Læsetid: 4 min.

Lærlinge venter 313 dage på svar i klagesager

Ventetiden er mere end fordoblet på seks år, når uenigheder mellem lærlinge og virksomheder skal afgøres i det såkaldte Tvistighedsnævn. Sagerne er svære at slippe for eleverne i mellemtiden, siger LO og formanden for nævnet
Det tog et år, før Marc Sommers sag hos Tvistighedsnævnet blev afgjort. Og sagen gjorde det ikke nemmere for ham at komme videre.
13. november 2013

Elever og lærlinge, der er i praktik som en del af deres erhvervsuddannelse, venter i gennemsnit 313 dage – lidt over ti måneder – på at få afsluttet deres klagesag, hvis en uenighed med deres praktikvirksomhed ender i det såkaldte Tvistighedsnævn.

Det fremgår af nævnets seneste årsberetning.

Sagsbehandlingstiden er »slet ikke« tilfredsstillende for hverken elever eller virksomheder, mener Tine Vuust, der er formand for Tvistighedsnævnet. I stedet burde ventetiden være på mellem tre og seks måneder ifølge hendes vurdering.

»Det har konsekvenser, for når man er involveret i en sag, har man ofte svært ved at slippe den og komme videre, før sagen er afsluttet,« siger Tine Vuust.

Nævnet, der hører under Børne- og Undervisningsministeriet, behandler sager, som ofte handler om forkert udbetaling af løn, pension, eller hvis en af parterne vælger at ophæve den uddannelsesaftale, de har indgået.

Fra 2005 til 2011 steg sagsbehandlingstiden fra fem måneder til 13 måneder. Men i 2012 valgte nævnet at bruge en ny metode til at opgøre sagsbehandlingstiden, som ikke kan sammenlignes med de foregående år.

LO’s repræsentant i nævnet, advokat Ane Kristine Lorentzen, er heller ikke tilfreds med ventetiden. Hun forklarer, at det specielt er et problem for de elever, hvor sagen handler om, at deres uddannelsesaftale er blevet ophævet.

»For nogle er det en hindring, at de ikke kan komme i skolepraktik, når der er en tvist om, hvorvidt de selv har været årsag til ophævelsen. Især i de sager er det problematisk,« siger Ane Kristine Lorentzen.

Op til 133 sager om året

Uddannelsesaftalen er en kontrakt for praktiktiden, og den er i teorien bindende for hele praktiktiden, når eleven har været hos virksomheden i tre måneder. Men det sker alligevel, at den bliver ophævet, hvis elev og virksomhed bliver uenige.

I løbet af de seneste syv år er der blevet indbragt mellem 55 og 133 sager om året for nævnet, og i langt hovedparten af tilfældene falder sagen ud til fordel for den part, der klager.

Men sagsbehandlingen trækker ofte ud, fordi den ene part i sidste øjeblik skyder oplysninger og information ind i sagsakterne, der kan forlænge sagen eller udskyde et møde mellem parterne, der i forvejen var aftalt.

»En uge før et møde i nævnet kommer der eksempelvis et nyt skrift med en hel masse nye ting i. Så siger modparten, at de ikke nå at sætte sig ind det på en uge og drøfte det med deres klient. Og så vi bliver nødt til at omberamme sagen,« forklarer Tine Vuust og kalder den tilgang »meget uproduktiv«.

Beskrivelsen kan Ane Kristine Lorentzen godt genkende.

»Parterne er også selv ansvarlige. Det er ikke kun ministeriets skyld. Så enkelt er det ikke. Men ministeriet kunne også lægge flere møder og beramme møderne hurtigere,« siger hun.

Simon Neergaard-Holm, der er chefkonsulent hos Dansk Arbejdsgiverforening og medlem af Tvistighedsnævnet, ser samme tendens. Men han er uenig i, at sagsbehandlingstiden overhovedet udgør et problem.

»En sagsbehandlingstid under 12 måneder er tilfredsstillende, men for den enkelte elev kan det jo godt være frustrerende. Men jeg synes ikke, at det er helt hen i vejret,« siger han.

Tine Vuust mener, at sagerne groft set kan deles op i tre bunker: De »stærkt juridiske«, der er principielle og skal videre til domstolene, sager om ophævelse af uddannelsesaftaler eller løn- og pensionssager.

Sidstnævnte opstår ofte, fordi arbejdsgiverne ikke er medlem af en arbejdsgiverorganisation og derfor ikke har overenskomst. Men uanset om virksomheden har overenskomst eller ej, skal de ifølge loven betale overenskomstmæssig elevløn alligevel.

»De sager beror på, at arbejdsgiverne ikke helt har forstået, hvordan systemet er, når man har en elev,« siger hun.

Udvalget skal klædes bedre på

En del af løsningen på ventetiden er ifølge Tine Vuust at klæde de såkaldte faglige udvalg bedre på. De skal, inden sagen kommer i nævnet, forsøge at løse sagen. Her sidder arbejdsgiverorganisationer og fagforeninger over for hinanden og kan i nogle tilfælde selv afvikle sagerne, inden de i nogle tilfælde går videre til Tvistighedsnævnet.

Ifølge Tine Vuust har nævnet også selv taget initiativ til, at sager kan hastebehandles, hvis de handler om elever, der skal videre i skolepraktik. Desuden forsøger nævnet også at håndhæve en striksere disciplin over for de parter, der i sidste øjeblik bringer nye oplysninger på bordet. Og nævnet er blevet formindsket af Folketinget, så sagsbehandlingen kan gå hurtigere.

Men selv om Tine Vuust håber, at sagsbehandlingstiden falder som følge af det, har hun ikke nogen umiddelbar forklaring på, hvorfor sagsbehandlingstiden er steget. Ane Kristine Lorentzen fra LO har et forsigtigt gæt: »Sagerne er mere komplekse og bliver oftere behandlet som sager ved domstolene. Tidligere havde man en mere uformel behandling af sagerne, hvor de faglige repræsentanter mødte op og forklarede, hvordan sagen hang sammen. Nu inddrager man i højere grad anden lovgivning,« siger hun.

Det har ikke været muligt at få børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) til at kommentere sagsbehandlingstiden.

Men ministeriets direktør i Kvalitets- og Tilsynstyrelsen, Jacob Holbraad, siger, at sagsbehandlingstiden »skal længere ned«. Han vil ikke fastsætte et konkret mål, men påpeger, at der mellem 2011 og 2012 er sket et fald i sagsbehandlingstiden, selv om man ifølge nævnets rapporter ikke kan sammenligne sagsbehandlingstiden i 2012 med de foregående år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu