Læsetid: 5 min.

Kan alle nu kalde ham for KGB-agent?

Flere jurister påpeger, at landsretsdommen i koldkrigssagen ikke giver carte blanche til at kalde journalisten Jørgen Dragsdahl for KGB-agent. Alligevel sker det igen og igen i den offentlige debat
Dommen i Østre Landsret i sagen mellem professor Bent Jensen og journalist Jørgen Dragsdahl åbner ifølge flere jurister ikke op for, at enhver nu frit kan kalde Dragsdahl for KGB-agent. Alligevel vil det være enormt svært for Dragsdahl at vinde et injuriesøgsmål på basis af dommen mener flere.

Simon Fals

2. november 2013

Folketingsmedlem Søren Pind har gjort det på Facebook. To gange har Morgenavisen Jyllands-Posten på lederplads også gjort det – nemlig efter Østre Landsrets dom sidste fredag skrevet, at den tidligere Information-journalist Jørgen Dragsdahl var KGB-agent.

»Det er intet mindre end en officiel bekræftelse af det faktum, at det var en KGB-agent, der stod bag 1980’ernes ødelæggende fodnotepolitik, som truede Danmarks forhold til NATO«, skrev Jyllands-Posten (JP) på sin hjemmeside den fredag, hvor den opsigtsvækkende dom faldt, og sådan lød det i lederen dagen efter den 26. oktober 2013:

»… vi andre kan nøgternt konstatere, at det var en KGB-agent, der støbte fundamentet til fodnotepolitikken og dermed satte Danmarks placering i forsvarsalliancen NATO på spil.«

Tilsvarende formuleringer findes også på adskillige facebooktråde, men spørger man juridiske eksperter, om alle og enhver nu kan udlede det udsagn af dommen, er svaret nej:

»Det kan man ikke udlede,« siger Oluf Jørgensen, der er forskningschef for mediejura på Journalisthøjskolen.

– Må JP så skrive det?

»Nu er det sådan, at ledere pr. definition udtrykker meninger. Så det er altså JP’s mening,« svarer Oluf Jørgensen.

Ifølge Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder, åbner dommen ikke op for, at enhver nu frit kan kalde Dragsdahl for KGB-agent:

»Dommen fastslår, at der ikke er ført sandhedsbevis for påstanden, hvorfor dommen netop ikke giver carte blanche til at kalde Dragsdahl agent.«

Jonas Christoffersen mener i øvrigt, at landsretsdommen »fremtræder velbegrundet ud fra hensynet til ytrings- og forskningsfriheden, da et væsentligt princip inden for ytringsfrihed og injurier mv. er, om der er et vist faktisk grundlag for den omtvistede udtalelse.«

Ifølge professor Sten Schamburg-Müller fra Aarhus Universitet må man selvfølgelig sige/skrive, at »Bent Jensen mener, at Dragsdahl var agent«.

Han kalder det en »fejllæsning«, når JP har skrevet, at dommen er »en officiel bekræftelse af det faktum, at det var en KGB-agent ...«

En fejllæsning, som Sten Schaumburg-Müller dog »klart vurderer til ikke at være strafbar«.

»Et medie har ret til at have meninger og vurderinger. Men det betyder ikke, at alle og enhver i alle situationer og til alle tider vil være beskyttede af den udvidede ytringsfrihed,« siger han.

»Østre Landsret har afsagt dom om, at Bent Jensen har ret til at udtale sig, som han gjorde. Landsretten har her lagt vægt på, at emnet er af offentlig interesse, at udtalelserne blev fremsat i pressen, at Jensen er forsker, at Jensens udtalelser ikke er grebet ud af luften, men har et vist faktuelt grundlag, og at Dragsdahl også selv deltog i den offentlige debat,« fortsætter Sten Schaumburg-Müller.

»I tidligere dansk ret var det sådan, at injurianten som udgangspunkt skulle bevise sandheden i sine udsagn for at undgå straf efter straffelovens § 267. I nyere praksis ser retten på, om ytringerne er beskyttelsesværdige, og her lægges vægt på almen interesse, pressens ytringsfrihed, faktuelt grundlag og parternes status i offentligheden,« siger han.

Kan siges uden konsekvenser

På Facebook har Søren Pind (V) skrevet, at Dragsdahl »uden konsekvenser kan kaldes KBG-agent«.

Til Information siger han: »Man kan sige det på basis af de kilder, Bent Jensen har fremdraget. På basis af de kilder kan man sige det. Det er selvfølgelig baseret på dommen. Jeg kan ikke sige, han er agent, punktum. Det er selvfølgelig baseret på dommens præmis, at en række kilder siger det.«

»Det ville være enormt svært for Dragsdahl at vinde et injuriesøgsmål baseret på en sådan påstand på basis af den dom, der er afsagt. Derfor kan man sige det uden konsekvenser. Men hvis man skal være ganske præcis, skal man selvfølgelig have de samme forbehold ind, som Bent Jensen har,« fortsætter Søren Pind og slutter: »Det kan siges uden konsekvens, og det er et problem. Selvfølgelig er det et problem.«

JP vil fremover huske Jensen

I en mail lover Jørn Mikkelsen, chefredaktør på JP, at avisen fremover altid vil huske at nævne Jensen:

»Der er ingen tvivl om, at sagen handler om Jensen og Dragsdahl. Det er Jensen, der har haft ’faktuelt grundlag’ for at skrive om Dragsdahl, som han har gjort. Det vil vi på JP også lægge til grund fremover. I selve døgnet – for jp.dk’s vedkommende: i selve minuttet – for denne spektakulære sags afgørelse undlader vi at tillægge dommens afgørelse Bent Jensen eksklusivt, fordi konteksten er meget, meget tydelig: Jensen mod Dragsdahl. Af denne afgørelse følger så også – skriver vi på lederplads – et bestemt syn på fodnoterne i 1980’erne.«

Jørn Mikkelsen fortsætter:

»To led i landsrettens begrundelse spiller ind: Der er tale om, at Bent Jensen har et ’faktuelt grundlag’ for at skrive, som han gør, og der er tale om, at det var PET som institution, der anså Dragsdahl for at være agent (hvilket i øvrigt ikke defineres nærmere).«

Forældet og uklar lov

Advokat og tidligere journalist Asger Thylstrup var i 25 år forsvarer for journalister og redaktører fra Berlingske og har i 2010 skrevet en bog om injurieloven. I bogen beskriver han bl.a., hvordan Den Europæiske Menneskeretsdomstol »gennem en dynamisk fortolkning af konventionen til stadighed justerer grænserne for ytringsfriheden«.

Med henvisning til retsplejelovens regler om verserende sagerer Asger Thylstrup forsigtig med at kommentere landsretsdommen, da der tilsyneladende endnu ikke er taget beslutning om,hvorvidt sagen skal gå videre. Men generelt mener han, at sagen viser, at injurielovgivningen ikke er blevet fornyet i over 150 år.

»Reglerne i straffeloven fra 1930 stammer tilbage fra 1800-tallet, hvor det at tabe sin ære i en straffesag konkret kunne betyde, at man f.eks. ikke kunne drive købmandshandel eller stemme ved valg til Rigsdagen. Men hvad vil det sige at have en ære i dag? Det er ikke defineret i nogen lov, heller ikke i straffeloven,« siger Asger Thylstrup.

Med mere end 40 års erfaring i at føre injuriesager husker han endnu, hvordan han blev »buhet ud af retssalen«, hvis han før 1992 procerede på Den Europæiske Menneskeretskonvention (EMK), der i modsætning til Grundlovens § 77 definerer ytringsfrihedens grænser. Først i 1992 blev EMK en del af den danske lovgivning.

»At ytringsfriheden nu ved lov er fastslået i den danske menneskeretslov, og at praksis fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg nu er en del af dansk ret, har bestemt ikke gjort det nemmere at finde ud af hvor ytringsfrihedens grænser går i dansk ret. Området er i den grad forsømt af vores politikere,« mener Asger Thylstrup.

Østre Landsrets dom giver ifølge ham ikke en nærmere vejledning for, hvad der er en strafbar ærekrænkelse i Danmark, fordi, som Asger Thylstrup siger, den definerer ikke reelt, »hvor grænsen efter EMK artikel 10, stk. 1, der sikrer borgernes ytringsfrihed, og artikel 10, stk. 2, der forsvarer Dragsdahls gode navn og rygte som seriøst arbejdende journalist, egentlig går, selv om dette er sagens kerne«.

»Du kan lige så godt slå plat og krone om, hvad der er en injurie, som at spørge en domstol. Det viser Jørgen Dragsdahls sag jo tydeligt. Her dømte retten i Svendborg Bent Jensen, mens Østre Landsret frifandt. Både i Svendborg og i Østre Landsret taler vi om højt kvalificerede jurister, der så sandelig kender loven. Dommernes problem er, at loven ikke giver noget svar på spørgsmålet. Hvis Højesteret bliver spurgt i Dragsdahls sag, kunne jeg da udmærket forestille mig et andet resultat end Østre Landsrets,« siger Asger Thylstrup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Søndergaard
  • Thomas Thomsen
  • Tom Paamand
  • Espen Bøgh
  • Inger Sundsvald
  • Dorte Sørensen
Carsten Søndergaard, Thomas Thomsen, Tom Paamand, Espen Bøgh, Inger Sundsvald og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu er JP og Pind ikke, hvad jeg vil kalde sandhedsvidner.

morten Hansen, Henning Pedersen, Troels Brøgger, Ole Hansen, Tue Romanow, Rune Petersen, lars abildgaard og Brian Pietersen anbefalede denne kommentar

at Jensens udtalelser ikke er grebet ud af luften, men har et vist faktuelt grundlag

Det grundlag er baseret på PET? som ingen kan bekræfte, eller få indsigt i. Det kan vist ikke blive mere tyndt. - Jeg var klar over de danske domstole var useriøse, men det kommer alligevel bag på mig.

morten Hansen, Henning Pedersen, n n, Dorte Sørensen, Karsten Aaen, Elisabeth Andersen, Jørgen Garp, Poul Eriksen, Inger Sundsvald, Rune Petersen, Andreas Trägårdh, Brian Pietersen og Niels Mosbak anbefalede denne kommentar

Nu er det snart jul, hvilket minder mig om, at jeg ønsker mig en bog fra Ole Sohn.
Af alle mulige årsager ville jeg se frem til hans personlige betragtninger over hans liv som formand for DKP (= KGB/USSR/ondskabens imperium).
Hvad drev ham fra at være en glødende og overbevist kommunist til at blive en demokratisk medborger i et demokratisk samfund.
Hvis man ikke kan kalde ham for en kgb-agent, ja, så findes der vel ikke nogen i Danmark ; Danmark har aldrig rigtig gjort op med koldkrigstiden ......

Inger Sundsvald

Hvis nogen i PET’s eller i KGB’s arkiver havde været af den opfattelse, at Dragsdahl var pædofil, ville det så være i orden at Bent Jensen af historiske årsager og i god tro ville være i sin gode ret til at hævde og udbrede dette?

Carsten Søndergaard, Karsten Aaen, Elisabeth Andersen og Olaf Tehrani anbefalede denne kommentar

Uanset om Dragsdahl har været KBG agent, eller ej.

Fortiden må da snart være glemt, tag dog hul på noget andet, for eksempel politikernes grove udnyttelse af befolkningen, hvad der foregår med Løkke er kun toppen af isbjerget.

Det er absurd at gøre en ideologi i den kolde krig til helt og en anden til skurk.
Der er mindst lige så mange foragtelige kvaliteter ved den brutale kamerikanske kapitalisme som der er ved den utopiske kommunisme.

Ingen er blevet hængt ud som påvirkningsagenter for CIA eller NSA, selvom deres bidrag til historien har kostet langt, langt, langt, langt, langt flere ofre og ødelagte skæbner end kommunismen og dens agenter nogensinde nåede.
Det gik bare ud over alle mulige andre folk i lande langt væk - så who cares?

Toke Andersen
"Ingen er blevet hængt ud som påvirkningsagenter for CIA eller NSA, selvom deres bidrag til historien har kostet langt, langt, langt, langt, langt flere ofre og ødelagte skæbner end kommunismen og dens agenter nogensinde nåede."
Dette postulat kunne jeg nu godt se verificeret, i 20erne og 30erne døde millioner i Sovjetunionen af sult, bare p.gr.a. Stalins "landbrugsreformer", se på Kinas og andre asiatiske landes forsøg med socialismen. Jeg tror, at du vil finde det meget svært, at føre sandhedsbevis for dit postulat.

Slet ikke.
Det er sandt, og ingen har vist benægtet, at sovjetkommunismen var en skændsel der brutalt undertrykte og decimerede dele af sin befolkning i en syg ideologis navn.
Noget lignende skete i Kina under Mao, og virkeligheden er stadig ikke køn. Problemet, som mange dog behændigt glemmer, er at kapitalismen med USA i førerrollen, har efterladt et enormt kølvand af slagtede befolkninger og ødelagte nationer.

Hvis vi medtager din henvisning til afledte effekter, fx sult eller social destabilisering som følge af pres eller indgreb, er situationen mindst ligeså grel.
Tænk på Sydamerika, Vietnam, Laos, Korea, for ikke at nævne Mellemøsten, Persien eller Japan.

Jeg har ikke de præcise tal her, men hvis vi afviser de mest radikale påstande om dødstal under Mao(jeg har hørt op til 50 mill) er USA stadig langt langt foran.

Troels Brøgger

@Søren Klausen:
Hvorfor det ikke er nogen god ide at "komme videre" er fordi det også angår alle os andre at injurielovgivningen nu fortolkes så lemfældigt at enhver idiot eller professor, som finder det opportunt, frit kan tilsvine andre uden at skulle føre sandhedsbevis for deres påstande.
Det kan få seriøse konsekvenser for folk der skal leve af at ytre sig professionelt i offentligheden som en journalist skal, at rende rundt med sådan en mærkat.
De flest potentielle arbejdsgivere gider ikke grave sig ned i sådan en sags detaljer, de ser kun overskriften !
"nå ja...der går jo sjældent røg uden at der er brand.." siger den dovne og dumme..og ansætter en anden.

Peter Andersen, Henning Pedersen og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar