Læsetid: 5 min.

Justitsministeriet underkendt i sag om familie-sammenføring

Endnu en gang bliver myndighedernes afgørelse i en sag om formodet tvangsægteskab tilsidesat af en domstol. Der er ikke belæg for at hævde, at Hassina og Jamal Mahbobi er blevet tvangsgift, blot fordi de var fjernt beslægtede før brylluppet, fastslår Retten i Glostrup
Jamal og Hassina Mahbobi har en datter sammen, og de nåede at leve sammen i Afghanistan i to år, inden Jamal flygtede. I sommeren 2012 blev parret genforenet, da Hassina kom til Danmark. Hun har søgt asyl, men har indtil videre fået afslag

Jamal og Hassina Mahbobi har en datter sammen, og de nåede at leve sammen i Afghanistan i to år, inden Jamal flygtede. I sommeren 2012 blev parret genforenet, da Hassina kom til Danmark. Hun har søgt asyl, men har indtil videre fået afslag

Tor Birk Trads

6. november 2013

Nok var det afghanske ægtepar Jamal og Hassina Mahbobi fjernt beslægtede, før de blev gift. Men deraf kan man ikke udlade, at de er blevet tvunget til at gifte sig, og af den årsag nægte dem familiesammenføring i Danmark. Sådan lyder afgørelsen fra Retten i Glostrup, der nu endnu en gang har underkendt udlændingemyndighedernes afgørelse i en sag om såkaldt formodet tvangsægteskab.

Som Information skrev sidste år, har Jamal Nasir Mahbobi, der har asyl i Danmark, forgæves forsøgt at blive familiesammenført med sin kone, Hassina. Myndighederne har givet afslag på familiesammenføringen, fordi Hassina er Jamals mosters barnebarn, hvorfor der ifølge myndighederne må være tale om et tvangsægteskab.

Jamal og Hassina Mahbobi har gentagne gange bedyret, at de er frivilligt gift og har forsøgt at bevise det ved f.eks. at fremvise en række billeder fra deres liv i Afghanistan og deres bryllup. Billeder, der er taget, før Jamal måtte flygte ud af landet.

Ikke desto mindre har parret fået afslag på familiesammenføring i først det daværende Udlændingeservice og siden i det daværende Integrationsministerium, hvor de havde klaget over afgørelsen. Efter endeligt afslag i september 2011 gik parret dog til domstolene, og nu har Retten i Glostrup altså givet parret medhold i, »at ægteskabet er indgået efter parternes eget ønske«, og derfor har domstolen ophævet afslaget på familiesammenføring og pålagt Udlændingestyrelsen at behandle sagen på ny.

»Det er rigtig lang tid at vente. Nu håber jeg, at vi kan blive familiesammenført,« siger Jamal Mahbobi til Information.

Svært at bevise

Det er den såkaldte ’formodningsregel’, der indtil nu har været myndighedernes begrundelse for at give Jamal og Hassina Mahbobi afslag på familiesammenføring. Ifølge reglen er et ægteskab mellem beslægtede nemlig i udgangspunktet et tvangsægteskab. Myndighederne må således ’formode’, at folk er gift ved tvang, hvis de er beslægtede, og det betyder, at de ikke kan familiesammenføres.

I muslimske lande er det imidlertid ikke unormalt for beslægtede par at blive frivilligt gift. Det udtalte mellemøstforsker ved SDU Helle Lykke Nielsen, da Information skrev om sagen sidste år: »At et par med familiære relationer bliver gift, er ikke det samme som, at man kan konkludere, at det er et tvangsægteskab. Slet ikke.«

Men skal et beslægtet par familiesammenføres i Danmark, skal de altså bevise, at der ikke er tale om et tvangsægteskab.

Efter det første afslag i Udlændingeservice fandt Jamal og Hassina Mahbobi ifølge deres egen forklaring ud af, at de end engang er blodsbeslægtede. Hassinas biologiske mor døde under fødslen, og faren giftede sig senere med en ny kvinde, der er niece til Jamals mor.

Alligevel stadfæstede det daværende Integrationsministerium afslaget. Og det er generelt utrolig svært at overbevise myndighederne om, at et beslægtet par er frivilligt gift, mener parrets advokat, Jens Bruhn-Petersen.

»Det er endnu et eksempel på myndighedernes meget restriktive praksis, som bliver underkendt af domstolene. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal bruge halvandet år på det her.«

Som Information skrev sidste år, er afgørelserne i sager om formodningsreglen således gang på gang blevet underkendt ved domstolene. Ud af 19 sager havde domstolene i 13 tilfælde ophævet et afslag, fortalte advokat Anders Christian Jensen i 2012.

Den seneste tid er andelen af omgørelser dog faldet, vurderer Anders Christian Jensen i dag:

»Der er ikke så mange sager af denne art som tidligere. Det kan der være flere forklaringer på, men noget kunne tyde på, at myndighederne er ved at give sig en smule og ikke giver så mange afslag,« siger han.

Loven dikterer

Kontorchef i Udlændingestyrelsen Bente Herbst Bendiksen oplyser i en skriftlig kommentar, at det som udgangspunkt er udlændingeloven, der dikterer, »at et ægteskab mellem nærmere beslægtede giver tvivl om, at ægteskabet er indgået frivilligt. Den tvivl skal efter loven føre til afslag«.

Kontorchefen skriver samtidig, at styrelsen holder øje med domstolenes afgørelser: »Hver gang der falder dom, læser vi den meget nøje og tager højde for den i hver eneste afgørelse, vi træffer fremover.«

I Udlændingenævnet, der i dag er ankeinstans i familiesammenføringssager, har sekretariatschef Michael Lohmann Kjærgaard ingen kommentarer til den konkrete sag. Men han oplyser generelt, at »Udlændingenævnet træffer sine afgørelser i sagerne på baggrund af reglerne i udlændingeloven, forarbejderne til loven og de domme, der måtte blive truffet af domstolene«.

Tiden øger chancen

Når der er flere eksempler på, at myndighedernes afgørelser ophæves ved domstolene, selv om myndighederne altså ifølge egen forklaring tager højde for domstolenes afgørelser, så skyldes det ifølge Udlændingestyrelsen, at det med tiden bliver lettere at bevise, at et ægteskab er indgået frivilligt.

»Det er klart, at jo længere tid et ægteskab består, jo større er chancen for at afkræfte formodningen. Ægteparret kan henvise til at have levet sammen og have fået børn. På den måde står sagerne ofte ganske anderledes, når domstolene senere skal vurdere dem,« skriver kontorchef Bente Herbst Bendiksen. At tiden så at sige arbejder for parrene, skriver det daværende Integrationsministerium også i et praksisnotat fra 2009.

Et samliv »på mere end to år« vil ifølge notatet som udgangspunkt vil tale for, at et par kan familiesammenføres. Og hvis et par har fået børn, har det også en betydning, men »det blotte faktum, at parret har fået et barn, eller at hustruen er gravid, vil ikke i sig selv kunne afkræfte formodningen for, at ægteskabet ikke er indgået efter begge parters ønske«. Hvis et par har fået »flere børn«, altså over to børn, vil det dog tale for en familiesammenføring, »da dette i sagens natur betyder, at parret i en længere periode må anses for at have udvist vilje til at fortsætte ægteskab og samliv«.

Jamal og Hassina Mahbobi har da også fået en datter sammen, og de nåede at leve sammen i Afghanistan i to år, inden Jamal flygtede. I sommeren 2012 blev parret desuden genforenet, da Hassina kom til Danmark. Hun har søgt asyl, men har indtil videre fået afslag og har således ikke noget lovligt opholdsgrundlag i landet.

Hvorvidt parret nu kan blive familiesammenført, efter Retten i Glostrup har pålagt Udlændingestyrelsen at behandle sagen på ny, har styrelsen endnu ikke taget stilling til.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Lars Hansen
Pia Qu og Lars Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Sascha Olinsson

Hvis jeg er blevet gift mod min vilje skal jeg så sandelig nok gøre opmærksom på det. Hvilket andet bevis kan staten ønske? Det er dog den mest besynderlige logik...

Jørgen Malmgren

For mange jurister og for lidt hjerner. Jeg bliver træt af høre om disse sager, hvor formodninger, ophæves til noget der ligner lov. Det er stadig domstolenes opgave at fortolke lovene og ikke embedsmændene. Med seksten domme imod sig, så burde det fremtvinge seriøse overvejelser, om formodningerne kan holde vand.

Georg Christensen

Det er trist at måtte indrømme: Det danske "justitsministerium", sammen med flere andre ministerier trænger til kraftig rengøring.

Enten må vi "danskerfolket" forlange, at vores polittikere får lavet "LOVE", som utvetydigt kan forstås og accepteres af folket, eller at de overlader styringen til andre.

NB: Når dette skrives er det i forvæntningen om, at centraladministrationen kommer tilbage og vil virke i den´s oprindelige klæder, nemlig fuldstændig NEUTRALE, hvor viden om "LOVE" og forordninger sættes i højsæde fuldstændig uden politisk indflydelse, og med retten til at protestere offentlig, hvis politikerne forsøger at misfortolke "lovgivningen". En "Centraladministration", som folket kan have tillid til, medens det´s valgte politikere danser rundt om sig selv.

Fra artiklen:

" ..nu har Retten i Glostrup altså givet parret medhold i, »at ægteskabet er indgået efter parternes eget ønske«, og derfor har domstolen ophævet afslaget på familiesammenføring og pålagt Udlændingestyrelsen at behandle sagen på ny."

Umiddelbart er det lidt svært ikke at studse over, at en domstol i Danmark kan nå frem til, at et par, der frivilligt har valgt hinanden på trods af et ganske fjernt familiært slægtskab, har ret til at leve sammen i Danmark, når samme domstol ville have været nødt til at konkludere, at dette par, hvis de IKKE havde været fjernt beslægtede, men hvor en af parterne tilfældigvis havde været under 24 år, ikke ville have haft ret til nøjagtigt samme samliv.

Ikke fordi nogen af parterne i så fald ville have været tvangsgifte, men udelukkende for at afskrække evt. ANDRE mennesker fra at overveje at tvangsgifte deres børn.

Men sådan er der vel så meget i dansk 'udlændingelovgivning', som er endog ganske svært at finde hoved eller hale i...

"Det er stadig domstolenes opgave at fortolke lovene og ikke embedsmændene."

Det er det mest idiotiske jeg længe har hørt. Du mener også, at det skal domsprøves hver gang man fx skal lave en miljøplan?

@Martin Hansen

Hvis en af parterne havde været under 24 år, eller der havde været andre af udlændingelovens krav til ægtefællesammenføring, der ikke var opfyldt, var der blevet dispenseret fra disse, fordi parret naturligvis ikke har mulighed for at have et familieliv i Afghanistan, når Jamal har fået asyl, netop fordi han bliver forfulgt i Afghanistan.

Men hvis man er ”tvangsgift”, har man jo ikke noget behov for at leve sammen. Tværtimod vil det være en lettelse at slippe for det. Så derfor er der ingen dispensationsmuligheder i forhold til netop den regel. Og derfor er Udlændingestyrelsens og Justitsministeriets afgørelser i sagen også udtryk for et groft konventionsbrud, hvor både EMRK artikel 8 og FN´s flygtningekonvention er blevet overtrådt.

Hvad der især kan undre er, at det tilsyneladende ikke indgår i vurderingen, at ægteskabet er indgået flere år før Jamals flugt til Danmark. For det er jo navnlig det forhold, at den ene af ægtefællerne står til at opnå en indvandringsfordel ved ægteskabet, der giver risiko for, at der måske kan være tale om et tvangsægteskab.

Men juristerne i Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet mener åbenbart, at Jamals forældre havde forudset, at han om to år ville flygte til Danmark og opnå asyl. Og at de på den baggrund havde tvunget ham til at gifte sig med Hassani, således at hun til den tid kunne opnå en indvandringsfordel.

Eller også – og det er nok mere sandsynligt – er det hovedet under armen administration. Og dyb leflen for den daværende regerings politiske ønske om at have den strammest mulige praksis i sager om familiesammenføring, hvor ægtefællerne har baggrund i en kultur, hvor det er almindeligt at indgå ægteskab med nærtbeslægtede.

Eller sagt lidt kortere: Hvor ægtefællerne begge to er muslimer. For det er jo dem, den tidligere regering og dens støtteparti ikke kunne lide og for enhver pris ønskede at holde ude af Danmark. Og det var og er netop denne regel så et blandt flere redskaber til.

Hans Erik Andresen

Blot endnu et eksempel på, at den nuværende regering i det hele taget er godt tilfreds med de stramninger, den tidligere regering gennemførte. Nuvel, der er sket nogle lettelser, men bortset fra noget med penge er der vist ikke sket ret meget med afgørelsesgrundlaget. De skal ikke være let at blive familiesammenført ifølge danske politikere (for så kunne det jo være, at de rejser tilbage hvor de kommer fra). Når danske borgere søger familiesammenføring efter EUreglerne tager det omkring 2 år. Hvor mange har kræfter til det???

@Hans Erik

Der er nu rent faktisk sket betydelige ændringer i familiesammenføringsreglerne, og de kommer mange familier til gode. De vigtigste ændringer er følgende:

• Pointsystemet er afskaffet og 24-års reglen genindført

• Tilknytningskravet stilles ikke, når den herboende har været dansk statsborger i 26 år (før 28 år) og opfyldelse af tilknytningskravet kræver ikke længere, at ansøgeren skal have haft mindst to besøg i Danmark og deltaget i et sprogkursus under et af disse

• Bankgarantien er nedsat fra 100.000 til 50.000 kroner og dele af den kan frigives hurtigere end før

• Indvandringsprøven er afskaffet og erstattet af en ny danskprøve, der først skal bestås 9 måneder efter, man er flyttet til Danmark

• Ansøgningsgebyret på 8.000 kroner er afskaffet

• Der er blevet bedre muligheder for at få sine børn under 15 år til Danmark, selvom børnene ikke søger opholdstilladelse samtidig med sin mor eller far

Der er så andre regler, som regeringen har valgt ikke at røre ved og herunder denne regel om ”tvangsægteskaber”. Jeg kender ikke årsagen hertil, men umiddelbart kunne det vel godt hænge sammen med, at regeringspartierne vurderer, at det er en politisk tabersag at kæmpe for indvandreres og flygtninges ret til at gifte sig med nærtbeslægtede fra hjemlandet.

De fleste danskere kunne jo ikke selv forestille sig at gifte sig med en nærtbeslægtet. Så derfor er folks mulighed for at identificere sig med de personer, der bliver ramt af reglen, generelt ringe. I modsætning til f.eks. familien Iversens sag, der har været meget omtalt i medierne i år.

Sammenfattende kan man sige, at familiesammenføringsreglerne nu er omtrent, som de var i årene 2004-2010 og altså dermed under det meste af Foghs regeringstid. Men uden de vilde og vanvittige overdrivelser, vi så i de par år, hvor Lars Løkke var statsminister.

Og på den baggrund må jeg naturligvis skarpt advare alle, som enten selv er gift med en udlænding, eller kender nogen der er det, mod at gøre Lars Løkke til statsminister igen. For det vil i den grad være at bære brænde til sit eget eller sine venners bål. Lars Løkke har allerede ved sine handlinger som statsminister demonstreret, at han er en rå og afstumpet person, der er villig til at trampe danskernes grundlæggende rettigheder under fode, hvis det kan gavne hans kamp for magt og indflydelse.

Og som en tilføjelse gælder det ikke kun Lars Løkke. Søren Pind, Inger Støjberg og mange andre i Venstres top er ligeledes rå og afstumpede personer, der ikke har den fjerneste respekt for danskernes ret til familieliv eller andre grundlæggende rettigheder. Og derfor må jeg på det skarpeste advare mod at give Venstre magt og indflydelse igen, før der er skiftet fuldstændig ud i partiets top, og ledelsen er blevet overtaget af personer med moralsk integritet.

At myndigheder mener berettiget til at blande sig i, hvordan ægteskaber indgået i andre lande er kommet i stand (eller her for den sags skyld) er så langt ude, at man fattes ord.

At "det er blevet lettere for børn under 15 år at blive familiesammenført" siger vist det hele! Det skal ikke være blevet lettere, det skal være et automatisk stempel på en attest, at folk kan få deres børn til landet.

@Peter Hansen

Det har du da ret i, med pga. socialdemokratisk modstand kunne der nu engang ikke skabes flertal for mere vidtgående lempelser i adgangen til familiesammenføring af børn.

Og tallene viser, at der efter lovændringen kun meget sjældent gives afslag til børn under 15 år, fordi de først har søgt mere end 2 år efter, at deres far eller mor kom til Danmark. Det, der officielt hedder, at de "ikke har udsigt til vellykket integration".

Så man kan også sige, at 2-års reglen de facto er afskaffet, men at man blot har valgt at beholde den på papiret, formentlig af signalpolitiske grunde. Og for mig at se er det vigtigste trods alt, at børnene får opholdstilladelse, og at vi ikke ser flere sager som f.eks. den om den thailandske dreng Sirapat, der var meget omtalt i medierne før lovændringen sidste år.