Læsetid: 3 min.

De nye lokalpolitikere mister magt

Landets nye byrådsmedlemmer får mindre manøvrerum til at føre lokalpolitik i de næste fire år. Ligesom beslutningerne på Christiansborg i stigende grad underlægges Bruxelles, er det fremover Folketinget, som sætter rammerne for kommunalpolitikken
20. november 2013

De nyvalgte byrådsmedlemmer vågner i dag med en illusion mindre: Magten er ved at smuldre. Efter en blodfattig kommunalvalgkamp, hvor kun få lokalpolitikere har evnet at engagere vælgerne, vil glæden være kortvarig for de 2.520 nye og genvalgte byrødder, i takt med at de personlige stemmer tælles op i løbet af dagen. De vil nemlig få mindre at skulle have sagt, end byrådene har haft tidligere. Nærdemokratiet er blevet indsnævret.

Den nye budgetlov, som har lagt et hårdt låg på kommunernes økonomiske råderum, er ved at forvandle byrådsmedlemmerne til en flok kustoder med gummistempler.

Det centralt styrede loft på budgetterne har i de seneste år betydet, at kommunerne på den ene side har sparet mærkbart på velfærden og på den anden side opsparet over 34 mia. kr. Selv om pengene reelt er tilstede, har kommunalbestyrelsesmedlemmerne ikke længere lov til at råde over dem.

Regionsrådene står som skræmmebilledet, og byrådene risikerer at bevæge sig i samme retning som de farveløse bureaukrat-komiteer, som har erstattet de gamle amter.

Uden myndighed til at udskrive skatter eller bestemme de overordnede linjer fungerer regionsrådsmedlemmerne som blød bufferzone mellem de egentlige beslutningstagere inde på Christiansborg og vælgerne ude i landet.

At regionsrådsvalgene har stået i skyggen af kommunalvalget er derfor et demokratisk sundhedstegn.

Lokaldemokratiet visner

Landets 98 kommunalbestyrelser, som allerede i nat gik i gang med de dramatiske konstitueringsprocesser om borgmesterposterne, vil i de kommende fire år være nødt til i stigende grad at tilpasse sig de stadig mere detailstyrede rammer, som udstikkes fra Christiansborg.

Umiddelbart kan det lyde som en dårlig undskyldning, når politikere forsøger at skubbe ansvaret fra sig og hævder, at de reelle beslutninger træffes af fjerne folk højere oppe i magthierarkiet. Sådan har det ikke desto mindre lydt igen og igen i kommunalvalgkampen, når borgere har brokket sig over nedskæringerne i f.eks. ældreplejen.

Isoleret set har de dårlige undskyldninger noget på sig. For lige som EU-regler i dag begrænser spændvidden i Folketingets myndighed – dog væsentligt mindre end SRSF-regeringen selv hævder – er det praktisk umuligt for kommunalpolitikerne at bryde ud af budgetloven.

På længere sigt kan de nye planøkonomiske begrænsninger betyde, at både politikernes legitimitet og vilje til at eksperimentere med lokalt tilpassede og innovative løsninger falder. Spørgsmålet er dog om flere års tendens til øget centralisering fortsætter.

På papiret skulle kommunalreformen fra 2007, der sammenlagde de dengang i alt 271 kommuner til de 98 i dag, have været med til at styrke lokaldemokratiet. Ganske enkelt ved at løfte beslutningsprocesserne op på et højere og mere principielt niveau. Men tendensen er i år gået den stik modsatte vej: Valgkampen har været præget mere af tørre småteknikaliteter end af ildsprudlende ideologi. Storkommunerne synes ikke at have hævet loftshøjden i debatten.

Politisk afdansningsbal

Status er, at antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer gennem de senere år er blevet næsten halveret, og partiernes spærregrænse er dermed blevet næsten fordoblet. Og konsekvensen er dels, at hvert enkelt byrådsmedlem fremover skal repræsentere langt flere vælgere, og dels at en lang række lokallister ikke længere kan komme ind.

Selv om mange lokallister, særligt i de største byer, kan virke som gakkede gøglertrupper, har den store mangfoldighed hidtil været opfattet som et næringslag for nye politiske understrømninger.Internationale demokratiforskere har tidligere fremhævet den korte magtdistance mellem beslutningstagere og borgere som et særkende ved Danmark: At politikere ikke blot sidder som moderne aristokrater bag lukkede mure.

Men den fortælling har stadig mindre med den praktiske hverdag at gøre. Selv om to tredjedele af det offentlige budget stadig forvaltes lokalt, formelt, bevæger de danske kommuner sig nu i retning af tilstandene i de fleste andre vestlige demokratier, hvor centralmagten i hovedstæderne entydigt bestemmer.

Set fra Christiansborg er det naturligvis alt andet end problematisk, at byrådene får mindre magt og samtidig sammensættes af politikere fra de partier, som er repræsenteret i Folketinget. En af de mindeværdige tendenser i årets ellers vage valgkamp har været, at de ’nyeste’ partier på Christiansborg, Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, for første gang har vundet national udbredelse ved at stille op i de fleste af landets kommuner.

Gårsdagens valg vil næppe blive husket som en festdag for demokratiet, men risikerer snarere at blive begyndelsen på et langtrukkent afdansningsbal for nærdemokratiet.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • randi christiansen
  • Suz Skov
randi christiansen og Suz Skov anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tak for artiklen, Lars. Tak til Danmark for det sidste valg. Det bliver af ren trods det sidste, jeg deltager i.

Og så går turen hjem til min rumstation, hvor udsigten fra tagterassen er videre, bedre og langt mindre deprimerende.

Olav Bo Hessellund

Demokratiets værste fjende i disse år er de politikere, der er ansvarlige for den udvikling, der i de senere år har begrænset vælgernes mulighed for at give deres mening til kende på vigtige områder som den nye offentlighedslov, budgetloven (en følge af Danmarks tilslutning til EUs finanspagt), udhuling af grundloven ved at fratage vælgerne muligheden for en folkeafstemning etc. etc.

I disse år er det de radikale med Finansrådets darling i spidsen Margrethe Vestager, statsminister Helle Thorning og finansminister Bjarne Corydon samt halehængspartiet SF, der går i spidsen for denne underminering af demokratiet.

Hørte i radioavisen til morgen, at Vestager nu vil have kommunerne til at "oppe sig" for at komme tættere på borgerne. Ak ja, det skal man høre fra en politiker, der om nogen er ansvarlig for utallige løftebrud, forringelser af dagpengeregler og andre ting, der nedsætter alm. danskeres levevilkår - altsammen for at tilfredsstille EU, det store erhvervsliv og storbankerne.

Disse politikere er til umådelig skade for folkestyret, fordi de mange begrænsninger, de har lagt ind over befolkningens muligheder for at se politikerne over skulderen, gradvist tømmer demokratiet for indhold, så det til sidste ender med at blive en tom skal, hvor det at stemme kun tjener til at legitimere de gældende forhold - akkurat som i de hedengangne kommunistiske regimer og i mange mellemøstlige lande i dag.

Men det er jo den vej, eller rettere den glidebane, vi har betrådt lige siden, folketinget for mange år siden vedtog loven om partistøtte - den virker også på den måde, at den befæster de eksisterende forhold og modvirker nytænkning. Magten lukker sig mere og mere om sig selv, og vælgerne sover tilsyneladende.....

Apatien (ligegyldigheden) vil brede sig i de kommende år, når det går op for flere og flere, hvilket bedrag, de er udsat for. Eller også kan man håbe på, at befolkningerne i EU vil protestere så voldsomt, at politikerne indser det uholdbare i den udvikling, de har sat i gang rundt om i EU.

Per Torbensen, Kalle Nielsen, Steffen Gliese, Alan Strandbygaard og randi christiansen anbefalede denne kommentar

Udviklingen er ganske logisk. Hvis folketinget skulle afgive magt både til EU og kommunerne, havde de jo ikke meget at sku` ha` sagt. Det tåler de ikke.
De kunne få lidt mere at rive i ved at nedlægge regionerne og indlægge sundhedsvæsenet direkte under staten. Pengene kommer alligevel den vej rundt.

randi christiansen

Alternative samfund er svaret. Flere vågner - men er det nok og i tide? - af den narkoleptiske døs, som den 1% har lagt ud over os i form af forbrugerisme og økonomiske lænker gennemtrumfet vha et i stigende grad illegitimiseret retsvæsen som den 1% 's forlængede arm - når vi vågner, er vi allerede i buret berøvede alle værdier. NSA lytter med - sig noget klogt, måske er der så nogen i den biks, som vågner og forstår hvilket dødeligt mørke, de er med til at sprede - også over sig selv og deres egne børn - eller er vi fortabte til tåbernes tåger

"Ligesom beslutningerne på Christiansborg i stigende grad underlægges Bruxelles, er det fremover Folketinget, som sætter rammerne for kommunalpolitikken"

Det ved vi godt. Jeg har skrevet det her på Informations blog flere gange de sidste par år.

Kristian Løwenstein

Jeg hader profetier, især selvopfyldende profetier. Ja, ja, jeg ved godt "hader" er et stærkt ord, men mente det var passende nu hvor man dagligt bliver konfronteret med mediefabrikkens forkærlighed for spændstige, svulmende ord som "raser" og "hylder", der altid er garant for masser af opmærksomhed, men næsten konstant skuffer når indholdet skal leve op til formen.
Demokrati uanset om det er nært eller fjernt er ikke en endelige størrelse, et mål der kan nås, et punkt der kan krydses af, men en levende vedvarende proces, og ja man kan og SKAL altid kigge efter sundhedstegn og sygdomstegn, men det betyder jo ikke at (magt)kampen slutter, den ændrer sig bare ligesom demokratiet, og er altid værd at kæmpe uanset indsatens størrelse. Hvorfor denne demokratisk apati? Fordi de magtfulde er for magtfulde som LTM indikerer? Det har de jo altid været, det er historiens grundlæggende drivkraft. Forsæt nu med at kæmpe for demokratiet. Der kommer et nyt afdansningsbal i morgen og til næste år.

Udviklingen,virker mere som afviklingen?
Er der noget vi ikke har brug for er det afvikling , da det vil gøre os til et udkants EU,UDEN FREMTID,OG DET HAR VI IKKE BRUG FOR! NÆRDEMOKRATIET RØDDERNE ER GRUNDBASEN FOR ET REELT DEMOKRATI!!

Hvis vi skal noget så er det ud af EU,da det ikke har noget med vores form for Demokrati at gøre?
Hvis Demokrati skal have nogen mening,skal udgangspunktet være nærdemokrati!!
Selv det nationale! Kristiansborg,burde forholde sig til,at demokratiet begynder ved rødderne !Udgangspunkt det lokale!!!!!!

Endeligt! om det Demokratiske er den ediælle styreform,med de begrænsninger der lægges for dagen!
Puha da her vi alle tabt,selv vores neæste generationer,som forsørgere,får ikke en sjangse!

selv de partier der nationalt føre sig frem,kan højest føre sig frem på at de er store/mange,og kvitere med at ,at de blot var de mange,egoister,som gjorde hånt,om det eneste der kunne redde dette lille land! fælleskeb,via nærdemokratiet,som er grundbasen,hvis de ellers har moral??

Det lyder i artiklen nærmest som om kommunalpolitikerne ikke er politikere eller medlemmer af de samme partier, som har vedtaget budgetloven i folketinget. Hvis de var oprørte over deres manglende indflydelse havde de nok benyttet sig af civil ulydighed eller brugt deres politiske indflydelse også på deres landspolitiske kollegaer - eller (usandsynligt) brugt deres mulighed for at skifte parti.