Nyhed
Læsetid: 3 min.

Mediernes rampelys giver ophold

Politikerne står pludselig i kø for at hjælpe Im Nielsen, så hun kan vende tilbage til Danmark. Et retssikkerhedsmæssigt problem, at de, der får pressens opmærksomhed, får bedre behandling end andre, siger kritikere
Indland
14. november 2013

Sagen om udvisningen af Im Nielsen får Enhedslisten og en række eksperter til at advare om det retssikkerhedsmæssige problem i, at medieopmærksomhed og den såkaldte nuttethedsfaktor ofte har betydning for, om den til enhver tid siddende minister lader en udvist blive i Danmark. Samtidig med at justitsminister Morten Bødskov (S) netop har indledt forhandlingerne om en særlov, der skal tillade den syvårige pige Im og hendes mor at vende tilbage fra Thailand, kritiserer Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, ham således for ikke have reageret tidligere. Blandt andet opfordrede hun ham selv til det allerede i december 2012.

»Det er desværre min erfaring, at medieomtale – og specielt på tv og gerne bløde medier som »Aftenshowet« eller »Go’aften Danmark« – i sager som Im Nielsens kan være med til at betyde, at et nej ændres til et ja. Når jeg siger desværre, skyldes det, at det selvfølgelig er et demokratisk og retssikkerhedsmæssigt problem,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Da Im Nielsens stedfader og Su-thida Nielsens ægtemand, Johnny Nielsen, i maj 2012 døde af kræft, afgjorde Udlændingestyrelsen, at ægtefællen havde større tilknytning til Thailand end til Danmark. Derfor skulle hun udvises.

Et år senere har en række politikere – herunder blandt andre tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) – imidlertid pludselig opfordret justitsministeren til ikke bare at finde en løsning på, hvad de anser for en umenneskelig behandling. Parret skal også kunne vende tilbage til Danmark.

Juridisk konsulent i Amnesty International, Claus Juul, er ikke overrasket.

»Nuttethedsfaktoren har vist sig at have en del betydning gennem årene. Hvis du kan komme i fjernsynet eller ind på Ekstra Bladet og BT’s sider med nogle fotogene billeder af børn og unge som sidder og kigger traurigt udover Sortedamsdosseringen, så kan du rejse den her folkestorm, som fra tid til anden medfører, at du får opholdstilladelse på grund af sagens særlige omstændigheder. Men for et retssamfund er det ikke klædeligt, hvis nuttethedsfaktoren bestemmer, om du får opholdstilladelse. Hvis man ikke kan lide de konkrete afgørelser, må man se på de generelle regler,« siger Claus Juul.

Medier har stor betydning

Advokater med udvisnings- og familiesammenføringssager oplever også, at mediernes interesse spiller en afgørende rolle for deres klienters succes.

»Medieomtale har en meget stor betydning i flere sager. Der sker ofte det naturlige, at en sag bliver behandlet mere grundigt, hvis den er omtalt i medierne,« siger Åge Kramp, der er advokat for den kinesiske pige Mengshi Lin, hvis historie Information i dag kan fortælle.

»Lige så snart der kommer noget op i pressen, så er der rigtig mange politikere, der griber bolden. De er ligesom brugtvognsforhandlere, så snart der kommer et godt tilbud, så slår de til. Det er virkeligt billigt,« lyder det fra advokat Mette Grith Stage.

Michala Bendixen, formand for Refugees Welcome, kalder det »uhyggeligt«, at politikerne ikke i stedet ændrer den praksis, som resulterer i afslagene og udvisningerne.

»Så vil det ske igen, fordi de ikke retter den systematiske fejlbehandling. Man symptombehandler bare,« siger Michala Bendixen, der kalder sagen om Im Nielsen »helt utroligt hyklerisk«: »Masser af børn er blevet sendt ud, selv om de havde meget længere ophold og dermed stærkere tilknytning til Danmark end Im Nielsen.«

Sten Schaumburg-Müller, professor i retslære og mediejura ved Aarhus Universitet, opfordrer politikerne til at rette eventulle problemer med udlændingeloven – eller have modet til at stå fast:

»Det går ikke, at de rokker ved retssystemet for at få nogle stemmer. Det er ikke godt i en retsstat, at politikerne går ind og ændrer efter forgodtbefindende. Vi er alle lige for loven, og det duer ikke at de, der kommer i medierne, er mere lige end andre.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Børge Rahbech Jensen

Sådan er det jo, og sådan har det danske samfund i realiteten fungeret i årevis hvis ikke årtier. Det passer godt til pressens selvudnævnte rolle som fjerde statsmagt.

Jens Overgaard Bjerre

"Mediernes rampelys giver ophold": Ja det er klart, der er jo valg i næste uge.

Per Torbensen, lars abildgaard og Janus Leth anbefalede denne kommentar

Mediernes rampelys giver stemmer.

Ja - så gik der Disney i lortet

Hvis nu Im havde være tudegrim og 50% overvægtig og tillige havde lidt af krigstraumer - var der så stemmer i det?

Per Torbensen, Morten Lind, Jack Jönsson, kim jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar

Hmmm det er jo rigtigt nok. Men hvor meget har enkeltsager og omtale af dem i medierne ikke også betydet for diverse STRAMNINGER af både udlændingeloven og straffeloven? Som f.eks. hver gang nogle knægte med anden etnisk oprindelse af dansk går amok og brænder containere af eller stormer et hospital. Det er jo den anden side af medaljen.

Og det er nu engang ofte enkeltsager, der anskueliggør for befolkningen, hvordan lovgivningen virker. Så jeg tror, man skal passe på med at rynke for meget på næsen af dem. I stedet burde Johanne glæde sig over, at der takket være mediernes omtale af denne sag er blevet ændret på et lille hjørne af lovgivningen.

Hvilket ikke kun vil komme Im og hendes mor til gode. Men også alle andre ægtefællesammenførte, som er ude for den tragiske begivenhed, at den ægtefælle, de er sammenført med, afgår ved døden, før de har fået gjort deres opholdstilladelse permanent.

Og der er jo ikke tale om en ”særlov”, som mange ellers har sagt. Der er tale om en lovændring, der vil omfatte alle, der er i en lignende situation. Også selvom de ikke har børn, der lever op til ”nuttetheds-faktoren”. Så dermed kan jeg ikke se, at sagen giver anledning til nogle problemer med manglende lighed for loven.

Ingrid Uma, Børge Rahbech Jensen og Flemming Scheel Andersen anbefalede denne kommentar
Mogens Kristensen

»Det er desværre min erfaring, at medieomtale – og specielt på tv og gerne bløde medier som »Aftenshowet« (....) er et demokratisk og retssikkerhedsmæssigt problem,« siger Johanne Schmidt-Nielsen"
Medieomtale er netop det politikerne har ønsket, da man afskaffede monopol på TV og oprettede TV2, som betyder flere nyhedskanaler og flere mikrofonholder.
Politikerne havde så måske håbet at de kunne styre nyhedsstrømmen.

Hasse Gårde-Askmose

Det er alene demierne, der mere eller mindre falder på halen. det samme gælder politikere og befolkningen i almndelighed:
Nogle eksempler:

Den forsvundne engelske pige Madelaine. Hvis det ikke var fordi, at hun var - forhåbentlig er - en ualmindelig dejlig lille størrelse, havde sagen aldrig fået den den omtale, den har.
Der var ikke en eneste, der havde interesseret sig for sagen, hvis hun havde været en lille grim hjulbenet, skeløjet størrelse.

Eksemple fra den store verden:

Den tidligere ukrainske statsminister Julia Timosjenko ville aldrig have fået den mediedækning og den støtte fra høj som lav, hvis det ikke var fordi, hun er et godt stykke sexet kvindfolk, som nok de fleste af verdens mandlige regeringsledere godt ville have taget en "svingom" med.

Hun har i sin fortid bl.a. stået bag de mest utrolige økonomiske transaktioner, som står mål med de russiske oligarker noget.

Hvis hun havde været en lille tyk, hjulbenet "bondepige" med et udseende som mindede om ja hvad?

Hun havde ikke fået den mediedækning uanset hvor meget hun så kæmpede for demokrati og al muligt andet.

Jo det er stadig lidt af en "mandeverden", vi lever i.

Medierne gør deres arbejde , når de trækker enkeltsager med "nuttethedsfaktor" eller "hadefaktor" frem til almen beskuelse.

Det retssikkerhedsmæssigt betænkelige kommer, når politikerne "glemmer" at reagere (positivt eller negativt) på en måde, der stiller alle i samme situation lige. Det er politikerne, der krænker retssikkerheden i disse sager - ikke medier og (normalt) ej heller myndigheder.

Alt i alt er det tilfredsstillende, at det ikke bare er den kolde logik og jura, der bevæger tingene i dette land - følelserne har også (heldigvis) en vigtig rolle.

Vibeke Rasmussen

Måden hvorpå medierne har udnyttet den 7-årige er under al kritik. Man er lykkedes med at gøre hende – i hvert fald for en tid – til en lille øjentjener, der synes at kunne græde nærmest på kommando, og som siger de ting, hun tydeligvis er blevet instrueret i at sige, næsten uden at kløjs i ordene. Også hendes små klassekammerater er blevet inddraget i mediernes historie og kan fortælle, også næsten fejlfrit, hvordan de elsker og savner Im.

Burde der ikke være en lov, der beskyttede børn mod på denne måde at blive udnyttet af og eksponeret i medierne? Er der måske allerede en lov, som så bare ikke hverken bliver overholdt, eller hvor overskridelser af den ikke bliver påtalt?

Men nu er hele Danmark så, takket være mediernes ihærdige indsats, kommet på fornavn med Im, og et næsten enigt folketing reagerer, til trods for at det ikke er hende, der er blevet udvist. Det er derimod hendes mor, Suthida Nielsen, som de færreste (medier) dog beskæftiger sig med, eller overhovedet nævner ved navn. Der er ikke så meget 'nuttethedsfaktor' over voksne mennesker. Eller som Mimi Jakobsen nævner over fx "en 15-årig somalier med skægstubbe", som kan havne i nøjagtig samme situation.

Måske har Suthida Nielsen virkelig større tilknytning til Thailand end til Danmark, når det kommer til stykket? Hvorimod hendes datter, født og opvokset i Danmark, ifølge FN's Børnekonvention – som DK er underskriver af – har ret til at blive her.

Er der ikke noget i dén problematik, medier og politikere hellere skulle beskæftige sig med?