Læsetid: 5 min.

Kvinder advares om kejsersnit på tvivlsomt grundlag

Kvinder, som ønsker at føde ved planlagt kejsersnit, får at vide, at det er forbundet med mange risici. Men forskningen bag bygger på data for akutte kejsersnit – et langt farligere indgreb. Dermed overvurderes risikoen ved planlagte kejsersnit. Læger vil drøfte ny vejledning
Det er ikke muligt at give en formel for hvilken fødselsmåde, der er den bedste for den enkelte kvinde. Det er vigtigt at informere på individuelt niveau, og derfor giver det ikke meget mening at bruge generelle retningslinjer for valg af fødselsmåde, mener overlæge på Rigshospitalets fødeafdeling Jens Langhoff-Roos.

Tor Birk Trads

29. november 2013

Når kvinder ønsker at føde ved kejsersnit, advares de blandt andet imod, at der er fire til fem gange så stor risiko for, at moderen dør i forbindelse med kejsersnit – sammenlignet med en vaginal fødsel. Det fremgår af den officielle patientinformation, som præsenteres for kvinder, der ønsker at føde ved et planlagt kejsersnit, selv om der ikke er en medicinsk grund til det.

Men den og flere andre skræmmende informationer bygger på studier, som dårligt kan bruges til at sige noget kvalificeret om risikoen ved et planlagt kejsersnit. Informationerne kommer nemlig fra studier, der ikke kun medtager planlagte kejsersnit, men også akutte kejsersnit – et indgreb, som er mere farligt og kompliceret, og som derfor også giver langt flere komplikationer. Det erkender flere af landets førende fødselslæger:

»Hvis man bare opgør det i kejsersnit og ikke skelner mellem akutte og planlagte kejsersnit, så er der en risiko for, at man kommer til at få planlagte kejsersnit til at se ud, som om de har flere komplikationer, end de har. Dermed kan man sige, at man overvurderer risikoen ved et planlagt kejsersnit,« siger Peter Hornnes, ledende overlæge på Nordsjællands Hospital.

Lørdag kunne Information fortælle, at der generelt er en kultur på de danske hospitaler om, at vaginale fødsler er bedre end kejsersnit – uden at der er vægtige faglige argumenter for det. Og at flere af de kvinder, som ønsker et planlagt kejsersnit, føler, at læger og jordemødre forsøger at tale dem fra det. Nu viser det sig altså tilmed, at den information, som kvinderne præsenteres for, baserer sig på tvivlsomme data.

Den rigtige måde at opgøre resultaterne på er ifølge Hornnes efter moderens intenderede fødselsmåde. Samme holdning har overlæge på Skejby Sygehus Lone Hvidman. Hun påpeger, at det er afgørende at sammenligne fordele og ulemper ved planlagt kejsersnit med planlagt vaginal fødsel.

»Mange af de tilgængelige undersøgelser sammenligner imidlertid kejsersnit med vaginal fødsel og skelner ikke altid mellem akut og planlagt kejsersnit, hvilket er uheldigt, da hyppigheden af komplikationer ved et akut kejsersnit er større end ved et planlagt kejsersnit. Hvis man skal give en ordentlig rådgivning, skal man tilstræbe at sammenligne komplikationerne knyttet til en planlagt vaginal fødsel – med indbygget risiko for det akutte kejsersnit – med det planlagte kejsersnit,« siger hun.

Bevidst om problemerne

Lægerne er fuldt ud klar over, at de fleste studier på området sammenblander de akutte og de planlagte kejsersnit. I en rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen i 2005 understreger man flere gange problemet og opgiver det som den væsentligste fejlkilde:

»Den internationale litteratur er karakteriseret ved at være heterogen, med lav evidensgrad og grundlæggende metodeproblemer. Der findes ingen studier, som sammenligner komplikationer blandt raske gravide, som får foretaget kejsersnit udelukkende på moderens ønske, med gravide, som planlægger at føde vaginalt«, står der blandt andet.

Alligevel vælger flere af de samme læger året efter at lave de stadigt gældende guidelines for planlagt kejsersnit på moderens ønske, som baserer sig på blandt andet disse studier. Også her tager man forbeholdet, men det er formuleret noget mere kryptisk – og i selve patientinformationen står der ikke noget om de metodiske problemer. Overlæge Lone Krebs er hovedansvarlig for de udarbejdede guidelines:

»Vi informerer ud fra den bedst tilgængelige viden,« siger hun. Også hun indrømmer, at blandt andet formuleringerne om øget risiko for død er problematiske:

»Det er nok der, vi må sige, at den er rigtig svær. Det er nok ikke noget, sunde og raske kvinder skal frygte, hvis de får et planlagt kejsersnit.«

- Hvorfor skriver I det så i patientinformationen?

»Hvis komplikationerne er alvorlige nok, så informerer vi om det. Vi har en formodning om, at der er større risiko for moderen på en række punkter, så det skriver vi. Ellers ville vi have et problem, hvis der opstår nogle kendte komplikationer, som vi ikke havde informeret om,« siger hun.

- Men hvis ikke man har undersøgelser, som kan bruges til at sige noget kvalificeret – burde man så ikke sige det til kvinderne i stedet?

»Kejsersnit er et indgreb, og vi bliver nødt til at informere om det ud fra den viden, der er. Men jeg ville da også ønske, at der var bedre litteratur på området,« siger hun.

Ny viden på vej

Ifølge overlæge på Rigshospitalets fødeafdeling Jens Langhoff-Roos er der i de seneste år kommet mere litteratur, som skelner mellem de to typer kejsersnit. Derfor mener han, at lægerne i dag korrigerer, når de taler med kvinderne:

»Der er nogle ældre studier, hvor man ikke skelner mellem akutte og planlagte kejsersnit, og hvor man ikke har været opmærksom på, at det giver en stor forskel. Man har nok været lidt forført af en idyllisering af den vaginale fødsel, og der har man måske været blind for det her. Holdninger præger jo, hvordan man bruger tal,« siger Jens Langhoff-Roos.

De øvrige læger mener også, at fødselslægerne rundt om i landet er i stand til at rådgive patienterne nuanceret på trods af fejlkilden.

Hvad angår patientinformationen, så mener Lone Hvidman, at der er grund til at ændre den:

»Der er efter min mening en idé i at ændre nogle af formuleringerne og måske gøre retorikken lidt mindre bastant. Blandt andet virker det voldsomt, at man skriver, at mødredødeligheden er øget fire til fem gange uden nærmere angivelse af, hvor sjældent det sker, og om det især er knyttet til det akutte kejsersnit,« siger hun og tilføjer, at en skriftlig information aldrig kan stå alene.

Jens Langhoff-Roos, der sidder med i arbejdsgruppen under Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, som i 2006 har udarbejdet de officielle guidelines, vil nu tage initiativ til, at vejledningerne drøftes, når de nationale guidelines skal diskuteres til januar.

»Det er ikke muligt at give en formel for hvilken fødselsmåde, der er den bedste for den enkelte kvinde. Det er vigtigt at informere på individuelt niveau, og derfor giver det ikke meget mening at bruge generelle retningslinjer for valg af fødselsmåde. Og det giver heller ikke mening at bruge guidelines, som udelukkende er kvantitative på noget, som har en stor kvalitativ dimension,« siger han.

Lægerne understreger, som de også gjorde i lørdagens Information, at der findes argumenter for og imod kejsersnit, og at det generelt er svært at sige noget entydigt om, hvad der er bedst for moderen eller barnet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Hansen
Jesper Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Artiklen er helt skudt ved siden af. Dels kan der ikke herske tvivl om at et operativt indgreb i kroppen altid vil medføre større risici, al den stund man skal ind gennem abdomen, hvilket indbefatter en tur forbi tarm og under diverse organer. Det er sandt der også er risici ved fødsler på naturlig måde, men der er der i det mindste ikke det problem at man åbner abdomen til den fri luft ... trods alt er der ved almindelige fødsler ikke helt de samme risici som ved et operativt indgreb.

Værre er det at et kejsersnit, uanset om det er et elektivt eller et akut, optager sengepladser i langt flere dage, end mødre gør ved en naturlig fødsel. Der er langt flere sundhedspersonaer involverede ved et kejsersnit end ved en naturlig fødsel, og man optager en operationsstue, der kunne være brugt bedre.

Det der er den alvorlige diskussion er at det er langt, langt dyrere for samfundet at lade kvinder føde ved kejsersnit frem for naturlig fødsel, og det er stærkt kritisabelt at gå videre af den vej, når man ser hvor mange besparelser der ellers er allevegne inden for sygehusvæsnet.

Og så er der det fysiologiske aspekt ved en naturlig fødsel, hvor der dannes nogle signalstoffer i hjernen på kvinderne når de presser barnet ud, og også efter forløsningen er der nogle processer der er gavnlige for moder/barn situationen.

Men kort sagt: Det koster i nabolaget af 35-50.000 at lave et kejsersnit, det koster under en femtedel at føde naturligt .... det afgør vel al yderligere diskussion?

Og så er naturen sådan indrettet, og mon ikke der er nogle gode grunde til at det er sådan ;)?

Sabine Behrmann

Jeg synes virkelig, at alle de mænd, der her kommer med anbefalinger, bør selv prøve at føde et barn - ad den naturlige vej og uden smertestillende medicin.

Bagefter kan vi så tales ved.

Michael Kongstad Nielsen

Sabine - har du en idé til, hvordan mændene skal komme til at føde?

Torben K L Jensen, Brian Pietersen og Katrine Visby anbefalede denne kommentar

Artiklen bekræfter fuldstændig, hvad jeg gjorde opmærksom på, den 25. november, 2013 - 19:20:

"Den væsentlige problemstilling, som alle tilsyneladende lukker øjnene for af hensyn til økonomien og/eller kulturen, er at den danske opfattelse bygger på en simpel pseudovidenskabelig manipulation, der består i at man i Danmark sammenligner statistikken for naturlige fødsler direkte med statistik for kejsersnit (istedet for med statistikken for PLANLAGT kejsersnit). Det er selvfølgelig 100% absurd, men økonomisk-strategisk ganske smart, da der så pludselig ikke er nogen naturfødsler der ender galt, for hvis de gør, havner de pr. definition (pga. det akutte kejsersnit) i kejsersnit-statistikken."

http://www.information.dk/comment/789691#comment-789691

Tak til information for endelig at bore lidt i denne absurde besynderlighed. Som det påvises i artiklen er rådgivningen foretaget helt mod bedreviddende (brugen af beviselig irrelevant statistik) og der er derfor tale om psudovidenskabelig manipulation. En spade er en spade.

"Den rigtige måde at opgøre resultaterne på er ifølge Hornnes efter moderens intenderede fødselsmåde. Samme holdning har overlæge på Skejby Sygehus Lone Hvidman. Hun påpeger, at det er afgørende at sammenligne fordele og ulemper ved planlagt kejsersnit med planlagt vaginal fødsel. ..( )...hvis man skal give en ordentlig rådgivning, skal man tilstræbe at sammenligne komplikationerne knyttet til en planlagt vaginal fødsel – med indbygget risiko for det akutte kejsersnit – med det planlagte kejsersnit,« siger hun.

Fuldstændigt korrekt. Men hvorfor lader man så en åbenbart inkompetent overlæge som Lone Krebs være hovedansvarlig for de udarbejdede guidelines? Hun må skiftes ud, så lægerne kan få hæderlige retningslinjer. Lone Krebs fastholder jo stædigt manipulationen med en carte blanche svar: "Kejsersnit er et indgreb, og vi bliver nødt til at informere om det ud fra den viden, der er."

Men kerneproblemet er altså, at Lone Krebs metoder er lægeetisk uforsvarlige. Det er misinformativ pseudoviden, fordi rådgivningen hermed hviler på den beviseligt falske forbeholdelse, at kejsersnitstatistikken har nogen som helst RELATION til risikoen for planlagt kejsersnit. Det har den netop ikke, og det er derfor uforsvarligt at medvirke til at folk kunne få den fejlopfattelse, at den er relevant.

Så fik vi det på plads, tak til information.

"I en rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen i 2005 understreger man flere gange problemet og opgiver det som den væsentligste fejlkilde: »Den internationale litteratur er karakteriseret ved at være heterogen, med lav evidensgrad og grundlæggende metodeproblemer."
.
"Der findes ingen studier, som sammenligner komplikationer blandt raske gravide, som får foretaget kejsersnit udelukkende på moderens ønske, med gravide, som planlægger at føde vaginalt", står der blandt andet.
.
Sundhedsstyrelsen indrømmer simpelthen at man overhovedet ingen viden har på området. Man har helt uhørt undladet at undersøge præcis det, man samtidig forpligter lægerne til at informere om.
.
Det er ufatteligt. Dansk lægevidenskab er i frit fald.

"Der er nogle ældre studier, hvor man ikke skelner mellem akutte og planlagte kejsersnit, og hvor man ikke har været opmærksom på, at det giver en stor forskel. Man har nok været lidt forført af en idyllisering af den vaginale fødsel, og der har man måske været blind for det her. Holdninger præger jo, hvordan man bruger tal,« siger Jens Langhoff-Roos."
.
Ja tak, og hvis man ikke har fundet det nødvendigt at indhente reel viden om de relevante statistikker, kan det i kommunikationsanalytisk forstand næsten kun forstås som et symptom på, at det slet ikke har været ønsket, at der skal gives reel information på baggrund af relevante statistikker.
.
Jeg anerkender selvfølgelig fuldt ud, at man ønsker at betrygge forældre, der allerhelst gerne vil føde vaginalt, men kan være urtrygge, fordi de måske har hørt skrækkelige historier. Det er klart også et både vigtigt og prisværdigt formål med vejledningen til forældre. Men det er både urimeligt og helt unødvendigt at bruge advarsler med grundlag i forkerte tal eller irrelevante statistikker
.
Kun hvis man oplyser relevante tal kan man kalde det vejledning. At bruge forkerte eller irrelevante tal som grundlag for advarsler kaldes vildledning, slut prut. Vildledning bruges ofte til at tjene formålet "Overdrivelse fremmer forståelsen", fordi vildledning kommunikationsstrategisk er velegnet som et virkemiddel med en forventet og intenderet signalværdi (læs: skrækvirkning).
.
Ikke at jeg kan sige mig fri fra selv skamløst at have gjort brug af ovennævnte princip her i debatten af og til, når jeg bliver lettere ophidset. Men så undskyld for det, jeg er jo trods alt bare debattør.

.

Henriette Bøhne

Sabine Berhmann,

Jeg er kvinde og har engang født et barn på 1 g panodil. Det var saftsuseme hverken smertefrit eller særligt romantisk, men jeg var oppe at gå og kunne selv klare toiletbesøg, samt løfte og pusle mit barn mindre end en time efter. Det kunne de mødre på afdelingen, som havde fået kejsersnit ikke, faktisk er det mit indtryk at de nærmest lå " lit de parade" med fuld hjælp, ihvertfald det første døgns tid efter fødslen.

Alene af den grund ville jeg - trods smerterne - til enhver tid vælge den naturlige fødsel, frem for kejsersnittet.

Per Harry Hansen

Det planlagte kejsersnits popularitet beror på, at det er - planlagt. Det holder styr på alle planlagte rutiner - barnet kommer planmæssigt på klokkeslet plus/minus 15 minutter - og ikke noget vrøvl med at vente på, at damen går i fødsel - eller blive taget med bukserne nede, fordi hun allerede er i gang.

Ja, tak Jesper Hansen - det var dit tip der ledte os på sporet af historien.
VH Lotte Folke

Flemming Scheel Andersen, Jesper Hansen og Josephine Lehaff anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Hvoraf kommer den voldsomme interesse for 'obstetriske problematikker', som Information på det seneste har lagt for dagen?

Hvis det er hip som hap for barnets overlevelseschancer og senere trivsel, om fødslen foregår 'efter naturmetoden' eller ved hjælp af et 'planlagt kejsersnit', er der vel fra almenhedens side kun økonomiske grunde tilbage for at foretrække den ene metode frem for den anden.

Og så kunne man jo passende lade de vordende mødre, der 'vælger' et planlagt kejsersnit af andre årsager end hensynet til barnets tarv, betale differencen selv.

Jeg har født to børn ad den naturlige vej uden noget smertestillende. Jeg følte mig alligevel lidt "dopet" under fødslen. Jeg tror det var mine naturlige endorfiner, der blev udløst i min krop. Selvfølgelig gjorde det ondt, men det går lige så hurtigt væk igen, når barnet er født.
Jeg kunne også komme op og gå lidt dagen efter.

Jeg har hørt at de komplikationer man kan have efter et kejsersnit, varer meget længere tid at komme sig over.
Det skal man bare lige huske at tage med i sine overvejelser.

"Kvinde kend din krop" burde have undertitlen : Og gå til lægerne og få den lavet om.
Og udlevering af et takstblad for diverse operationer.
Hele affæren efterlader det indtryk, at mange kvinder er controle freaks, som ligger under for modernitet, time-manageren og de lægelige muligheder til at undgå ethvert "ubehag".
De bør henvises til den private klinikkoncern : "Kropsteknisk institut".
Så kan vore sundhedsvæsen måske få tid til at tilsidesætte NPM - instruksen og lade fødsler tage den tid de ta`r - samtidig med at det sparer skattekroner.
Beklager, hvis dette indlæg virker stærkt provokerende.

Karen von Sydow

Det er jo helt vildt at vi skal blive ved med at høre historier om hvordan vaginal fødsel er det eneste rigtige - så er det lige meget at der bliver løget på de danske fødselsgange?

Hold da helt op.

Karen von Sydow

Leo Nygaard,
undgå ethvert 'ubehag'?

Sidst jeg tjekkede var kejsersnit et kirurgisk indgreb (som altid indeholder risici) med en meget lang restitutionstid.

Det er mig der takker jer, Lotte Folke, Mette-Lise og Kristian, for jeres fremragende journalistik. :-)

Jeg vil også gerne takke overlæger som Peter Hornnes, Lone Hvidmand og Jens Langhoff-Roos for at give jer ærlige og kompetente svar.

Så vil jeg lige sige undskyld for mine lidt uretfærdige hurtige debat-hofteskud ang. fødselslægerne på Hvidovre, som må have følt sig presset til at informere på misvisende grundlag. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at lægerne på Hvidovre Hospital er blandt verdens bedste. Jeg synes bestemt også, at det er særligt prisværdigt at Hvidovre Hospital ved planlagt kejsersnit tillader, at fædre kan indlogere sig i nogle dage. Det fortjener de meget STOR ROS OG TAK FOR!

Sydow - Jeg har for længst anbefaler artiklen.
Jeg ser forbindelsen mellem at ønske kejsersnit og at blive støttet i ønsket af ledelsen på fødegangen (ikke jordmoderen).
Dette forbinder jeg videre til den stigende mangel på respekt for naturen og sympati for kunstige løsninger.
Måske var mit indlæg overfrisk, men de sidste to linjer forholder sig faktisk til fejlrådgivningen og det der i øvrigt ligger bag. Helt enkelt er det jo ikke.
I Frankrig gå jordmødre i demonstration mod tendenserne.
Danske jordmødre ser også med protest på udviklingen.

Grethe Preisler

Fint nok Karen von Sydow.

Lad enhver kvinde blive salig i sin egen tro, så længe eksperterne ikke er enige om, hvad der er bedst. Også dem, der tror på ammestuehistorier om, at vaginale fødsler er så traumatiserende for de fødende, at kejsersnittet til enhver tid er at foretrække.

Og så skal mændene holde deres meninger for sig selv, hvis de ikke er eksperter (fødselslæger). Det er jo ikke dem, der skal lægge krop til foretagendet.

Karen von Sydow

Grethe Preisler,
den vaginale fødsel bliver da først traumatiserende, når den gravide bliver presset til det.

Takket være bl.a. Information er det evident, at det danske sundhedssystem går endda meget langt (og i flere tilfælde for langt) for at tvinge en vaginal fødsel igennem. Det er en sejlivet kultur, der bygger på tvivlsomme lægefaglige begrundelser, personlig overbevisning og uhæderlig statistik. Det er jo i grunden et angreb på demokratiet og tilliden til vores læger.

Flemming Scheel Andersen, Sara Arklint og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar

Vrøvl fru Preisler. Jeg havde fat i det ene ben og huslægen i det andet, da jordmoderen stod for "vores" hjemmefødsler. Jeg tror mange med os vil svare på spørgsmålet, hvad den størst oplevelse i vores liv er : Da vores førstefødte kom til verden.
Under fuld bevidsthed og nærværelse.
Ud fra den (nok uovervejede) udtalelse, var der vist flere meninger, du skulle holde for dig selv ;-)

Alan Strandbygaard

Når det planlagte kejsersnit er så populært, må der være nogle vægtige grunde til det fra de gravides side. For eksempel at man frygter og selv har erfaringer med langvarige og uudholdeligt smertefulde fødsler. Man kan ikke bare latterliggøre sådanne traumatiserende fødselsoplevelser.

Jeg hører og læser ofte, at kvinder under fødslen ikke er blevet tilbudt smertelindring, fordi jordemødrene synes, de sørme skal have lov til at opleve den naturlige fødsel i alle dens 'fantastiske' facetter.

Men fødsler må og skal foregå ud fra nøje hensyntagen til kvindens ønsker og behov. Hvor man(d) i dag kan få smertelindring i forbindelse med en simpel tandrensning, skal fødende kvinder åbenbart fastholdes i en middelalderlig fødselstradition, med smertehelvede, bristninger af mellemkødet og hele moletjavsen.

Vi lever i 2013, og det burde være enhver fødendes ret at blive ordentligt oplyst om, hvordan man undgår de værste smerter osv., om det så er v.hj.a. epiduralblokade, pudentusblokade, kejsersnit eller andet.

Javist - kejsersnit er dyre og indebærer en vis risiko, men hvorfor er mulighederne for smertelindring ved naturlig fødsel åbenbart så forholdsvist hemmeligholdte? Det kunne være en mulighed for nogle kvinder, der frygter de voldsomme smerter og derfor har bedt om kejsersnit.

Som gravid i dag bør man tydeligt give udtryk for sine ønsker overfor jordemødre og læger inden fødslen. Og disse ønsker bør efterkommes - skønt man også hører beretninger om, at den fødende blev ladt i stikken under fødslen UDEN den lovede og aftalte smertelindring. Utroligt!

Fødslen bør være kvindens og foregå på hendes præmisser.

Flemming Scheel Andersen, Karen von Sydow og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Karen von Sydow, Helt enig. Den vaginale fødsel bliver da først traumatiserende, når kvinden presses til at gennemføre den. Der er ikke to fødsler, der er ens, så man kan ikke generalisere.

Derfor er der heller ikke belæg for at have hverken ubetinget tillid eller mistillid til samtlige fødselslæger og jordemødre i den danske sundhedssektor.

Jeg kender en kvinde, som fødte sine to første børn let og elegant efter 'naturmetoden', Og det tredje efter et 10-timer langt helvede af accelererende angst og smerte, fordi jordemoderen og lægen på fødeklinikken skønnede, at så kunne hun også godt klare at gennemføre en sædefødsel uden kirurgisk assistance.

Ungen tog gudskelov ingen skade af dette sejpineri, men moderen var mere død en levende, da det var overstået. Og sagde, at hvis det var gået sådan til ved hendes første fødsel, ville hun ikke have haft flere børn.

Bare til din oplysning, Leo Nygaard. Du lader jo til at være så heldig med din kone, at du har mandat til at udtale dig på vegne af alle vordende mødre.

Flemming Scheel Andersen og Karen von Sydow anbefalede denne kommentar
Sabine Behrmann

Michael Kongstad Nielsen,

Det falder mig altid for brystet, når mænd udtaler sig om, hvad der er bedst for kvinder - og det især i situationer, hvor disse mænd slet ingen personlige erfaringer har. Hvis kvinder gør det samme, er fanden løs.

Jeg syntes først, at mit barns fødsel blev uskønt, da jordemoren klippe i mig uden bedøvelse - endda to gange. Det var ikke nødvendigvis en dårlig beslutning, men den havde vidtrækkende konsekvenser både for mig og mine kære.

Så ja, jeg gider ikke mænds tåbelige bemærkninger på dette område.

@ Jesper Hansen

"Det er mig der takker jer, Lotte Folke, Mette-Lise og Kristian, for jeres fremragende journalistik. :-)"

Også mig, jeg synes specielt Mette-Lise har været helt fremragende

Mænds tåbelige bemærkninger .... ak ja. Men tilbage til sagens kerne. Et kejsersnit er altså et operativt indgreb, og den slags er ikke at spøge med. Hverken ud fra en sundhedsmæssig overvejelse eller en økonomisk. Hvordan det er at føde ved jeg ikke, og kommer aldrig til det, af gode grunde. Men den økonomiske side af asagen kan jeg sagtens blande mig i, al den stund jeg er med til at betale gildet over skattebilletten.
Når kejsersnit er så urimeligt dyre set i forhold til et normalt fødselsforløb, synes jeg ikke der er nogen som helst undskyldning for at der skal postes ekstra penge efter fødende kvinder, der objektivt sagtens kan føde ad naturlig vej. Så foretrækker jeg at bruge de penge der bliver ødslet ad den vej, brugt på andre og mere nødvendige områder, hvor der lystigt skæres ned.
Det er en ressoucemæssig diskussion, hvor mænd sagtens kan være med .... om det gør ondt eller ej.

@ Jesper Hansen

"Mette-Line Thorup
Ja, Undskyld Søren og Mette-line, det er min fejl. Jeg er fejlagtigt kommet til at skrive Mette-lise."

Det er jo ikke verdens ende og til syvende og sidst er det tanken der tæller.

Michael Kongstad Nielsen

Sabine Behrmann, kunne du ikke bare bede Information om at indføre en lukkemekanisme, så udtalelser fra mænd automatisk lukkes ude - så er vi ovre det problem.

Michael Kongstad Nielsen

En avis er vel ikke stedet, hvor man skal forhandle så vigtige, personlige, følsomme, anliggender af, der vedrører krop, liv og helbred for både mor og barn. De færreste vil spøge med det, eller tage let på noget af det, og jeg undrer mig over, Lotte Folke Kaarsholm, at I dyrker emnet så intenst. Skriverierne kan tendere mod at påvirke svage og sarte sjæle til et unødvendigt indgreb. Hvilken interesse har Information i at fremme indgreb under normale fødsler? Eller er det bare dejligt at skrive om?

Jeg blev nysgerrig og kigge lidt statistik og sammenholdt dette med artiklens oplysninger. Der findes divergerende tal, men de er næsten ens.

77% føder naturligt. Motiverne så jeg oplysninger om, men mon ikke metoden siden Adam og Eva har skabt præcedens - også kaldet naturmetoden.

10% er akutte, altså at fysiske forhold under en naturlig fødsel gør den nødvendig.
Årsagerne kan være mange, men har logisk set ikke været forudset eller evt advarsler fra fagfolkene er blevet overhørt bevidst, eller der har været kommunikationsvanskeligheder.

13% er planlagte kejsersnit. Ikke alle disse kejsersnit er vurderet efter risiko, men valgt efter moderens ønske. Motiverne er mange, og påvirkes bl.a af den rådgivningen artiklen beskriver. Hvordan det ville være gået hvis de 13% havde forsøgt at føde naturligt, vides selvsagt ikke. Men da de akutte er med i beskrivelsen af risikoen, har dette påvirket moderens valg i retning væk fra det naturlige
Antallet i denne gruppe er stigende.

Ialt 23 % kejsersnit med vidt forskellig årsager og motiveringer.
Jeg mener at huske, at i USA er procenten 33.
Alt dette er naturlig vis bare en gentagelse af artiklens indhold på en lidt anden måde.
Der er vist ingen tvivl om at rådgivningen påvirker beslutningerne væk fra naturlig fødsel.
En sag for ETISK RÅD

Næsten som et mekanikerråd om forebyggelseseftersyn før bilsynet. Det koster kassen.

Leo Nygaard: "Men da de akutte er med i beskrivelsen af risikoen, har dette påvirket moderens valg i retning væk fra det naturlige."
.
Nej det kan man ikke konkludere Leo. Det er omvendt. Man forsøger at tale de gravide fra at vælge planlagt kejsersnit.
..
Case: En gravid 45-årig kvinde med social fobi, der ved tidligere fødsel har haft fødselskomplikationer, og som har en lang livshistorie med anfald af angstneurotisk karakter, ønsker planlagt kejsersnit. Denne kvinde skal efter min mening, som noget helt selvfølgeligt, tilbydes planlagt kejsersnit.
.
Eller mener Leo Nygaard at vi bør sende Etisk Råd ud for at manipulere lidt med kvinden, indtil hun bryder sammen og trækker sit ønske tilbage?

Jesper - Ja det lyder rigtigt, og det står der jo i artiklen. Men :
Alle sammenlagt 23% viser et højere valg end de 13%.
Jo flere kejsersnit, jo mere påvirkning af moderen i samme retning.
Afhænger af om lægen manipulerer partisk og i hvilken retning.
Hvorfor stiger antallet af kejsersnit, hvis lægerne forsøger at påvirke til det modsatte, som det påstås i artiklen.
Endvidere siges der ikke noget om, hvor mange fødende, der slet ikke rådgives af læger, men af jordmødre, som ifølge en anden tråd hælder mere til det naturlige.
Temmelig uigennemskueligt.

Michael Kongstad Nielsen: "En avis er vel ikke stedet, hvor man skal forhandle så vigtige, personlige, følsomme, anliggender af, der vedrører krop, liv og helbred for både mor og barn."
.
Findes der virkelig tilhængere af at de danske aviser skal være 100% useriøse og overfladiske, og at Information aldrig skal beskæftige sig med vigtige emner eller anliggender der vedrører liv og helbred?
..
Michael Kongstad Nielsen: "Skriverierne kan tendere mod at påvirke svage og sarte sjæle til et unødvendigt indgreb."
.
Det er der jo intet noget problem i. Der er i hvert fald ingen statistik der siger at der er noget som helst problem i det, så hvordan er argument relevant? Hvordan definerer man iøvrigt "unødvendigt indgreb"?
.
Det kan heller ikke være noget problem at man tager hensyn, også til svage og sarte sjæle ved at tilbyde dem planlagt kejsersnit. Det kan bl.a. beskytte svage personer mod at blive udnyttet, som lette ofre for vaginalfødsel-offerpræsterne.
.
Michael Kongstad Nielsen: "Hvilken interesse har Information i at fremme indgreb under normale fødsler?"
.
Ingen formentlig. Information afslører blot vildledning. Jeg synes nærmest det er synd at folk så nemt bliver personligt berørt over at aviser formidler sandheden og afslører usandheder, som man åbenbart foretrækker forbliver i det skjulte

Michael Kongstad Nielsen

Jesper Hansen - jeg er meget uenig i din udlægning og fremstilling, og jeg tror Information har fået et dårligt tip, som de åbenbart hoppede på. Du taler om "offerpræster", og du mener ikke planlagte kejsersnit kan være noget problem, for det fortæller statistikken dig. Tja, hvis statistik er eneste vejledning. Information som avis kan selvfølgelig gerne formidle oplysning om spørgsmålet, men når avisen skriver ledere om det, og dyrker en bestemt vinkel i sin journalistik, så må vi som læsere selvfølgelig også have en mening. Lederen går ind for frihed til valg af fødemetode, som om det var menneskets ret at bestemme over naturen, herunder sin egen. Her fra lederen:
http://www.information.dk/comment/791409#comment-791409

Leo Nygaard: Hvorfor stiger antallet af kejsersnit, hvis lægerne forsøger at påvirke til det modsatte, som det påstås i artiklen.

Du har slet ikke vist at den stiger. Nuvel, antallet af akutte kejsersnit stiger jo flere vaginalfødsler man planlægger.

13% valgte kejsersnit. 87% gjorde ikke 13% + 87% = 100%
13% valgte kejsersnit, som antageligvis forløb godt, De 87% valgte derimod at føde naturligt. I HVER NIENDE tilfælde af disse vaginalfødsler gik det galt og førte - babu babu - til det relativt farlige akutte kejsersnit (de 10%) som INGEN ØNSKEDE (men som i situationen nu er blevet pinedød nødvendig).

Det betyder også, at jo færre (relativt ufarlige) planlagte kejsesnit der foretages (f.eks. af ideologiske grunde), jo flere (farlige) akutte kejsersnit vil man få, som konsekvens af at der er flere vaginalfødsler der der kan gå galt.

Det ser jo ud til at hver niende planlagte fødsel går galt. Hvis det er sandt, er der tale om en skræmmende statistik.

men når avisen skriver ledere om det, og dyrker en bestemt vinkel i sin journalistik, så må vi som læsere selvfølgelig også have en mening.

Selvfølgelig. Men Informations holdning er både etisk og videnskabelig velfunderet. Dine holdninger bygger på følelser.

Michael Kongstad Nielsen

Livet er ikke en statistik.
Men hvorfor valgte de 13 % kejsersnit? Og hvilke komplikationer kom der ud af de 13 %? Og hvorfor foretages kejsersnit af ideologiske grunde?

Michael Kongstad Nielsen: "...og jeg tror Information har fået et dårligt tip, som de åbenbart hoppede på."

Information siger jo at det var mit tip de brugte, om at advarslerne gives på fejlagtigt grundlag. Artiklen verificerer netop at tippet var sandt. Det har foregået i årevis. Så kan man da ikke kalde det et dårligt tip. Den holder i retten.

Men hvorfor valgte de 13 % kejsersnit?

Jeg er stor tilhænger af naturfødsler, men mit lille problem er at jeg ikke tror man kan begrunde det udfra hensynet til børnene. Naturfødsel er derfor i mine øjne forbeholdt en viljestærk kvindes frie valg og ret.

Hvis det primært er barnets sundhed man tager udgangspunkt i, mener jeg at planlagt kejsersnit er det sikreste, fordi det meget kraftigt nedsætter risikoen for længerevarende alvorlig iltmangel hos barnet. Eftersom dette kan påvises rent logisk, er statistik ikke absolut nødvendig her.

Selvfølgelig kan man argumentere for, at hvad der er sikrest for børnene, også er det bedste og moralsk rigtige valg. Planlagt kejsersnit kan altså godt være et etisk begrundet valg (barnets sundhed). Planlagt kejsersnit er altså ikke noget man bare kan putte i en kategori som et uetisk eller umoralsk valg.

Men moderens sundhed og styrke har også betydning etisk set, og hvis hun er en tapper og stærk kvinde, og udsigterne samtidigt er gode, er statistikker pludselig ikke så relevante, for der jo intet der er smukkere end naturens måde, og det er også netop i den facon jeg foretrækker at man anbefaler og omtaler naturfødsler i vejledninger etc., - pænt og yndigt.

.

Brian Pietersen

jeg har det fint med at man behandler kvinder ordentligt.... men jeg ville ha det meget bedre hvis vi behandlede alle ordentligt, som en selvfølge.

At fødsler går galt er et faktum - udenfor debat.
At mødre vælger kejsersnit, er netop en valgmulighed. Motiverne er forskellige og valget er en ret. Derfor er kvinderne anbragt i et minefelt af påvirkninger af alle mulige slags.
Fra ugebladsartikler, over moderskabsmagasiner, søstererfaringer, bedstemoderråd, jordmoder- og lægeråd, farens mening ikke at forglemme, osv - til egne erfaringer ved 2. gangs fødsler.
Hvilket karakteriseres således af Langhoff-Ross :

»Det er ikke muligt at give en formel for hvilken fødselsmåde, der er den bedste for den enkelte kvinde. Det er vigtigt at informere på individuelt niveau, og derfor giver det ikke meget mening at bruge generelle retningslinjer for valg af fødselsmåde. Og det giver heller ikke mening at bruge guidelines, som udelukkende er kvantitative på noget, som har en stor kvalitativ dimension,« siger han.

Jesper Hansen, 01.59 : "Du har slet ikke vist at den stiger ".
Nej, at det er de valgte 13%, der er i stigning, har jeg læst i faglige tekster.

Hvis ingen kunne vælge, ville de akuttes antal stige. Men hvor meget, ved ingen.
Hvis alle fik kniven, var der ingen akut snit ! Fagre nye verden for de små.
Hvis vi droppede bilerne, var der ingen biluheld !