJ har jo helt klar den opfattelse at de mennesker i Vesten (heriblandt mig og andre) som enige med, eller rettere havde samme holdninger, som Sovjet og KGB for 25-30 år siden, ja vi er at betragte som landsforrædere, fordi vi begik svig mod de demokratiske landes idealer mv. Og her er det jeg spør: Vil en historiker på samme måde om 20 år f.eks. kunne kigge i gamle arkiver og se, at jeg f.eks. ofte har de samme synspunkter ift. USA som en organisation som begynder med al-Q. Og vil han så måske læse i PETs arkiver, at PET her i 2011-2013 betragtede mig (eller andre) som agent for denne organisation? Og kan han så skrive dette i en avis?
Eller sagt på en anden måde:
Er det efterhånden tilladt at have andre meninger end den statslige holdning til en sag? Og at give udtryk for denne? også når den f.eks. er den samme som det staten har defineret som fjenden, uanset om det er Libyen, Saddam Hussein i dag eller det var Sovjet for 30 år siden....
Præcis begrundelse: "må man kalde en person agent, når vedkommende ikke er det? Det er spørgsmålet.
Skal man ikke - i modsaetning til hvad der gaelder for os amatoerdebattorer der tager alt fnysende alvorligt - antage nogen robusthed naar det lykkedes at kravle lidt op i the establishment - enten som journalist, professor eller politiker?
Hvis jeg var i Dragsdahls sted - ville jeg overveje hvem det nu er der har kraenket min aere. Bent Jensen og foer ham Erhard jacobsen har utvivlsomt en pointe med "de rode lejesvende" baade i DR og andre steder. Men desvaerre for deres sag fremfoerer de den paa en maade der er lidt for hysterisk til rigtig at vinde respekt. Havde det vaeret Uffe Elleman Jensen, Thoeger Seidenfaden eller en anden borgerlig med solid pondus der var kommet med udtalelsen - og jeg foelte den helt uberettiget - var sagen afgjort hoejesteret vaerd - men Bent Jensen?
Karsten Aaen
Og jeg ser sagen som principiel netop for den gør ind og rører ved det helt helt centrale i en af de danske kerneværdier; ytringsfriheden. Og sagens principielle spørgsmål kunne være dette her: Må man som dansker i dette land, dette Danmark mene det samme som f.eks. Sovjet/KGB eller Iran/Cuba mv. og ikke mindst udtale sig ift. dette. Altså dette: må man gerne være enig med f.eks. Iran om at Iran har ret til at berige uran uden at en person dermed påstår at PET f.eks. mener at man er agent for den iranske regering/den iranske efterretningstjeneste. Og ja, dette er en tænkt situation, men det kan meget vel være en reel situation lige om lidt.
Men det er jo netop ytringsfriheden der er lagt vægt på i dommen. Altså at den snævre fortolkning af injuier vs ytringsfrihed gør at der er en - langt - større tolerans for ytringer når disse falder i offentlig diskurs. Således at man ikke kan bruge injurielovning til at prøve at lukke munden på folk. Og det er jo i sin essens det væsentlige - jeg ser da hellere 100 der er småfornærmede over udtalelser end blot een der bliver truet til overdreven tavshed. Så enhver tvivl i injuriesager skal - af hensyn til ytringsfriheden - altid komme den sagsøgte til gode.
Der er jo til dato ingen der har sagt at JD ikke må ytre sig - han kan udgive og formidle alt det han orker om sit eget syn på tiden under den kolde krig. Hvad jeg til enhver tid vil opfordre ham til.
Geert Larsen
Nej, faktisk tabte han ikke, for Retten gav jo medhold i at udtalelsen fra Bent McCarthy
VAR ærekrænkende . Men som de små korrupte system-skøger danske dommere nu engang er, så gjorde de hvad de vidste der forventedes af dem fra det militær-industrielle kompleks medløbere, vore politikere .
Du er ved at kvæles af forargelse over at JD er blevet kaldt "agent", men har ikke selv problemer med at hælde en spand lort ud?
"Man merkt die Absicht, und man ist verstimmt" ...
Forargelsen, bunder vel helt og holdent i den manglende dokumentation, som man bør forvente af en forsker. Det er vel hele begrundelsen, for den udvidede ytringsfrihed.
Jesper Wendt
Forargelsen, bunder vel helt og holdent i den manglende dokumentation, som man bør forvente af en forsker. Det er vel hele begrundelsen, for den udvidede ytringsfrihed.
ØL var ikke enig i at der mangelede dokumentation - netop fordi BJ specifikt gjorde rede for (og ØL ikke fandt anledning til at opfatte det anderledes) at han ikke anvendte ordet "agent" i en Kapitel-12 fortolkning, altså en anklage om lovbrud.
Havde han gjort det ville det faktum at PET droppede sagen havde været en væsentlig faktor. Nu siger det sådan set ikke andet end at PET heller ikke fandt nogen grund til en kapitel-12 sag.
Jeg mener at det virkeligt er nødvændigt, at "folkene" overalt på jorden, ikke længere lader sig styre af tilfældig valgte politikere og deres selvvalgte efterretningsvæsner.
Landenes "grundlove" bør ikke bygges på politisk magtbegærd og efterretningsvæsners af og til tvivlsomme oplysninger, hvor bevismaterialet, hemmeligholdes eller på mystisk vis forsvinder.
Hvis den danske grundlov er indrettet på en sådan måde, bør den ændres.
Hvis procesbevillings nævnet ikke ønsker at give en sådan bevilling, så har danmark et stort problem. Hvem har ret : "sandheden" ?, (set fra hvilket synspunkt?) ,"hemmeligheden",(hvor beviserne forsvinder efter for godt befindende)?, eller "intetsigenheden",(som så opfattes som sandhed og behandles som bevisførelse). Et virkeligt principielt spørgsmål, som bør sendes til højesteretten, eller grundlovsretten.
Samtidig en stor tak til: René Offersen fordi du turde gå ind i en sådan sag.
Hvorfor endte Jørgen Dragsdahl i denne situation.
Alene fordi nogle politikere ikke brød sig om indholdet og konklusionerne i en 4 binds udrednig på 2350 sider om Danmark under den kolde Krig, udgivet den 30. juni 2005 af Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).
Indholdet i udredningen stemmer til stor fortrydelse for især nogen politikkere ikke overens med det skræmmebilled især højredrejede politikkere og neoliberale personager havde fortalt Danmarks befolkning og undervist skoleelever igennem 5 årtier om, og desværre stadig fortæller, nu bare underbygget via Bent Jensen's påståede videnskabelige "historieforskning" (jeg ved ikke om hans udredning er udkommet eller stadig bekvemt er forsinket), som blev betalt ved oprettelse af et Center for Koldkrigsforskning med Bent Jensen som leder, og en bevilling på 10 mill. kr. ved en studehandel mellem den daværende regering og Dansk Folkeparti i forbindelse med og begrundet i, at samle/sikre et nødvendigt VKO flertal for Finansloven for 2006.
Bent Jensen fremkom så længe inden han havde udgivet sin af VKO pålagte redegørelse, en påstand via Jyllands Posten om, at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent.
Dette blev så Bent Jensen dømt for af Byretten i Svendborg:
"Jørgen Dragsdahl anlagde en injuriesag mod Bent Jensen med påstand om straf, tortgodtgørelse og mortifikation af 35 udsagn fra de omhandlede artikler m.v. Ved Svendborg Rets dom af 2. juli 2010 blev Bent Jensen fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 267 og straffet med dagbøder og dømt til at betale en tortgodtgørelse, ligesom de 35 udsagn blev mortificeret. Bent Jensen ankede dommen med påstand om frifindelse."
Den dom Østre Landsret afgav citeres:
Østre Landsret har den 25. oktober 2013 afsagt dom i en injuriesag anlagt af journalist Jørgen Dragsdahl mod historiker Bent Jensen.
I januar 2007 bragte Jyllands-Posten en artikel af professor Bent Jensen, der handler om journalist Jørgen Dragsdahls rolle under Den Kolde Krig. Af artiklen fremgår bl.a., at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent ifølge både KGB og PET, og at han som påvirkningsagent havde haft hemmelige møder med KGB-føringsofficerer i Danmark og udlandet. Artiklen blev fulgt op af en række lignende artikler m.v., hvor Bent Jensen omtalte Jørgen Dragsdahl som KGB-agent og beskyldte ham for at have bedrevet desinformation som journalist, idet han bl.a. havde henvist til et KGB-forfalsket dokument, viderebragt falske spionanklager mod sovjetiske systemkritikere og misbrugt og fordrejet kilder, idet Jørgen Dragsdahls udtalelser i flere tilfælde ikke havde dækning i de påberåbte kilder.
Jørgen Dragsdahl anlagde en injuriesag mod Bent Jensen med påstand om straf, tortgodtgørelse og mortifikation af 35 udsagn fra de omhandlede artikler m.v. Ved Svendborg Rets dom af 2. juli 2010 blev Bent Jensen fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 267 og straffet med dagbøder og dømt til at betale en tortgodtgørelse, ligesom de 35 udsagn blev mortificeret. Bent Jensen ankede dommen med påstand om frifindelse.
Landsretten fastslår, at de 35 udsagn om agentvirksomhed og desinformation udgør ærefornærmende sigtelser omfattet af straffelovens § 267, men at fremsættelsen af udsagnene var berettiget.
Landsretten bemærker, at der skal foretages en afvejning af Bent Jensens ret til ytringsfrihed og Jørgen Dragsdahls ret til respekt for privatliv.
Landsretten fremhæver, at Bent Jensen er historiker, at udtalelserne i det væsentlige er fremsat i aviser, at Jørgen Dragsdahl er en kendt og aktiv journalist og debattør, og at der er tale om et emne af stor samfundsmæssig interesse, og at der derfor må gælde ganske vide rammer for Bent Jensens ytringsfrihed.
For så vidt angår udsagn om agentvirksomhed bemærker landsretten, at Jørgen Dragsdahl aldrig har været sigtet, tiltalt eller dømt for overtrædelse af straffelovens § 108, men at han har været genstand for efterforskning af PET som mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 108. Landsretten finder, at Bent Jensens udtalelser ikke indeholder en beskyldning om, at Jørgen Dragsdahl har overtrådt straffeloven, men at han ifølge KGB og PET var KGB-agent. Selv om udsagn om agentvirksomhed må anses for en alvorlig sigtelse, finder landsretten, at Bent Jensen har haft tilstrækkeligt faktuelt grundlag for sine udtalelser. Landsretten lægger herved vægt på, at udtalelserne havde støtte i oplysninger fra den afhoppede KGB-officer Gordijevskij og PETs efterforskning mod Jørgen Dragsdahl. Der er i vidt omfang tale om citater fra eller gengivelse af indholdet af PET-rapporter, der karakteriserer Jørgen Dragsdahl som KGB-agent med konspirative møder med føringsofficerer i Danmark og i udlandet. Landsretten lægger også vægt på, at oplysningerne blev videreformidlet til Udenrigsministeriet, Forsvarets Efterretningstjeneste og Regeringens Sikkerhedsudvalg, ligesom PET informerede en fremmed efterretningstjeneste herom.
For så vidt angår udsagn om desinformation bemærker landsretten, at udtrykket desinformation er anvendt i en bred forstand, hvor Bent Jensen navnlig kritiserer indholdet af Jørgen Dragsdahls artikler og hans brug af kilder. Bent Jensens udsagn om desinformation er således i det væsentlige udtryk for en kritisk vurdering af Jørgen Dragsdahls arbejde som journalist og debattør. Landsretten finder, at der ikke er tale om grundløse beskyldninger om desinformation, idet Bent Jensen har haft et faktuelt grundlag for sin kritik af Jørgen Dragsdahl.
Selv om Jørgen Dragsdahl således aldrig har været sigtet, tiltalt eller dømt for overtrædelse af straffelovens § 108, og der ikke er ført bevis for, at Jørgen Dragsdahl rent faktisk var agent for KGB, finder landsretten efter en samlet afvejning af hensynet til ytringsfrihed over for hensynet til respekt for privatliv, at Bent Jensens fremsættelse af ærefornærmende sigtelser mod Jørgen Dragsdahl om agentvirksomhed og desinformation var berettiget efter straffelovens § 267 og § 269, stk. 1, som fortolket i lyset af artikel 8 og artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Der henvises til j.nr. 17. afd. B-2018-10.
I januar 2007 bragte Jyllands-Posten en artikel af professor Bent Jensen, der handler om journalist Jørgen Dragsdahls rolle under Den Kolde Krig. Af artiklen fremgår bl.a., at Jørgen Dragsdahl var KGB-agent ifølge både KGB og PET, og at han som påvirkningsagent havde haft hemmelige møder med KGB-føringsofficerer i Danmark og udlandet. Artiklen blev fulgt op af en række lignende artikler m.v., hvor Bent Jensen omtalte Jørgen Dragsdahl som KGB-agent og beskyldte ham for at have bedrevet desinformation som journalist, idet han bl.a. havde henvist til et KGB-forfalsket dokument, viderebragt falske spionanklager mod sovjetiske systemkritikere og misbrugt og fordrejet kilder, idet Jørgen Dragsdahls udtalelser i flere tilfælde ikke havde dækning i de påberåbte kilder.
Jørgen Dragsdahl anlagde en injuriesag mod Bent Jensen med påstand om straf, tortgodtgørelse og mortifikation af 35 udsagn fra de omhandlede artikler m.v. Ved Svendborg Rets dom af 2. juli 2010 blev Bent Jensen fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 267 og straffet med dagbøder og dømt til at betale en tortgodtgørelse, ligesom de 35 udsagn blev mortificeret. Bent Jensen ankede dommen med påstand om frifindelse.
Landsretten fastslår, at de 35 udsagn om agentvirksomhed og desinformation udgør ærefornærmende sigtelser omfattet af straffelovens § 267, men at fremsættelsen af udsagnene var berettiget.
Landsretten bemærker, at der skal foretages en afvejning af Bent Jensens ret til ytringsfrihed og Jørgen Dragsdahls ret til respekt for privatliv.
Landsretten fremhæver, at Bent Jensen er historiker, at udtalelserne i det væsentlige er fremsat i aviser, at Jørgen Dragsdahl er en kendt og aktiv journalist og debattør, og at der er tale om et emne af stor samfundsmæssig interesse, og at der derfor må gælde ganske vide rammer for Bent Jensens ytringsfrihed.
For så vidt angår udsagn om agentvirksomhed bemærker landsretten, at Jørgen Dragsdahl aldrig har været sigtet, tiltalt eller dømt for overtrædelse af straffelovens § 108, men at han har været genstand for efterforskning af PET som mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 108. Landsretten finder, at Bent Jensens udtalelser ikke indeholder en beskyldning om, at Jørgen Dragsdahl har overtrådt straffeloven, men at han ifølge KGB og PET var KGB-agent. Selv om udsagn om agentvirksomhed må anses for en alvorlig sigtelse, finder landsretten, at Bent Jensen har haft tilstrækkeligt faktuelt grundlag for sine udtalelser. Landsretten lægger herved vægt på, at udtalelserne havde støtte i oplysninger fra den afhoppede KGB-officer Gordijevskij og PETs efterforskning mod Jørgen Dragsdahl. Der er i vidt omfang tale om citater fra eller gengivelse af indholdet af PET-rapporter, der karakteriserer Jørgen Dragsdahl som KGB-agent med konspirative møder med føringsofficerer i Danmark og i udlandet. Landsretten lægger også vægt på, at oplysningerne blev videreformidlet til Udenrigsministeriet, Forsvarets Efterretningstjeneste og Regeringens Sikkerhedsudvalg, ligesom PET informerede en fremmed efterretningstjeneste herom.
For så vidt angår udsagn om desinformation bemærker landsretten, at udtrykket desinformation er anvendt i en bred forstand, hvor Bent Jensen navnlig kritiserer indholdet af Jørgen Dragsdahls artikler og hans brug af kilder. Bent Jensens udsagn om desinformation er således i det væsentlige udtryk for en kritisk vurdering af Jørgen Dragsdahls arbejde som journalist og debattør. Landsretten finder, at der ikke er tale om grundløse beskyldninger om desinformation, idet Bent Jensen har haft et faktuelt grundlag for sin kritik af Jørgen Dragsdahl.
Selv om Jørgen Dragsdahl således aldrig har været sigtet, tiltalt eller dømt for overtrædelse af straffelovens § 108, og der ikke er ført bevis for, at Jørgen Dragsdahl rent faktisk var agent for KGB, finder landsretten efter en samlet afvejning af hensynet til ytringsfrihed over for hensynet til respekt for privatliv, at Bent Jensens fremsættelse af ærefornærmende sigtelser mod Jørgen Dragsdahl om agentvirksomhed og desinformation var berettiget efter straffelovens § 267 og § 269, stk. 1, som fortolket i lyset af artikel 8 og artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Der henvises til j.nr. 17. afd. B-2018-10.
Citat slut
Det er derfor yderst relevandt når Offerne skriver:
»Når jeg læser landsretsdommen, kan jeg se, at den indeholder et generelt afsnit om berettigelsen af de udsagn, som Bent Jensen har fremsat, og som alle mere eller mindre går ud på, at Jørgen Dragsdahl var agent. Dermed skaber landsdommerne deres egen ramme, og ind i den ramme adopterer de så at sige vendinger og begreber, herunder udtryk hentet fra sager, der handler om journalister, og derfor er udtryk for en markant vægtning af grænserne for det tilladelige. Det afviger noget fra den normale måde at bygge en dom op på, men sagen er også noget særligt. Med dommen giver landsdommerne en ganske generel beskrivelse af, hvad de mener er Menneskerettighedsdomstolens praksis.«
Men dermed bevæger landsdommerne sig ifølge Offersen ind på et område, der ikke er tilstrækkeligt belyst i de juridiske retskilder, og de fejlbedømmer en vigtig pointe: Professor Jensen er videnskabsmand, og til forskel fra en journalist, der skal arbejde inden for et døgns 24 timer, hvorfor man må acceptere en større fejlmargen, så forventer man mere nøjagtighed af en videnskabsmand, netop fordi han eller hun ikke arbejder i en døgnrytme med sin forskning.
Og Offersens udtalelse bliver jo ikke mindre relevant i forhold til at Bent Jensens Center af regeringen VK blev pålagt følgende:
"Opgaven skal bestå i at tilvejebringe et overskueligt værk, der med udbytte kan læses af ikke-fagfolk og således formidle de opnåede forskningsresultater til den brede offentlighed. Indsatsen skal baseres på historisk forskning på højeste videnskabelige niveau.
Af særlig interesse vil være periodens principielle modsætninger i politik, i medierne og i den offentlige debat, herunder kulturdebatten i bredeste forstand - kort sagt meningsdannelsen, dens hjemlige og udefra stammende inspirationskilder samt dens udvikling i perioden."
Pressemeddelelse fra Videnskabsministeriet
Især første afsnits sidste punktum er relevant interessant i forhold til Offersens citerede udtalelse, om hvad der må forventes af en professor, og så undrer det mig at Bent Jensen ikke har beskrevet noget om eller hvor mange agenter han har undersøgt i arkiverne. Har han virkelig kun fundet det relevant at offentliggøre 1 og ikke hvor mange.
ØL var ikke enig i at der mangelede dokumentation - netop fordi BJ specifikt gjorde rede for (og ØL ikke fandt anledning til at opfatte det anderledes) at han ikke anvendte ordet "agent" i en Kapitel-12 fortolkning, altså en anklage om lovbrud.
Thomas Krogh gør her opmærksom på endnu et væsentligt punkt, som belyser, hvorledes ØL har slået knude på sig selv for at komme Bent Jensen til assistance. Landsretten udtaler skizofrent:
Landsretten finder, at Bent Jensens udtalelser ikke indeholder en beskyldning om, at Jørgen Dragsdahl har overtrådt straffeloven, men at han ifølge KGB og PET var KGB-agent. Selv om udsagn om agentvirksomhed må anses for en alvorlig sigtelse, finder landsretten, at Bent Jensen har haft tilstrækkeligt faktuelt grundlag for sine udtalelser.
Landsretten siger først, at Bent Jensens udtalelser ikke indeholder en beskyldning, om at Dragsdahl har overtrådt straffeloven, men umiddelbart derefter erkender de, at samme udtalelser må anses for en alvorlig sigtelse. Vi skal således forstå, at Bent Jensens udtalelser ikke indeholder en beskyldning men en "alvorlig sigtelse", og at deri ligger en betydende forskel.
Men hvis der er en sådan forskel, er det den modsatte af den, Landsretten gør gældende. Folk render rundt og beskylder hinanden for alt muligt hele tiden. En "sigtelse" derimod er et teknisk begreb, i hvis definition ligger, at det man sigtes for er strafbart. Wikipedia:
En sigtelse foreligger, når bevismateriale, vidneudsagn og indicier får politiet til at formulere en mistanke rettet mod en bestemt person for at have begået en forbrydelse.
Det er vel derfor, Landsretten ser sig nødsaget til for en sikkerheds skyld at falde tilbage på default-positionen, at Bent Jensen kun har gengivet, hvad han har læst i sine kilder, altså at han blot viderebringer sigtelsen.
Men hvis det er tilfældet, hvorfor så skelne mellem "beskyldning" og "alvorlig sigtelse". Hvis det på forhånd er givet, at Bent Jensen blot citerer kilder, hvad forskel gør det da, hvilke implicitte beskyldninger, der måtte ligge i hans udsagn? han hæfter jo ikke for nogen af dem alligevel. Så hvorfor føler Landsretten, at det er nødvendigt at lægge dette ekstra lag af afstand mellen Bent Jensen og hans udsagn ved først at bedyre, at han ikke beskylder Dragsdahl for noget, dernæst at frikende ham selvom han havde beskyldt Dragsdahl? Svaret er bias. Landsretten prøver aktivt at stille Bent Jensen så gunstigt som muligt.
Akkurat det samme var tilfældet med den tvivlsomme distinktion mellem desinformation i "bred" og "snæver" forstand, som Landsretten skabte for at akkomodere Bent Jensen:
Udtrykket desinformation kan forstås på flere måder, herunder i snæver og bred forstand. I snæver forstand kan desinformation forstås som en person, der bevidst og mod bedre vidende gengiver urigtige og vildledende oplysninger som led i et samarbejde med en fremmed stats efterretningstjeneste. I bred forstand kan desinformation forstås som formidling af oplysninger, der ud fra en objektiv betragtning er urigtige eller vildledende, og som tjener en fremmed stats efterretningstjenestes interesser.
I den brede forstand, har Landsretten udeladt "bevidst og mod bedre vidende" og erstattet "samarbejde med en fremmed stats efterretningstjeneste" med "tjener en fremmed stats efterretningstjenestes interesser". Den nyopfundne og noget anstrengte "brede" definition er tydeligvis skræddersyet ad hoc af Landsretten til lige præcis at passe på Bent Jensens udsagn i en velvillig (om)fortolkning. Men hvorfor? Landsretten har jo allerede slået fast, at Bent Jensen, dækket ind af sine kilder, roligt kalde Dragsdahls virke "desinformation" i snæver forstand. Svaret er, at Landsretten ikke er så skråsikker endda, den fornemmer, at både den selv og Bent Jensen har brug for lidt ekstra polstring.
Men derved gør Landsretten agentbegrebet meningsløst. For desinformationsanklagerne hos både PET og Bent Jensen skulle jo bruges til at underbygge påstanden om, at Dragsdahl bedrev agentvirksomhed. Hvis Bent Jensen, ifølge Lnadsretten, blot sætter sig for at bevise, at Dragsdahl handlede i god tro og uden at indgå i nogen form for samarbejde med KGB, hvad er så meningen med al agentsnakkensnakken, hemmelige, "konspirative" møder, betaling, Gordijevskijs afslørende oplysninger, KGB's arkiver, udveksling af dokumenter osv.? Landsrettens brede definition af "desinformation" udelukker jo, pr. samme definition, muligheden for, at Dragsdahl kunne have konspireret med KGB.
Skal man tage Landsrettens tolkning af Bent Jensen for gode varer, så fastslår den faktisk, at Bent Jensen ihærdigt har argumenteret imod, at Dragsdahl var agent.
Men selvfølgelig kan vi ikke tage den for gode varer. At den besynderlige "brede" definition af desinformation blot er en manøvre for at redde Bent Jensen ses af, at Landsretten bibeholder en, omend udvandet, del af ordets betydning, nemlig at desinformation pr. definition tjener en fremmed stats interesser. Bent Jensen brugte, som det også er Landsretten bekendt, det russiske ord "dezinformasia netop for at betegne den oprindelige betydning af begrebet. Her er en redegørelse for ordets oprindelse og betydning:
National Review, July 13, 1984 by Arnold Beichman
YOU WILL NOT find the word "disinformation" in the Oxford English Dictionary nor in the OED supplement published in 1972. Nor could I find it in Webster's Third, or in the 1973 Webster's New Collegiate. So, very wisely, the scholarly authors of this fascinating volume on one aspect of Soviet intelligence--media activities and political-influence operations--decided to use the transliterated Russian form of the neologism in their book title. "Dezinformatsia" describes an important and successfull exploited weapon in the Soviet war against the West.
To define "disinformation" one must first understand the organizational structure for carrying out what the Kremlin calls "active measures." These include an "integrated array of overt and covert techniques for influencing events and behavior in, and the actions of, foreign countries." The basic aim of "active measures" (or AMs) is "to deceive the target and to distort the target's perceptions of reality."
AMs are executed on two levels: 1) Overt: diplomatic exchanges, officially sponsored propaganda channels, international cultural activities. 2) Covert: the attempt to influence media in foreign countries by placing soviet-authored or Soviet-inspired articles in foreign publications with attribution to a non-Soviet writer or without any attribution at all; sponsorship of clandestine radio broadcasts; use of international front organizations; military maneuvers and paramilitary operations, such as support of insurgency movements and terrorist groups.
Det siger selvfølgelig sig selv, at Dragsdahl ikke kunne have ført, med Bent Jensens ord, en årelang "desinformationskampagne" på KGB's vegne uden overhovedet at samarbejde med KGB. Og det er vel også de færreste, der har hørt om ubevidste kampagner. Derfor afviste Byretten da også Bent Jensens og Landsrettens til lejligheden opfundne "brede" definition af "desinformation" med et skuldertræk og henvisning til, at Bent Jensens brug af det russiske ord "dezinformasia" tydeliggjorde i hvilken betydning, han gerne ville have, man skulle forstå ordet. Landsretten derimod snublede bogstaveligt talt over sig selv i forsøget på at give Bent Jensen både både seler og livrem i bukserne. Dette vidner igen om upassende bias.
Hvis vi vender tilbage til Bent Jensens "specifikke redegørelse for, at han ikke anvendte ordet "agent" i en Kapitel-12 fortolkning", kan vi tage følgende eksempel i al dets imponerende specificitet:
Udsagn nr. 20 angår ikke Jørgen Dragsdahl. Han har blot citeret jurist Jørn Vestergaard for, at det ikke var strafbart, og han måtte konstatere, at der blandt de lærde var uenighed. Han tog ikke stilling til, hvem der havde ret, og han har ikke udtalt sig om, hvorvidt Jørgen Dragsdahl har begået noget strafbart eller ej.
Til orientering Udsagn 20:
”For mig, der altså ikke er jurist, er det som samfundsborger forbløffende, at der blandt jurister kan herske uklarhed om, hvorvidt det er strafbart eller ej at arbejde for en fremmed magts efterretningstjeneste ved – mod eller uden betaling – at tjene denne magts interesser f.eks. via desinformation.”
Landsretten vurderede at udtalelsen var møntet på Dragsdahl med disse ord:
Udsagnet indeholder en mere generel kritik af retstilstanden. Udsagnet må imidlertid læses i sammenhæng med artiklens omtale af Jørgen Dragsdahls agentvirksomhed, og udsagnet indeholder en indirekte kritik af Jørgen Dragsdahl.
Landsretten vurder altså både, at Bent Jensen udtrykker sin personlige mening - en kritik af, at desinformation af den type, han mener Dragsdahl har bedrevet ikke utvetydigt bliver betragtet som strafbar - og at udsagnet er møntet på Dragsdahl. Dvs. Landretten erkender, at Bent Jensen er af den opfattelse, at Dragsdahls virksomhed er strafbar, og at han er forbløffet over, at nogen kan være uenig med ham.
Alligevel konkluderer Landsretten: "Landsretten finder, at Bent Jensens udtalelser ikke indeholder en beskyldning om, at Jørgen Dragsdahl har overtrådt straffeloven".
Landsretten er god til definitioner, måske man skulle bede den om at definere begrebet "kognitiv dissonans" i sammenhæng med en for Landsretten upassende bias?
Domstole er ikke den rigtige måde at få en "fair" tone i debatten på. Det hjælper ingen, at Bent Jensen nu har Landsrettens dom for, at hans skriverier ikke er forskning, og at hans troværdighed svarer til enhver anden læserbrevsskribent. Det styrker blot det fortsatte Fogh-opgør med smagsdommere, og myten om at vi jo alle er eksperter. Det er springet fra retten til at have selvstændige holdninger, til friheden til at opfinde egne fakta.
Thomas Krogh skriver :
"Du er ved at kvæles af forargelse over at JD er blevet kaldt "agent", men har ikke selv problemer med at hælde en spand lort ud?"
Jo, det har jeg faktisk et problem med, men jeg følger bare den nye rets-tilstand der er
en følge af Østre Landsrets åbenlyst politiske dom, nemlig at det nu er tilladt at vælte alle de udokumenterede spande lort ud i den offentlige debat man lyster .
Jeg har aldrig været mistænkt, sigtet eller tiltalt for at have begået et mord. SÅ vidt jeg ved da :-)
Lad os antage at politiet af forskellige årsager har aflyttet mig og har nedskrevet forskellige detaljer om ting der kunne bestyrke deres mistanke. F.eks. at jeg var tæt på mordstedet på gerningstidspunktet.
Politiet sigter eller tiltaler mig aldrig og orienterer mig heller ikke om aflytning eller mistanke.
Kan man så kalde mig for morder alligevel?
I Danmark har man hidtil været uskyldig indtil det modsatte er bevist.
Det er den grundlæggende sag i en nøddeskal.
Det er strafbart på grund af injurielovgivningen at kalde nogen for KGB-spion. Man må derfor ikke kalde Jørgen Dragsdahl for KGB-spion. Man er uskyldig indtil andet er bevist.
Men nu sker der så følgende:
En debattør i den offentlige debat har så 30-40 år efter begivenhederne fået adgang til disse hemmeligtstemplede dokumenter i sig egenskab af historiker (vel at mærke fortsat uden den person, som dokumenterne berører er bekendt med indholdet og eksistensen af dem).
Ud fra indholdet af disse hemmeligtstemplede notater kommer der så en artikel af Bent Jensen der entydigt udpeger Jørgen Dragsdahl som KGB-spion.
Landsrettens dom er enig i at anvendelsen af ordet KGB-spion iht loven må anses for ærekrænkende og derfor strafbart. Altså, - der er ikke tvivl om at anvendelsen af orden KGB-spion er injurierende.
Men da man har en anden lov, og da denne lov nu strider mod injurielovgivningen skal landsretten nu prioritere hvilken lov der vægter mest.
Den anden lov er retten til at ytre sig frit. Altså ytringsfriheden. Og landsretten vælger så at ytringsfriheden vægter højere end injurielovgivningen. Uanset ytringens ærekrænkende art.
Når de hemmeligtstemplede dokumenter arbejder med tesen om at JD var KGB-spion, så giver det BJ ret til at bruge ordet offentligt på grund af ytringsfriheden.
Det hedder ytringsfrihed kontra injurier.
Hvis ikke det er en principiel afgørelse, som skal afprøves ved højesteret, så ved jeg sgu ikke hvad der er principielt.
Lad os antage at der går 30-40 år fra det begåede mord og fra politiets mistanke mod mig. Vi kan for sammenligningsne skyld antage at der er tale om mordet på Olof Palme, så kriteriet om samfundsmæssig interesse er opfyldt. Der dukker så en journalist/historiker op, som får adgang til disse dokumenter. Jeg har fortsat intet kendskab til eksistensen af dem.
Må denne journalist eller historiker så kalde mig morder på en fremtrædende plads i Jyllands-Posten?
Ja - selvfølgelig har journalister ret til at beskrive, at Bent Jensen var PET-stikker, og i rapporter angav sine kollegaers aktiviteter. Den slags gode saftigheder fra fortiden tror jeg mange her i tråden jubler over. Men det går ofte lige så galt for journalisterne her, som da Information bimlende ukritisk viderebragte USAs lækkede ambassadetelegrammer, som om disse indeholdt den endegyldige sandhed.
Hvad der står i en tekst er i første omgang udelukkende et bevis på, at ordene står i denne tekst. Når PETs ansatte i rapporter skriver, at "Studenterfronten synes at være en stærkt selvoptaget og navlebeskuende kreds af psykopatprægede individer", har informanternes galskab sværtet alt hvad PET foretager sig i en grad, så det må står forrest i enhver reference til PETs oplysninger.
Der er således intet galt i at bringe artikler om, at PET mistænkte Gud & Hvermand for alt muligt. Og lige så naturligt er det at beskrive, at PET i perioder mistænkte Dragsdahl for at være KGB-agent. Kæden hopper først af, når alt hvad der modsiger dette - som fx at alle anklager blev frafaldet - kun nævnes, hvis det kan bringes til at lugte af at ledelse og ministre selv var skyldige.
Og den vidt udbredte galskab blir så åbenlys, når en Bent Jensen frådende slynger fornærmelser om sig, og fortsat forventer at blive taget alvorligt som professor - og så bliver det. At folk har studeret sig til titler gør dem kun troværdige, så længe de selv lever op til dem. Det gælder naturligvis for alle, og er ikke kun et højrevenstre problem.
Ole E. Mikkelsen
Der er stor forskel på ordet :"Spion" og ordet "Agent", i ØLs præmisser er ordet "Spion" ikke nævnt, da en spion altid vil falde ind under straffeloven.
Ordet "agent" er derimod svagere, da en påvirkningsagent ikke nødvendigvis overtræder straffeloven.
Det kommer an på, om agenten bliver betalt af en fremmed magt for sin virksomhed.
Det var der ikke tale om her, - det kunne i alt fald ikke bevises, derfor må jeg anholde din brug af ordet :"Spion" i dit indlæg.
Når ytringsfrihed bliver til løgn.
- Ja det lyder som rabiat fundamentalisme.
Ytringsfrihed über alles.
- det er smagløst og udtryk for primitiv jungleadfærd.
@ Torben Krogh - og andre.
Måske fangede du ikke pointen i mit indlæg? I så fald kommer den skarpere her:
Ytringsfrihed - ja, tak, men for hvem?
JD's brugte i 1970erne og 1980erne sin ytringsfrihed - og sit arbejde - som journalist til at fremføre synspunkter som også KGB og Sovjet fremførte. Og store dele af 1970ernes og 1980ernes fredsbevægelser fremførte. JD skal nu tvinges til at holde sin kæft gennem at hans troværdighed tager skade, hver gang han åbner munden! Og det gør det for ØLs dom/kendelse netop advokerer for at BJ har 'faktuelt grundlag' for at sige, at PET kaldte JD for agent for KGB og Sovjet. På den måde vil JD's udtalelser nu og dengang altid fremstå som sagt af "kgb-agenten JD."
Og i dag er Iran f.eks. en fjende i vestlig forstand mv. (føl nu mit argument her, please
Alle os, som mener, at Iran skal have lov til at berige uran mv. og at det er Vesten som tager fejl her, risikerer om 20 år at blive anklaget for at være 'landsforrædere' samt at støtte en terroristisk islamisk stat - og det som er værre. Og mit argument er så dette: Hvis vi kan risikere dette om tyve år, vil vi da ikke holde op med at udtale os om emnet, eller om emner, som er kontroversielle - og hvor staten har en fordel i at fremme en bestemt holdning, enten det nu er om bankunionen eller om et andet emne.
Kortere sagt:
Vi der på denne måde f.eks. støtter Iran i dets ret til at berige uran vil holde op med at gøre dette, da vi ved ved at vi om tyve år kan blive hængt ud af en historie-professor i medierne som agent for den iranske efterretningstjeneste, ikke direkte måske, men ud fra dette: kilderne viser, at xx,yy og zz var agenter for Iran. Og med deres holdninger spredte de samme synspunkter som Iran havde for tyve år siden.
Endnu kortere sagt:
Vi pålægger os selv en overmåde stor selvcensur for ikke at sige noget som kan tolkes eller udlægges om støtte til Iran f.eks. Og til sidst er der ingen tilbage til at protestere.....
Det uhyggelige ved intimideringen af Dragsdahl er at der skal sås tvivl om hans omfattende og uforlignelige journalistiske indsats. Havde det ikke været for ham, havde ingen f.eks. tænkt over Thule radarens betydning i en angrebs krig. Nuvel det er ikke gratis at afsløre USA.
Claus Oreskov
Nu er der jo bare det, at Danmark var allieret med USA på det tidspunkt.
De eneste der dengang bekymrede sig om Thule radaren var USSR og deres allierede, så det stred mod Danmarks sikkerhedspolitiske politik, hvis "uforlignelige" journalister misbrugte deres ytringsfrihed ved at skrive tendentiøse artikler om Thule radaren.
Hvem kunne have glæde af sådanne "omfattende og uforlignelige" artikler ?
Det kunne kun USSR og vasalstaterne, det var ikke i strid med straffeloven, men det var da heller ikke i Danmarks interesse.
Karsten Aaen - synes du skulle pålægge dig selv 'en overmåde stor selvcensur' - hvad i alverden får én som dig til at støtte et fundamentalistisk diktatur - der dagligt overtræder menneskerettighederne og pusler med at bygge dumme bomber - det ligger hinsides enhver rationalitet og er udtryk for en afgrundsdyb og i længden farlig naivitet ...
Desværre lader det til, at ingen af kommentererne tager højde for, at der i forbindelse med domsforhandlingen i Østre Landsret (ØL) var flere vidner end i Underretten.
Og de nye vidner var efter ØL's kendelse så væsentlige, at resultatet gik Dragsdahl imod.
Så tillykke Bent Jensen.
René Offersen skriver..
"Men dermed bevæger landsdommerne sig ifølge Offersen ind på et område, der ikke er tilstrækkeligt belyst i de juridiske retskilder, og de fejlbedømmer en vigtig pointe: Professor Jensen er videnskabsmand, og til forskel fra en journalist, der skal arbejde inden for et døgns 24 timer, hvorfor man må acceptere en større fejlmargen, så forventer man mere nøjagtighed af en videnskabsmand, netop fordi han eller hun ikke arbejder i en døgnrytme med sin forskning."
I byrettens dom:"
"Her anerkender dommerne at forskere har udvidet ytringsfrihed hvis det drejer sig om at vurdere andres faglige arbejde hvis det foregår indenfor den faglige kreds.
Men da Bent Jensen har offentliggjort sine forskningsresultater i avis kan har ikke påberåbe sig den udvidede ytringsfrihed."
Det ser ud til at René Offersen ikke griber tilbage til byrettens dom. Men nu er der en tidsfaktor på spil.
Finn Jensen
Og det vidne, og jfr. dig flere nye vidner medførte så, botset fra en lille forskel i forhold til Byrettens dom:
Landsretten siger:
Landsretten fastslår, at de 35 udsagn om agentvirksomhed og desinformation udgør ærefornærmende sigtelser omfattet af straffelovens § 267, men at fremsættelsen af udsagnene var berettiget.
Landsretten bemærker, at der skal foretages en afvejning af Bent Jensens ret til ytringsfrihed og Jørgen Dragsdahls ret til respekt for privatliv.
Altså, at Landsretten er enig med Byretten om det ærekrænkende, men ikke enige med Byretten om, at der er en skærpende forskel på en forskers og journalists ytringsfrihed i forhold til og med baggrund i et faktiskt kildemateiale. Bent Jensen har jo aldrig været i tvivl om, at Dragsdal aldrig blev eller har været sigtet for at være KGB-agent, han har tværtimod som forsker i sit samlede kildemateriale kunnet se et samlet hele om det modsatte af, hvad han har fremført overfor offentligheden, nemlig at Dragsdal var KGB-agent og ikke kun i en periode været mistænkt af PET for at være det.
En forsker der specifikt får tildelt et separat Center han bliver centerleder for, og med en særbevilling i første omgang på 10 mill. kr. og med det udtrykkelige opdrag:
Opgaven skal bestå i at tilvejebringe et overskueligt værk, der med udbytte kan læses af ikke-fagfolk og således formidle de opnåede forskningsresultater til den brede offentlighed. Indsatsen skal baseres på historisk forskning på højeste videnskabelige niveau.
Af særlig interesse vil være periodens principielle modsætninger i politik, i medierne og i den offentlige debat, herunder kulturdebatten i bredeste forstand - kort sagt meningsdannelsen, dens hjemlige og udefra stammende inspirationskilder samt dens udvikling i perioden.
Pressemeddelelse fra Videnskabsministeriet
burde nok have oplyst offentligheden mere objektivt, end bevidst at udelade hvad Dragsdal ikke var eller har været sigtet for af PET, endsig dømt for at være af en retsinstans.
Jeg tror derfor Offersen og Dragsdal, -især også i lyset af hvorfor Bent Jensen fik et Center for forskning, nemlig at nogle politikere ikke er tilfredse med, hvad der fremgår og indeholdt i en 2350 sider stor udredning udgivet af DIIS i sommeren 2005, og som Bent Jensens center hører under, men med politiske givne fastlagte rammer i forhold til DIIS-, har en rigtig god sag for at få Landsrettens afgørelse prøvet ved Højesteret.
Jens Høybye
" har en rigtig god sag for at få Landsrettens afgørelse prøvet ved Højesteret."
Du glemmer, at landsretsdommernes kendelse var enstemmig, hvis bare en af landsretsdommerne havde afgivet dicens, var det nemmere at få tilladelse til at anke.
Så efter min mening er det "op af bakke", for en enstemmig landsretsdom bliver meget sjældent underkendt.
Desværre lader det til, at ingen af kommentererne tager højde for, at der i forbindelse med domsforhandlingen i Østre Landsret (ØL) var flere vidner end i Underretten.
Og de nye vidner var efter ØL's kendelse så væsentlige, at resultatet gik Dragsdahl imod.
Så tillykke Bent Jensen.
Finn Jensen:
I betragtning af, at Bent Jensen-støtternes chefjurist, Ole Hasselbalch, udtalte præcis det modsatte, synes jeg, du skal tage sagen op med ham:.
Det er ikke sandt, at tre tidligere PET-chefer ikke mente, han var indflydelsesagent. De mente, at det ikke kunne bevises, at Dragsdahl havde gjort sig skyldig i strafbare forhold.
Og de kørte under afhøringerne rundt i begreberne på en måde, som altså fik landsretten til at se bort fra deres vidneudsagn.
Lad os endelig vide, hvad Ole Hasselbalch svarer til din begavede kritik, af ham men indtil da er du nok den stolte ejer af vandrepokalen Dagens Narrehat, indstiftet af Bent Jensen selv. Så tillykke Finn Jensen
@Jørn Boye
'Der er stor forskel på ordet :"Spion" og ordet "Agent", i ØLs præmisser er ordet "Spion" ikke nævnt, da en spion altid vil falde ind under straffeloven.
Ordet "agent" er derimod svagere, da en påvirkningsagent ikke nødvendigvis overtræder straffeloven.'
Jeg beklager hvis jeg uberettiget har anvendt ordet KGB-spion (i stedet for KGB-agent.). Det var min hensigt at fremstille sagen principielt, omend lidt skarpt skåret, jvf min anvendelse af ordet 'morder'.
Det ændrer dog intet ved min konklusion og principielle fremstilling. Det centrale er dommens præmis om at anvendelsen af ordet er klart injurierende. Du kan derfor uden videre erstatte ordet KGB-spion med KGB-agent og læse mit indlæg igen.
Min anvendelse af ordet KGB-spion er i øvrigt i overensstemmelse med mange artikler, der refererer fra sagen, - prøv at google på 'dragsdahl kgb spion'. Derfor er min anvendelse af ordet i virkeligheden helt på linie med Bent Jensen's anvendelse af ordet KGB-agent.
Med den forskel at jeg hverken er professor i historie eller har fået en sum penge for at sikre folkelig oplysning baseret på 'historisk forskning på højeste videnskabelige niveau' (citat fra indlæg ovenfor).
Sagen burde i virkeligheden også høre hjemme i udvalget for videnskabelig uredelighed. Og der burde være sanktioner a la Penkova, der blev iværksat.
Jan - det var da nogle ret grimme ord, du bruger om vores store allierede USA: "Et fundamentalistisk diktatur - der dagligt overtræder menneskerettighederne og pusler med at bygge dumme bomber"...
Ole E. Mikkelsen
"Det centrale er dommens præmis om at anvendelsen af ordet er klart injurierende."
Du glemmer at domstolen tilføjede : "Hvis det ikke havde været berettiget"-
Sagen burde i virkeligheden også høre hjemme i udvalget for videnskabelig uredelighed. Og der burde være sanktioner a la Penkova, der blev iværksat."
Hvem er uredelig, Bent Jensen eller ØL ?
Når landsretten har set på sagen, kan det jo ikke være Bent Jensen, der er uredelig.
Hvis du mener, at landsretten er uredelig, gør du dig skyldig i :"Foragt for retten", - den bliver normalt kun håndhævet ved udtalelser under retsmøder, men uenighed med retten kan udtrykkes mere diplomatisk.
Geert Larsen
Jo, det har jeg faktisk et problem med, men jeg følger bare den nye rets-tilstand der er
en følge af Østre Landsrets åbenlyst politiske dom, nemlig at det nu er tilladt at vælte alle de udokumenterede spande lort ud i den offentlige debat man lyster .
Nej det er der bestemt ikke. Men ØL har lagt sig op ad den præcedens der er for en snæver fortolkning af injurielov vs ytringsfrihed, og du er vel ikke uenig i at netop ytringsfriheden er een af de allermest essentielle rettigheder vi har som individder?
Ole Mikkelsen
Min anvendelse af ordet KGB-spion er i øvrigt i overensstemmelse med mange artikler, der refererer fra sagen, - prøv at google på 'dragsdahl kgb spion'. Derfor er min anvendelse af ordet i virkeligheden helt på linie med Bent Jensen's anvendelse af ordet KGB-agent.
Hvad andre refererer er sådan set ligemeget. "Spionage" er eksplicit dækket af straffeloven, mens det at være "agent" ikke er. BJ har omtalt JD som "agent", men lige så eksplicit - hvad ØL også ordret lægger til grund i præmissen - ikke sagt at han anklager JD for at have overtrådt loven.
Sagen burde i virkeligheden også høre hjemme i udvalget for videnskabelig uredelighed. Og der burde være sanktioner a la Penkova, der blev iværksat.
Anklager du BJ for uredelighed?
Sider